Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 5: Afdelingsdifferentieret didaktik Januar 2013 Indhold Kommissorium for FFF projektgruppe 5... 2 Afdelingsdifferentieret didaktik... 2 Afgrænsning... 2 Implementering/Kernekomponenter... 4 Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip... 4 Undervisningsmål/læringsmål... 6 Motivation for læring og trivsel... 7 Fællesskab og det individuelle... 8 Skolernes indretning... 9 Afdelingsdifferentieret didaktik... 11 Indskolingen... 11 Mellemtrin... 12 Udskolingen... 13 Gode overgange mellem afdelingerne... 14 Perspektivering... 14 Anbefalinger... 15 Bilag... 17 De 24 signaturstyrker... 17
Kommissorium for FFF projektgruppe 5 Afdelingsdifferentieret didaktik Udfordring Afdelingsopdelingen af skolerne er i fuld gang eller allerede gennemført, og skal følges op af en tydelig formuleret afdelingsdifferentieret didaktik. Et væsentligt argument for den afdelingsopdelte skole er, at princippet om enhedslæreren, altså det at læreren skal kunne undervise i alle fag på alle klassetrin, ikke længere er tidssvarende. Skolerne skal være afdelingsopdelte med lærere, der specialiserer sig fagligt og pædagogisk til arbejdet i én afdeling. Inden for hver afdeling skal der udvikles en didaktik med tydeligt afsæt i den pågældende aldersgruppe og der skal sikres gode overgange mellem afdelingerne. Mål Der skal etableres aldersdifferentierede undervisningsmiljøer, hvor eleverne, gennem særlige fokusområder og udvikling af en didaktik og pædagogik, der er målrettet trinnet, udfordres og stimuleres optimalt. Delmål Der skal formuleres en særlig didaktik og pædagogik for hver afdeling. Skolerne indrettes så de understøtter den afdelingsdifferentierede didaktik og pædagogik. Lærerne specialiserer sig i forhold til de meget forskellige udfordringer, der er på de forskellige alderstrin. Eleverne skal opleve gennemtænkte hensigtsmæssige overgange mellem afdelingerne. Afgrænsning Arbejdsgruppen har været vidt omkring og gennemgået litteratur og forskningsbaseret undersøgelser på området. Gruppen har sammen med skolechefen besøgt Strandgårdskolen i Ishøj, som er en helhedsskole, og 5 medlemmer fra arbejdsgruppen har deltaget i KL konferencerne Nye veje i folkeskolens overbygning. Vi er opmærksomme på, at lige nu tales der meget om Ny Nordisk Skole, og de retninger der angives her, er på mange punkter med i vores oplæg. Med udgangspunkt i den praksis og viden vi har opnået, tager vi afsæt i tre hovedbegreber, som danner den overordnede ramme af didaktikken i- og mellem indskoling, mellemtrin og udskoling. De tre hovedbegreber er: Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Motivation for læring og trivsel Fællesskab og det individuelle 2/17
3/17
Med afsæt i disse tre hovedbegreber har vi lavet et fælles mål for de tre afdelinger som lyder: at give alle børn lige muligheder for at blive livsduelige. Indholdet i den afdelingsopdelte skole er reguleret af den gældende folkeskolelov. De mange forskellige kompetencemål, arbejdsgruppen stiller skarpt på, er et udtryk for en vurdering af kompetenceområder, der bør gives en særlig opmærksomhed i didaktikken for den pågældende afdeling. Altså ikke nye mål, men eksisterende mål, der bør opprioriteres. Den afdelingsopdelte didaktiske beskrivelse er opsat i 3 skemaer én for hver afdeling med de målområder der skal tages afsæt i: 1. Faglig kompetence 2. Personlig dannelse og sociale kompetencer 3. Kreativitet og tværfaglighed 4. Læringsstrategier Den afdelingsopdelte didaktiske beskrivelse skal betragtes som en overordnet ramme for de 7 øvrige FFF arbejdsgrupper. Derfor nævnes disse ikke konkret i de 3 skemaer (inklusion, it, skole-hjemsamarbejde m.m.). Implementering/Kernekomponenter Inspireret af lektor cand. pæd. psyk. Peter Wicks oplæg - succesfuld implementering og hvad skal man være opmærksom på, har vi taget udgangspunkt i at: Implementering er både en læringsproces og en organisationsforandringsproces. Forandring skal have sit udspring i: En fælles erkendelse Fælles mål Forskningsbaseret tilvejebragt viden At der ledelsesmæssigt er en tydelig forventning om fælles oplevelse af mening og retning på forandringen Kernekomponenter: Kernekomponenter er de teoretisk og empirisk begrundede faktorer, som har vist sig at være nødvendige for at et pædagogisk tiltag er virksomt. I vores beskrivelse er disse fremhævet indenfor for hvert hovedbegreb, for at tydeliggøre hvilke kernekomponenter der skal arbejdes med. Kilde: Oplæg fra internat for de 8 FFF arbejdsgrupper den 7. nov. 2012, Lektor cand. pæd. psyk. Peter Wick. Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip I næsten to årtier har undervisningsdifferentiering været det bærende pædagogiske princip i Folkeskolen. Imidlertid viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut i 2011, at undervisningsdifferentiering ikke er det bærende princip, som det er 4/17
tænkt at være. 1 Arbejdsgruppe 5 har derfor været optaget af at indhente viden om, hvad der kendetegner en undervisning, der bygger på undervisningsdifferentiering som det bærende princip. Danmarks Evalueringsinstitut beskriver 5 kriterier, der skal være opfyldt, for at der kan være tale om undervisningsdifferentiering: Kriterium 1 En differentieret undervisning forholder sig proaktivt til en heterogen elevgruppe. Læreren tilpasser undervisningen i forhold til elevernes læringsrelevante forskelle mellem eleverne. Indlevelse og viden omkring alle elevernes læringsbehov (undervisningsvinkel/læringsvinkel) Fokus på den enkelte elevs egne læringsmål Synliggørelse af målet for den enkelte time/periode Evaluerer og justerer løbende metoder, indhold, organisation, materialer og tid i forhold til den enkelte elev Nærmeste udviklings zone (NUZ) Kriterium 2 En differentieret undervisning er centreret omkring elevens læring. Eleven lærer bedst, når undervisningen er interessant, relevant og stimulerende Eleven involveres i egne læringsmål Fremme et godt socialt og fagligt læringsmiljø (24 signatur styrker. Bilag 1.) Ikke individualiseret undervisning (eneundervisning) Kriterium 3 En differentieret undervisning er funderet i analyse og vurdering. Sammenhængen mellem lærerens undervisning og elevens læring skal være tydelig og gennemskuelig Den største effekt ses når lærerne lærer af deres egen undervisning, og når eleverne bevidstgøres om deres egne læringsmål, dvs. de intentioner lærerne har med undervisningen. Kriterium 4 En differentieret undervisning indebærer forskelligartede og varierende tilgange til læring. Læreren bør præsentere flere forskellige tilgange til undervisningen af: indhold, metoder, organisation, materialer, tid Lærer roller: formidler, vejleder, stilladserende guide, evaluator 1 EVAs årsmagasin 2011/12 5/17
Elev roller: aktiv, videnskabende, undersøge, diskutere, læse, eksperimentere, samtale, samarbejde, kommunikere, videndele, producere. Kriterium 5 En differentieret undervisning kræver en helhedsorienteret tilgang til læring. Det er ikke noget vi gør når det er muligt eller kun ved ekstra tid men altid hele tiden En grundlæggende adfærd, kultur eller måden at være på i klasserummet Undervisningen skal byde på flest mulige ahaoplevelser for flest mulige elever. Det er arbejdsgruppens vurdering/holdning, at undervisningsdifferentiering selvfølgelig skal være det bærende princip i vores afdelingsdifferentierede didaktik. Vi har brugt beskrivelsen af de 5 kriterier som baggrund for vores beskrivelse af didaktikken i skolens 3 forskellige afdelinger. Kernekomponenterne er: Undervisningen forholder sig proaktivt til en heterogen elevgruppe Undervisningen er centreret omkring elevens læring Undervisningen er funderet i analyse og vurdering Undervisningen indebærer forskelligartede og varierende tilgange til læring Undervisningen kræver en helhedsorienteret tilgang til læring Undervisningsmål/læringsmål På følgegruppemødet den 20. september 2012, blev der rejst en diskussion om undervisningsmål og læringsmål. Med afsæt i denne drøftelse, har vi valgt at præcisere disse betegnelser. Det er en væsentlig forudsætning for en vellykket undervisningsdifferentiering at læreren har et overblik over, hvad eleverne/ den enkelte elev skal lære af undervisningen. Undervisningsmål (trin- og slutmål) er brede mål for undervisningen. Læringsmål er konkrete mål for det, eleverne skal lære- fx for et år, for en periode, for en lektion/aktivitet. 6/17
MÅL-RAKETTEN Figur illustreret i UCC 8.12.2012 4. Trinmål brede læringsmål for to-tre år ad gangen, som de står i Fælles mål 3. Læringsmål for det enkelte skoleår fx i årsplan Læringsmål fra dag Til dag fx konkrete læringsmål for et modul, en time eller en aktivitet 2. 1. Læringsmiljø for forløb - fx for et emne på to-tre uger Kilder: EVA 2012/ Fælles Mål i folkeskolen Motivation for læring og trivsel Undersøgelser viser, at motivation har stor indflydelse på elevernes læring 2. Motivation igangsætter og opretholder elevernes engagement og er med til at fastholde udvikling og trivsel. Hermed er motivation en afgørende faktor for at eleverne påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Eleverne motiveres på mange forskellige måder, og for at fastholde deres interesse kan det derfor være nyttigt at anvende en bred vifte af læringsstrategier. Det er vigtigt, at der er et samspil mellem indre og ydre motivation. Den indre motivation er drivkraften bag en handling aktiviteten er motiverende i sig selv. Den ydre motivation skabes af rammerne og er med til at give eleverne mulighed for at udvikle egne kompetencer. Motivationen optimeres ved, at eleverne i et stigende omfang selv tilrettelægger en meningsfuld skoledag, ud fra bevidste overvejelser om egne mål og læringsstrategier. Frans Ørsted Andersen beskriver positive emotioner 3 som: Visdom & kundskab Mod Medmenneskelighed og kærlighed Retfærdighed 2 Thomas Nordahl 2010 3 De positive emotioner = de 24 signaturstyrker er beskrevet i bilag 1 7/17
Mådehold Transcendens Kernekomponenter: Kilder: En bred vifte af læringsstrategier er medvirkende til, at eleverne motiveres på forskellige måder. De fysiske/organisatoriske rammerne er med til at give eleverne mulighed for at udvikle egne kompetencer. at eleverne i et stigende omfang selv tilrettelægger en meningsfuld skoledag, ud fra bevidste overvejelser om egne mål og læringsstrategier. 360 grader eftersyn af Folkeskolen Nysyn på folkeskolen 2010 KL-konference sep. 2011, Frans Ørsted Andersen, Nye veje i folkeskolens overbygning. Motivation og Mestring, LP modellen, Thomas Nordahl Fællesskab og det individuelle Hvorfor fokus på fællesskab og det individuelle? På én af FFF- gruppernes fælles konferencer beskriver fremtidsforskeren Anne Marie Dahl, Futuria i sit oplæg om ungdommen i dag: Vi lever i en verden, hvor alt er på valg - individualismens ekstreme højdepunkt. Det individuelle skal udvikles i fællesskabet fortsat med retten til egen mening indenfor fællesskabet. Undervisningsministeriet påpeger i vision 2010, at læring i skolen omfatter flere processer: at børn og unge bliver i stand til at foretage valg og bliver i stand til at forandre de mange informationer til viden, der øger handlemuligheder for den enkelte og fællesskabet at sprog og kommunikation er et centralt kompetenceområde. Beherskelse af dansk og fremmedsprog har aldrig haft større betydning end nu. at eleverne får kompetencer i samarbejde, konfliktløsning, selvindsigt og anvendelse af hinandens viden og erfaringer. Om fællesskabet og læringsmiljø siger Undervisningsministeriet: Det bedste værn imod en stærkere individualisering af skolen er en satsning på skolens mulighed for at skabe lokale fællesskaber. Fællesskabet etableres ud fra funktionsbestemte principper, der altid understøtter læringens mål: situationsbestemt - hvilket fællesskab passer bedst til en given situation; tryghed - det sociale aspekt i læringen; 8/17
udfordringen - hvordan kan fællesskabet udfordre den enkelte. Kernekomponenter: Kilder: Det individuelle skal udvikles i fællesskabet fortsat med retten til egen mening indenfor fællesskabet. Den bedste læring sker gennem fællesskaber, der er fleksible i form og opbygning, og som skaber rum for den enkelte og understøtter dem, der har specielle behov. eleverne får kompetencer i samarbejde, konfliktløsning, selvindsigt og anvendelse af hinandens viden og erfaringer. Kommunikation, sprog og samspil. at børn og unge bliver i stand til at foretage valg og bliver i stand til at forandre de mange informationer til viden, der øger handlemuligheder for den enkelte og fællesskabet. Undervisningsministeriet, vision 2010, Læringsformer og læringsindhold. Nysyn på folkeskolen 2010 KL-konference sep. 2011, Nye veje i folkeskolens overbygning. Inspiration af fremtidsforsker, Anne Marie Dahl/Futuria Skolerne indrettes så de understøtter den afdelingsdifferentierede didaktik og pædagogik Grundlaget for indretningen af de fysiske rammer i alle skolens 3 afdelinger er, at de fysiske rammer skal understøtte motivation for læring og støtte op om både faglighed og interaktion. Lokalerne skal indrettes med en tydelighed, hvor pædagogiske mål er tænkt ind i de fysiske rammer, så lærere og elever klart forstår til hvad og hvordan, de kan anvendes. Lokalerne skal indrettes således, at indretningen understøtter mange forskellige former for fællesskaber og mange forskellige måder at lære på. Lokalerne skal være indrettet med fleksibelt inventar, fx borde med hjul, så ommøblering hurtigt kan ske. Der skal være let adgang til elektroniske hjælpemidler. Der skal være plads til og mulighed for, at læringen kan visualiseres, og at eleverne kan kommunikere deres viden. Der skal indrettes frikvartersområder, hvor eleverne kan hygge sig/lege sammen med kammeraterne Udsmykningen skal indtænkes, så eleverne får ejerskab til den og så udsmykningen understøtter læringsmiljøet. Hver enkelt afdeling skal samles i et fysisk sammenhængende område med hjemklasselokaler og tilstødende fællesarealer. Alle elever har brug for at have deres egen arbejdsplads i hjemklasselokalet. Her skal være mulighed for faglig fordybelse for elever, som trives bedst i en mindre og overskuelige fysisk ramme. Hjemklasselokalet skal være så stort, at der kan gennemføres fælles klassesamtaler. 9/17
Hver afdeling skal have adgang til et antal mindre lokaler, der benyttes af elever, der har behov for at modtage læring i mindre grupper, eller har behov for at kunne være sig selv. I indskolingen skal der være særligt fokus på: Hjemklasselokalerne skal være rummelige med mulighed for forskellige former for aktiviteter. De fysiske rammer skal give mulighed for at læreren kan følge og guide eleverne i deres udvikling med gradvist at lære at arbejde på egen hånd. Der er selvstændige lokaler i skole og SFO, men brugen af lokalerne skal ses ud fra en fælles vinkel : hvad har børnene brug for i deres læring og udvikling. Indretningen af lokalerne samtænkes mellem skole og SFO, og alle lokaler kan benyttes dagen igennem. Der skal skabes værkstedsfaciliteter til at understøtte praktiske og musiske aktiviteter samt rum for forskellige former for fysisk udfoldelse Uderummet skal inspirere til leg, aktivitet og læring og være så indbydende, at børnene får lyst til at opholde sig ude. Uderummet er et læringsrum, der skal inddrages i undervisningen i alle fag og er også et pause- og fritidsrum, som benyttes i frikvarterer og SFO-tid. På mellemtrinnet skal der være særligt fokus på: Let adgang til gode faglokaler, som udvikles til at være fagværksteder, der kan benyttes i de små tværfaglige, praktiske, musiske og innovative projektforløb At uderummet indrettes, så det understøtter leg og bevægelse i både undervisning og pauser. At hjemklasselokalet skal rumme mulighed for gennemførelse af lærerelevsamtaler som en integreret del af den daglige undervisning. I udskolingen skal der være særligt fokus på: At indrette faglokaler til alle udskolingens fag (laboratorier), således at der i højere grad kan benyttes flere sanser og intelligenser i læringen, samt gives rum til større mulighed for fordybelse. At de fysiske rammer skal underbygge læringsstrukturer, der både understøtter det fællesskabsfremmende og det selvstændige arbejde. 10/17
Afdelingsdifferentieret didaktik At give alle børn lige mulighed for at blive livsduelige. Indskolingen En skolestart med en struktur der skaber tryghed, tætte relationer, nysgerrighed og undren Mål: Faglige kompetencer Personlig dannelse og sociale kompetencer Kreativitet og tværfaglighed Læingsstrategier Udvikling af og automatisering af læse- og skrivefærdigheder. Lære hvad det vil sige at være skoleelev - forventninger og muligheder. Omgivelserne skal inspirere til læring og bevægelse. Skabe læringsparathed og motivation ved at tage udgangspunkt i en legende tilgang til læring. Fastholde og udvikle motivationen ved at benytte forskeligartede og varierede tilgange til læring. Der tages højde for den enkeltes elevs nærmeste udviklingszone. Udvikling af matematiske færdigheder. Arbejde med og udvikle de sociale kompetencer. Leg og idræt skal indgå i skoledagen. Lærere og pædagoger arbejder sammen om elevens læring og trivsel. Udvilking af basale færdigheder i alle fagene i indskolingen. Styrke dannelse af venskaber i og på tværs af klasser. Introduktion til tværfaglige aktiviteter. Undervisningen gøres konkret gennem praktiske aktiviteter. Styrke elevernes nysgerrighed og trang til at udforske omverdenen. Inddragelse af medbestemmelse i forhold til organisationsformer, metoder og indhold. Inovative projekter introdukseres. Læring foregår i forskellige faglige og sociale fællesskaber. Arbejde med det individuelle og indgå i fællesskabet. Levendegørelse af fagene ved kreative, musiske og praktiske aktiviteter. Arbejde med læringsmål påbegyndes. Udvalgte læringsmål optræder i elevplaner. Synliggørelse af målet for den enkelte time/periode. De 24 signaturstyrker 11/17
Mellemtrin At udvide og bruge kreativitet til styrkelse af det faglige. Mål: Faglige kompetencer Personlig dannelse og sociale kompetencer Kreativitet og tværfaglighed Læringsstrategi Konsolidering af faglige færdigheder, tid til fordybelse i alle mellemtrinnets fag. Faglig træning er en integreret del af den daglige undervisning. Udvikle en vifte af forskellige kompetencer til at arbejde to og to, alene, gruppe, emne, projekter. Vægte bevægelse, leg og idræt ind i skoledagen og i alle skolens fag. Arbejde med tydelige mål: Elevplaner med læringsmål og læringsstrategier for den enkelte elev.kontinuerlige elevsamtaler om læringsmål og læringsstrategi. Læsning i alle fag/faglig læsning. Introduktion til projekter /gradvis indføring i projektarbejdsformen. Små projekter/ projektforløb: Tværfaglige Praktiske Kreative Innovative Styrkelse af de praktiske og musiske dimensioner i alle fag. Eleverne involveres i egne læringsmål. Læringsmål synliggøres i den daglige undervisning. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov. Bevare og udvikle nysgerrighed og undren. Eleverne skal lære at være sammen i mange forskellige fællesskaber : Kreative, musiske, praktiske fællesskaber (kunst, musik, teater) Eleverne trænes i at arbejde i læringsfællesskaber. Der benyttes strukturerede og varierede gruppearbejdsformer, hvor positioner og arbejdsmåder hele tiden skifter. Gruppearbejdsformerne tilgodeser muligheden for, at eleverne kan danne sociale relationer/venskaber. Den internationale dimension Eleverne får kompetencer i samarbejde, konfliktløsning, selvindsigt og anvendelse af hinandens viden og erfaringer Forskellige og varierede tilgange til læring i forhold til/mange mulige læringsveje: De fysiske/organisatoriske rammer, metoder, indhold, materialer, organisationsformer, tid, elevroller, lærerroller. De 24 signaturstyrker Være motiveret i og engageret for læring. Blive i stand til at træffe valg om retning i udskolingen 12/17
Udskolingen At styrke det individuelle inden for fællesskabets rammer. Mål: Faglige kompetencer Personlig dannelse og sociale kompetencer Kreativitet og tværfaglighed Læringsstrategier Konsolidering af faglige kompetencer og selvstændig anvendelse i tværfaglige og projektorienterede sammenhænge. Eleverne udvikler kompetencer til at være aktivt i tilrettelæggelsen af egen læring og kompetencen til at arbejde selvstændigt. Indgå i samarbejde om brobygning. Der skal udvikles forskellige former for faglige miljøer, der tilgodeser mulighed for at opfylde elevernes egne læringsmål og læringsstrategier. Konsolidering af den faglige læsning således at eleverne bliver kompetente til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Blive uddannelsesparat fagligt og personligt. Blive klar til at foretage valg. Samarbejde skolerne imellem omkring udbud af linjer. Der gennemføres kontinuerlige evaluerende elevsamtaler og udarbejdes dynamiske elevplaner med beskrivelse af elevens læringsmål, læringsstrategier og uddannelsesplan, som en integret del af den daglige undervisning. Konsolidering af sprog og kulturforståelse samt styrke den internationale dimension ved at opprioritere samarbejdet med internationale kontakter. Blive bevidst om egne signaturstyrker og kunne agere i forhold til dem og anvende dem aktivt i sociale - og faglige fællesskaber. At udvikle bevidsthed om sammenhæng mellem fysisk sundhed og trivsel og handle derefter. Der skal skabes mulighed for interaktion på tværs af klasser/årgange/linjer. Anvende deres nysgerrighed og undren til en innovativ tilgang til læring. At gøre sig bevidste overvejelser og forventninger om egen visioner. Styrkelse af de praktiske og musiske dimensioner i alle fag. Der skal sikres mulighed for praktisk tilgang til læring. De 24 signaturstyrker Læringsrum der også går ud over skolens matrikel. Eleverne får kompetencer i samarbejde, konfliktløsning, selvindsigt og anvendelse af hinandens viden og erfaringer. Lærerens vejlederrolle er central. 13/17
Gode overgange mellem afdelingerne På én og samme tid skal overgangene være skjulte og synlige : Skjulte derhen, at der er en sådan progression i det man laver i de forskellige afdelinger, mål, indhold og didaktik i arbejdet med de faglige kompetencer, den personlige dannelse og de sociale kompetencer, kreativiteten og tværfagligheden samt læringsstrategierne, at en overgang for eleverne føles naturlig. Det er de samme værdier - dyder - signaturstyrker, der arbejdes med gennem hele skoleforløbet. Synlige derhen, at der på det rent praktiske plan arbejdes med sammenhæng i overgangene, når det drejer sig om lærer-lærer relationer og elev-lærer relationer. Dette, når det drejer sig om årsplaner, elevplaner og lignende. I den forbindelse, kan der medtænkes et efterværn, når det drejer sig om elever, der er særligt fokus på! Endelig kan der indtænkes konkrete, praktiske introforløb ved overgangene, for at markere, at nu sker der noget nyt. At der er en sammenhæng, men dog samtidig et break. Hver skole konkretiserer selv og stiller skarpt på de fire afdelingsdidaktiske mål - både gruppevis og på det individuelle niveau. Målene er: 1. faglige kompetencer, 2. personlig dannelse og sociale kompetencer, 3. kreativitet og tværfaglighed, 4. læringsstrategier. Kilder: 360 graders eftersyn af folkeskolen, Tema 9. Nysyn på Folkeskolen 2010. Perspektivering Vi opfordrer til, at der arbejdes videre med helhedsskolen. En skoledag hvor fritid er en integreret del fra 8 til 16. Helhedsskolen giver efter vores mening mulighed for at stille eleverne mere lige samt skabe mere spændende og udviklende lærings- og fritidsmiljøer. Lektier laves på skolen med mulighed for hjælp. Den længere skoledag bevirker, at undervisning uden for skolens matrikel kan benyttes i langt højere grad end i dag. Elevernes læring og udvikling vil indgå i et samspil der skabes mellem fritidslivet, lokalsamfundet og skolens praksis og teori. Skab fremtiden ved at se fremad. Vi er vant til at se på fortiden og dens løsninger, se på det, der virkede og så bruge det på fremtidens folkeskole. Det giver i mange sammenhæng mening, men vi vil påpege, at der kan være en pointe i at søge nye løsninger på fremtidens dilemmaer. Samtidig vil vi påpege, at arbejdet med den afdelingsopdelte skoles profiler er et vedvarende arbejde, hvor tingene hele tiden skal tænkes ind i de forandringer der sker i samfundet og skolen. Linjer i udskolingen ser vi som et redskab, der kan være med til at udvikle folkeskolen og gøre den mere spændende for eleverne. Et redskab der kan være medvirkende til, at fastholde elevernes motivation for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 14/17
Anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler at skolernes egne tiltag bliver: 1. At hver skole laver deres egen konkretisering af afdelingsdidaktikken i udviklingsplanen for 2013 og fem år frem. 2. At lærere og pædagoger koncentrerer sig om deres hovedopgaver, så de bliver eksperter i de årgange, der er i deres afdeling. 3. At hver skole tager afsæt i de tre hovedbegreber og de tilhørende kernekomponenter: o o o Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. Motivation for læring og trivsel Fællesskab og det individuelle 4. At hver skole tager udgangspunkt i de fire fælles målområder for indskoling, mellemtrin og udskoling (de tre skemaer): o o o o Faglig kompetence, Personlig dannelse og sociale kompetencer, Kreativitet og tværfaglighed læringsstrategier - og laver en udmøntningsplan én for hver afdeling. 5. At der sættes en dialog i gang ved hver en arbejdsproces mellem ledelse og lærere, og stiller hinanden de spørgsmål der skal til, for at opnå en afdelingsdifferentieret didaktik. Eksempelvis: Hvordan vil vi styrke de enkelte målområder i vores afdeling? Hvilke forandringer vil kolleger, børn og forældre opleve? Hvornår? Hvordan og hvornår vil vi evaluere? 6. At hver skole beskriver deres egne overgangsprocedurer afdelingerne imellem. Der er vedtaget en overgangsprocedure fra børnehaverne til skole og fra SFO til klub. Der er vedtaget en overgangsprocedure fra fødeskoler til modtageskoler. FFF gruppe 4: har i deres delmål beskrevet overgangsindsatser mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. 7. Hver enkelt skole afklarer behov for uddannelsesmæssige tiltag: Det kunne være en pædagogisk dag med Danmarks evalueringsinstitut om undervisningsdifferentiering, et pædagogisk arrangement ved Frans Ørsted Andersen om motivation og fællesskabet og det individuelle ved Frans Ørsted Andersen/Mads Hermansen. Evt. som små kurser, fyraftensmøder i PCF-regi. 15/17
Vedlagt som bilag : De 24 signaturstyrker Introduktion og inspiration til linjer i udskolingen. Ådalens skole dec. 2012 Ådalens skole linjer 2013/2014. Udmøntning af afdelingsdifferentieret didaktik (eksempel på beskrivelse af indsatsområde) Undervisningsmiljøet i den afdelingsopdelte skole (eksempel på beskrivelse af indsatsområde). 16/17
Bilag De 24 signaturstyrker Visdom & kundskab: nysgerrighed lærelyst dømmekraft opfindsomhed social intelligens vision og perspektiv Mod: tapperhed udholdenhed integritet (uafhængighed) Medmenneskelighed og kærlighed: venlighed kærlighed Retfærdighed: samfundsengagement retskaffenhed lederegenskaber Mådehold: selvbeherskelse/selvregulering forsigtighed ydmyghed Transcendens: æstetisk sans taknemmelighed håb åndelighed tilgivelse humor livsglæde 17/17