11. Bilag 11.1. Bilag 1: 8 regler i den sokratiske samtale: 1. Tænk selv - det er forbudt at henvise til autoriteter! 2. Tænk åbent og eksistentielt - tal ud fra en berørthed! 3. Tænk sammen og i forlængelse af hinanden. 4. Lyt til dig selv og de andre, vær stille og langsom i din tænkning og vis tillid og vær tålmodig. 5. Sæt dig selv på spil - spørg til dine egne antagelser. 6. Stræb efter konsensus eller begrunde synspunkt. 7. Hjælp hinanden til at holde den røde tråd, men leg og provoker også. 8. Mærk efter hvad du dybest set oplever og opfatter som det mest sande, vise, skønne og meningsfulde og bring det i spil! Hansen, F.T. (2000). Den sokratiske dialoggruppe.
11.2. Bilag 2: 7 sokratiske dyder. 1. Kærlighed (lidenskab, omsorg, holde af, har kært, elsker...) 2. Stilhed (langsommelighed, lytten, letting-go, letting-come) 3. Ydmyghed (tilbageholdenhed, intellektuel kyskhed ) /renhed. 4. Humor (det legende muntre fanden-i-voldske, se det store i det Små og små i det Store...) 5. Mod (integritet, at turde taler op og sætte sig på spil...) 6. Selv-disciplin (at lære af traditionen, de store fortællinger og dialektiske kunst - og forsøge i praksis at leve det filosofiske liv). 7. Venskab (mødet, samvær, fællesskab, omsorg, rummelighed, leg...) Hansen, F.T. (2000). Den sokratiske dialoggruppe.
11.3. Bilag 3: Etiske retningslinjer for Dansk Selskab for Filosofisk Praksis 1. Den filosofiske praktiker ser det som sit højeste mål at danne optimale forhold for skabelsen af en filosoferende samtale, hvor den filosofiske praktiker og den besøgende bringes ud i et undersøgende fællesskab over tilværelsens grundlæggende spørgsmål, og hvor intet som udgangspunkt tages for givet, men kritisk vil blive undersøgt. 2. Den filosofiske praktiker skal opretholde den højeste grad af respekt overfor samtalepartnernes velfærd, integritet, værdighed og autonomi. Dette skal gælde uafhængig af tro, etnisk tilhørsforhold, køn, overbevisning, meninger og verdensanskuelse. 3. Den filosofiske praktiker skal opmuntre til samtalepartnernes engagement, rationalitet, selvansvar og autonomi gennem det at filosofere. Den filosofiske praktiker må ikke benytte metoder eller teknikker, som truer samtalepartnerens autonomi, og skal undgå at diktere svar på samtalepartnernes spørgsmål, problemstillinger, valgsituationer eller andre relevante sagsforhold. Den filosofiske praktiker skal således være bevidst om forskellen mellem filosofisk praksis og terapi, rådgivning eller kundskabsformidling. 4. Når en person opsøger den filosofiske praktiker med sagsforhold, der åbenlyst bærer præg af patologisk art, og som den filosofiske praktiker ikke ser sig i stand til at føre samtaler om, bør denne henvise til mere kvalificeret hjælp. 5. På opfordring forpligter den filosofiske praktiker sig til at give korrekt information med hensyn til egne kvalifikationer. 6. Den filosofiske praktiker har tavshedspligt angående oplysninger af privat karakter som samtalepartnernes måtte give. Undtaget fra dette er aktuelle nødsituationer, hvor samtalepartnerens eller andres sikkerhed er alvorlig truet. I forbindelse med forskning, undervisning eller publicering af artikler, kan materiale indhentet under samtalerne offentliggøres under forudsætning af, at den filosofiske praktiker forpligter sig på at anonymisere materialet således, at samtalepartnerne ikke kan identificeres. 7. Den filosofiske praktiker skal undgå private forhold til samtalepartnerne og sørge for at forholdet holdes på et professionelt plan.
8. En filosofisk praktiker, som bryder disse etiske retningslinjer, skal øjeblikkeligt tage initiativ til at sørge for at bruddene ophører. (DSFP)
11.4. Bilag 4: Sokratiske spørgeformer: 1) Hvorfor? Kan du give en uddybende forklaring? 2) Hvad følger deraf? Hvilke konsekvenser og slutninger ser du deraf. 3) Du antager altså redegør for de præmisser du antager ligger bag/før. 4) Hvordan kan du være sikker på det? Kan du underbygge/bevise dine påstande. 5) Du mener altså, at forsøg på at sammenfatte eller omformulere det hørte. 6) Hvorfor siger du det?... Be den anden om at begrunde sine udsagn. 7) Forudsætter du, at vurder sammen med den anden grundlaget for det sagte. 8) Hvad mener du med det ord/begreb?... Søg at afklare definition (begrebsafklaring). 9) kan sagen anskues på andre måder?... Søg objektivitet og upartiskhed i argumentation. 10) Hvordan kan man ellers se på dette?... Fremelsk kreativitet og åbenhed i samtalen. Hansen, F.T. (2000). Den sokratiske dialoggruppe.
11.5. Bilag 5: Organisationens metaforiske hus (Madsen, 2004)
11.6. Bilag 6: Kommunikationstrekanten C Det (fælles) tredje (Indholdet, sagen, emnet) A Den Ene (Forhold) Den Anden B Model: kommunikationstrekanten. (Madsen, 2012:6)
11.7. Bilag 7: Dialogiske forholdemåder (Madsen, 2012) Dialogens forudsætninger Dialogens karakteristika Ligestillede Ligestillede parter mødes for at skabe gensidig erkendelse og dermed blive klogere på en sag. Ligestillingen går på, at der er respekt for og accept af hinandens ret til at have meninger og synspunkter på dialogens emne. Alle synspunkter afprøves grundigt i dialogen. I den aktuelle samtale er deltagerne frigjort fra de magtforhold og den eventuelle asymmetri, der kan ligge i deltagernes normale roller og relation. Frivillighed Parterne vil dialogen ikke nødvendigvis af lyst, men fordi de kan se nødvendigheden af at skabe erkendelse om en sag. Gennemsigtighed Hensigter og begrundelser for at gå ind i en dialog er kendte. Dvs., at der ikke er skjulte dagsordener blandt deltagerne. Ligeledes bevares gennemsigtigheden i alle synspunkter, argumenter og positioner, som deltagerne indtager. Nærvær Man har god kontakt med den anden og sig selv. Man er bevidst om, hvornår man fokuserer på sagen der drøftes, på den anden eller på sig selv. Sådanne fokusskift er hensigtsmæssige, når de bidrager til at få belyst den sag, der samtales om. Nærvær handler også om at være synligt til stede i samtalen. Man koncentrerer sig til stadighed om de andre og deres synspunkter. Respekt Man respekterer hinandens ret til at have forskellige synspunkter og meninger og dermed perspektiv på sagen, sig selv og verden som helhed. Der er ingen der som udgangspunkt er klogere eller kan hævde at være eksperter. Man går efter at forstå og sætte sig ind i hinandens perspektiv. Empati Man er indfølende og har både evne og vilje til at forstå og leve sig ind i og tage den andens perspektiv.
Saglighed Parterne holder sig til sagen og er altid parate til at undersøge, om deres opfattelse af den sag/det emne man mødes om, nu også er den samme. Uegennyttighed Parterne lægger egne særinteresser til side for at skabe åbenhed for ny erkendelse. Det er alene vægten af og respekten for argumentet og det rette motiv, der afgør sagen. Dette er en nødvendig forudsætning for at kunne blive klogere på den givne sag. Nysgerrighed Deltagerne er søgende i forhold til at finde nye perspektiver på den givne sag og undersøger og udvikler dem aktivt og interesseret i en kreativ proces med hinanden. Klar kommunikation Overensstemmelse mellem det man udtrykker verbalt hhv. non verbalt (f.eks. tonefald og kropssprog), dvs. undgå dobbeltkommunikation (f. eks, ironi og sarkasme) Konsistens, hvor man er tilregnelig og pålidelig i sin måde at være på og i forhold til de værdier og holdninger man udtrykker Kongruens, dvs. der er overensstemmelse mellem faktisk adfærd og de værdier og holdninger, man står for og udtrykker. Parathed til metakommunikation, dvs. man kommunikerer aktivt om den måde der samtales på. Man forlader indholdet og drøfter forholdet mellem dialogens parter og hvordan det udvikler sig i samtalen. Klar kontrakt Kontrakt forstået som den implicitte eller eksplicitte overensstemmelse omkring dialogens formål, sagen (dialogens genstand) og parternes indbyrdes rettigheder og pligter her i gruppesom plenum processen.
11.8. Bilag 8: Evalueringsskema Afsluttende evalueringsskema af det sokratiske dialogforløb Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne? Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? Bemærkede du nogle forhold / hændelser i forløbet som indvirkede på gruppens fokus ift. spørgsmålet: Hvad er den gode ungdom? Hvis ja, så skriv dem ned: Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: Havde du indflydelse på gruppens velbefindende? Uddyb gerne: Hvis du har mere at tilføje, som du skal med i evalueringen skal du være velkommen til at skrive det her:
11.9. Bilag 9: Svar på slutevalueringsskema Psykologen: Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: - Ja, det oplevede jeg i et vist omfang. Der var måske lidt uklarhed om, hvad formålet for os var - om det var, at vi skulle blive klogere på emnet, vi diskuterede eller på selve dialogformen. Men du var god til at uddybe det, når vi undervejs spurgte ind til det. Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne? - Jeg oplevede, du var rigtig god til at bringe nye synspunkter og vinkler på banen og få os til at reflektere ud over det, vi selv havde tænkt. Du udviste stor respekt for det emne, vi havde valgt og det smittede af på os. Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? - Nej, jeg følte mig meget set, hørt og forstået. Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? - Jeg er kommet tættere på mine kollegaer efter processen. Særligt den første gang, hvor vi alle fik lov at fortælle en meget personlig historie på en måde, hvor der var tid og rum til det, gjorde det. Bemærkede du nogle forhold / hændelser i forløbet som indvirkede på gruppens fokus ift. spørgsmålet: Hvad er den gode ungdom? - Hvis ja, så skriv dem ned: - Måske blev det lidt svært at holde fokus på den "generelt set" gode ungdom, når det blev meget personligt for den enkelte, hvad der blev talt om. Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? - Det følte jeg i stort omfang, de/vi gjorde.
Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? - Når man blev meget personlig med, hvad den gode ungdom var for den enkelte, skyggede det måske lidt for processen, der hvor man skulle forsøge at forholde sig mere kritisk/objektivt til "resultatet". Når der blev stillet uddybende/kritiske spørgsmål fra dig, hjalp det os tilbage på sporet. Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: - Ja, det oplevede jeg. Når vi fx skulle vælge de mest meningsfulde ord/begreber ud, synes jeg, der blev lyttet til alle. Havde du indflydelse på gruppens velbefindende? Uddyb gerne: - Jeg håber, jeg var med til at give gruppen en følelse af, at alle blev hørt og set med deres synspunkter. Nogle gange blev jeg måske lidt fastlåst i at få min egen pointe tydeliggjort og det virkede måske lidt hæmmende for de andres indfald. Hvis du har mere at tilføje, som du skal med i evalueringen - skal du være velkommen til at skrive det her: Socialrådgiver A: Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: - Nej, det skyldes nok at vi manglede 2, da du kom og fortalte om det. Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne? - Du har styret det godt, vi er gruppe med mange forskelligheder og meninger. Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? - Anden gang hvor specielt Pædagogen og Socialrådgiver B var uenige om fysisk nærvær blev meget personligt, og det blev for megen diskussion i stedet for at være nysgerrige på hinanden. Jeg blev meget træt efterfølgende.
Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? - Det har været rigtig godt at høre de andres historier, og fortælle sin egen. Det har givet en større indsigt i hinanden og styrket fællesskabet. Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? - Ja for mit eget vedkommende, jeg kan ikke svare de andres. Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? - Ja, når der ikke bliver lyttet nysgerrigt til andre, og det kun er ens egen holdning der skal frem. - Ja. Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: Havde du indflydelse på gruppens velbefindende? Uddyb gerne: - Ja, ved at lytte og anderkende. Hvis du har mere at tilføje, som du skal med i evalueringen skal du være velkommen til at skrive det her: Koordinatoren: Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: - Ja sådan generelt oplevede jeg at vi var klar over hensigten og målet, selvom processen var ukendt for os og dermed fik vi nok først den fulde erkendelse undervejs. Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne?
- Den var god du brød ind når det var nødvendig og stillede spørgsmål der fik os til at uddybe og reflektere. Jeg tror det er nødvendigt med en facilitator udefra til at styre en sådan dialog. Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? - Det gik selvfølgelig ind og rørte noget personligt i mig og gav også dermed en del på det personlige plan, men jeg følte mig ikke mindre godt tilpas. Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? - Det har været godt at opleve andre sider af mine kollegaer og have tiden til en god både personlig- og faglig dialog. Personligt har det været en refleksion over min egen ungdom. Bemærkede du nogle forhold / hændelser i forløbet som indvirkede på gruppens fokus ift. spørgsmålet: Hvad er den gode ungdom? Hvis ja, så skriv dem ned: - Jeg oplevede den sidste gang, at det var svært at flytte fokus væk fra fortællingen og tale om det mere generelt. Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? - Ja det tror jeg bestemt alle gjorde. Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? - Indimellem oplevede jeg at dialogprocessen blev forsinket af at ikke alle talte om det samme. Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: - Ja jeg oplevede at vi alle havde indflydelse på det vi drøftede og at jeg havde det ligeså meget som de andre. Havde du indflydelse på gruppens velbefindende? Uddyb gerne:
- Det håber jeg da at jeg havde jeg oplevede at vi alle tog hånd om hinanden og lyttede. Hvis du har mere at tilføje, som du skal med i evalueringen skal du være velkommen til at skrive det her: - Det har været en super fed proces og jeg var klar til at gøre det igen med et nyt spørgsmål til trods for at jeg var skeptisk inden forløbet. Socialrådgiver B: Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: - Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg var ikke helt klar over mål og hensigt, men det handlede ikke om manglende information/vejledning. Jeg var bare ikke med i processen op til og har grundet en arbejdspukkel ikke brugt den fornødne tid på at være velforberedt. Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne? - Rolig og tydelig ingen spørgsmål var for dumme. Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? - Jeg har nemt til tårer, og det ved mine kolleger, men med ny kollega og Mai i processen, så blev jeg lidt mere bevidst om det. Jeg vrælede mig nemlig igennem min fortælling, og det betød (desværre) at det nok kom til at overskygge det gode i fortællingen. Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? - Det har fået mig til at tænke på, at vi er en tæt kollegagruppe, og at det er rart at kende mere til hinandens historier. Derudover så blev det tydeligt for mig, hvor særligt et bånd jeg har til min kusine, som min fortælling handlede om hun skal giftes til sommer, og jeg har faktisk lige fået skrevet en tale til hende inspireret af de tanker og følelser, der dukkede op i forbindelse med vores proces her. Jeg har også gået og tænkt på, at den sokratiske proces kan være lidt mere udfordrende, hvis der i forvejen er noget knas i en kollegagruppe. Jeg tog mig selv i at blive irriteret på en kollega under en af samtalerne, og jeg har tænkt, at det
handlede om noget andet. Men at det skete i processen og du stoppe os op, gjorde mig opmærksom om, at jeg havde glemt hvor mit fokus (gennemsigtighed, ligestillethed, nærvær etc.) Bemærkede du nogle forhold / hændelser i forløbet som indvirkede på gruppens fokus ift. spørgsmålet: Hvad er den gode ungdom? Hvis ja, så skriv dem ned: - Jeg ved ikke om det kan kaldes hændelser, men jeg tænker at vi, med de mange problemramte unge, vi møder i vores hverdag, kan være præget af det, når vi skal tale om ungdom. Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? - Sådan oplevede jeg det. Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? - Den store udfordring for mig var 3. gang hvor vi drøftede forståelsen af forskellige begreber, vores forståelse af de begreber fortællingen indeholdt etc. Der kan der godt snige sig lidt utålmodighed ind og det, at man gerne vil have ret. Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: - Ja, det syntes jeg. Havde du indflydelse på gruppens velbefindende? Uddyb gerne: - Jeg blev bevidst om, at jeg lod mig mærke af irritation så ja både på godt og ondt. Jeg oplevede selv, at jeg bed af kollegaen, og det gjorde faktisk indtryk på mig, da det sjældent sker. Derudover så havde jeg oplevelsen af, at vi i gruppen koblede os på hinandens fortællinger og synspunkter. Hvis du har mere at tilføje, som du skal med i evalueringen skal du være velkommen til at skrive det her:
- Jeg ved ikke om mit bidrag til proces og evaluering har været betydningsfuldt, men jeg kan sige, at forløbet har haft betydning ofr mig. Både i forhold, at få øje på ting, der kan spænde ben for den sokratiske proces, og så har jeg fået skrevet en forrygende tale til min dejlige kusine. Socialrådgiver C: Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: - Jeg oplevede, at jeg i løbet af forløbet blev mere bevidst over, hvad der var formålet med dialoggruppen, men i forbindelse med opstart af forløbet var det en anelse uklart. Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne? - Jeg oplevede, at du med tiden var stærk i rollen som facilitator den første gang fremstod du en anelse forvirret. Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? - Jeg følte mig på intet tidspunkt mindre tilpas, men selvfølgelig var jeg følelsesmæssigt berørt over dele af samtalerne. Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? - Jeg føler, at jeg kender mine kolleger på en anden måde (dybere) end før forløbet, og at det samme gør sig gældende omvendt. Bemærkede du nogle forhold / hændelser i forløbet som indvirkede på gruppens fokus ift. spørgsmålet: Hvad er den gode ungdom? - Hvis ja, så skriv dem ned: - Fokus blev nemt i samtalerne ændret til hvad er den dårlige ungdom Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? - Jeg oplevede, at der var megen åbenhed i forløbet, og at der ikke blev lagt bånd på de følelsesmæssige aspekter ved samtalerne.
Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? - Ikke hvad jeg konkret har bidt mærke i. Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: - Ja, det oplevede jeg bestemt. Selvfølgelig blev spørgsmålene udvalgt af de andre, men min indflydelse gjorde sig selvfølgelig gældende i forhold til de svar, som jeg valgte/ikke valgte at give på spørgsmålene, hvilket følgeligt havde indvirkning på de opfølgende spørgsmål. Socialrådgiver D: Oplevede du at, i som gruppen var klar over hensigten og målet med dialoggruppen? Uddyb gerne: - Jeg oplevede, at jeg i løbet af forløbet blev mere bevidst over, hvad der var formålet med dialoggruppen, men i forbindelse med opstart af forløbet var det en anelse uklart. Hvordan har du oplevet min rolle som facilitator af dialogerne? - Jeg oplevede, at du med tiden var stærk i rollen som facilitator den første gang fremstod du en anelse forvirret. Var der noget der fik dig til, at føle dig mindre godt tilpas i dialogen? - Jeg følte mig på intet tidspunkt mindre tilpas, men selvfølgelig var jeg følelsesmæssigt berørt over dele af samtalerne. Hvordan har dialog processen haft betydning for den måde du oplever dig selv og / eller dine kollegaer? - Jeg føler, at jeg kender mine kolleger på en anden måde (dybere) end før forløbet, og at det samme gør sig gældende omvendt. Bemærkede du nogle forhold / hændelser i forløbet som indvirkede på gruppens fokus ift. spørgsmålet: Hvad er den gode ungdom? - Hvis ja, så skriv dem ned: - Fokus blev nemt i samtalerne ændret til hvad er den dårlige ungdom
Udtrykte deltagerne sine hensigter og følelser åbent? - Jeg oplevede, at der var megen åbenhed i forløbet, og at der ikke blev lagt bånd på de følelsesmæssige aspekter ved samtalerne. Var der begivenheder og / eller initiativer som henholdsvis fremmede - eller forsinkede dialog processen? Hvilke? - Ikke hvad jeg konkret har bidt mærke i. Oplevede du, at have indflydelse på det I drøftede? Uddyb gerne: Ja, det oplevede jeg bestemt. Selvfølgelig blev spørgsmålene udvalgt af de andre, men min indflydelse gjorde sig selvfølgelig gældende i forhold til de svar, som jeg valgte/ikke valgte at give på spørgsmålene, hvilket følgeligt havde indvirkning på de opfølgende spørgsmål