Shownotes til episode 15: Toptræneren Thomas Frank: Sådan får du dit team til at præstere [02:10] Hvorfor er det sjovt at være fodboldtræner? Jeg tror, der er to ting, der er essentielle. Den ene ting er, at jeg er vild med at arbejde med mennesker. Jeg synes, det er fedt at påvirke folk i en retning. Og skubbe dem og være med til at udvikle dem. Være med til at udvikle et team, et hold, en klub. Være med til at skubbe ting. Der føler jeg virkelig, at det, jeg kan, kan være med til at udvikle folk i en retning. Få dem til at få næste lag på. Blive endnu dygtigere inden for nogle forskellige områder. At det så kunne kombineres med fodbold, som er min store passion og det, som jeg altid har interesseret mig meget for og har brugt mange timer på, jamen, det er en win/win. Det kunne også godt have været noget andet, men det blev den vej, jeg gik, da jeg først havde trænet en del år, læst idræt på universitetet, fået lidt mere indsigt i hvordan udvikler jeg, hvordan instruerer jeg, og efterhånden som jeg fik mere erfaring, så greb det om sig og jeg fik nogle bedre jobmuligheder, og så stod jeg her. [03:45] Hvordan ser en god trup ud? Jeg tror, vi alle sammen har et optimalt billede af, hvad en god trup er. Men typisk er det jo sådan, at når man kommer til som træner, så overtager du det arbejde, der er blevet lavet før, og så skal du bygge videre på det. Og typisk er det også sådan, at man ikke bare kan og det kan du heller ikke i en normal virksomhed, i et normalt team du kan ikke bare gå ind og sige, okay, her har vi 25 medarbejdere i det her team eller 25 spillere, og jeg synes måske der er en 7-8-10 af dem, de skal ikke være der. Så man må arbejde med det, der er. Og så over tid finde ud af, om man kan flytte den enkelte nok til den måde, man gerne vil spille på, eller den måde man gerne vil bygge en kultur, eller den måde man føler, man bedst kan præstere, for der er jo forskellige typer, som giver forskellige output. Når det så er sagt, så synes jeg, at der både er noget med alder, og jeg tror på, at der skal være en spredning. Jeg vil gerne have nogle unge talenter, som man kan arbejde med og som kan være fremtiden, men jeg har også brug for nogen, som kan sidde i toppen, som har erfaring. Jeg vil gerne have nogen i den sidste kategori mellem 28 og 35 år, og så siger man også, at hvis man skal have et hold, som virkelig skal præstere, så skal vi også have nogen af dem i alderen mellem 24 til 28. Der skal vi helst have hovedparten af gruppen. Og gerne stammen på holdet af dem, der spiller meget. Det er den ene ting. Så er der det med typerne. Hvordan er din personlighed, hvad bringer du ind, er der dem, der virkelig går forrest, de udadkommunikerende, der kan trække de andre med. Dem vil du gerne have nogle af, og så skal også have nogle af dem, der trækker de andre med, ikke kun ved at kommunikere det hænger typisk også sammen med at de gør det ved deres adfærd på træningsbanen eller i kampsituationer. Men vi har brug for nogen, man også kan se, der kan trække de andre med. Og så synes jeg, at en af de ting, der er interessante i fodboldens verden: Vi snakker meget om, at vi alle har brug for ledere. Brug for nogen, der går forrest. Der synes jeg, at vi skal være opmærksomme på at uddanne og udvikle dem tidligere. Der er for få, der er dygtige til at kommunikere på banen og også udenfor banen og ikke mindst hver eneste dag på træningsbanen. Hvordan får vi dem til at turde tale og sige: Hey, vi går denne vej. Og bruge ren kommunikation når vi er på træningsbanen i forhold til helt simpelt at sige højre og venstre, men også stille krav til hinanden i forhold til nu kommer du fandme i gang eller den pasning skal være bedre, eller ryk mere til højre, eller hvad det nu skal være. Det er en vigtig ting. Og så er der en lidt anderledes ting; man arbejder jo hen imod det her. Der er to ting: Det ene det er det her benhårde resultatmål, som er fra uge til uge. Man lever i sådan et lille hamsterhjul og løber bare rundt og gør alt, hvad man kan, for at optimere. Hver evig eneste dag, hvert evigt eneste minut for at vinde om søndagen. Men man er også bare nødt til at have det, der hedder udviklingsspor, hvor du gør det over tid. Så du hele tiden udvikler den enkelte. Du udvikler teamet. Du udvikler holdet. For at kunne vinde på den lange bane. Der er hele
tiden ting, som man er nødt til at arbejde med kontinuerligt, som tager noget ekstra tid, som måske kan fjerne en lille smule fokus fra at vinde om søndagen. Men hvis du ikke gør det, så tror jeg på, at du kan droppe lidt over tid. Og en anden ting også er det her med at fodboldspillere er deres egen lille virksomhed. De skal gøre alt, hvad de kan, for at optimere deres egen verden eller profil så hvis de vil stræbe efter det næste og gøre alt hvad de kan for at komme til næste step eller endnu højere op i hierarkiet. Men omvendt skal man samtidig skabe dette univers, hvor vi trækker i samme retning, fordi man ved, at hvis holder har succes, hvis teamet har succes, hvis virksomheden har succes, så smitter det altid af. Så det er det, man skal forstå. Og der hvor twisten er, er jo, at det er ikke alle der kan spille. Og det er langt fra alle der kan spille 90 minutter. Det er som regel kun 8 ud af en trup på 25, så det er der, der er nogle issues engang i mellem. [08:38] Hvordan balancerer du med sammensætningen? Er det mest plads for plads eller en helhedsvurdering? Hvis du kommer til en trup, så vil man altid gerne over tid kunne arbejde lidt med den. Som regel har man altid nogle ideer om, at man lige kan skrue lidt her. Du mangler lige den type og den type. Så for det første skal du finde ud af, okay, de spiller måske den type fodbold, den type filosofi, som du tror på. Det gælder om at have det perfekte match. Jeg tror også, at det er sjældent i fodboldverdenen, men også i det normale erhvervsliv, at den hedder 10 0. Du skal have sådan en 8-2-fordeling i det, du tror på, i hele pakken i filosofien. Og minimalt en 7-3, 6-4, så begynder vi at have nogle udfordringer, hvis du ikke kan skrue den hen imod det udtryk, den filosofi og det mindset, du har. Det tror jeg, betyder rigtig meget. Hvis den filosofi den er der, så kan vi altid finde ud af et system. Det er bare et spørgsmål om tal, siger man. Men det er også lidt, hvad det er for nogle typer, bruger du, du hvis du spiller 4-2-3-1, eller 4-4-2 eller 4-3-3, så der er nogle forskellige typer, du skal måske bruge mere gennembrudshidsige kanter, lad os sige det. Så det er en type, du skal have her. Derfor kan du sige; i en trup på 25, der vil jeg godt have 4 spillere til disse 2 positioner, altså 2 kanttyper, og der vil du gerne have lidt forskellige typer. Både så du har noget, der passer med det, du gerne vil spille. Men også for at kunne bruge forskellige redskaber. Altså, du kan skifte en ud til den kamp. Der kan være en, der er mere dybdeløber og mere gennembrugshidsig, og til den kamp her kan du have en, der er mere boldfast. Og så er der også det med personligheden. Hvordan er de her personligheder? Tør de tage nok chancer eller tager de for mange chancer? Spiller den her type meget stabilt, vil du godt have nogle, der er enormt stabile og tænker på safety first, altså ligesom William Kvist, der er et fantastisk eksempel på det, og det er også derfor, han får så meget ros i FCK nu og også på landsholdet, fordi du bare er nødt til at have én der sikrer. Du kan ikke bare have 8, der løber fremad eller hvis du har 8, der løber fremad, så skal du have en William Kvist-type, som er den personlighed. Men omvendt, hvis du har to af ham centralt, så kan det godt være, at der ikke er nok offensiv dynamik. Så det er noget med at sætte tingene sammen, så det klikker. Lidt ligesom et puslespil; du skal have de rigtige brikker. Du kan måske godt have 8-9 stykker, som passer, og så leder du efter de sidste 2-3 stykker, så der er det her perfekte udtryk. [12:10] Bruger du adfærdsprofilværktøjer som DiSC? Vi har ikke arbejdet specifik med det i Brøndby på spillerprofiler, men jeg kender det og jeg ved det, og det er noget, som jeg tror på, jeg godt kunne tænke mig at arbejde mere i dybden med næste gang jeg kommer ud et sted. Du får en endnu dybereliggende begrundelse for, hvorfor den pågældende person reagerer som han gør eller hvorfor han er, som han er. Så du får helt klart et mere dybdegående redskab, du kan bruge i forhold til udvikling af den enkelte. Det tror jeg på, er godt. Specielt på sammensætningen af det her perfekte team. Hvor mange kan vi have af de her typer, der stikker ud fx.
[13:40] Hvordan sikrer man, at der ikke er en skævvridning? Jamen øh der er jo en skævvridning. Den vil være der. Så skal man jo prøve at se om man kan håndtere den bedst muligt. Både med sin stab som selvfølgelig skal hjælpe, men selvfølgelig også cheftræneren der har det overordnede ansvar. Og det er også ham eller den person, som de helst vil have opmærksomhed fra. Sådan er det bare. Man vil altid gerne lidt ekstra opmærksomhed fra sin chef for at vide, om man er på rette spor eller få lidt anerkendelse. Det tror jeg, er ekstremt vigtigt. Jeg har ikke oplevet nogle mennesker, der ikke er glade for anerkendelse på den ene eller anden måde. Så er der nogle, hvor det er det eneste benzin, der virker, på bålet, og så er der andre, hvor de hviler så meget i sig selv, hvor der er andre drivere for dem. Jeg vil sige to ting: Den ene ting er lige i forhold til dem med lad os sige store egoer eller store stjerner eller hvad vi skal kalde dem. Jeg tror også, at vi ikke må underkende det at skulle præstere og være den, som skal afgøre kampene hver gang der skal man være gjort af noget specielt. Man skal have en helt enorm selvtillid. Også selvom de har det udadtil også, så undskyld mit udtryk så fucker deres hjerner også nogle gange med dem. Derfor skal de også nogle gange alt afhængigt af, hvilken type, de er, nurses lidt: Du er vildt god. Du skal bare fortsætte med det, du er god til. Bliv nu ved med at gøre det, du er god til, for det er det vigtigste for os og for holdet. Så skal det nok komme. Bliv ved med at komme i de rigtige positioner. Bliv ved med at gøre de rigtige ting. Og så er der selvfølgelig nogen, der stadigvæk evner at arbejde hårdt for holdet. Der er perioder livet er ups and downs fodbold er ups and downs der vil være perioder, hvor du skal slide lidt mere for det. Så er der de typer, som du siger man kan godt inddele dem i forskellige, og jeg tror også godt, at man kan gøre det sådan på en arbejdsplads eller i erhvervslivet i et team, hvor der altid er nogen, hvor man ved, at de er rigtig vigtige for helheden. De leverer varen til et projekt, der har de alt på plads hver evig eneste gang, og de leverer på et højt niveau. Det er det samme ligesom på et fodboldhold; det gør de også. Vi har de her 8 spillere. Godt, så er der dem, som man ved, der har lidt problemer med at spille alle 90 minutter på et højt nok niveau, eller man skal skifte noget ind for at ændre kampen lidt. Og dem, der ligger på vippen, de starter inde, det er godt. Og så er der dem, der skal ind. De mærker ligesom, de er tæt på. Der er en lille godbid engang i mellem. De kan se, at de har mulighed for at spille sig ind. Så er der dem, som tit er på bænken, men som kun får kampe hver anden, tredje gang. Og der handler det også lidt om, hvor de ligger: Er det et ungt talent, så de bedre kan acceptere det? De ved, det er en del af deres udvikling, de skal bare lige smage lidt engang i mellem. Eller er det egentlig en etableret spiller? Hvor længe kan jeg sidder herude i forhold til min egen udvikling min egen karriere? Og så kan der være de ældre, som hviler godt i den rolle. Det eneste der tæller for en fodboldspiller, det er at spille og spille 90 minutter. Det er først der, at de er rigtig tilfredse. Meget sort/hvidt sat op. Selvfølgelig gælder det om at finde nogle andre mål, som de kan måle sig på. Det er lidt det, jeg forsøger. Specielt de unge. Prøv at hør her: Det er alletiders mulighed for at gøre noget ekstra. Det er alletiders mulighed for at lave din vej til toppen. Hvordan sørger du for, at få udviklet det, at gå ind i et gym en time hver dag før træning. Du kan altid gøre en lille smule ekstra. Hvordan bygger du det på? Hvordan får du det drive, når du kan se, det eneste der tæller for dig, det er at komme derind at spille på det stadion der, men der er lidt lang vej endnu, så kan jeg jo egentlig godt presse min krop noget mere. Jeg kan godt prøve at se om, jeg kan ændre noget mere, jeg kan godt blive ude på træningsbanen og træne lidt mere. Men der er noget drive for den enkelte, der selv skal have en virkelig stor sult. Der tror jeg, det er vigtigt at give opmærksomhed engang i mellem og sige: Ej, hvor er det stærkt, jeg kan se, du gør ekstra. Jeg har lagt mærke til, at du tre uger i stræk har været i gym hver morgen, du har været ude på banen. Du skal blive ved. Fordi det er ikke kun 3 uger, det er over en længere tid, 3-4-5-6 måneder. Det kan dreje sig om år. Der er det vigtigt, de ikke falder på et tidspunkt. For der kommer altid et motivationsstykke, så der skal du være klar til at fange dem, eller nogen i din stab skal være. Og så er der dem, der ikke gør det, hvor du også kan sige: Jeg har lagt mærke til, du gør ikke ekstra. Hvorfor er det, at jeg skal spille med dig kontra den anden? Jo jo, han spiller, og det kan godt være at I er rimelig lige, men hvis du skal forbi ham, så er du nødt til at gøre endnu mere ekstra. Du kan ikke bare sidde og vente på, at nu
dummer han sig, og så får du pladsen. For hvis du ikke har forberedt dig optimalt, så er det ikke sikkert, at du kan holde den efterfølgende. Så er der andre typer fx nogle positioner, hvor man ved, det er svært at komme forbi fx målmanden. Nr. 1 han spiller, nr. 2 spiller aldrig. Stort set. Så der skal du virkelig sørge for, at du har en konkurrence, som der skal være. Når vi bliver presset, så tror jeg, vi allesammen lige leverer lidt ekstra. Altså, det er ligesom hvis man skal lave den der aflevering i skolen eller du skal aflevere et projekt, så ved man godt, at du skruer op for intensiteten de sidste uger op til. Du gør mere, du er mere skarp, du gør alle de der ting. Det er sådan en kombi, det kan du ikke gøre hver dag og alligevel, så det er den der fine balance, du skal ramme. Der synes jeg, vi havde et rigtig godt eksempel ude i Brøndby, hvor vi fik Mads Toppel til fra OB, og så sagde: Prøv at hør her: Selvfølgelig skal der være konkurrence, men Frederik Rønnøw han kommer til at spille, fordi jeg vurderer, at han er bedre. Det, du skal, er at sørge for at være med til at udvikle det her præstationsmiljø, som vi har hver eneste dag. Jeg ved, du er en kæmpe vinder, og jeg ved, du er rigtig dygtig til at træne godt hver eneste dag. Det skal du bringe ind, og du skal være med til at skubbe de unge. Derudover skal du finde en glæde i at udvikle Frederik Rønnøw til at måske blive landsholdskeeper og blive en endnu dygtigere keeper. De to ting, det er de vigtigste, hvis du skal komme ind hos os. Så det her med at forventningsafstemme, når du får nye folk ind i teamet, det er også ekstremt vigtigt, og det løste Mads Toppel til UG med kryds og slange. En fantastisk eksponent. Han drømmer jo selvfølgelig om at få lov til at smage lidt og stå nogle kampe, men der var forventningsafstemt. Han har jo også en vis alder. Han var jo over 30, så han vidste jo godt, at det var en mulighed for at komme ind i et andet miljø og opleve noget andet. Så hvor er du henne, og hvad kan du bidrage med. [21:25] Fører du en log over hver spiller og holder øje med, hvad de gør eller hvad gør du, så du kan give en så konkret feedback som muligt? Der er flere ting: Jeg havde en stab på forholdsvis mange personer. Vi havde både en first team coach, en assistenttræner, en angrebstræner, en målmandstræner, og en fysisk træner og nogle fysioterapeuter og en teammanager og så videre, så vi havde stabmøde hver morgen klokken 08:45, hvor vi lige gennemgik dagens træning. Der var noget generelt, måske fra kommunikationsafdelingen. Jeg havde måske en status på ugen; vi skal gøre det her i morgen, vi gør det her i dag. Bare lige sådan ganske kort, så alt var kommunikeret ud, alle vidste hvilken retning de skulle gå, og der kunne blive stillet spørgsmål og så bum, så kører vi den vej. Og det var også her, at vi lige tog nogle enkelte spillere op, hvis der var et eller andet: Er der nogen, der er ved at falde ud mellem hænderne på os som vi ikke lige er opmærksomme på? Det er på den korte bane. Nogle gange tog vi et ugentligt møde. Hvad er status? Hvor er spillerne henne? Hvem er det, vi lige skal have lidt op? Hvem skal holdes til ilden? Og hvem er det, der bare kører snorlige? Og derudover havde vi fordelt truppen: ca. 8 mand til angrebstræneren, målmandstræneren og mine to assistenter. Så havde de fordelt de 24 spillere sådan at vi var sikre på, at de fik opmærksomhed af en fra en fra staben. Opmærksomhed/trænet med/hele tiden blev udviklet. Og så prøvede jeg selvfølgelig på at have det forkromede overblik og nå rundt omkring alle. Og det er klart, at du kan ikke nå rundt omkring alle i en hel uge, men jeg har en ambition om at både selvfølgelig at hilse på alle hver dag, men også lige få rundet alle i en eller anden lille grad i løbet af ugen. Og der selvfølgelig dem, der spiller, og som man ved skal præstere om søndagen, jamen det er det vigtigste, og dem bruger man mest tid på. Men det er en ambition om at nå alle i en eller anden grad. Det kan være en lille samtale: Hvordan går det derhjemme? Eller; du træner godt i øjeblikket. Eller; prøv at hør her: Du er ude nu, men du er simpelthen nødt til at holde snuden i sporet og blive ved for over tid, der får du en mulighed. [23:45] Hvordan får man ens team til at trække i samme retning? Der er ingen tvivl om, at det er en udfordring, men alle spillere ved godt, at jo bedre det går for holdet, jo bedre går det for den enkelte. Der, hvor udfordringen er, det er selvfølgelig, hvis det går rigtig godt for holdet, og man ikke er en del af de 11 eller dem, som lige har mulighed for at komme ind, så er det selvfølgelig sværere for den at være
hvad skal man kalde det føle at man får nok ud af det. Så derfor er det også vigtigt at forventningsafstemme så hurtigt og så konkret som muligt. Og det er jo flydende. Det bevæger sig heldigvis op og ned. Men der er nogle positioner, hvor der er nogle, der spiller. Lad os sige midtstopperne. Typisk er der, to der spiller og så er der en, der er nr. 3, og en der er nr. 4 typisk. Men de kan godt veksle lidt. Det er både godt og skidt at have den konkurrence, men vi vil godt have den der stabilitet. Så der er nogle positioner, hvor man ved bare, fx de offensive tit, der ved man godt, at man får mulighed for at få minutter. Jeg tror bare, det er rigtig vigtigt at få forventningsafstemt: Prøv at hør her: Du er en af fire. Lige nu synes jeg, at de andre viser bedre form. Derfor spiller de. Du skal blive ved med at arbejde med det, der var konkret med dig, du skal have lidt flere gennembrud, du skal være lidt skarpere i genpresset, og så skal du også arbejde med den afslutningsform her, når du laver de dybe løb eller afslutter fra feltet eller hvad det er. Så de har noget konkret, at arbejde med for ligesom at se, at det kan jeg gøre i dagligdagen. Så kan de se, okay, det er ikke sikkert jeg får lov at få payoff i forhold til at spille, men jeg kan arbejde med nogle enkelte ting og så komme tættere på mit forkromede mål og få lov til at spille. Det er den ene ting. Den anden ting er også i forhold til at skabe en rejse: Prøve at hør: Vi arbejder hen imod det her mål. Vi vil gerne være et bedre hold på de her parametre. Jo jo, vi kender godt vores målsætninger og vi skal vinde så mange kampe som muligt det er sindssygt vigtigt, fordi det er hele slutproduktet. Men vi arbejder med de her værdier: Med kvalitet fx, vi arbejder med passion, vi arbejder med mod. Og nogle af ting kunne vi godt tænke os, at vi så hver eneste dag i træningen, hver eneste kamp vi spiller i en eller anden grad. [26:30] Jeg ser det her som et trinbræt hvad tænker man som træner, når man hører sådan en udtalelse? Forhåbentligt er det afstemt. I forhold til udvikling at sige: Prøv at hør her: Du kommer ind nu her. Jeg kan aldrig love nogen en fast plads, men du er købt til som udgangspunkt at skulle spille. Vi tror på, du har evnerne til det, men du skal stadigvæk vise det. Og der er så tre mand i forvejen, og du bliver så en af fire. Og hvis vejen går den rigtige, udviklingen bliver ved med at være der, så synes vi, du har potentialet til at kunne komme videre. Men jeg ville nok kommunikere ud, at jo det kan godt være at vedkommende er i den gode alder af 22, og så kan han blive solgt når han er 25, eller hvad det nu er. Jeg synes, det er vigtigt at kommunikeret ud, at jeg kun har fokus på en ting, og det er at være i klubben nu, gøre det så godt som muligt, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Fordi, det der med at kunne være i nuet og gøre alt, hvad du kan hver evig eneste dag, det er jo det, der er en kunst. Ikke kun for fodboldspillere, men også for rigtig mange mennesker og sørge for bare at være glad og tilfreds når man går på arbejde hver dag. Gøre alt, hvad man kan for at optimere den enkelte dag. Og selvfølgelig må man godt kigge lidt længere ud i fremtiden. Jeg tror det er godt at have nogle målsætninger og nogle perspektiver og noget, der driver dig. Men for at du skal nå derhen, så skal sørge for at være til stede i dagligdagen. [28:05] Hvordan får du skabt en kultur, hvor det er det samme udtryk udadtil som indadtil? Der gør vi meget ud af både at italesætte der overfor truppen: Hvilken vej går vi i fællesskab. Og selvfølgelig prøver vi i en eller anden grad at inddrage dem. For jeg tror, jo mere vi inddrager dem, jo mere de tror på det, jo mere de får ejerskab for tingene, jo større sandsynlighed er der for, at vi kan trække i den retning. Men jeg har tænkt meget i forhold til at vi kommunikerer meget af det samme. Fx når vi vidste at pressen stod derude, det kunne være en træning vi ved jo godt vores målsætning, den behøver vi ikke kommunikere vi skal fokusere på de her ting: På den gode præstation. Og på den gode præstation der er der de her elementer: Vores presspil, vores gennembrudsspil det er rigtig godt, det skal vi blive ved med at fokusere på og så har vi vores lave forsvarsspil, det arbejder vi på i øjeblikket, og det skal blive bedre. Og sådan så vi prøvede på at gøre det ikke så sort/hvidt, men lidt mere nuanceret. Og vi talte om de samme ting, sådan at vi tunede os ind på det. Så det er samme retning, vi går. Sådan at både angriber og forsvarsspiller er enige i, at forsvarsspillet ikke lige spiller, og det skal vi lige arbejde på. Eller angriber og forsvarer er enige om, at det at lave mål og skabe større chancer, som egentlig er det, vi fokuserer på i øjeblikket. Så man kan se, vi trækker i samme retning.
Og så det samme efter kampe: Der er der jo rigtig mange følelser på spil, og der har været en puls på 240, og i løbet af ingen tid skal du gå fra at være helt oppe til at være cool og fokuseret. Jeg er med på, at medierne gerne vil se følelser og det tror jeg også er vigtigt, at vi viser det, for vi lever i en eksponeret verden. Det er en præmis. Dem, der siger, man ikke gider snakke med medierne det kan jeg godt forstå, men prøv at hør her, det er præmissen. Så hvis du vil være i den verden, så skal du ligesom indordne dig under det i en eller anden grad. For hvis du ikke vil være der, så må du træne noget andet eller gøre noget andet, for verden går den retning. Der gjorde vi lidt det samme igen. Prøv at hør her: Super fedt, fik 3 point, det og det var godt, det er det, vil vi gå ud at sige, de og de ting spillede ikke, det kommunikerer eller: vi tabte. Hold da kæft, det var noget lort. De og de ting skal vi arbejde på til næste gang. Eller vi tabte, men vi spillede faktisk en rigtig god kamp. Vi havde 15-3 i afslutninger, og jeg ved ikke hvor mange store chancer. Det er selvfølgelig for dårligt, at vi ikke vinder, men vi skal sørge for at sparke den ind næste gang, eller hvad det nu kan være. [31:02] Så I lægger jer fast på jeres udlægning? Ja ja, så den enkelte spiller har så selvfølgelig ansvaret for at kommunikere på den måde, han nu gør det og er skarpest til, men jeg tror bare, det er rigtig vigtigt, at vi trækker i den samme retning, så man kan se, at uanset hvordan det går, så er vi en enhed, og vi vinder sammen, og vi taber sammen, og vi glædes sammen, og vi lider sammen. Det er jo typisk lige et hurtigt spørgsmål og typisk arbejder med, at man er skarp på og vores kommunikationschef eller kommunikationschef har haft fat i spilleren og sige: Husk nu lige det og det. Og nogle gange går det ind, og andre gange når det ikke at komme ikke ind. Man får ikke lige damage control, for der kan være nogle ting, hvor man har præsteret dårligt eller typisk der, hvor medierne er klar til at slå til. Men typisk er det en enhed. Og jeg tror rigtig meget, hvis man kan mærke, at der har været for det er ikke en enhed, der taler, men mere en frustration, der over Nu må de for undskyld mig, kom nu i gang med at sparke de der bolde i mål. Hvor svært kan det være?. Eller man har lukket to nemme mål ind den anden vej rundt, så er der selvfølgelig nogle udfordringer. Så må du klare det internt med kommunikationen. Lad os få talt igennem. Når vi er her, så er vi en enhed. Og så må vi moderere vores sprog, for vi ved bare, at vi bliver hugget ned, hvis vi ikke er skarpe på den del. Så det er blevet en større og større del af det. Og det er hele tiden en balancegang mellem at kunne være god til at vise følelser, men samtidig kunne damage control eller kunne dreje det hen i den retning, hvor du gerne vil have det. [33:05] Hvor meget fylder arbejdet med kommunikationen i dagligdagen for spillerne? Er det svært at overbevise dem om værdien i det? Jeg vil sige, at spillerne det er mere efter kamp, at de er blevet mere og mere bevidste om, hvad er det, vi kommunikerer ud. Hvordan og hvornår skruer vi op for tingene? Altså, hvornår vil vi gerne skabe til eufori? Hvornår vil vi godt lige dæmpe det lidt, selvom vi har vundet tre kampe i træk? Og hvornår vil vi godt lige sørge for at sige: Hey, vi er faktisk på sporet, selvom vi taber den kamp her. Jeg tror, de er blevet mere bevidste om, også fordi medierne er blevet så altomslugende på en eller anden måde. Så det betyder, at det begynder at blive en vigtigere og vigtigere del af det. [34:00] Hvis du fik stillet et stort billboard-skilt til rådighed inde på Rådhuspladsen, hvad ville du så skrive som alle forbipasserende kunne se? Uh! Det er jo et stort spørgsmål, må jeg sige, at få den mulighed at kunne sige det. Og jeg vil gerne bruge det, som står på den slide jeg har til kampoplæg: Det er en dejlig dag i dag.
Og det ligger der jo mange ting i. Eller kan der ligge mange ting i. Det kan være et budskab, men ja, det er det, nej, det er det ikke. Men min tanke med at der står Det er en dejlig dag i dag, det er egentlig det der med at gribe dagen. Lev i nuet! Sørg for at få det optimale ud af det. Jeg siger til mine børn, når jeg kører dem i skole eller nu er de ved at være så store, der har jeg i tidligere hvert fald spurgt dem, hvilken dag det er i dag. Og det er en dejlig dag. Det er jo ikke en mandag eller en tirsdag. Det er jo rent faktisk en mulighed, hvor man selv vælger de muligheder, der er i livet. Og jo jo, det kan godt være nogle gange, at det er en halvsløj morgen, og det regner, og det hele er crazy. Men lad os nu gøre, hvad vi kan for at se lidt positivt i det. [35:12] Hvordan har du brugt det i praksis? Jeg startede med det på u-landsholdene for 8-9 år siden. Danmark-Ukraine, der stod der bare: Det er en dejlig dag i dag. Så det stod der altid. Jeg forklarede selvfølgelig, hvad min bagtanke var med det. Lad os nu gribe dagen. Lad os nu gribe muligheden. Vi har altid en mulighed både til kamp, men også hver evig eneste dag. Du har en mulighed for at gøre noget ved din egen situation. Altså, du kan være ked af det og sætte dig over i et hjørne, eller du kan gøre noget ved det selv. Jeg er optimist. Jeg ser ingen grund til andet. Livet har lært mig, at det ikke kan betale sig at være andet. Det er meget bedre end at være pessimist. Det er den ene ting, og så tror jeg på livssynet. Jeg tror på, at hvis vi har et mere positivt livssyn, så tror jeg på, at man kan opnå større ting. Det valgte jeg at tage med ind i Brøndby.