ÅRSMØDE I GENBRUG TIL SYD 2013

Transkript

1 ÅRSMØDE I GENBRUG TIL SYD 2013 Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation Generalsekretær, MPA Robert Hinnerskov

2 PROGRAM Som en del af det danske civilsamfundet mobiliserer foreningslivet engagement og betragtelige ressourcer i form af ubetalt arbejdstid mv. til gavn for en god sag, f.eks. ift. Genbrug til Syd Hvad karakteriserer det frivillige foreningsarbejde i DK? Hvordan styrker vi vores foreninger, så vi ikke taber identiteten f.eks. pga. krav fra det offentlige om formalia, men gør dem effektive og attraktive?

3 ISOBRO

4 ISOBRO ISOBRO oprettet d. 25. april Sammenslutning organisationer godkendt efter ligningslovens 8A 160 medlemsorganisationer, der tegner sig for 85-90% af det danske indsamlingsmarked.

5 ISOBRO Styrke medlemmerne, fremme deres fælles interesser under hensyn selvstændighed og handlefrihed Virke for en sund og samfundsansvarlig udvikling af indsamlingssektoren. Bedre økonomiske vilkår for medlemmerne Lobbyist Entreprenør Kontrollant

6 HVAD TALER VI OM?

7 KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE Filantropi Menneskekærlighed, velgørenhed Fortaler En person eller organisation der åbent taler for eller støtter andre eller en bestemt sag Ildsjæle Passionerede mennesker, drevet af personlige overbevisninger og værdier, som gør en forskel, der mødes med kollektiv anerkendelse eller miskendelse Frivilligt arbejde Frivilligt og ulønnet arbejde der udføres til gavn for andre end familien

8 KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE Folkeligt arbejde Bygger på "almindelige menneskers" engagement i samt evne og vilje til at arbejde med samfundsspørgsmål Græsrodsarbejde En gruppe af mennesker der arbejder sammen om at påvirke samfundet i en bestemt retning. Medlemmernes aktivitet og engagement er den afgørende ressource Aktivisme Overlagt handling for at skabe social eller politisk forandring. Ofte som støtte eller opposition til en kontroversiel sag Medborgerskab At man tager aktiv del i samfundet og ikke blot stemmer ved valgene. I et medborgerskabsorienteret samfund er der en åben dialog om samfundets udvikling

9 HVOR PÅ SKALAEN?

10 SKIFTE FRA YDER TIL NYDER? Yder/medlem Ønsker indflydelse og tager aktivt del i medlemsdemokratiet Reflekterer over visioner, mål og midler Åben for forandring Loyal/ familie Bekender sig til og er tro overfor organisationen Støtter og hjælper når der er behov for det Ønsker bekræftelse og anerkendelse Ønsker ikke forandringer Nyder/kunde Ønsker information, service mv. Støtter primært økonomisk Forsøger ikke at få indflydelse Melder sig ud, hvis organisationen ikke lever op til forventningerne

11 STYRKE GENNEM ORGANISERING ELLER FRIHED?

12 TAG DET FRIVILLIGE ALVORLIGT Hvad kan de frivillige? Det er frivillige med en erfaringsbaseret viden Alternativer og forskelligheder opstår fordi det er mennesker, der har arbejdet med særlige problemer, med erfaringer på egen krop, og hvor man vil noget andet. Frit efter Bjarne Ibsen i Michael Wulffs Den nødvendige frivillighed, Frydenlund 2013.

13 SAMMENHÆNGEN SKABER ET FRIVILLIGT ENGAGEMENT Vi engagerer os frivilligt i sammenhænge og situationer, hvor det er meningsfuldt for os Det handler derfor om at skabe sådanne kontekster samt tillade og forvente et civilt engagement

14 FRIVILLIGE - I ALMINDELIGHED Der er mange om budet (ca foreninger) Man er med i en periode Der skal være kort fra ide til handling Frivillighed er ikke gratis arbejdskraft - frivillighed kan give noget andet end arbejdskraft Man skal ville de frivillige - en investering Frivillighed er populært - man vil gerne!

15 FORVENTNINGER Et godt fællesskab! Anerkendelse, ros, at blive værdsat At der er støtte og opbakning til engagementet Have indflydelse på arbejdsområdet En god følelse af at lave noget man brænder for At det er sjovt

16 AT ENGAGERE FRIVILLIGE En tydelig vision / sag, der imødekommer et umødt behov Åbenhed overfor frivilliges input - form hele visionen/projektet sammen med frivillige Vær tydelig omkring din og de frivilliges rolle i projektet (forventningsafstemning) Den gode sag i en afgrænset periode og med de rette mennesker

17 MOTIVATION Arbejdshesten: At yde en særlig præstation - at flytte noget, nå et ambitiøst mål Idealisten: kæmpe for en sag, ændre samfundet. At lave noget som giver mening i en større sammenhæng Egoisten: Noget for noget, CV-rytter, magt/indflydelse Relationisten: Fællesskabet og den dynamik der opstår i fællesskabet Brug-mig: Udvikle eller bruge kompetencer og evner

18 ORGANISERING? Jo mere organisering, desto færre fejl og mindre engagement Jo mindre organisering, desto flere fejl og højere engagement

19 BESTYRELSEN Skibsreder Arnold Peter Møller: "Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges

20 GODT LEDERSKAB I BESTYRELSEN Hold måldebatten i live Afprøv målene i virkelighedens verden Bliv ikke besat af omkostningskontrol Stå ved jeres ord!

21 GODT LEDERSKAB I BESTYRELSEN Invester i udvælgelse og uddannelse af frivillige Find de bestyrelsesmedlemmer der kan og vil arbejde Fasthold en struktureret praksis Evaluer jer selv jævnligt Forretningsorden De allernødvendigste spilleregler skal nedfældes og efterleves!

22 MANTRAET: DEN FOLKELIGE FORANKRING

23 DEN FOLKELIGE FORANKRING Medlems basis Frivillig hed Egenfinansiering Oplysning Mellemfolkeligt arbejde Kontaktflader, netværk Alliancer

24 FOLKELIG FORANKRING UDPAKKET Frivillighed.. en statslig optik Frivillige involveret i organisationens politiske arbejde Frivillige involveret i organisationens strategiske arbejde Frivillige involveret i organisationens daglige drift Frivillige involveret i projektarbejde Frivillige, der udsendes til opgaver i syd Kunstnere, foredragsholdere og andre, der optræder gratis Frivillige protektorer Frivillige indsamlere Frivillige fundraisere Aktivister ved kampagner og enkelt-aktiviteter

25 PENGENE

26 MARKEDSANDEL 2011 (4,7 MIA.)

27 OPBAKNINGEN TIL VELGØRENHED GAVER

28 GENBRUG - UOFFICIEL STATISTIK 2012, VÆKST 10% P.A.

29 ETIK, ER DET NØDVENDIGT? Vi er forskellige og dog i samme båd

30 INDSAMLINGSETIK

31 - SOM ÆRTEHALM! - INDSAMLINGSMARKEDET?

32 ET NYT FRIVILLIGCHARTER!

33 REGERINGSGRUNDLAGET PÅ 2 MIN. Regeringen påskønner den enorme indsats mange mennesker yder i det frivillige arbejde og anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område. Et velfungerende velfærdssamfund kræver ikke blot en stærk privat og offentlig sektor, men også en stærk og engageret frivillig sektor. Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund.

34 REGERINGSGRUNDLAGET PÅ 2 MIN. Regeringen vil give det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen frie udfoldelsesmuligheder og vil revitalisere chartret for samarbejde mellem det frivillige Danmark og det offentlige.

35 FRIVILLIGCHARTRET VISION Charteret skal bidrage til at skabe vilkår for at videreudvikle en frivillig verden, der alene, sammen og i samspil med det offentlige beriger, bevæger og berører den enkelte, fællesskabet, samfundet og fremmer en dynamisk udvikling. Visionen for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige er sammen at bidrage til et inkluderende, ansvarsfuldt og meningsbærende samfund, hvor borgeren finder mening i at være med til at udvikle samfundet. Hvor den frivillige får lejlighed til at bidrage til noget, der giver mening for den frivillige og dennes medmennesker, og hvor personligt engagement, ansvar og medmenneskelighed er drivkraften i frivilligheden og afledte forandringer. Det offentlige understøtter rammer og vilkår for den frivillige indsats.

36 FRIVILLIGCHARTRET VI VIL DEMOKRATI, DANNELSE OG LIVSUDFOLDELSE Forskellighed i frivilligheden er en styrke. Det gælder forskelligheder i identiteter, værdier, aktiviteter, medlemmer, brugere, strukturer osv. Foreningsdannelsen er rygraden i frivilligheden: Herigennem udvikles dannelse og demokratisk medleven. Det offentlige skal aktivt medvirke til at skabe relevante rammer for den frivillige verden og understøtte den enkelte borgers frivillige indsats og foreningernes organisatoriske arbejde.

37 FRIVILLIGCHARTRET VI VIL GENSIDIG FORSTÅELSE, TILLID OG RESPEKT Den frivillige verden og det offentlige har hver sine styrker og mål. Vi ser det som konstruktivt, at vi udfordrer hinanden fra hver vores udgangspunkt og med hver vores kompetencer. Forskelligheden, den frivillige verden og det offentlige imellem, er en styrke. Det er afgørende, at samspillet foregår med respekt, tillid og forståelse for hinandens roller og vilkår. Dette kræver blandt andet ledelse, engagement og handling i den frivillige verden og i det offentlige.

38 FRIVILLIGCHARTRET VI VIL MEDBORGERSKAB OG MANGFOLDIGHED Et aktivt medborgerskab er et grundelement i den frivillige indsats. Den enkeltes engagement begynder i det nære, men er forudsætningen for, at frivillige organisationer og foreninger kan løfte store og komplekse opgaver, der bidrager til samfundets sammenhængskraft. Derved vokser den enkelte frivilliges engagement ind i et større forpligtende fællesskab. Der skal være plads til alle i den frivillige verden, der udgøres af selvvalgte fællesskaber i al deres mangfoldighed. Den frivillige verden og det offentlige har et fælles ansvar for at definere klare målsætninger for samarbejde og for at sikre, at indsatsen har værdi for den enkelte og for samfundet. Den frivillige verden, der modtager offentlig støtte, har ret til og bør beskrive værdier, mål og rammer for sit arbejde på baggrund af de demokratiske processer i foreningerne og blandt de frivillige.

39 ISOBROS HOLDNING TIL CHARTRET Anerkender formålet at give den enkelte borger de bedst tænkelige rammer for at være en aktiv del af forpligtende fællesskaber Ét fælles sprog, som gør det muligt at tale sammen om vore forskelligheder Mangler krav om at lovgivning skal afprøves for økonomiske og administrative konsekvenser for frivillige organisationer Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark kan vise det offentlige nye veje og bidrage til samfundsudviklingen, men ønsker man det? Belgisk politisk teoretiker (Chantal Mouffe) Politik er ikke kun et spørgsmål om konsensus. Politik er også et spørgsmål om respekt for forskellige positioner (!)

40 GRUPPEARBEJDE Hvordan bevarer vores foreninger identiteten? Hvordan bliver vi effektive? Hvordan bliver vi attraktive?

41