PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK
PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug. kl. 13.00-16.00 Undervisningsplanlægning 3. torsdag den 25. sept. kl. 16.00-19.00 Erfaringsudveksling: praktiske og personlige udfordringer
UGENS CITAT forståelse kan ikke videregives den studerende må selv konstruere sin forståelse (en instruktor fra Instruktorer Kursus)
SPØRGSMÅL FRA SIDSTE GANG Hvordan håndterer jeg forskellige kompetencer/niveauer? Hvor meget skal jeg variere min undervisning? Skal mine studerende opnå overflade- eller dybdelæring? Hvad hvis jeg ikke kan lave gruppe arbejde? Hvordan bevare jeg interesse i 2 timer? Hvad er en god faglige forberedelse? Hvordan tilrettelægger jeg min undervisning?
PROGRAM I DAG Undervisningsplanlægning 13.00-14.00 1. Det overordnede hensyn 14.00-15.00 2. Fokus på læringsmål 15.00-16.00 3. Praktisk lektionsplanlægning
FORBEREDELSE TIL I DAG 1. Foreslå et møde med din VIP-underviser, så du får klarhed over semesterplanen og rollefordelingen mellem jer. Inviterer til en diskussion af de pædagogiske pointer fra kurset. 2. Feedback til gruppen/plenum med spørgsmål 3. Udvælg en undervisningsgang/et afgrænset emne fra din kommende undervisning, som du kan arbejde med at planlægge næste gang. Lav notater om dine foreløbige ideer til, hvordan du vil gribe lektionen an, og hvilke tekster/empiri/eksempler/cases o.l., du vil bruge.
1. DET OVERORDNEDE HENSYN Faglige mål er på flere niveauer: 1. Studieordningen 2. Kursusbeskrivelsen 3. Den enkelte VIP-forelæsning 4. Den enkelte instruktortime I skal kende dem alle sammen MEN I har kun ansvar for det sidste niveau
MÅL FOR DINE LEKTIONER - HVORFOR? Du bliver skarp på, hvad du skal Du har et veldefineret fokus at planlægge ud fra Du tvinger dig selv til at overveje dine pædagogiske virkemidler Du kan forklare de studerende, hvor de skal hen
PLANLÆGNING FØRSTE SKRIDT Hvad skal jeg undervise i? Hvad ved de studerende allerede om det? Hvad skal de lære? Hvordan skal de lære det? Indholdet Viden som de allerede har Læringsmål Praktisk tilgang (metode)
BLOOMS TAKSONOMI
PROGRESSION Progressionsforestillinger figurer Trappetrin byggesten huse cirkler - spiraler Dimensioner Let-svært Kendt - ukendt Enkelt - komplekst Konkret abstrakt Del helhed Kognitive niveauer
PROGRESSION Hovedpointer: det lette før det svære de basale begreber slås fast i starten stigende kognitivt niveau vær bevidst om, hvor du er
HVAD SKAL JEG UNDERVISE I? Skriv svar på følgende enkeltvis (5min.), Indholdet i din undervisning Viden som de studerende allerede har om emnet Derefter forklar sidemanden om dine tanker (10 min.) Spørgsmål eller kommentarer deles i gruppen (5min.) Ubesvarede spørgsmål/kommentarer tages op i plenum
2. FOKUS PÅ LÆRINGSMÅL Læringsorienteret undervisning kræver ikke kun faglige mål, men også læringsmål: Faglige emner er ikke et pædagogisk mål Faglige emner skal oversættes : Hvad skal de studerendes udbytte af lektionen være? Hvad skal de kunne, når lektionen er slut? Formuler så konkret som muligt, hvad de studerende skal have lært og være i stand til at gøre bagefter.
AT FORMULERE MÅL Eksempler kunne opstille Kants kriterier for den rette handlen og anvende dem i en analyse af teksten kunne identificere fire typer af adverbialled Eksempel fra denne lektion: 1. kunne anvende begreb læringsmål, 2. demonstrere progression og relevante variation i tilrettelæggelse af undervisning 3. udarbejde en hensigtsmæssig lektionsplan
AT FORMULERE MÅL Formuler anskuelige (og gerne målbare) mål. Brug af aktive udsagnsord. definere beskrive forklare identificere væsentlige elementer opstille analysere bruge/anvende løse opgaver finde ligheder og forskelle sammenligne forbinde/integrere vurdere/formulere kritik af
AT FORMULERE MÅL Undgå: Upræcise mål, fx at forstå, at diskutere Mål på for lavt kognitivt niveau fx at kende, at huske, at vide Formuler målene, så de kan forstås af de studerende. Få evt. nogen til at læse dine mål inden. Giver de umiddelbart mening? Præsenter de studerende for målene, så de ved, hvor I skal hen i dag.
ØVELSE Enkeltvis: Med udgangspunkt i din undervisning: formuler 2-3 læringsmål Parvis: Ud fra de læringsmål du skrev: bed sidemanden om at forklare de studerendes mål Kommentarer: Er de præcise? Hvad skal de kunne? Kan man iagttage det? Kan det måles hvordan? Spørgsmål til plenum!
3. PRAKTISK LEKTIONSPLANLÆGNING Næste skridt: Hvordan? Hvilke læringsaktiviteter kan understøtte læringsmålene? Hvilke arbejdsformer skal bruges og trænes gennem semesteret?
LEKTIONSPLANLÆGNING Lektionsplan En detaljeret plan for lektionen, inkl. formulering af lektionens læringsmål Opdeling af stoffet i logiske dele: overskrifter til sekvenser Vigtige faglige pointer = hvad Arbejdsformer for hver sekvens = hvordan Omtrentlige minutangivelser Husk fleksibilitet
HVAD VED VI OM LÆRING? 1. Aktive læringsformer er effektive 2. Variation er nødvendig Enhver skal selv konstruere sin viden Det gør man meget forskelligt Begrundelser: De studerende har meget forskellige forudsætninger Det fremmer dybdelæring: God undervisning indebærer, at man kan engagere de studerende på måder, som er hensigtsmæssige for anlæggelse af dybdestrategier.
EKSEMPLER AF AKTIVE LÆRINGSFORMER Aktiviteter, hvor de studerende: taler indgår i dialog skriver til sig selv eller andre stiller spørgsmål underviser hinanden løser praktiske opgaver, eksperimenter eller cases iagttager virkeligheden ekskursioner, gæster
STRUKTURERET DIALOG I UNDERVISNINGEN Forskellige Former: Summemøder 2 pers, 3 pers, 2 pers => 4 pers Runder i plenum efter summe- eller gruppearbejde Dialog i plenum med bestemte roller eller synsvinkler (kan blive til egentligt rollespil) Korte oplæg ved studerende Opponentgrupper til oplæg
ØVELSE Parvis: (20 min.) Kig på jeres læringsmål med udgangspunkt i disse forklar hvordan I vil opnå læring ved brug af mindst to former til aktiv læring (hjælpe hinanden og være kreativ) Summemøder 2 pers, 3 pers, 2 pers => 4 pers Runder i plenum efter summe- eller gruppearbejde Dialog i plenum med bestemte roller eller synsvinkler (kan blive til egentligt rollespil) Korte oplæg ved studerende Opponentgrupper til oplæg
DIALOG I UNDERVISNINGEN Uendelig række af spørgsmål til smågrupperne; eksempler. Hvordan forstår I x? Forklar x Kan I finde eksempler på x? Hvordan forholder det nye stof sig til det, vi tidligere har behandlet? Kan I finde eksempler på x i det virkelige liv? Hvad modsiger x? Hvad nu hvis? Hvordan kan vi vide, at? Diskuter billede/figur
ØVELSE Enkeltvis - Formuler 2 spørgsmål som kunne bruges inden for dit faglige emne Overvej med udgangspunkt i disse spørgsmål, hvordan du vil stimulere et gruppearbejde? Hvordan vil du følge op på arbejdet? I Gruppen - forklar kort din progression
TÆNKESKRIVNING I UNDERVISNINGEN Tænkeskrivning: Skal stimulere tænkning og bidrage til aktiv deltagelse. Kun sjældent afleveres. Kan både integreres i undervisningstiden og være del af forberedelsen (i så fald: måske printes og medbringes). Skriv løs stavning, tegnsætning osv. uden betydning Helt korte formater fx 10 linjer, ½ side Der skal altid kvitteres (kort) for tænkeskrivning: En lille del af det tages op og bruges i plenum, eller det diskuteres med sidemanden. Giv altid venlig, anerkendende feedback: skab tryghed over for det at lægge noget frem for de andre. Det er sårbart!
TÆNKESKRIVNING I UNDERVISNINGEN Ideer: Indledningsskrivning 5 min: Åbent sp. om dagens emne Afslutningsskrivning 5 min: Hvad har været de vigtigste pointer i dag? 1 minut-papir: helt specifikt emne for kort refleksion f.eks. Stil to spørgsmål til dette emne Formuler den centrale tanke i Hvordan vil du beskrive forholdet mellem x og y? Hvad er det mest uklare punkt for dig lige nu? Kommentarer i gruppen/spørgsmål i plenum?
KOMBINATIONER Skriftligt dialog plenum (think-pair-share) Skriftligt dialog Skriftligt plenum Dialog plenum Dialog skriftligt Plenum - skriftligt Plenum skriftligt dialog Plenum - dialog Plenum dialog skriftligt - og så videre - vær kreativ!
INDHOLDET I UNDERVISNING Opdeling af en lektion i dele Husk Gearskift i undervisningen Skift af arbejdsformer: Underviseroplæg Diskussion Individuel opgave Pararbejde Gruppearbejde Mundtlig/skriftlig Skift af fagligt niveau Bevægelse opad i progression
EVALUERING Evaluering af læringsmål: Hvordan ved du hvad de studerende har lært?
EVALUERING I UNDERVISNINGEN Forslag til evaluering (plenum, skriftlig feedback, surveyxact, quiz, test, post-it mm.) Hvad var godt ved undervisningen? Hvad har du lært i dag? Hvad ved du, som du ikke vidste før? Hvad kan du, som du ikke kunne før? Hvad er du i tvivl om? Hvad vil du gerne have mere at vide om? Hvordan kan du anvende det, du har lært?
FORBEREDELSE TIL NÆSTE GANG 1. Udvælg en undervisningsgang/et afgrænset emne fra din undervisning; 2. Noterer 3 ting, som lykkedes, og forbered dig på at forklare dem 3. Noterer 1-3 ting, som ikke lykkedes (som du er utilfredse med), og forbered dig på at forklare, hvad du er utilfreds med.
SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER? Vi ses næste gang den 25. sept. 16.00-19.00 (med sandwich!) Tak for i dag!