Samlet statusrapport for uanmeldte kommunale tilsyn på Skanderborg Kommunes plejecentre 2014 Indledning: De første sider beskriver det lovmæssige grundlag og et uddrag af Skanderborg Kommunes tilsynspolitik, som vedrører den fælles terminologi og skala for bedømmelse. Dernæst kommer et sammendrag af de kommunale tilsyn 2014. De enkelte plejecentres tilsynsrapporter er vedlagt som bilag. Det lovmæssige grundlag for det gennemførte tilsyn. Som led i kommunalbestyrelsens tilsynspligt i henhold til 151 i Lov om Social Service skal kommunalbestyrelsen årligt foretage mindst et uanmeldt tilsynsbesøg på plejecentre. Tilsynspligten er begrundet i, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for de opgaver, som lovgivningen placerer hos den. Kommunalbestyrelsen har således pligt til aktivt at påse, at borgere og brugere får den hjælp, som de har krav på, og at hjælpen har den kvalitet i udførelsen, som kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal være. Til dette ansvar hører også tilsynspligten i forhold til: At der leves op til de politiske målsætninger på området At vurdere kvalitetsstandarderne på området At kontrollere servicetilbuddenes indhold At kontrollere måden hvorpå servicetilbuddene udføres Aftalegrundlaget for det gennemførte tilsyn. Tilsynet er gennemført som et standardiseret uanmeldt tilsynsbesøg. Tilsynet er fagligt baseret og er gennemført af to sygeplejefaglige medarbejdere fra myndighedsafdelingen som udover at foretage et sygeplejefagligt skøn også kontrollerer, at procedurer og ydelser udføres i overensstemmelse med de formulerede krav, herunder: Lovmæssige krav Kommunens egne krav Bemærkninger fra sidste års uanmeldte tilsynsrapport Bemærkninger fra embedslæge rapporten Tilsynsbesøget kan principielt foregå på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Ved tilsynsbesøget er der udtrukket tilfældige stikprøve af centrets beboere og medarbejdere. Under tilsynet er ovennævnte kontrol endvidere suppleret med observationer, dels af plejecentrets generelle serviceniveau og dels af spontane interviews med brugere, som ikke indgår i stikprøveudvælgelsen. 1
Fælles terminologi og skala for bedømmelse ved tilsyn i Skanderborg Kommune 1 Tilsynets kontrolbesøg er lovbefalet. Der er tale om både anmeldt og uanmeldt kontrolbesøg. Tilsynets kontrolbesøg eneste formål er ikke at finde fejl, men skal i en sammenfattende konklusion give et realistisk helhedsbillede, hvor såvel negative som positive forhold bemærkes. Tilsynet anvender en skala til anvendelse i den sammenfattende konklusion. Skalaen er fælles for myndighedsområderne i Fagsekretariatet Ældre og Handicap. Formålet med terminologien og skalaen er at præcisere det indtryk tilsynet danner sig gennem dialog og selvsyn i forbindelse med kontrolbesøget. Godkendt tilsyn: Tilsynet vurderer, at forholdene er yderst eller meget tilfredsstillende Tilsynet ser kompetence og indgående viden, hvor instrukser og vejledninger kombineres og omsættes med indsigt og faglighed i forhold til opgaven Tilsynet vurderer, at der reflekteres bevidst og relevant i forhold til opgaver Godkendt med bemærkning: 1. Tilsynet vurderer, at forholdene generelt er tilfredsstillende, men har nogle bemærkninger samt ser et behov for råd og vejledning på få konkrete områder. Der aftales en frist for at indgå i dialog med råd og vejledning 2. Godkendt med bemærkning og anbefaling Tilsynet vurderer, at forholdene generelt er tilfredsstillende, men har bemærkninger og anbefalinger hvor der ses forhold, som bør håndteres på en mere relevant og hensigtsmæssig måde indenfor den eksisterende ramme Der aftales en frist for at gå i dialog med myndigheden for at få bragt tingene i orden Ikke godkendt: Her ses kritisable forhold tilsynet ikke kan godkende. Der ses umiddelbare forhold, som ikke lever op til standarder / lovkrav og hvor der umiddelbart er behov for, at indgå aftale med chefen for Fagsekretariatet om vilkår for forbedringer. Tilsynet oplever alvorlige konkrete mangler, usikkerhed omkring håndtering af forholdene på stedet på en ikke acceptabel måde hos lederen og / eller hos medarbejdere. Fagchefen orienteres om forholdene straks efter tilsynsbesøget, således at der kan træffes de fornødne foranstaltninger. 1 Der vil senere komme et nyt udkast til tilsynspolitikken i Skanderborg kommune, da den nuværende ikke er ajourført. Tilsynene på Handicap- og Socialpsykiatriområdet varetages nu centralt i region Midtjylland (fra 1. januar 2014). 2
Tilsyn 2014 Myndighedsafdelingen har i 2014 gennemført uanmeldte tilsyn på 10 af kommunens 11 plejecentre i perioden februar til og med oktober 2014. På det ny opførte Dagmargården er der ikke foretaget tilsyn, da det først blev taget i brug juli 2014. Tilsynet er et øjebliksbillede af det enkelte plejecenter. Tilsynene tager bl.a. udgangspunkt i de fejl og mangler, som er beskrevet i de seneste embedslægerapporter. Derudover interviewes leder, medarbejdere og beboere, og der ses på de fysiske rammer. Konklusion: Ud fra de samlede rapporter finder tilsynet, at alle plejecentre kan godkendes. Tilsynet har på alle plejecentre fundet fejl og mangler. På 9 ud af 10 plejecentre indebar fejl og mangler ringe risiko for beboernes sikkerhed. På ét plejecenter fandtes større risiko for beboernes sikkerhed. Det er på dette plejecenter, der bliver foretaget ekstra embedslægetilsyn d. 9. december 2014. Det kommunale tilsyn deltager og følger op på dette. Generelt har dokumentationsdelen, UTH og hverdagsrehabiliteringstilgangen på plejecentrene været af svingende niveau. De detaljererede oplysninger kan findes i rapporterne fra de enkelte plejecentre (se bilag). Delkonklusioner: Kendskab til kommunens kvalitetstandarder: På samtlige plejecentre kender både medarbejdere og ledere til kommunens kvalitetsstandarder og arbejder efter disse. Ligeledes kendes alle kommunens 6 værdier. De fysiske rammer og boligforhold: Når man træder ind på kommunens plejecentre fornemmes en god og behagelig atmosfære. Alle steder er der blomster og grønne planter. Derudover er interiøret tilpasset, at det er ældre mennesker, som bor der. 5 af plejecentrene bærer præg af at være af ældre dato. Måden det er bygget på (de fysiske rammer) gør det vanskeligt at finde rundt. Plejeboligerne (korttidspladser undtaget) er hovedsagligt 2 rumsboliger, men på de ældre plejecentre findes utidssvarende 1-rumsboliger: Præstehaven (den gamle del), Bøgehaven (alle boliger), Tjørnehaven, Søndervang, Ryvang, Søkilde (alle boliger), Dalbogård. På et enkelt plejecenter er samarbejdet med boligforeningen meget kompleks. Dokumentation: På alle plejecentre udarbejdes individuelle døgnrytmeplaner, hvor beboerens hverdag beskrives. På et af plejecentrene var der i 2013 særligt fokus på dokumentationen, hvilket afstedkom et ekstra embedslægetilsyn. Kommunen har fulgt op på dette, og der er på det pågældende plejecenter iværksat handlinger med hjælp fra HR afdelingen. Der ses begyndende effekt af dette. I løbet af 2014 er man på flere af plejecentrene begyndt at arbejde med et nyt redskab, hvor man systematisk er opmærksom på beboernes sundhedstilstand og eventuelle ændringer. Dette betyder, at medarbejderne er i stand til, på baggrund af selv små ændringer i beboernes tilstand, at forebygge forværring og hermed hindrer eventuel indlæggelse. Metoden kaldes Triagering. Beboerens tilstand synliggøres ved farverne grøn, gul og rød. På 6 ud af 10 plejecentre arbejdes ikke systematisk med handleplaner. Et enkelt sted arbejdes der ikke konsekvent efter de udarbejdede handleplaner, hvilket medfører, at der ikke arbejdes med indsigt og faglighed i forhold til opgaven. Dette medfører manglende loyalitet overfor dokumentationsredskabet. 3
Ved embedslægetilsyn i 2014 er der på et af plejecentrene behov for ekstra embedslægetilsyn grundet den manglende dokumentation. Dette tilsyn udføres 9. december 2014. For at i mødekomme problematikkerne omkring den mangelfulde og ikke gennemsigtige og utydelige dokumentation har kommunen på tværs af Ældre og Handicap nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med procedurer og aftaler, som skal forbedre dokumentationen. Sundhedsfaglige forhold: På alle plejecentrene tilgodeses beboernes behov for lægehjælp. De beboere, der ikke har mulighed for at komme til egen tandlæge er visiteret til omsorgstandpleje. Medicinhåndtering: Ved stikprøvekontrol på medicinlisterne var alle ajourførte og opdaterede. Ved medicingennemgang fandtes forskellige fejl og mangler som: manglende cpr.nr på doserings æsker, fejl v/dosering og opbevaring, overskredet udløbsdato og mangel på anbrudsdato. Alle fejl blev rettet på stedet. Forplejning: Generelt er der tilfredshed med forplejningen. Der er et godt samarbejde med Vores Køkken, som i vid udstrækning forsøger at tilgodese den enkelte beboers ønsker og behov. Arbejdsmiljø: Både ledere og medarbejdere er tilfredse med deres fysiske arbejdsmiljø, dog er cigaretrøg et problem som går igen på 4 plejecentre. Med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø er der forskellige opfattelser. På nogle plejecentre finder man det psykiske arbejdsmiljø tilfredsstillende. På et af plejecentrene har der været gentagne voldsepisoder hvilket har påvirket det psykiske arbejdsmiljø. Flere ledere giver udtryk for, at der i perioder sættes for mange skibe i søen, hvilket medfører øget arbejdspres. Det kan være svært at se, om der er en sammenhæng i alle de nye tiltag og projekter. På nogle plejecentre er det psykiske arbejdsmiljø påvirket af en usikker fremtid. Tilsynet er bekendt med, at der har været 2 straks-påbud fra Arbejdstilsynet. Disse er kommet efter det kommunale tilsyns besøg på det pågældende sted. Utilsigtede hændelser: Begrebet Utilsigtede hændelser kendes på alle plejecentre, og der kendes til indberetning af dette begreb. Størsteparten af UTHér er under emnet medicin. På halvdelen af plejecentrene drager man læring af UTH på en struktureret og konstruktiv måde. På de øvrige plejecentre anbefales det, at man udnytter den knowhow, som kendes fra de plejecentre, der allerede bruger UTHèrne som læring. Hverdagsrehabilitering: Begrebet Hverdagsrehabilitering er kendt af såvel ledere, medarbejdere og beboere. Tanken er bedre forankret end ved tilsynet i 2013, men der skal fortsat arbejdes ihærdigt for at holde det i drift og udarbejde handleplaner. Blandt personalet er begrundelsen for ikke altid at arbejde hverdagsrehabiliterende, at der ikke er tid nok til dette. Det opleves ofte som nemmere og hurtigere at udføre opgaven for beboeren i stedet for at vente på, at beboeren selv udfører handlingen. De områder, hvor der er påbegyndt med hverdagsrehabilitering hos beboerne, er oftest i spisesituationer, tøjvask og rengøring. Der bør være mere fokus på hverdagsrehabilitering i forbindelse med personlig pleje. 4
Aktiviteter: På alle plejecentre oplever man nye tiltag, som er kommet til at præge aktiviteterne i 2014. Disse er direkte affødt af Folketingets Finanspuljemidler på ældreområdet. Bl.a. kan nævnes flere udflugter og fester, indkøb af cykler, hvor en medarbejder og beboer cykler sammen. Generelt er der ansat mere aktivitetspersonale i eftermiddags- og aftentimerne til glæde for beboerne. Magtanvendelse: Begrebet kendes, og der er viden om, hvor og til hvem det skal indberettes. Enkelte steder er der gråzoner (faglig usikkerhed på hvornår en handling er magt) på området, og der ønskes mere viden og åbenhed om dette. I efteråret 2014 er der udarbejdet en vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for Ældre og Handicapområdet i Kommunen. Dette materiale er sendt til kontraktholderne med tilbud om faglig sparring for at imødekomme ovenstående. Beboernes oplevelser af deres hverdag: Størstedelen af de interviewede beboere oplever at have et godt liv på det plejecenter, de bor på med passende kulturelt og socialt miljø; herunder dialog med personale og frivillige. Det opleves trygt at bo på et plejecenter. På alle plejecentrene er beboerne generelt tilfredse med den hjælp de får til personlig pleje, praktisk hjælp samt forplejningen. Der er tilfredshed med boligen, fællesrummene samt muligheden for at benytte udenomsarealerne. Enkelte adspurgte har kommenteret, at der ind imellem kan forekomme en hård og ikke imødekommende tone fra personale til beboer. Kommunen har iværksat et kommunikationskursus med start i efteråret 2014, for at udvikle kommunikationskompetencer hos medarbejderne. Generelt: Der er ønske om, at embedslægerapporten fremsendes til det pågældende plejecenter fra Myndighedsafdelingen, så hurtigt som muligt. Plejecentret skal ofte fremsende en handleplan til Embedslægeinstitutionen indenfor en fastlagt tidsfrist. En kontraktchef ønsker, at der ved de uanmeldte kommunale tilsyn er et udvalgt tema fra år til år, som kendes og udmeldes ved årets begyndelse til kontraktcheferne. 5