Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde April 2012

Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs.

Resultatbaseret arbejde Forandringsteori og manualer, der præciserer sammenhæng mellem indsatsens ressourcer, aktiviteter og effekter. Forandringsteori Manualer for indsatsens metoder Indikatorsystem, der med afsæt i forandringsteorien specificerer målbare mål for indsatsens mål og metoder. Proces indikatorer Effekt indikatorer Monitoreringssystem (dataslange), der sikre løbende data udtræk på alle niveauer som baggrund for læring. Fidelitetstjek Resultatrapporter på bruger, team, afdeling og projektniveau

Læring Dokumentationssystemet for I GANG består altså af forandringsteori, indikatorog monitoreringssystem, der skal danne baggrund for læring på alle niveauer. Det skal danne basis for læringsloops, hvor organisationen ikke alene bliver i stand til at korrigere indsatsen indenfor rammerne, men også bliver i stand til at sætte spørgsmålstegn ved sig selv, udfordre driftsnormer og antagelser for projektet Det overordnede mål er altså læring og for at bakke op om det er der systematiske dataudtræk og rutiner på de enkelte niveauer: Medarbejder Team Styregruppe, chefgruppe og bestyrelse.

Medarbejderne: Data på brugerniveau. Integrerede journal og resultatlister, der kobler journalnoter, handleplan og resultater. Det skal sikre at der samles op på resultaterne og at de bruges i arbejdet ved at gøre dem let tilgængelige og binde dem op på formuleringen af konkrete handlestrategier i journalen og handleplanen. Rutinen er: 1) Den ansvarlige socialrådgiver samler op på brugerens resultater sammen med gruppe/socialrådgiver teamet. 2) Opsamlende bemærkninger skrives i journalen og det bruges som afsæt for revision af handleplanen sammen med brugeren. 3) Hvis udviklingen er bekymrende eller har læringspotentiale, har socialrådgiveren ansvar for at fremlægge det til det tværfaglige teammøde. Det bakker op om læring ved at skabe: - Struktureret opsamling på den enkelte bruger - Tværfaglig diskussion om brugernes udvikling - Identifikation af opmærksomhedspunkter og formulering af konkrete strategier.

Teamet: Data på gruppe og afdelingsniveau. Månedlige resultatlister, der viser udviklingen for de brugere der har afsluttet en fase. Det er baseret på brugerens samlede score og/eller effectsize og er scoret i forhold til de gennemsnitlige resultater for at give et visuelt overblik. Det skal sikre at der løbende gribes ind over for problemer i forhold til den enkelte bruger, men også at der identificeres eventuelle problemer i arbejdet. Rutinen er: 1) Projektlederen samler op på månedlige resultatlister på tværfaglige møder. 2) Gode og dårlige udviklinger diskuteres i teamet, således at konkrete strategier kan formuleres. 3) Opsamlende kommentarer om udviklingen videregives til rådgivningschefen. Det bakker op om læring ved at skabe: - Sikkerhed for at der samles op på alle brugere - Tværfaglige diskussioner om brugernes udvikling - Fælles refleksion over projektets progression, herunder problemer og best practice.

Styregruppe, chefgruppe og bestyrelsen: Data på afdelings og projektniveau. Kvartalvise resultatlister, der viser den gennemsnitlige udvikling for faserne, afdelingerne og projektet. Det er baseret på effect score og andel progression. Det er scoret i forhold til de gennemsnitlige resultater for at give et visuelt overblik og aggregeres op på de forskellige niveauer. Rutinen er: 1) Styregruppen får kvartalvis opsamling på afdelingernes og projektets resultater opdelt på faser. 2) Chefgruppen får kvartalvis opsamling på projekternes resultater for dem der har afsluttet forløbet i perioden. 3) Bestyrelsen får samlet opsamling på projektets resultater, som basis for projektprioriteringer og strategiske tilpasninger. Det bakker op om læring ved: - Løbende opsamling på problemer og best-practice i og på tværs af afdelinger, som kan danne basis for tilpasning af indsatsen og identifikation af behov for strukturelle ændringer. - Vidensdeling og læring mellem forskellige projekter indenfor organisationen. - Præcisering af overordne de strategiske mål, projektprioriteringer og strategier.

Opsamling på de foreløbige resultater

Brugerprofil Brugerne er typisk mellem 21 og 23 år, de er enlige eller separeret og bor i en lejelejlighed. Brugerne har typisk ingen uddannelse udover folkeskolen og er uden arbejde. Brugerne er overvejende etnisk danske, deres forældre har typisk ingen eller en lærlinge/elev uddannelse, 10% har været anbragt og 22% boet væk fra forældre.

Alder, civilstand og bolig Brugerne er typisk mellem 21 og 23 år, de er enlige og bor i en lejelejlighed. 48% af brugerne er mellem 21-23 år, 23% er mellem 18-20, og 3% er mellem 15-17 år. 55% af brugerne er enlige (39%) eller separerede (16%) ved henvendelsen. 2% er gift og 37% er samboende med kæresten. 67% af brugerne bor i en lejet lejlighed, mens 16% stadig bor hjemme. 4% har ejet hus eller lejlighed. Alder 48% Civilstand 39% 37% Boligsituation 67% 3% 23% 22% 4% 2% 16% 1% 6% 16% 7% 0% 3% 1% 1% 4%

Forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse Brugerne har typisk ingen uddannelse udover folkeskolen og er uden arbejde. Knap halvdelen af brugeren er uden arbejde, kun 11% er i beskæftigelse og 18% i ordinær uddannelse ved henvendelsen. 72% af brugeren har ingen uddannelse ud over folkeskolen, 7% har en erhvervsuddannelse og 2% har en videregående uddannelse. 19% er registreret under andet. 86% af brugerne har fuldført folkeskolen, 14% har ikke fuldført, heraf har 6% under 9 års skolegang og 8% 10 års. Beskæftigelse 47% Forsørgelse 49% Uddannelse 72% Folkeskolebaggrund 86% 11% 18% 3% 6% 11% 1% 2% 1% 10% 5% 14% 1% 2% 5% 1% 1% 7% 4% 7% 1% 1% 19% 6% 8%

Socioøkonomiske baggrund. Brugerne er overvejende etnisk danske, deres forældre har typisk ingen eller en lærlinge/elev uddannelse, 10% har været anbragt og 22% boet væk fra forældre. 10% af brugerne har været i pleje eller institution, og 22% har angivet andet som typisk er at bo alene eller sammen med en kæreste før myndighedsalderen. Deres forældre har typisk ingen eller en lærlinge/elev uddannelse. 64% af mødrene har ingen (32%) eller en lærlinge/elev uddannelse (32%), mens 65% af fædrene har ingen (25%) eller en lærling/elev uddannelse. 80% er etnisk danskere, 15% er selv indvandret og 5% har forældre, der er indvandret. Opvækstvilkår 22,19% Mors uddannelse 32% 32% Fars uddannelse 40% Etnicitet 79,75% 5,90% 7,58% 9,83% 22% 4% 1% 10% 25% 10% 8% 2% 15% 14,75% 5,50%

Resultater Status skemaet månedlig opfølgning på visuelanalog skala. Før/efter målinger halvårlig opfølgning på validerede skalaer.

Statusskema Jeg føler mig ofte ensom Det er ekstremt hårdt at være gravid/mor Jeg har ikke altid kontrol over mit liv Jeg har ingen ide om hvad jeg vil arbejde med Jeg føler mig næsten aldrig ensom Det er slet ikke hårdt at være gravid/mor Jeg har altid fuld kontrol over mit liv Jeg har det job/uddannelse jeg gerne vil have 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Netværk 69 69 75 79 81 67 77 74 71 Moderskab 61 64 45 56 59 67 61 72 72 Handlekompetencer 61 66 66 66 68 71 69 70 68 Erhverv/Udd 65 62 72 68 70 70 74 83 76

Netværk Handlekompetencer Netværk og handlekompetencer 5,00 4,00 3,00 2,00 Handlekompetencer 4,87 3,05 Netværk 5,21 3,33 4,83 3,46 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 Brugerne oplever en mindre stigning i handlekompetencer og følelsen af at have et netværk. Handlekompetencer stiger med 7% fra et gennemsnit på 3,21 til 3,42 på en skala 1-5 Netværk stiger svagt med 2% fra et gennemsnit til 5,09 til et på 5,2. 1,00 1. måling 2. måling 3. måling 1,00 Progression 53% Omkring halvdelen af brugerne oplever en forbedring i handlekompetencer og netværk. Status quo Regression 18% 29% 53% oplever stigende handlekompetencer gennem forløbet, 29% ingen ændring og 18% en forværring. Progression Status quo 4% 47% 47% oplever en stigende følelse af at have et netværk, 4% oplever ingen ændring og 49% en forværring. Regression 49%

Barns behov God mor Moderskab Moderskab 5 4 3 2 1 4,03 4,3 4,3 4,32 4,16 4,32 3,77 1. måing 2. måling 3. måling Moderskab God mor Barns behov Brugerne oplever en stigning i følelsen af at være en kompetent forælder. Moderskab stiger med 1% fra et gennemsnit på 4,31 til 4,34 på en skala 1-5 Følelsen af at være en god mor falder marginalt med 1% fra et gennemsnit på 4,5 til 4,43. Følelsen af at kunne varetage barnets behov stiger derimod med 7% fra et gennemsnit på 4,14 til 4,43. Progression Status quo 5% 64% Over 60% af brugerne oplever en øget følelse af at være en kompetent forældre. Regression Progression Status quo Regression 31% 45% 34% 64% oplever styrket tro på at være en kompetent forældre, 5% oplever ingen ændring og 31% en forværring. 45% oplever en øget følelse af at være en god mor, 21% oplever ingen ændring og 34% en forværring. Progression Status quo Regression 13% 21% 66% 66% oplever en øget følelse af at kunne varetage barnets behov, 13% oplever ingen ændring og 21% en forværring.

Fastholdelse Afklaring Motivation Vægtet Erhverv og uddannelse 28 23 18 13 8 3 Vægtet Motivation Afklaring Fastholdelse 5 4,03 22,93 3,99 4,08 4 3,67 3,43 3 14 2 0,71 1 0 1. måling 2. måling 3. måling Brugerne oplever en styrket tilknytning til arbejdsmarkedet. Brugernes samlede tilknytning til arbejdsmarkedet stiger med 35% fra 14,53 til 19,58 på en skala 3-30, hvor 15 markere om brugeren er i arbejde. Brugernes motivation stiger med 3% fra 4,07 til 4,18 Brugernes afklaring stiger med 13% fra 3,49 til 3,93. Brugernes fastholdelse i job/uddannelse stiger med 51% fra 1,12 til 2,27. Progression Status quo 0% Regression 29% 71% Over 70% af brugerne oplever en stærkere arbejdsmarkedstilknytning. Progression Status quo Regression Progression Status quo Regression 18% 18% 18% 44% 38% 64% 71% oplever en overordnet styrkelse af arbejdsmarkedstilknytningen, og 29% en forværring. 44% oplever øget motivation, 18% ingen ændring og 38% ringere motivation. 64% oplever øget afklaring, 18% ingen ændring og 18% ringere afklaring. Progression Status quo Regression 27% 27% 47% 47% har oplevet en stærkere tilknytning til job eller uddannelse, 27% har ikke oplevet en ændring og 27% en forværring.