Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion Kilde: DB-Tjek 26-211. Den Lokale Svinerådgivning Hvad vil du med dit sohold? Den bedste økonomi opnås når: Lige mange søer på hvert farehold = fyldt farestald De bedste søer og medarbejdere er på holdet! DU sætter holdet, men det er kollektivet som fører til sejr Kilde: DB-Tjek 26-211. Den Lokale Svinerådgivning 1
Økonomi ved konsekvent udskiftning efter bestemt kuldnuer D B p e r å r s s o 35 3 25 2 15 1 5 255 DB pr. årsso, ved aldersudskiftningsstrategi Alle tilbageværende søer er udsat konsekvent efter angivet kuldnuer 2.253 2.927 3.166 3.283 3.313 3.321 3.32 1 2 3 4 5 6 7 8 Kuldnuer Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Poltestrategi Huldstyring Mavesår Fodring i farestalden behov Eksempel fra en besætning deltog i projektet Reduceret foderforbrug i sohold Polte - kræver modighed til at tage de rigtige beslutninger Løb aldrig en polt, som du ikke tro på kan klare sig som løsgående so! Husk at den lille polt en dag er en løsgående so på 3 kg Det koster penge at udsætte en so før 4. kuld Vækst fra 6 til 125 kg hos polte Ingen effekt på kuldstørrelse eller holdbarhed af forskellig daglig tilvækst (7 9 gram om dagen) i perioden 6 125 kg Effekt af alder ved første løbning på kuldstørrelsen. Stigende kuldstørrelse frem til en alder på 23 26 dage, derefter ingen stigninger Generelt Brug kun normale polte, hvor alder og størrelse/vægt passer saen Der skal være en pulje af løbeklare og brugbare polte klar til hvert hold søer. 2
Hvad er det rigtige huld? Huldvurdering efter løbning, efter 3 dage, efter 7 dage og ved faring Mærk på søerne eller skan rygspæk!! Huldvurdering i forhold til rygspækskanning Måleresultater i forhold til huldvurdering ved palpering 1 2 3 4 Min Gens Max Min Gens Max Min gens Max Min Gens Max Krautkramer 8 8,5 9 9 13, 19 8 15,3 21 16 17 18 Rygspæktykkelse på faringstidspunktet Gruppe 1 2 3 Tynde søer får flere dødfødte grise og flere skuldersår Huldvurdering Rygspæktykkelse Mindre end 15 Mellem 15 og 19 Mere end 19 Kuldnuer 1-2 3-5 >5 1-2 3-5 >5 1-2 3-5 >5 Søer med skuldersår, pct. 1 9,2 9,1 4, 3,6 4, 2, 1,5 1,1 Leanmeter 8 8,8 9 9 13,9 21 1 16,2 22 16 17,7 19 Antal dødfødte grise pr. kuld 1,3 1,9 2,4 1,2 1,7 1,9 1,1 1,5 1,8 3
Rygspæktykkelse på fravænningstidspunktet Gruppe 1 2 3 Mindre vægttab i diegivningsperioden giver flere grise i næste kuld Rygspæktykkelse Kuldnuer Mindre end 12 Mellem 12 og 15 Mere end 15 1-2 3-5 >5 1-2 3-5 >5 1-2 3-5 >5 Antal søer 233 316 62 287 53 152 48 198 63 Antal totalfødte grise pr. kuld 16,1 16,7 17,2 16, 17, 17,2 16,4 17,3 16,9 Modelberegninger - et bud på soens daglige ydelse 14 12 1 8 6 4 2 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) 16 Top: 14,6 kg Top: 12, kg Top: 9,8kg 1 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (212): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science. Modelberegninger - et bud på soens samlede ydelse Total mælkeydelse (kg mælk) 4 35 3 25 2 15 1 5 Samlet: 282 kg Samlet: 341 kg Samlet: 233 kg 1 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Energi til grisene - daglig mængde energi i mælken Daglig mængde energi i mælk (FEsv) 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Top: 8,8 FEsv Top: 7,2 FEsv Top: 5,9 FEsv 1 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (212): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science. Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (212): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science. 4
Mavesår Et praktisk eksempel - hvad gjorde vi i besætningen? Hvide del Fokus på huldstyring lidt mindre og mere ensartede søer til faring Kardia (slim) Fokus på foderstrategien i farestalden fjernede vægttabet på søerne og fastholdt produktiviteten uden ekstra foder Fundus (slim, saltsyre, enzymer mv.) Pylorus (slim) Fikserede kuld hvor mange grise kan søerne passe i farestalden? Reduceret fodermængde i løbeafdelingen (fra fravænning til 4 uger efter løbning) Fokus på poltene Resultater - detaljerede foderforbrug Foderforbruget er opgjort på sektionsniveau Direkte målbart hvor ændringerne sker Eksempel fra besætning 1 FEso pr. dyr pr. dag Før Efter Ændring, % Poltestald 2,5 2,5 Løbe-/kontrolstald 4,3 3,2-25 Polte-/gyltetræning 3, 3, Drægtighedsstald 3,4 3, -12 Farestald 7,2 7,2 Huldvurdering i løbeafdeling Søerne bliver huldvurderet ved løbning Og igen lige før indsættelse i drægtighedsstalden 5
Opmærkning af foderkurve Foderstyrke i løbeafdeling: Kurve 1 (2,3 FEso pr. dag) Kurve 2 (3,1 Feso pr. dag) Kurve 3 (1,9 Feso pr. dag) Kurve 1 - normal Kurve 2 - tynd Kurve 3 fed 9 pct. på kurve 1 ved indsættelse i drægtighedsstald Huldvurdering - drægtighedsstalden Søerne bliver huldvurderet i drægtighedsstalden på dag 6 5 1 pct. skifter kurve Stabile grupper = godt for søer og godt for personale Resultater - opgørelse af vægttab i farestalden Har vi flyttet os? Procentandel af søerne(%) 22% 2% 18% 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % Efter Før Vægttab korrigeret for fostre + fostervand mv.) Eksempel fra besætning 1 Vi har fået mindre og stærkere søer Bruger mindre foder Fravænner flere grise/kuld nu 14,2 Flere grise/årsso 33,1 Meget begrænset tidsforbrug ved huldvurdering Sodødelighed faldet til 11,9 Kortere dieperiode på grund af færre aesøer 6
Vigtigste fokuspunkter - hvad gør jeg? Tag en snak med en ekstern nye øjne ser bedre Dine medarbejdere skal være et hold med et fælles mål Huldstyring er det vigtigste kan praktiseres Styr på poltenes alder og brunsttidspunkt Du skal sikre dig at foder og fodringsanlæg fungerer efter hensigten løbende kontrol Check mavesundheden hos søerne med USK det er billigt Fokus på alle søerne ikke kun de 98 procent for også døde/aflivede søer har ædt foder uden at producere Spørgsmål 7