Foto: Scanpix Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 2 Skift bank og sider spar penge Sådan får du en bedre rente Sådan forhandler du med banken
Spar penge INDHOLD I DETTE HÆFTE: Forhandl renten og få råd til ny bil... 4 Banker: Det bliver ikke billigere end nu... 7 Råd til gode bankkunder... 8 Sådan får du en bedre rente... 9 Sådan skal du ikke gøre...10 Minister opfordrer bankerne til at vågne op...12 Skift bank og spar op mod 40.000...14 Gode råd når du skal skifte bank...16 Sådan får du et godt bank-tilbud...18 Så meget koster uvildig rådgivning...21 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2
3
Forhandl om renten og få råd til ny bil Bankernes renter kan ændres med den rette strategi, og et nedslag på én procent kan betale en lille bil. Povl Dengsøe pode@berlingske.dk Renter er groft sagt prisen på penge i banken. Og ligesom det er almindeligt at opnå en bedre pris på en bil, bolig eller et køleskab, så kan bankkunder spare massive beløb ved at forhandle sig til en bedre pris. I forhold til den rabat, der kan hentes på f. eks. en bil, så er tiden måske brugt bedre på at forhandle renten på sine lån ned, viser regneeksempler fra privatøkonomisk ekspert Carsten Lund fra Økonomihus.dk. For hver 100.000 kr. i banklån med en løbetid på 20 år, der kan sættes tre procentpoint ned i rente til seks procent, spares der knap 70.000 kr. over lånets løbetid svarende til prisen på en af de billigste nye biler på markedet. En sænkning på bare et procentpoint giver knap 25.000 kroner i gevinst. Og et procentpoint er endda i den lave ende. Ifølge flere privatøkonomiske eksperter er en rentesænkning på et procentpoint muligt for de fleste. Bankkunderne skal bare være klar til at forhandle og skifte bank, hvis det er nødvendigt. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) konstaterer også, at forbrugerne ikke selv kæmper for at få bedre renter. 4 Foto: Iris
Forbrugerne har et ansvar for at lægge pres på bankerne, så de opnår den bedst mulige handel i banken. Annette Vilhelmsen, erhvervs - og vækstminister (SF) - Forbrugerne har i høj grad et ansvar for at lægge pres på bankerne, så de opnår den bedst mulige handel i banken. Vi kan dog konstatere, at mange forbrugere desværre oplever bankmarkedet som komplekst og uigennemskueligt, siger hun. Men hun er klar til at hjælpe dem på vej. Ministeren vil ændre Finans-tilsynets god-skik regler, så det bliver tydeligere for forbrugerne, at bankens ansatte er sælgere af produkter fra banken. Mange vil gradbøje Flere privatøkonomiske rådgivere peger på, at der lige nu er store udsving blandt bankernes renter på især andelsboliglån. Rådgiverne peger samstemmende på, at en bankkunde bør ruste sig med viden om markedet og indhente flere tilbud, inden forhandlingen med banken går i gang. Men der sker ting inde i bankernes maskinrum, som kunderne ikke har ret store chancer for at gennemskue, og som kan være med til at bestemme, om netop den enkelte kunde får en høj rente eller ligefrem et nej til at optage et lån. - Bankerne er blevet mere faste i forhold til deres prislister over årene. Men vi oplever også, at mange af dem vil gradbøje tingene, så man kan få bedre priser, et større lån eller i det hele taget få et lån igennem, siger Per Jessen, ejer og konsulent i rådgivningsfirmaet F10. Efter hans vurdering er forskellen på bankernes renter på fem-seks procentpoint på f. eks. forbrugslån og to-tre procentpoint på billån. Det giver sig udtryk i forskellige og svingede krav til det rådighedsbeløb, som banken kræver for at bevilge et lån. - Det kan let svinge med 2.000-3.000 kroner om måneden. 12.000 kroner kan være tilfredsstillende et sted og ikke acceptabelt et andet sted, siger han. Per Jessen har også oplevet pengeinstitutter sætte en pulje af til hurtig vækst i deres udlån, hvorefter kassen bliver smækket i, og banken bliver mindre villig til at bevilge lån. - Erfaringen viser, at det bedste forhandlingsargument med ens nuværende bank er tilbud fra andre banker. Man bør kontakte mere end én bank gerne omkring tre-fire for at få det bedste tilbud, lyder rådet fra Carsten Lund. Men det er ikke nok med det. Bankerne kigger nemlig på to hovedtal, når de skal bedømme en kunde: Rådighedsbeløb og formue. - Rådighedsbeløbet er overskuddet hver måned efter alle faste udgifter til at dække f. eks. tøj, mad og fornøjelser. Ifølge Carsten Lund ligger kravene til rådighedsbeløbet på omkring 5.500 kroner per voksen og cirka 1.500-2.000 kroner per barn stigende med barnets alder. Formuen bliver gjort op ved at opstille værdien af ejerbolig, bil, pensioner, opsparinger samt andre værdier. Og derfra trækkes lån af alle typer. - Har man et rådighedsbeløb fra kravene og opefter og en formue fra omkring minus 150.000 kroner og opefter, vil man være godt stillet, vurderer Carsten Lund, som mener, at man med den økonomi ikke skal betale en rente på over 6,5 procent på et boliglån. 5
6
Banker: Det bliver ikke billigere end nu Mads Sixhøj msix@berlingske.dk For et par uger siden sænkede Nationalbanken sine udlånsrente med 0,10 procentpoint til blot 0,2 procent, og det ville normalt få bankerne til at reagere ved også at sætte deres udlånsrenter ned. Men det skal kunderne ikke forvente. Faktisk ophørte parløbet tilbage i 2011, hvor bankerne på trods af en rentenedsættelse fra Nationalbanken hævede udlånsrenterne, og siden er bankernes udlånsrente ikke faldet i niveau. Det afspejler ifølge bankernes brancheorganisation, Finansrådet, de fremtidige omkostninger, der er ved den nye regulering. -Derudover er det også et spørgsmål om risiko på de udlån, som bankerne har. Før krisen var kredit-risici stort set ikke-eksisterende. Det slår også igennem på renten. Endelig er der en effekt fra, at bankerne er nødt til at modvirke den faldende indtjening, hvilket både Finanstilsynet, Nationalbanken og investorer peger på. Det lave pengepolitiske renteniveau har ikke gjort det nemmere, da bankerne ikke kan sænke indlånsrenterne tilsvarende, da niveauet i forvejen er meget lavt, siger Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i Finansrådet. Bankerne skal dog være varsomme med deres rentestigninger, siger Morten Westergaard, partner hos prisportalen Mybanker. - Det er en afvejning, som den enkelte bank må gøre sig om, hvor meget de vil stramme skruen. På et eller andet tidspunkt går det galt for dem, og så bliver de nødt til at gå kontra, siger han og henviser til et eksempel med Danske Bank, der for et par år siden hævede renten på andelsboliglån kraftigt, men kom ud af trit med markedet, og derfor sænkede renten igen, så den nu er blandt landets laveste. Ifølge Finansrådet skal man ikke forvente, at spændet mellem Nationalbankens udlånsrente og bankernes udlånsrente bliver mindre lige foreløbig. - Jeg tror i hvert fald, at folk skal vænne sig til, at det bliver dyrere at være bankkunde, end man har været vant til før finanskrisen. Der er kommet en tilpasning, og det er spørgsmålet, om ikke det vedbliver, da bankerne for at tage hensyn til for eksempel rating-bureauer skal have en permanent højere indtjening. Det kommer an på hvor mange nye krav, vi bliver mødt med. Og selvfølgelig om vi kommer ind i en mere favorabel økonomisk konjunktur. Det er gerne sådan, at bankernes rentemarginal falder i højkonjunkturer, siger Niels Storm Stenbæk. 7
Råd til gode bankku med forskellige tilgange 8
nder Sådan FÅR DU en bedre rente Vær åben og giv banken alle oplysninger Vis at der er styr på budgettet og rådighedsbeløbet. Vis at der er styr på og orden i lønsedler og årsopgørelser fra Skat. Tjek priser via nettet i andre banker. Evt. via Pengepriser.dk, Mybanker.dk eller Berlingske Business.dk/rentetjek. Tag et kig på renterne via netbanken mindst en gang om året - gerne hvert kvartal. Send bankforretningerne i udbud blandt flere banker - også dem, der ikke har filialer i nærheden, hvis man er villig til at nøjes med netbank. Vær rustet til det første møde - det er sværere at komme tilbage og bede om det samme én gang til. Jo flere forretninger man samler, des bedre vilkår vil banken alt andet lige give. Overhold altid aftalerne med banken. Opdater løbende banken om ændringer i din og familiens situation. Undgå overtræk - også selv om pengene står på en anden konto. Forsøg at lave en opsparing. Kilder: Rådgivningsvirksomhederne F10, Økonomihus.dk, Arvad Finanshus 9
Sådan skal DU IKKE gøre Overtrække din konto - især uden at få overtræk bevilget og angive en årsag og en periode. Se bankpersonalet som rådgiver frem for sælgere af bankens produkter. Tro at det er besværligt at skiftet bank eller være uvillig til at gøre det. Lade din økonomi passe sig selv. Spilde kaffe ud over dine papirer og aflevere dem i en rodet bunke til møder med banken. 10
11
Minister opfordrer bankkunder til at vågne op Povl Dengsøe pode@berlingske.dk Mads Sixhøj msix@berlingske.dk Ifølge flere privatøkonomiske eksperter er en rentesænkning på et procentpoint muligt for de fleste. Bankkunderne skal bare være klar til at forhandle og skifte bank, hvis det er nødvendigt. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) konstaterer også, at forbrugerne ikke lægger tilstrækkeligt pres på bankerne for at få bedre renter. - Forbrugerne har i høj grad et ansvar for at lægge pres på bankerne, så de opnår den bedst mulige handel i banken. Vi kan dog konstatere, at mange forbrugere desværre oplever bankmarkedet som komplekst og uigennemskueligt, siger hun. Men hun er klar til at hjælpe dem på vej. Ministeren vil ændre Finanstilsynets god-skik regler, så det bliver tydeligere for forbrugerne, at bankens ansatte er sælgere af produkter fra banken, som hun formulerer det. Samtidig vil hun mødes med både bankerne og Forbrugerrådet for at finde metoder til at skabe en bedre konkurrence på priser ved at gøre det lettere for for brugerne at vælge de bedste og de billigste bankprodukter. Vicedirektør Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet opfordrer bankkunderne til at mande sig op.»danskerne er ikke vant til at prutte om priserne og bryder sig ikke om det, og det får måske nogle til at vige tilbage fra den øvelse. Der skal være mere gennemsigtighed i bankerne, men forbrugerne skal også blive bedre til at forhandle om priserne, for ellers bliver de snydt,«siger han. Vagn Jelsøe har selv erfaret, at det kun tager omkring en time at skifte bank, og han mener, at hovedparten af danskerne vil kunne finde en bank. der passer dem bedre.»der er kolossale forskelle mellem, hvad det koster at være kunde i de forskellige banker. Så kan man jo spørge, hvorfor det er mere normalt, at folk bliver skilt fra deres ægtefælle end fra deres bank,«siger han. 12
Annette Vilhelmsen 13
Skift bank og spar op mod 40.000 14
Bankerne strammer renteskruen. Men du kan spare mange tusinde kroner ved at vælge den rigtige bank. Se om du bør skifte bank. Af Lisa Ryberg Pedersen plus@bt.dk Danskerne er mere loyale overfor deres bank, end de er overfor deres partner. Mens partneren udskiftes hvert 7. år, kigger vi os kun om efter en ny bank hvert 13. år. Og det er egentlig mærkeligt, når bankerne bliver ved med at skrue renten i vejret, selvom det bliver billigere for dem at låne penge. Ifølge Morten Bruun Pedersen, der er økonom i Forbrugerrådet, finder de danske bankkunder sig i alt for meget. - Der ligger en mental barriere i forhold til at forhandle sig frem til en god aftale i banken, og er du ikke en aktiv bankkunde, kan du være næsten 100 pct. sikker på, at du betaler for meget i din bank. De fleste banker vil give dig en bedre aftale, hvis du kræver det, siger Morten Bruun Pedersen. Som eksemplet med BTs modelfamilie viser her på siderne, kan der være mange tusinde kroner at spare ved at skifte bank. I nogle tilfælde helt op til 40.000 kr. om året. John Norden fra Mybanker, der er en privatejet organisation, der forsøger at guide danskerne gennem den finansielle jungle, er enig med Morten Bruun Pedersen og opfordrer ligeledes danskerne til at tage kampen op med deres bank. Er man en god kunde det ene sted, er man også en god kunde det andet sted, siger John Norden. En analyse fra Aalborg Universitet viser, at bankernes egne finansieringsomkostninger er faldet i første halvår 2012 i forhold til året 2011. I samme periode har bankerne hævet renten og oven i købet, ifølge Forbrugerrådet, mere end nødvendigt. Bankerne undskylder de høje renter med strammere EU-krav og lavere afkast på grund af finanskrisen, men den holder ikke, siger Forbrugerrådet. - Som vi ser det, bruger bankerne denne chance til at hæve priserne ekstra meget. Der er ingen, der hævder, at EU ikke har strammet kravene, og bankerne har også et lavere afkast end før krisen, men det ser ud til, at de har brugt denne chance til at hæve renten og øge deres indtjening mere, end der egentlig er belæg for, siger Morten Bruun Pedersen og fortæller, at de høje renter rammer den helt almindelige dansker. Almindelige kunder betaler - Stærke kunder har masser at forhandle med, og der er risiko for, de tager deres forretning over i en anden bank. Dem rører bankerne altså ikke ved, og den svage kunde har ikke mere at give af. Det er altså den almindelige dansker med huslån og billån, det kommer til at gå ud over, hvis man følger den logik, fortæller Morten Bruun Pedersen. Få et godt tilbud eller skift - Det er ikke umuligt at finde en bank, der vil give dig et godt tilbud, så man skal undersøge ens muligheder og forhandle med sin bank. Kan de ikke give et godt tilbud, må man skifte bank. 15
Gode råd: Når du 1. Sammenlign forskellige banker på pengepriser.dk og undersøg, om det kan betale sig at samle alle dine bankforretninger et sted. Måske kan det bedre betale sig at have flere forskellige banker. 2. Se efter låneomkostningerne. Når du leder efter det billigste lån, skal du se efter de Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP). ÅOP viser de samlede låneomkostninger i form af renter og gebyrer og gør det nemt at sammenligne lånetilbud. 3. Forhandl om renter og gebyrer. Når du har fundet frem til det tilbud, du vil benytte dig af, kan du eventuelt forhøre dig i din nuværende bank, om de er villige til at matche prisen eller give dig et endnu bedre tilbud. 4. Fortryd gerne dit lån. Du kan altid komme ud af dine lån, uanset om du har lån i banken eller i et finansieringsselskab. 5. Det koster ikke noget at indfri lån, hvis der er tale om en kassekredit eller et lån med variabel rente. Hvis lånet har fast rente, kan der være et gebyr for at indfri det. Gebyret skal være rimeligt og fastsættes efter kreditaftaleloven. 16
skal skifte bank 6. Lad banken klare det praktiske. Når du har fundet den bank, du ønsker at være kunde i, skal du blot kontakte dem, så klarer banken resten. Hvis du skal låne penge, skal banken se dine seneste lønsedler og årsopgørelse. 7. Giv besked om dit bankskifte. Din nye bank kan hjælpe dig med at give f.eks. din arbejdsgiver eller offentlige myndigheder besked om dit bankskifte og dine nye konti. Du skal beslutte, hvilken af dine konti der skal være din NemKonto. Din nye bank kan også flytte dine PBS-betalinger og andre kontooverførsler, således at dine regninger bliver betalt fra kontoen i den nye bank. Bed dem vente med at flytte betalingerne, til alle månedens regninger er betalt. 17
Sådan får du et g 18
odt bank-tilbud: 19
1. Forbered dig grundigt og fokusér på dine økonomiske styrker. Har du en sikker jobsituation, godt styr på budgettet, sjældent overtræk, kan du bruge det i en forhandlingssituation. Det kan også være godt at fremhæve, hvis du kan betjene dig selv via netbank eller ejer noget, banken kan få pant i. 2. Kend markedet og undersøg og sammenlign på forhånd forskellige bankers priser og renter på pengepriser.dk eller mybanker.dk. 3. Ring til banken og bed om et møde. Forklar, hvad mødet handler om, og bed om at tale med en, der kan tage beslutninger. Det kan du sagtens tillade dig især hvis du kan fremlægge dine stærke sider. 4. Husk, at alt er i spil. Hvis du ikke kan presse renten, kan du måske undgå et gebyr eller få andre vilkårsændringer. Tænk på, at det er ligesom at stå over for en bilforhandler og få forhandlet en ekstra krog eller en særlig lak med i købet. 5. Saml familiens bankforretninger i samme bank. Tilbyd banken, at hvis de giver dig et godt tilbud, så får de måske også din ægtefælle eller dine teenagebørn som kunder. 6. Reducer antallet af ind- og udlånskonti. Husk, at du selv kan reducere dine renteudgifter ved ikke at have mange forskellige indlåns- og udlånskonti. Et lavt forrentet indlån kan bruges til at nedbringe et dyrt forrentet udlån. 7. Tjek, om der er unødvendige udgifter til pension eller forsikring. Du kan også være skiftet til et andet og måske dyrere realkreditinstitut i forbindelse med bankskifte. 8. Få alle aftaler, du laver med bankrådgiveren, skrevet ned på papir. 9. Følg op på dine aftaler jævnligt for at tjekke, om aftalen stadig holder. Priserne kan være steget, så du skal forhandle igen. Hvis du ender med at skifte bank, skal du sørge for at få forhandlet hjem, at din nye bank betaler eventuelle omkostninger ved bankskiftet. Det gælder også omkostninger fra din gamle bank. Kilde: Taenk.dk 20
Så meget koster uvildig rådgivning Der er en lang række uvildige privatøkonomiske rådgivere i Danmark. Priserne varierer, og f. eks. koster det i F10 en fast pris på 3.000 kr. at få en basal gennemgang af sin økonomi. Derefter stiller selskabet en pris afhængig af den enkelte sag på mellem 5- og 12.000 kr. for at opnå opstillede mål for bedre vilkår og/eller f. eks. et huskøb til en given pris. Kunden betaler ikke, hvis målene ikke nås. I andre tilfælde kan prisen være halvdelen af første års besparelser. 21
22