Forældrenes betydning for barnets trivsel, læring og udvikling i skolen Søren Serritzlew, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Skolebestyrelsernes dag, d. 7. oktober 2014 1
Indhold Forældres betydning for deres børn i skolen En opgavefor skolebestyrelsen? Ideen bag samproduktion Nogle forskningsresultater Om potentialet Om hvordan man får det til at ske
Forældrenes betydning for deres børn i skolen Opfattelsen af skolen af lærerne af læring Trivsel børnenes relationer forældrenes relationer Læring forældrene som ressource Forældrene som normsætter Forskelle mellem forældre Skoleglade eller ej? Forventning: Som for 25 år siden Derfor: Børnene har vidt forskellig støtte 3
En opgave for skolebestyrelsen? 4
En opgave for skolebestyrelsen? Hvem ved? hvad forældrene vil? hvad forældrene kan? Hvis ansvar? Skolen? Forældrenes? Fælles? Hvem kan spørge? Skolen? Forældrene selv? 5
Indhold Forældres betydning for deres børn i skolen Ideen bag samproduktion Et spørgsmål for skolebestyrelsen? Nogle forskningsresultater Om potentialet Om hvordan man får det til at ske
Hvad er samproduktion? Traditionel dansk velfærdstatstankegang: Privat ansvar: Ophængning af fladskærme Offentlig ansvar: Offentlige serviceydelser Men: Hvem er mest interesseret i at offentlig service fungerer? Offentligt ansatte? Patienten? Forældre til skolebørn? Samproduktion: Offentlig serviceproduktion kræver typisk input fra både borgere og offentlig sektor. Kan man mon høste en gevinst her? Oplagt i folkeskolen 7
Hvad er samproduktion? Borgerne som medproducenter? Hvem er mest interesseret i service af høj kvalitet? Lærer eller forælder? Læge eller patient? Pædagog eller forælder? Plejehjemspersonale eller den ældre / pårørende? Hvad er mest afgørende for succes? Lærer med linjefag? eller havregryn om morgenen? Genoptræning på sygehuset? eller et aktivt liv hjemme? Sprogpædagogens arbejde med tosprogede børn? eller forældrenes højtlæsning? 8
Indhold Forældres betydning for deres børn i skolen Ideen bag samproduktion Et spørgsmål for skolebestyrelsen? Nogle forskningsresultater Om potentialet Om hvordan man får det til at ske
Eksempel: Sprogindlæring for tosprogede Hvorfor dette eksempel? Afgørende for indlæring af dansk, at man bruger sit modersmål F.eks. ved højtlæsning på forældrenes modersmål Det ved forældrene ikke Traditionel løsning Privat: Der er forældrenes ansvar. Det må forældrene selv finde ud af Offentlig: Det er et kommunalt ansvar. Ansæt sprogpædagoger. Men vi har ikke råd Samproduktion: Opgaven løses bedst med balanceret input fra forældre og kommune Altså: Forældreinvolvering Bedre sprogkundskaber Kan det undersøges? Der er sikkert en sammenhæng som sikkert skyldes at det er bestemte forældre, der lader sig involvere 10
Randomiseret felteksperiment Sprogkuffert til tilfældigt udvalgte tosprogede børn Tilfældigt! Ikke fordi de taler godt / dårligt, har samarbejdsvillige forældre el. lign. Eksperimentgruppe: Kuffert Kontrolgruppe: Sædvanlig indsats Enhver forskel må skyldes kufferten, altså samproduktion 11
Potentialet i samproduktion Et samarbejde mellem skolerne, B&U og AU Morten Jakobsen og Simon Calmar Andersen Organisatorisk support og samproduktion: Et eksperimentelt studie af styringsstrategier i den offentlige uddannelsessektor Inddragelse af borgerne i serviceproduktionen kan medføre betydelige effektivitetsgevinster Tosprogede børn Kuffertindsatsen Hvis potentialet er så stort kan det ikke ignoreres 12
Indhold Forældres betydning for deres børn i skolen Ideen bag samproduktion Et spørgsmål for skolebestyrelsen? Nogle forskningsresultater Om potentialet Om hvordan man får det til at ske
Information: Bare sig det Klassisk løsning Baggrund: Samproduktion har meget betydeligt potentiale på rigtig mange områder Tænk i samproduktion når borgeren er mindst lige så interesseret i succes som samfundet er meget billigt Forældres indsats koster ikke skattekroner er win-win OK, få det til at ske! Sker det af sig selv? Borgernes motivation? Et spørgsmål om viden? 14
Kan informationskampagner skabe samproduktion? Metodisk problem Informationskampagner kan påvirke viden og motivation men kampagner iværksættes som reaktion på borgernes (manglende) viden og motivation Felteksperiment Send informationsmateriale til tilfældigt udvalgte borgere Eksperimentgruppe: Modtager information Kontrolgruppe: Modtager ikke information Mål viden og motivation i eksperiment- og kontrolgruppe Hvis forskel så må det skyldes informationen Forældre til børn i 1.-3. klasse Information om læsning 15
Pjecen Udviklet i samarbejde med Maiken Milthers og Line Scott Nesbit Børn og Unge Skole & Forældre Tre skoleledere 16
Spørgeskemaet Spørgsmål om bl.a. Motivation læsning Motivation arbejde med læseforståelse Generel viden om læsning Konkret viden om læsning Udsendt november 2012 1569 forældre 971 besvarelser 17
Resultat: Information og forældres viden Informationspjecen øgede viden om hvad man kan gøre generelt om læseforståelse Jakobsen & Serritzlew, 2013: 27 18
Resultat: Information og adfærd Øger informationskampagner så samproduktion? Omfang af højtlæsning? Nej Læringsindhold i højtlæsning? Nej 19
Konklusion 20