Styr på pillerne ældre patienters oplevelse af inddragelse i brug af medicin

Relaterede dokumenter
Ulighed i sundhed blandt ældre borgere

Social ulighed i ældres sundhed

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Rehabilitering i medvind og modvind

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

V. Mirjana Saabye, Chefkonsulent, Antropolog, MPH, Samfundsanalyse, Ældre Sagen. Ældresagen har fokus på sundhed, samvær og nærvær.

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Ældre Et Sundhedsfagligt og borgerrettet perspektiv

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Op mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

løbende fremme og udvikle kvaliteten, patientsikkerheden og det faglige niveau

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål.

Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital

Spørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts Dataleverandør og analysefirma

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Dit Helbred og Velbefindende

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Fasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource!

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

LUP 2013 (Brancheforeningen) - Indlagte

Hospitalsmodelprojekt

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse.

Hvordan undersøger man patientinddragelse

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Ældrepolitikken udkast

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

23 år og diagnosen fibromyalgi

Geriatrisk Team. Et Tværsektorielt, Tværfagligt og Tværkommunalt partnerskabsprojekt mellem Holbæk Sygehus, Odsherred-, Kalundborg- og Holbæk Kommune

Børneafdelingen (241 i Herning) Hospitalsenheden Vest

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1

Plastikkirurgisk Afdeling Z (231 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien

Opsporing og forebyggelse af depression

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Værdighedspolitik 2016

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Opfølgningsspørgeskema

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

En litteraturbaseret klinisk vejledning

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Transkript:

ÆLDRE OG MEDICIN, IRF, 8.2.17 Styr på pillerne ældre patienters oplevelse af inddragelse i brug af medicin Mirjana Saabye, MPH, cand. mag. i antropologi, chefkonsulent, Ældre Sagen ms@aeldresagen.dk @MirjanaSaabye

Hvem er ældre?

Selvvurderet helbred Pct. Fire ud af fem har et godt selvvurderet helbred jo ældre des dårligere selvvurderet helbred 50 45 40 44 42 35 30 33 34 31 35 36 38 25 28 24 20 21 15 10 5 0 17 16 17 15 13 11 11 10 8 3 3 3 3 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 3 Fremtidsstudiet 2015 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år I alt Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?" 4.135 personer har svaret på spørgsmålet. 4

Begrænsning og selvvurderet helbred 80-89-årige Pct. 70 60 60 52 50 40 39 39 42 Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset 30 20 20 16 24 16 27 21 18 Nej, slet ikke begrænset I alt 10 0 1 2 10 4 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Fremtidsstudiet, 2015 Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?" krydset med Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter? 959 personer i alderen 80-89 år har svaret. 2 2 0 3

Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? 2010-2015 Pct. 2010 2015 Fremragende (n=173) Vældig godt (n=522) Godt (n=684) Mindre godt (n=228) Dårligt (n=39) I alt (n=1.646) Fremragende 39 13 3 0 0 9 Vældig godt 41 49 24 7 2 31 Godt 19 32 56 30 18 40 Mindre godt 2 5 15 57 30 17 Dårligt 0 1 2 6 50 3 I alt 100 100 100 100 100 100 Fremtidsstudiet, Ældre Sagen, 2015

Ældre er ikke bare ældre De højeste samlede gennemsnitlige sundheds- og plejeomkostninger pr. person bl. 65+-årige (2012) findes bl.: enlige personer uden uddannelse personer med lav indkomst lejebolig Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015. Multisygdom: Mænd 75+: 38,5 % Kvinder 75+: 47,6 % Kilde: Den nationale sundhedsprofil, 2013 Polyfarmaci: ca. 54 % af 75+ (NB! samlet køb i 1. halvår 2016) Kilde: Lægemiddelstatistikregistret og Sundhedsdatastyrelsen, 2017

Hvad er vigtigt for ældre patienter i mødet med sundhedsvæsenet? Tryghed og afklaring tillid til personalet er stor Blive mødt som et helt menneske Blive lyttet til Få information Deltage i beslutninger og planlægning af forløb Støtte til egenomsorg/klare sig selv Er ikke passive, men vil ikke være til besvær; forsøger at passe ind i personalets travle gang Også ældre patienter skal have mulighed for at blive inddraget

Patientudsagn Jeg var så heldig, at jeg kunne klare mig selv i næsten alt og også så "vågen", at jeg kunne se, når medicineringen var forkert. Jeg lå sammen med ældre patienter, som skulle have hjælp, og var glad for ikke at være en af dem. De var til besvær, der var ikke tid til dem osv. En af disse havde mistet sproget, hun var helt lost. Der var ikke tid til at forstå og vente på, at hun skulle "forklare" sig. Det var mig, der hjalp disse medpatienter. Dejligt at være til gavn - men sørgeligt, at der ikke er tid til disse syge mennesker. (AKF og Userneeds for Ældre Sagen, 2010)

Information om medicin er vigtig Forvirring over skiftende navn og udseende på medicin Er autoritetstro/har tillid til at man får det rigtige

Tillid, tiltro og tilbageholdenhed They do what they think is best for me Skrøbelige, multisyge ældre patienter 75+ vil gerne have information, blive hørt, men ikke nødvendigvis deltage aktivt i beslutninger om medicinsk behandling (Ekdahl, Andersson & Friederichsen, 2010) I just take what I am given Plejehjemsbeboeres viden om egen medicin varierer; brug for støtte fra personalet til at øge uafhængighed i at styre medicinbrugen selv (Hughes & Goldie, 2009)

Aktiv deltagelse Akutte patienter 65+, der deltog i beslutning om medicinen mod muskel-skeletsmerter, oplevede i højere grad høj tilfredshed med smertemedicinen og oplevede et større gennemsnitligt fald i smertescoren, end bl. patienter, der ikke deltog. (Cameron, Isaacs, Kistler et al., 2013) Apotekskunder 65+ vurderet til at have god generel viden om formålet med deres egen medicin (håndkøb såvel som receptpligtig) (Guénette et Moisan, 2011) Indlagte patienter 80+ fandt det vigtigt at have indflydelse på medicinsk behandling (Foss og Hofoss, 2011) Indlagte patienter 70+ ville gerne aktivt involveres, fx i at styre deres medicinbrug. (Penney & Wellard, 2007)

Hvad fremmer værdigt og inddragende møde Barrierer for inddragelse: Nedsat funktionsevne, nedsat hørelse/syn, træthed, svimmelhed, forvirring (fx over medicin), smerter, ingen pårørende Tilbageholdenhed, taknemmelighed, autoritetstro, generation tilpasset paternalistisk sundhedssystem Travlhed, skiftende personale, ikke lyttende, sundhedsproff. jargon/sprog Fremmende for inddragelse: Patienten sige til og fra Personalet lyttende, nærværende, spørgende, tilbyder forståelig information og støtte, rum for fælles beslutninger Pårørende er patientens advokat, husker og lytter og udtrykker Van der Meide, Olthuis & Leget, 2015 Dyrstad, Laugaland & Storm, 2015 Lindberg, Hörberg, Persson et al., 2013 Saabye, 2013

Styr på pillerne - patientcentreret tilgang Ældre er ikke bare ældre Vigtigt at blive mødt som helt menneske Tid til dialog og information om medicin Dem der kan, skal have mulighed for selv at deltage (eller deres pårørende) med støtte fra professionelt personale Medicingennemgang hvor professionelle holder styr på pillerne giver bedre livskvalitet, forebygger indlæggelser I dialog med patient og pårørende finde den behandling, der bedst passer til den enkelte (ny medicin, ændring/ophør af medicin)