en proces... et projekt... en model til at styrke trivslen i almene boligområder bygget på samarbejde på tværs i lokalmiljøet
Social ansvarlighed en naturlig del af BRFkredit 3 Fælles kræfter 4 Roskilde PÅ TVÆRS 6 Nykøbing F. PÅ TVÆRS 10 Erfaringer gør os hele tiden klogere 12 Et PÅ TVÆRS projekt bliver til 14 Samarbejde på tværs er selve kernen i PÅ TVÆRS 16 Aktive beboere 18 Organisering af PÅ TVÆRS 22 Utraditionel finansiering 24 PÅ TVÆRS i stadig udvikling 27 Pjecen er skrevet af: Projektleder i BRFkredit»På Tværs«, kommunikationsrådgiver Jette Friis O Bróin, Redaktionsgruppe: Vicedirektør Inge-Marie Gotil og markedskoordinator Lotte Duus-Jensen, BRFkredit Layout: BRFkredit DeskTopService Tryk: KLS Digital 1. oplag 1.000 2
Social ansvarlighed en naturlig del af virksomheden BRFkredit BRFkredit har altid været kendt som en virksomhed, der tager sig godt af sine medarbejdere. Gennem mange år har virksomhedens ansatte haft gode ordninger inden for blandt andet pension, orlov til pasning af syge og døende, omsorgsdage og ikke mindst har BRFkredit ydet støtte til medarbejdere med alvorlige fysiske og psykiske problemer. BRFkredit deltager også i et netværk af virksomheder, der som en del af deres virksomhedsstrategi påtager sig et socialt medansvar ved at skabe bedst mulige vilkår for mennesker, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet på almindelige betingelser. Det var derfor naturligt for BRFkredit i 1998 at tænke på også at påtage sig et socialt medansvar i en lidt større sammenhæng for mennesker uden for virksomheden. Og med det som udgangspunkt blev de første PÅ TVÆRS tanker født i begyndelsen af 1999. Det er forretningsområdet for Støttet Byggeri, der er drivkraften i PÅ TVÆRS-projektet, som tager sit udspring i større almene boligområder. Projektet bakkes tillige op af hele BRFkredit fra bestyrelsen til den enkelte medarbejder. Som enzymet i vaskepulveret, der er med til at sætte en positiv proces i gang, ønsker BRFkredit med PÅ TVÆRS at engagere sig i relevante samfundsopgaver i udvalgte almene boligområder i et samarbejde med lokalområdets offentlige myndigheder, det private erhvervsliv og frivillige kræfter i håbet om at medvirke til at skabe den bedst mulige trivsel for beboerne. 3
Fælles kræfter PÅ TVÆRS kræver fælles fodslag i lokalområdet Det er et eller flere større almene boligområder med sociale udfordringer i et lokalsamfund, der er omdrejningspunkt for PÅ TVÆRS initiativet. Det er nødvendigt med opbakning fra kommunen, boligselskabet, beboerne, frivillige kræfter og det lokale erhvervsliv for at sætte processen i gang. En proces, der kan udvikle sig til et spændende PÅ TVÆRS-projekt med involvering og samarbejde på tværs af hele byen. Med et sådant forpligtende samarbejde er det vores erfaring, at det er muligt at skabe en følelse af fælles ansvar for hele byens trivsel også for de boligområder, hvor der muligvis er begyndende problemer med unge, der keder sig, og ulmende kriminalitet under overfladen. Sådanne tendenser kan som bekendt medføre, at et boligområde får et dårligt image i lokalbefolkningen og dermed er en selvforstærkende og trist spiral sat i svingninger til skade for hele byen, beboerne, erhvervslivet og ofte med store udgifter til følge. Vi ved alle, at det gælder om i fællesskab hurtigt og effektivt at påvirke spiralen i en positiv retning og det er netop PÅ TVÆRS ambitionen. Det er ønsket at inddrage flest mulige i PÅ TVÆRSprojekterne også gerne ressourcer uden for boligområdet mennesker, foreninger og andre, der har overskud til at bidrage med tid, ideer og kræfter. Ofte kan utraditionelle samarbejdsrelationer og utraditionelle metoder medvirke til at sætte gang i en positiv proces i det lokale boligområde. 4
Det er imidlertid afgørende for PÅ TVÆRS-projektets succes, at der via boligselskabet eller kommunen er tilknyttet mindst én ressourceperson i boligområdet eksempelvis en beboerrådgiver der har til opgave at videreføre arbejdet og støtte de initiativer, der undervejs i processen dukker op. Det er ønsket, at det, som sættes i gang i PÅ TVÆRSregi, kan leve videre også når PÅ TVÆRS rejser mod nye udfordringer andre steder. De, som deltager i PÅ TVÆRS, har gjort det, fordi de ønsker at påtage sig et medansvar for trivslen i lokalområdet. Fællesskabet og følelsen af at kunne gøre en forskel har været drivkraften i udviklingen og gennemførelsen af PÅ TVÆRS projekterne for alle involverede... De mange virksomheder, der allerede på nuværende tidspunkt har været involveret i PÅ TVÆRSprojekter har oplevet et lokalt givende samarbejde med andre virksomheder på nye vilkår end der ellers har været tradition for i det lokale erhvervsliv. 5
Roskilde PÅ TVÆRS Pilot-projekt i Roskilde viste vejen Roskilde blev valgt som pilot-projekt, fordi kommunen straks var interesseret i samarbejde, de lokale boligselskaber havde lyst til at prøve kræfter med ideen, og to gode beboerrådgivere kom meget hurtig til at brænde for tankerne bag PÅ TVÆRS. Med hjælp fra beboerrådgiverne virkede det også hurtigt som om, det var muligt at forankre projektet i det lokale erhvervsliv og ikke mindst blandt beboerne og institutionerne i nærmiljøet. Det naturlige udgangspunkt for Roskilde PÅ TVÆRS var et stort boligområde Æblehaven/Rønnebærparken lige uden for Roskilde centrum. Området var begyndt at få et halvdårligt image i byen. Med PÅ TVÆRS var det ønsket at skabe sammenhold i boligområdet og vise resten af Roskilde, at Æblehaven/ Rønnebærparken er et godt sted at bo og opholde sig. For at opnå dette var det også ønsket at få ressourcestærke kræfter fra hele Roskilde til at bidrage med arbejdet i boligområdet. Roskilde PÅ TVÆRS blev for alvor igangsat i begyndelsen af 1999 og udfordringer var der mange af. 6
Mange møder blev holdt med beboere, foreninger, erhvervsfolk, kommunalt ansatte, institutioner og politi i nærmiljøet for at finde ud af, hvad der skulle til for at styrke trivslen og gøre Rønnebærparken/ Æblehaven til et bedre sted at bo. Efter ca. et halvt års diskussioner på kryds og tværs i byen blev det klart, at Roskilde PÅ TVÆRS skulle rumme to projekter: en»søndags CafeSibirien«- omdannelse af en græsmark i boligområdet til skaterbane, legeplads, fodboldbane og rekreative områder. Det lykkedes at få en gruppe frivillige ældre kvinder fra Roskilde til at være med til at arrangere»søndags Caféen«, som i øvrigt støttes af lokale bagere og et supermarked. En lokal skaterklub fra en anden del af Roskilde hjælper med at vedligeholde og udbygge skaterbanen og hjælper i øvrigt også de mindre børn i boligområdet med at skate. Senere i forløbet kom også et tredje projekt til»nye Muligheder«, som primært henvender sig til unge, der har svært ved at holde fast i et skole- og uddannelsesforløb, og som siden kan få svært ved at tilpasse sig erhvervslivets krav og forventninger. Til projektet blev koblet lokale erhvervsfolk som de unges mentorer/vejledere. 12-14 unge primært med anden etnisk baggrund end dansk var involveret i projekt»nye Muligheder«. Ca. 40-50 lokale virksomheder, foreninger, projekter, institutioner og arbejdsgrupper var involveret i Roskilde PÅ TVÆRS som fra start til slut havde en projektperiode på over to år. Ud over støtte og bidrag fra lokale kræfter og BRFkredit gav By- og Boligministeriet 1 mill. kr. til Roskilde PÅ TVÆRS. Projekterne i Roskilde PÅ TVÆRS lever videre i boligområdet. Dog er projekt»nye Muligheder«sat i bero. 7
Nykøbing F. PÅ TVÆRS Et projekt om omvendt integration Næste projekt blev Nykøbing F. PÅ TVÆRS med udgangspunkt i et stort område med almene boliger og et par tusinde mennesker i Lindholmkvarteret uden for byens centrum. Som i Roskilde er der tale om gode boliger i et pænt og velholdt område uden synlige problemer med hærværk m.m. Beboersammensætningen er præget af forholdsvis store grupper somaliere, bosniere og palæstinensere, og hertil kommer mange beboere på pension og overførselsindkomster. Et meget velfungerende aktivitetshus i triste og nedslidte fysiske rammer har gennem flere år samlet især beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Et team af to meget aktive og engagerede beboerrådgivere har mange gange forsøgt at tiltrække danske beboere til fælles aktiviteter desværre uden den store succes. I Lindholmkvarteret var det tydeligt, at det var svært at få danskerne ud af lejlighederne og lære de øvrige beboere at kende et nødvendigt udgangspunkt for at skabe bedre trivsel i boligområdet. Da vi i år 2000 drøftede behov, muligheder og ressourcer i lokalområdet, blev det hurtigt klart, at der var et stort ønske om at få nogle gode lokaler til at samle beboerne på kryds og tværs af etnisk baggrund, alder og vilkår i øvrigt. Sammen med lokale virksomheder, Industri- og Håndværkskolen samt frivillige tilknyttet Aktivitetshuset gik vi i gang med et større arbejde med at om- 10
danne den nedslidte kælder til et flot og funktionelt aktivitetshus, der kunne boble af aktiviteter og derved tiltrække mange af områdets beboere på tværs af etnisk baggrund. De lokale virksomheder har i den grad støttet og hjulpet med at istandsætte Aktivitetshuset uden at tjene penge på projektet. Ligeledes har kommunen og Nykøbing F. Boligselskab været engagerede og dynamiske samarbejdspartnere. Mellem 40 og 50 lokale virksomheder, foreninger og projekter har sammen med brugere af huset og afdelingsbestyrelser været involveret i arbejdet med at skabe et spændende aktivitetshus med lys, luft og masser af nye aktiviteter. Hjælpen til at skabe et velfungerende hus med plads til alle er kommet ad mange kanaler. Blandt andet har ansatte i BRFkredit gennem nogle måneder indsamlet legetøj fra gemmer på loftet og dermed skabt et veludstyret og spændende legerum for børn i Aktivitetshuset. Det nye aktivitetshus åbnede i begyndelsen af 2002, og der er efterfølgende igangsat mange spændende aktiviteter med både danskere og nydanskere som deltagere. Beboerrådgiverne arbejder ihærdigt på løbende at udvikle spændende aktiviteter og beskrive dem i flotte materialer, som uddeles i alle husstande i Lindholmkvarteret. 11
Erfaringer gør os hele tiden klogere Flest mulige erfaringer opsamles til glæde for kommende PÅ TVÆRS-projekter Det skorter ikke på gode og lærerige erfaringer fra de hidtidige PÅ TVÆRS-projekter erfaringer som kan være til gavn og glæde for kommende projekter rundt omkring i landet. I BRFkredits interne PÅ TVÆRS-arbejdsgruppe har vi blandt andet måtte erkende, at det kræver tålmodighed, og det tager længere tid, end man umiddelbart regner med før et lokalt projekt er defineret og kan sættes på skinner sammen med relevante lokale samarbejdspartnere. Noget af det sværeste ved PÅ TVÆRS er at se projektet som en proces, hvor det tager lang tid at finde frem til de rigtige samarbejdspartnere, få etableret kontakt til beboerne og finde ud af de lokale behov, ressourcer og ønsker til PÅ TVÆRS-projektet. Det kræver også tid og tålmodighed at skaffe de nødvendige penge og få skabt en god kontakt mellem erhvervslivet og beboerne. En kontakt, som beboerne kan få glæde af i mange år fremover. Ligeledes har vi erfaret, at det er afgørende for projektet, at der er ansat en lokal beboerrådgiver eller en tilsvarende person til at samle og støtte beboerne og være med til at omsætte ideerne til praksis. Hvis ikke den lokale forankring er til stede, vil mange gode erfaringer gå tabt, og det vil være ærgerligt. En stor del af den tidlige planlægning er således den lokale forankrings muligheder og betingelser. Gennem de PÅ TVÆRS-projekter, som vi allerede har gennemført, kan vi se nødvendigheden af, at de involverede kommuner er meget engageret i PÅ TVÆRSprojektet både hvad angår menneskelige ressourcer og økonomiske bidrag samt politisk forståelse og velvilje. Det er vigtigt, at medarbejderne ikke opfatter PÅ TVÆRS som en slags konkurrent til eksisterende socialt opsøgende projekter tværtimod. Målet for PÅ TVÆRS er at supplere de mange gode tiltag, som i forvejen findes. 12
Vi har også oplevet, at PÅ TVÆRS projekterne kræver meget af de involverede boligselskaber igen handler det om positiv indstilling, menneskelige ressourcer og økonomiske bidrag. Vi har erfaret, at processen bliver bedre, når det er det lokale boligselskab, der er ansvarlig for økonomien og står for projektets koordination og samarbejde med virksomhederne. Vores erfaringer har også vist os, hvor svært det er at opnå kontakt til og involvering af beboerne i det boligsociale arbejde og det er især på denne front, at vi må arbejde med nye ideer for at blive bedre til at komme så tæt som muligt på flest mulige beboere i lokalområdet. Blandt de gode erfaringer er etablering af samarbejde med eksisterende grupper og foreninger i og uden for lokalområdet samt et tæt samarbejde med lokale klubber og institutioner. Her findes stor viden og naturlig kontakt til mange beboere. Undervejs har vi også fået en række nye ideer til at opnå kontakt til beboere ideer som skal afprøves i kommende projekter. Det er blevet tiltagende svært at skaffe finansiering fra statslige puljer så det er vigtigt at tænke utraditionelt inden for lokal medfinansiering. Vi har i PÅ TVÆRS-projekterne haft stor glæde af løbende at indsamle materiale og erfaringer fra projekterne og ved projekternes slutning at udarbejde en mindre rapport til gavn og glæde for de lokale samarbejdspartnere. Ligeledes har vi fotograferet og optaget video undervejs i processen. Det er sjovt og brugbart materiale at have til kommende projekter. 13
Et PÅ TVÆRS-projekt bliver til PÅ TVÆRS projekter ligner ikke hinanden men principperne er de samme Et PÅ TVÆRS projekt indledes med at kontakte det lokale boligselskab, medlemmer af relevante afdelingsbestyrelser og borgmesteren i den udvalgte by. Hvis de første kontakter falder heldigt ud, er næste skridt at bruge megen tid på at studere det udvalgte boligområde og tale med flest mulige i lokalområdet finde ud af, hvad det er, som beboerne har brug for, lyst til og med hvilket engagement og ressourcer de selv har mulighed for at bidrage. Det er herefter nødvendigt at organisere en lille PÅ TVÆRS-gruppe med repræsentanter fra BRFkredit, boligselskabet/beboerrådgiver, beboerrepræsentant og evt. kommunen. Herefter skal en større arbejdsgruppe dannes undervejs som projektet skrider frem. Udfordringen bliver nu at finde ud af, hvad det lige præcis er muligt at igangsætte/etablere for at styrke trivslen i området og ikke mindst, hvad det vil kræve af menneskelige og økonomiske ressourcer i lokalområdet. En større proces med at samle beboerne på tværs for at udrede ønsker, behov og ressourcer sættes herefter i gang. Det kan godt tage lang tid men det er en nødvendig tidsmæssig investering, der kræver tålmodighed. Når det endelige projekt/projekter tager form, må der udforskes i samarbejdsrelationer for at vurdere økonomien. Hvor meget kan skaffes gratis, billigt og hvilke alternative muligheder findes? 14
Relevante lokale virksomheder inddrages for at sikre den nødvendige forankring og tilknytning til projektet erfaringer viser i øvrigt også, at virksomhederne ofte har gode ideer til projektet. Herefter handler det om at udarbejde et skitse-budget og overveje finansiering via virksomheder, fonde, puljer, kommunale kasser og hvor-som-helst. Når finansiering i hovedtræk er på plads, skal der iværksættes større informationsprojekter for at sikre den størst mulige beboerinvolvering. Det er altid en vanskelig balancegang at involvere mange mennesker uden at kunne garantere projektets endelige form og indhold på grund af den økonomiske usikkerhed. Det er derfor vigtigt at spille med meget åbne kort både over for beboere, virksomheder og alle samarbejdspartnere i øvrigt. Når finansiering er på plads, går projektet ind i sin»produktionsfase«og en endelig arbejdsplan fastlægges. Færdiggørelse af projektet fejres på behørig vis og den lokale forankring planlægges og sikres. BRFkredit trækker sig langsomt ud af det lokale PÅ TVÆRS projekt, når en forankring er sikret, og projekter og samarbejdsrelationer lever videre. 15
Samarbejde på tværs er selve kernen Samarbejde på tværs af offentlige myndigheder, det private erhvervsliv og frivillige kræfter i og uden for boligområdet er selve kernen i PÅ TVÆRS-projekterne 16
Når kommunen har givet det nødvendige tilsagn om involvering i PÅ TVÆRS projektet, er det vigtigt at finde ud af, hvilke institutioner og projekter/aktiviteter, som findes i umiddelbar nærhed af PÅ TVÆRS. Formålet er naturligvis at sikre en koordinering af aktiviteterne og den bedst mulige udnyttelse af alle ressourcer. Ved at etablere samarbejde med ungdomsklubber, skoler, ældrecentre, børneinstitutioner, sportsforeninger, uddannelsesinstitutioner, grundejer- og lejerforeninger er der en chance for at få kortlagt eksisterende aktiviteter og diskuteret ønsker, behov og ressourcer i lokalområdet. Dernæst er det ønskeligt at kigge på det private foreningsliv og på de lokale selvbestaltede gruppedannelser blandt beboerne. Målet er at inddrage flest mulige i planlægningen og siden i gennemførelsen af PÅ TVÆRS-aktiviteterne. Involvering af beboerdemokratiet i form af lokale afdelingsbestyrelser er en forudsætning for igangsættelse af PÅ TVÆRS. Inddragelse af de øvrige beboere er imidlertid ofte den vanskeligste del af arbejdet med at etablere et omfattende og repræsentativt kontaktnet i PÅ TVÆRS-projekterne... Kontaktnettet rummer naturligvis også erhvervslivet. Her drejer det sig om Handelsstandsforeninger/ Cityforeninger eller andre sammenslutninger i det lokale erhvervsliv også større virksomheder i lokalområdet er interessante som samarbejdspartnere. Det er endvidere meget vigtigt at tage kontakt til Erhvervsskoler og Tekniske skoler i området for at opnå kontakt mellem unge og erhvervsfolk i lokalmiljøet. Områdets kulturinstitutioner skal også researches og inddrages i videst muligt omfang, som en del af det naturlige netværk. Og så er der hele den frivillige del af lokalområdet, som skal findes og inddrages. I mange frivillige sammenhænge findes ofte aktive mennesker, som er vant til at engagere sig i børnenes skole og fritidsaktiviteter, beboerforeninger m.m. Disse mennesker bliver meget hurtigt en vigtig del af PÅ TVÆRS-kontaktnettet. 17
Aktive beboere En af de største udfordringer i PÅ TVÆRS er at involvere beboerne At inddrage beboere er ikke nemt men det er heller ikke umuligt. Gennem efterhånden mange års arbejde med PÅ TVÆRS og flere gennemførte projekter har en omfattende involvering af beboere altid været den største udfordring. Det kan ikke nytte at ærgre sig over den manglende beboer-opbakning i det boligområde, hvor man gerne vil gøre en indsats. Når det lige netop her er relevant at gøre en tværfaglig indsats, er det ofte fordi beboerne ikke på egen hånd har erfaring i at igangsætte fælles projekter. PÅ TVÆRS er et projekt men i høj grad også en proces, der skal medvirke til at skabe fællesskab på kryds og tværs i større almene boligområder. Ved fælles aktiviteter er det målet at skabe større kendskab til og forståelse for hinanden på tværs af alder, etnisk baggrund og vilkår i øvrigt. Vi har i PÅ TVÆRS-arbejdet lært at finde beboerne på næsten alle andre måder end ved at indkalde til store møder i boligkvarteret. Det er nemlig meget vanskeligt at få beboerne til at komme til sådanne møder. Stormøder virker godt for institutioner og virksomheder i området men sjældent når det drejer sig om beboerne. 18
Tomme eller halvtomme lokaler er ofte resultatet af indkaldte»beboermøder«og stor er skuffelsen og frustrationen fra arrangørerne, når næsten ingen dukker op. I stedet har vi satset på at finde beboerne i naturlige sammenhænge i lokalområdet og her forsøge at informere og involvere beboerne. Med naturlige sammenhænge forstås møder, der allerede er planlagt, og som normalt tiltrækker beboerne. Det kan være møder i afdelingsbestyrelsen, møde på skoler og i institutioner eller i sportsklubber. Det kan også være møder i områdets øvrige foreningsliv. Det er også ofte faldet heldigt ud at arrangere møder med et underholdende indhold og lidt spiseligt og så her informere om et relevant projekt og søge at involvere deltagerne. Underholdning og forfriskninger virker tiltrækkende på de fleste mennesker og kan derfor være et udmærket supplement til de såkaldte naturlige sammenhænge, hvor mennesker mødes, og hvor det er muligt at komme i snak. De lokale foreninger har ofte mange erfaringer med at hverve aktive og kan derfor være gode at lytte til, når det gælder om at finde beboerne og søge at involvere dem. Hvis det er muligt, er det også en god ide at få adgang til foreningsmøder og medlemsblade. Informationsopslag og små overskuelige pjecer/sedler, hvor projektet beskrives, og hvor det fremgår tydeligt, hvor flere informationer kan fås, virker også nogle gange... Disse informationer kan placeres i et samarbejde med forretningerne i lokalområdet hvor beboerne naturligt handler. På samme måde kan informationsskrivelserne placeres i sportscentre, hos læger, tandlæger og andre steder, hvor beboerne kommer til hverdag. Kommunalt ansatte med mange kontakter i lokalområdet har ofte gode erfaringer, som er vigtige, når det gælder om at inddrage flest mulige beboere i PÅ TVÆRS. 19
Organisering af PÅ TVÆRS Målet er at involvere flest mulige og det kan være en udfordring at organisere Samarbejde på tværs i lokalområdet med involvering af det offentlige, det private erhvervsliv og frivillige kræfter betyder, at mange mennesker naturligt bliver en del af PÅ TVÆRS. I PÅ TVÆRS er det uhyre vigtigt, at alle involverede får lejlighed til at præge processen og projektet. For at bevare engagementet er det nødvendigt at sikre et højt informationsniveau og skabe grundlag for reelle fælles beslutningsprocesser. BRFkredit har erfaringer, ideer og ressourcer med under armen, når et projekt igangsættes men selve indholdet i projektet udvikles i et tæt samarbejde med lokale kræfter, som rent faktisk kender lokalområdet og de udfordringer, som findes i miljøet. De gennemførte PÅ TVÆRS-projekter har været organiseret omkring en lille PÅ TVÆRS-gruppe bestående af boligorganisation, beboerrådgivere og projektleder/projektmedarbejder fra BRFkredit. Den lille gruppe har planlagt og organiseret møder/kontakt til beboere, institutioner, kommune, erhvervsliv og andre relevante samarbejdspartnere i lokalmiljøet. Det er også denne lille gruppe, der har sikret informationsmaterialer til de øvrige involverede. I den tidlige fase af PÅ TVÆRS informeres om projektet på kryds og tværs i lokalmiljøet. Det tilstræbes at PÅ TVÆRS-gruppen kan deltage i mange sammenhænge, hvor folk naturligt mødes og er motiveret til at lytte og diskutere det lokale boligmiljø. Indledningsvis er målet at få talt med flest mulige, som forholder sig til lokalområdet, og som har lyst til at involvere sig. I takt med projektets udvikling dannes naturlige arbejdsgrupper, som undervejs i udviklingsfasen mødes indtil PÅ TVÆRS-projektet finder sin endelige form og sit indhold. I både de store og små arbejdsgrupper arbejdes med at realisere flest muligt af de mange drømme, som er kommet frem undervejs i PÅ TVÆRS-processen. En proces, der måske har taget det meste af et års tid og har involveret op til flere hundrede mennesker. 22
Det er i et tæt samarbejde med de lokale, erfarne erhvervsfolk ideerne skal stå sin prøve med de benhårde økonomiske realiteter. De involverede har et stort ansvar for at bruge egne kontakter, erfaringer og viden til at tænke i alternative løsninger hvis det er nødvendigt. Og det viser sig ofte at være tilfældet. Erfaringerne fra de gennemførte PÅ TVÆRS-projekter viser, at der naturligt dannes en stor arbejdsgruppe med 20-30 mennesker fra lokalmiljøet, som mødes ca. en gang om måneden for at planlægge og gennemføre selve projektet. Den lille PÅ TVÆRS-gruppe mødes mellem en og to gange om ugen for at holde fast i projektet. I de gennemførte projekter har det involverede boligselskab fungeret som praktisk koordinator/bygherre og økonomisk ansvarlig. 23
Utraditionel finansiering Lokale virksomheders medfinansiering af projekterne er en del af hele tankesættet bag PÅ TVÆRS. Involvering koster men det betaler sig... Finansiering af PÅ TVÆRS-projekterne sker ikke på traditionel vis, hvor man udvikler en ønskeseddel, udarbejder et budget og herefter skriver lange ansøgninger til fonde, virksomheder og puljer. PÅ TVÆRS-projekter udvikles i et tæt samarbejde med hele lokalområdet med en naturlig skelen til økonomien undervejs og til, hvordan de involverede hver især kan bidrage. Udgangspunktet er nemlig, at involvering i PÅ TVÆRS koster. Kommunen må bidrage med penge og med medarbejdertimer, virksomhederne kan få udgifter dækket, men der er ikke overskud at hente, og de frivillige må bruge mange arbejdstimer og medvirke til at finde den nødvendige eksterne finansiering. Boligselskabet må også bidrage med økonomi og med medarbejdertimer. Allerede ved projektets start gøres det klart, at involvering i PÅ TVÆRS koster, og må betragtes som en håndsrækning til en styrket trivsel i et større alment byggeri i lokalområdet. Alt skal gøres på den absolut mest økonomiske måde, og det er derfor en stor fordel at hele håndværker-teamet er med i processen og kan hjælpe med at finde billige og reelle materialer samt i samarbejdets gode ånd medvirke til at undgå fordyrende spildtid. De involverede håndværkere er med til at bestemme, hvordan projektet kommer til at se ud, og hvordan arbejdsprocessen kommer til at foregå. Derved føler de involverede virksomheder også et større ansvar og ejerskab for det endelige projekt. Dette engagement skaber et større kendskab til beboerne og til de unge i området måske kan det virke befordrende, når de unge i området skal have praktik- eller lærepladser. Det er i hvert fald vores erfaring fra de gennemførte PÅ TVÆRS-projekter. Kendskab til hinanden er med til at nedbryde fordomme. 24
Der er selvfølgelig udgifter, som ikke kan finansieres via støtte og hjælp fra de involverede. Derfor er der naturligvis også behov for ekstra finansiering. BRFkredit, kommunen og boligselskabet må derfor fra starten være indstillet på at give økonomiske bidrag efter aftale. Konkurrencen for at skaffe medfinansiering via offentlige puljer er imidlertid stor i dagens Danmark der er simpelthen mange om buddet. Det vil derfor ikke være nemt at skaffe penge via den metode, men det er ofte nødvendigt at prøve alligevel. Udover de traditionelle ansøgninger arbejder vi meget konkret med at søge virksomheder om produkter/materialer/ydelser, som de selv producerer. Det gælder også virksomheder, der ikke deltager i udviklingen og gennemførelsen af projektet. Og vi har gode erfaringer med disse henvendelser. Eksempelvis fik vi i et PÅ TVÆRS-projekt møde- og kontormøbler fra et lokalt kontormøbelfirma, BRFkredits medarbejdere udstyrede et helt børnelokale med legetøj fra de private gemmer på loftet, et gulvfirma lagde gennem et halvt år rester til side og kunne derfor lægge et næsten gratis gulv med et flot mønster og sådan kan vi blive ved. Der er mange eksempler på tilsvarende støtte til PÅ TVÆRS. Det, som i virkeligheden sætter den positive spiral i gang, er, at mennesker og virksomheder gerne vil bidrage med det, som de kan i stedet for at tage penge op af lommen fra et måske svingende overskud. Drivkraften i PÅ TVÆRS er engagementet og fællesskabet blandt de involverede. Det er jo dejligt at være sammen i lokalområdet om en opgave, der glæder mange mennesker. Så enkel er PÅ TVÆRS-filosofien... 25
26
PÅ TVÆRS i stadig udvikling Nye projekter i nye byer skaber nye muligheder BRFkredit oplever mange positive tilkendegivelser i forbindelse med PÅ TVÆRS-aktiviteterne. Alle involverede - boligselskaber, virksomheder, organisationer, foreninger og kommuner glæder sig over, at PÅ TVÆRS har bidraget til at skabe nye spændende samarbejdsrelationer i lokalmiljøet. Også medarbejdere i BRFkredit er glade for at være en del af PÅ TVÆRS. I lyset af succesen er flere byer på vej til at blive nye PÅ TVÆRS-projekter og med nye mennesker, nye ideer, nye ressourcer skabes nye muligheder for helt anderledes PÅ TVÆRS-projekter end hidtil gennemført. Blandt de nye tiltag er Haslev PÅ TVÆRS, hvor vi vil forsøge at bruge viden og erfaringer fra PÅ TVÆRSprojekterne til at udvikle reel beboerindflydelse i en større byggesag i»frøgården«et større boligom- råde med ca. 500 boliger i Haslev. Det er meningen, at beboerne aktivt skal medvirke i planlægningen og præge udformningen af en større renovering i boligområdet. Også andre tiltag er undervejs i større områder med almene boliger hvor der er tendens til begyndende kriminalitet, hærværk m.m. BRFkredit har også taget initiativ til at samle de involverede i de forskellige PÅ TVÆRS-projekter for at udveksle erfaringer og udvikle nye ideer. I dette forum vil der også blive lejlighed til at opleve foredrag og seminarer med henblik på at igangsætte aktiviteter, der skaber fællesskab og øget trivsel i større almene boligområder helt i PÅ TVÆRS-ånden. 27
420150 12/02 BRFkredit DeskTopService Vil du vide mere... Flere oplysninger om PÅ TVÆRS kan fås ved henvendelse til BRFkredit, afdelingen for Støttet Byggeri på telefon 45 93 45 93, E-mail: sb@brf.dk Det er også muligt at følge med i PÅ TVÆRS projekterne på www.brf.dk BRFkredit Klampenborgvej 205, 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 45 93 45 93. Telefax 45 93 45 22, www.brf.dk, brfkredit@brf.dk