Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Efterår 2015
16-08-2016 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs?
16-08-2016 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs? 1 Effektiviserings argumentet Der er evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst (bedre brug af ressourcerne) Sundhedsloven. Sammenhæng i indsatsen og sammenhæng i sundhedssektoren for at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen 2 Innovations argumentet Man bliver klogere på sin egen og de andres faggrupper kompetenceudvikler og der opstår merviden 3 Borger argumentet For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret indsats kontinuitet. Bedre oplevelse
Evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst ved tværfagligt samarbejde Metaanalyser (af RCT er) En bedre overlevelse efter hoftefraktur En økonomisk analyse Bedre funktionsevne for patienter med kroniske rygsmerter En MTV viser god effekt af tværfagligt samarbejde omkring indsatsen til personer med erhvervet hjerneskade i hospitalsregi MTV Hjerneskaderehabilitering : http://www.sst.dk/udgivelser/2011/hjerneskaderehabilitering%20- %20en%20medicinsk%20teknologivurdering.aspx
16-08-2016 side 5 Samarbejde Hvad vi gør i fællesskab for at nå mål vi ikke kan nå alene
16-08-2016 side 6 Samarbejde 5 grundforståelser Samarbejde som en kollektiv enhed Samarbejde som et hold Fig. 2 s.31 Fig.1 s.27 Samarbejde som overlevering Fig. 4 s.38 Samarbejde som et fleksibelt team Fig.3 s.34 Samarbejde som løst netværk Kilde: Højholdt A 2013. Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag Fig. 5 s.41
16-08-2016 side 7 Samarbejde som en kollektiv enhed Alle yder indsats - samme tidspunkt styrmand koordinerer fælles mål vi :kollektiv handling! Fælles retningslinjer, normer, sanktioner Fig.1 s.27 Samarbejde som et hold Hver gør det de er bedst til [kompetencer] fælles samlet strategi: lægges og styres af coach individuel metodefrihed men fælles mål Fig. 2 s.31 Samarbejde som overlevering Den enkelte skal være fagligt kompetent [kunne sit kram AH] levere til de rette samarbejdspartnere & til rette tid (timing) aflevere på rette måde+kvalitet & modtages/forstås på rette måde [overgange, overlevering, kommunikation/dialog/vidensudveksling] Fig. 4 s.38 Kilde: Højholdt A 2013. Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag
16-08-2016 side 8 Samarbejde som et fleksibelt team Ændrer sig løbende ift. de krav der stilles f.eks. specifik problemstilling [hvem kan bidrage ift. løsning af denne problemstilling] [og/eller arbejdsproces] på dette tidspunkt af behandlings- / rehabiliterings-forløb. ofte fast koordinator/leder Fig.3 s.34 Samarbejde som løst netværk Individualister ikke forpligtet på kontinuitet & fast deltagelse [eks. neurorehab Hammel/ hj.skl rådgivn. tilsvarende afdelinger i andet speciale] værdien af netværket afhænger af relationerne i netværk [åben dialog dele erfaringer og viden] Fig. 5 s.41 Kilde: Højholdt A 2013. Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag
16-08-2016 side 9 5 grundforståelser af samarbejde: Hvad vi gør i fællesskab for at nå mål, vi ikke kan nå alene 1. Find et eksempel på hvordan du har samarbejdet svarende til af de 5 grundforståelser af samarbejde Skriv nogle stikord ned på et stykke papir 2. Find sammen 2 personer ulige rækker vender sig om (1-9) Pkt.1: 2 min Pkt.2: 1 min 3. En person præsenterer sit eksempel Angiv samarbejds-grundforståelse. Giv én begrundelse for at dit eksempel illustrer denne samarbejds-grundforståelse. 4. Den anden deltager giver en yderligere begrundelse for at eksemplet illustrer den angivne samarbejds-grundforståelse Hvis den anden mener, at eksemplet ikke illustrer den angivne samarbejds-grundforståelse, giver personen en begrundelse for hvorfor ikke. Pkt.3: 2 min Pkt.4: 2 min 10 min Næste person starter fra punkt 3
Forskellige former for samarbejde i praksis Lis Grove - Nielsen August 2014 10
16-08-2016 side 11 Monofaglighed Når man udfører et konkret fag eller en profession et særligt vidensområde (teoretisk og tilegnet i praksisfeltet) en særlig praksis Det er nødvendigt med en stærk faglighed specialeuddannelse, efteruddannelse og monofaglige møder Faggrupperne har haft behov for at udvikle egen faglige identitet parallelt med den tværfaglige udvikling Det tværfaglige samspil kræver noget af den enkelte fagperson: o skal kende og udvikle sin egen kernefaglighed, o Skal kunne spille sammen med og få øje på hvor andre professionern har deres kernefaglighed o Skal finde sin egen rolle i det tværfaglige samspil
16-08-2016 side 12 Flerfaglighed Arbejder parallelt med del-aspekt af samme problemkompleks/problemstilling Mødes og informerer hinanden om hvor man er i processen Laver aftaler Funktionel flerfaglighed Koordineret samarbejde om den enkelte borger/pt. for at skabe kontinuitet i indsatsen Flere fagpersoner forholder sig til og arbejder med opgaven ud fra hver deres perspektiv De udøver deres fag og funktioner uafhængigt og parallelt af de øvrige faggrupper (ikke teams) Kan rumme forskellige forståelsesrammer
16-08-2016 side 13 Interdisciplinært og transdisciplinært samarbejde Der samarbejdes ud fra fælles mål og visioner, hvor borger/patient og pårørende er inddraget Hver fagperson byder ind med sin faglige ekspertise De faglige indsatser og begrundelser diskuteres og tilpasses, så de sammen bidrager til at patienten når de fælles aftalte mål Indsatserne koordineres og jævnligt (dagligt - ugentligt), skaber kontinuitet og tidlig indsats og planlægning Bygger på gensidig respekt, loyalitet og forpligtelse Bygger på fælles forståelsesramme Udvikling af fælles ny viden
16-08-2016 side 14 De tre lag i det Tværfaglige /Tværprofessionelle samarbejde Sygeplejerske
Brugerintegreret samarbejde (Lauvås s. 63) F Fælles indsigt Fag 2 Bruger Fag 1 Lis Grove - Nielsen August 2014 15
16-08-2016 side 16 Grupper
16-08-2016 side 17 Sammenhængskraft i grupper Mekanisk solidaritet fremherskende i homogene grupper Baseret på ensartethed Samlende kraft: gruppens medlemmer deler karakteristika- muligheder-interesser Eks: professioner arbejdsgrupper Risiko o Processer kan fremstå som konservative & selvbekræftende o Tendens til at lukke sig om sig selv og holde fast i velkendte fremgangsmåder Organisk solidaritet fremherskende i heterogene grupper Baseret på medlemmernes forskellighed - Kan løse en bred vifte af opgaver Eks: hospital Risiko o de forskellige faglige tilgange modarbejder hinanden Kræver høj grad af samordning og regelstyring, konsensus om mål og metoder (Larsen NS 2013)
Hvordan samarbejde formelt samarbejde Elektronisk Patient Journal (EPJ) Teammøder konferencer - supervision Fælles mål og planer drøftes (inddrage pt/borger) Der evalueres og justeres Kontinuitet og sammenhæng sikres Relationer og viden udvikles Dialog Fordrer: Kommunikation Struktur Rammer Ledelsesmæssig opbakning
Hvordan samarbejde uformelt samarbejde Når fysioterapeuten ikke kan gennemskue, hvorfor en patient får mere og mere ondt i sit knæ. Hun tilkalder lægen, som med sit lægefaglige blik undersøger og diagnosticerer patienten, mens fysioterapeuten er til stede.
Hvordan samarbejde uformelt samarbejde I det daglige arbejde hvor det praktiske er i fokus: Når vi finder fælles fodslaw i de daglige rutiner Når vi kommunikerer om opgaveløsningen Når vi spørger ind til hinandens opgaveløsning og forsøger at skifte til den andens perspektiv (perspektiv overtagelse) Kommunikerer om den forskellige værdi, vi som faggruppper tillægger oplevelser/observationer af patienten Kommunikerer om det vi har sagt og forstået for at undgå misforståelser
Hvordan samarbejde Relationel Samarbejdsmetode (Gittell) 1. Fælles mål 2. Fælles viden 3. Gensidig respekt 4. Problemløsende kommunikation 5. Hyppig kommunikation 6. Rettidig kommunikation 7. Korrekt information Kilder: Sandager 2012. Samarbejdets eminente magt & Vestergaard B.Relationel koordinering. Fundet 25.8.14: http://www.fairproces.dk/wp-content/uploads/2012/12/relationel-koordinering_en-teoretiskintroduktion-version-21-december_header-fair-proces.pdf
Hvordan vil du samarbejde relationelt? Skriv 1-3 korte eksempler som svar på spørgsmålet: Hvordan vil jeg handle for at fremme relationelt samarbejde i min Tidsskriftsgruppe- 1. Fælles mål: -for at se og praktisere mål der er fælles på tværs af fagligheder, funktioner (opgave, rolle i gruppen osv)? 2. Fælles viden: - for at jeg og andre gruppemedlemmer forstår hvordan min udførelse af opgaven har betydning for de øvriges udførelse af deres det af opgaven og det samlede udkomme af arbejdsprocessen? 3. Gensidig respekt: - for at vise min respekt for andre faggruppers arbejde som led i den store opgaveløsning? 4. Problemløsende kommunikation: - for at vi sammen forsøger at løse problemet uden at skylde skylden på andre? 5. Hyppig kommunikation: - for at jeg og vi i gruppen kommunikerer så hyppigt som der er behov for? Øvelsen laves i grupperne i studietid 6. Rettidig kommunikation: - for at jeg kommunikerer på rette tidspunkt for at vi i gruppen kan handle klogt? 7. Korrekt information: - for at den information jeg giver i gruppen undervejs i arbejdsprocessen er korrekt, så vi i gruppen kan koordinere arbejde og fagligt artikelindhold klogt?
16-08-2016 side 23 Om samarbejde At være sammen er begyndelse At holde sammen er fremskridt At arbejde sammen er succes Henry Ford
16-08-2016 side 24 Spørgsmål vedr. case arbejde
16-08-2016 side 25 Kildeliste Højholt, A 2013, Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag Hansen, SJ (red) 2010, Porfessionelle i velfærdsstaten. Hans Reitzels forlag. Kap.4. Jensen L, Petersen L & Stokholm G (red) 2007, Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag Just E & Nordentoft HM 2012, Tværfaglig praksis. Hans Reitzels Forlag. Kap. 1,2, 3 og 9. Larsen NS 2013, Profession og samarbejde. I: Bagger B, Lindahl M & Sørensen LV 2013, Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsnet. Rammer udfordringer og muligheder. Gads forlag Kap. 2 Lauvås og Lauvås ( 2006) : Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. 2. udgave Klim. S. 57 63