Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Relaterede dokumenter
Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune?

Frivilligt arbejde. Bjarne Ibsen. Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Frivilligt arbejde Udvikling og fremtid. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

Kommunerne og det frivillige arbejde. CIFRI-seminar 15. januar 2013

Frivilligt arbejde? Hvorfor? Hvordan?

Civilsamfundet som indsatsstyrke

ÅRSMØDE I GENBRUG TIL SYD 2013

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Foreningerne i lokalsamfundet

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner

Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området

Foreningerne og kommunen. Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne. Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Det mangfoldige foreningsliv i Danmark. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Det frivillige arbejde.

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger

Samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme

Gider de unge foreningslivet?

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Idræt i udsatte boligområder

Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Faciliteter og frivillighed

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer

Frivilligt arbejde er frivilligt og ikke gratis!

GUIDE Udskrevet: 2018

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige

Hvornår giver puljer mening?

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Borgerinddragelsen øges

Folkeoplysningspolitik

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

Folkeoplysningspolitik

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Hvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn?

Civilsamfundet og de frivillige organisationer kort fortalt

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter

Bjarne Ibsen. Syddansk Universitet

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Folkeoplysningspolitik

GUIDE Udskrevet: 2019

Frivillighedspolitik UDKAST

Det gode projekt! Bjarne Ibsen

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Danske idrætsforeningers sociale kapital

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Hvem er de frivillige i 2012 sammenlignet med 2004? Torben Fridberg Temalørdag for vandværker Nykøbing F. 24. Januar 2015

Hvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen

GUIDE Udskrevet: 2016

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Tabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt

IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte

! "! #$$$ %& ' ' "( ' )! ' " ' ' *' ' " " ' ' ' " "

Foreningsledelse - med henblik på rekruttering og fastholdelse af frivillige

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

VISION Svendborg Kommune vil:

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Idræt for særlige grupper

Folkeoplysningspolitik

FORENINGSFITNESS I SOLRØD IDRÆTS CENTER

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Frivillighed i fremtidens forening

Udviklingen i frivilligt arbejde Foreløbige analyser.

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Kultur- og idrætspolitik

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Fremtidens frivillige foreningsliv

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Transkript:

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Frivillige eller professionelle? Projekter for socialt udsatte grupper benytter i højere grad end normalt i foreningsidrætten lønnede medarbejdere Derfor er projekterne typisk meget dyrere end normal idræt, som forudsætter ekstern støtte som er en væsentlig forklaring på at mange projekter stopper Mange projekters fortsættelse afhænger derfor, at frivillige også involverer sig

Hvorfor frivilligt arbejde Frivilligt arbejde er en nødvendighed De offentlige og faglige ressourcer må bruges hvor de gør mest gavn Sundhed, social hjælp mv. kan ikke overlades til eksperterne alene Frivillige bidrager med noget andet end de professionelle Erfaringsbaseret viden samt personligt engagement Frivilligt arbejde er central side af et demokrati Varetage befolkningsgruppers interesser (Folkestyre) Involverer borgerne i af opgaver af fælles interesse ( Folkeligt styre ) Modvirke eksperters monopolisering af samfundsområder

Frivillige i idræt for socialt udsatte? Beskæftiger foreningerne (og de frivillige) sig med andre end de normale? Kan vi skaffe frivillige til idræt for udsatte grupper? Kan vi bruge de frivillige? Hvordan kommunal støtte?

Kært barn har mange navn Filantropi Menneskekærlighed, velgørenhed Fortaler Ildsjæle En person eller organisation der åbent taler for eller støtter andre eller en bestemt sag Passionerede mennesker, drevet af personlige overbevisninger og værdier, som gør en forskel, der mødes med kollektiv anerkendelse eller miskendelse Frivilligt arbejde = Folkeligt arbejde = Græsrodsarbejde Aktivisme Medborgerskab Frivilligt og ulønnet arbejde der udføres til gavn for andre end familien Bygger på "almindelige menneskers" engagement i samt evne og vilje til at arbejde med samfundsspørgsmål En gruppe af mennesker der arbejder sammen om at påvirke samfundet i en bestemt retning. Medlemmernes aktivitet og engagement er den afgørende ressource Overlagt handling for at skabe social eller politisk forandring. Ofte som støtte eller opposition til en kontroversiel sag At man tager aktiv del i samfundet og ikke blot stemmer ved valgene. I et medborgerskabsorienteret samfund er der en åben dialog om samfundets

Store politiske forventninger til det frivillige arbejde

XXX STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. xxx vil afsætte 100 mio. kr. i 20xx fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil xxxx løbende øge bevillingen i de følgende år. xxxxxxxx YYY STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund xxxxxxxx.

BLÅ STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 2011 fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år. RØD STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund REGERINGSGRUNDLAGET 2010 REGERINGSGRUNDLAGET 2011

Kommunalreformen I kommunerne er der en stærk tro på, at det civile samfund kan hjælpe med at løse den nye kommunale forpligtelse vedr. forebyggelse og sundhedsfremme, bl.a. i form af partnerskaber mellem foreninger og kommunale institutioner. frivilliges involvering i kommunale opgaver

Foreningers og politikeres holdning til foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver 50 45 40 35 30 25 20 Foreninger Politikere 15 10 5 0 Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver 1 2 3 4 5 Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

Frivilligt arbejde i Danmark

SANDT eller FALSK? Danmark er foreningernes land! Foreningerne skranter! Det frivillige arbejde er i tilbagegang!

SANDT eller FALSK? Danmark er foreningernes land! FALSK Foreningerne skranter! FALSK Det frivillige arbejde er i tilbagegang! FALSK

Udviklingen Vækst i deltagelsen i frivilligt arbejde blandt de unge og de ældre Stagnation blandt de midaldrende Seneste undersøgelse viser lavest deltagelse hos 30 39 årige Kilde: Torpe 2011 (i Gundelach: Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981

Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år (2004) Totalt Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion N = 3134 Fagligt Andre 0 5 10 15 20 25 30 35 Pct.

Beskæftiger foreningerne sig med andre end de normale?

Andel af idrætsforeninger, der er medlem af DIF (2010), som har særlige aktiviteter eller hold for bestemte målgrupper (pct.) Ca. hver fjerde forening har ikke besvaret spørgsmålet

Andel af idrætsforeninger som har særlige aktiviteter eller hold for FYSISK INAKTIVE, HANDICAPPEDE OG ETNISKE MINORITETER opdelt efter foreningens størrelse (pct. andel af idrætsforeninger, der i 2010 var medlem af DIF)

Andel af idrætsforeninger som har særlige aktiviteter eller hold for FYSISK INAKTIVE, HANDICAPPEDE OG ETNISKE MINORITETER, opdelt efter urbaniseringsgrad (pct. andel af idrætsforeninger, der i 2010 var medlem af DIF)

Andel af idrætsforeninger som har særlige aktiviteter eller hold for HANDICAPPEDE, ETNISKE MINORITETER eller FYSISK INAKTIVE opdelt efter idrætsgren (pct. andel af idrætsforeninger, der i 2010 var medlem af DIF)

Kan vi skaffe de frivillige?

Antal medlemmer pr. frivillig leder og instruktør i foreningerne DIF-frivillighedsundersøgelsen 2010

Hvor let eller svært er det for foreningen at skaffe frivillige? Indeks DIF-frivillighedsundersøgelsen 2010

Sammenhængen skaber et frivilligt engagement Vi engagerer os frivilligt i sammenhænge og situationer, hvor det er meningsfuldt for os Det handler derfor om at skabe sådanne kontekster samt tillade og forvente et civilt engagement

Tre incitamenter til frivilligt arbejde Mening Lyst Nødvendighed

Hvem kan vi rekruttere? Idræt for børn og voksne med et handicap Nærmeste familie Idræt for socialt udsatte børn og voksne Meget få fra nærmeste familie Personer med et handicap Personer med en relevant faglig uddannelse Personer der tidligere har været socialt udsat Personer med en relevant faglig uddannelse Frivillige fra frivilligt socialt arbejde Frivillige fra frivilligt socialt arbejde Gamle idrætsfrivillige Gamle idrætsfrivillige

Kan vi bruge de Frivillige?

Tid Viden Kan de frivillige bruges? Stabilitet Holdning

Viden Erfaringsbaseret viden (integreret viden) Baseret på erfaring contra Kundskabsbaseret viden Baseret på uddannelser, lærebøger, forskning

Hvordan støtte idræt for socialt udsatte?

Forskellige måder at støtte Indirekte grundstøtte Fx gratis lokaler og skattefordele (Fx Folkeoplysningsloven) Politisk favorisering af en organisationsform Finansiel grundstøtte krav er knyttet til organisationsformen men ikke mål og aktiviteter Lille eller ingen kontrol Fx Folkeoplysningsloven og støtte fra Danske Spil Institutions- eller driftsstøtte Baseret på en slags overenskomst Ofte forbundet med en række krav til mål, metoder, normering mv. Projekt- eller aktivitetsstøtte Støtte til specifikke formål, som regel midlertidigt Typisk efter ansøgning

Differentiering af den offentlige støtte Medlems/demokrati baseret virke = Grundstøtte Værdi- og målbaseret virke = Aktivitetsstøtte Fortjenestefri velfærdsproduktion = Driftsstøtte

Velfærd Demokrati Folkeoplysning Grundstøtte x X x Ret til gratis benyttelse af ledige offentlige lokaler og anlæg, skattefordele og anden indirekte støtte Krav om demokratisk organisering, men ingen krav til mål og aktiviteter Aktivitetsstøtte Den offentlige støtte går til politisk prioriterede mål, aktiviteter og grupper X x X Driftsstøtte Økonomisk støtte til fortjenestefri velfærdsproduktion (non-profit) X x?