Norsk Havneforening København 2014 Ringvirkningsanalyser i Norge og Danmark Anvendelse og muligheder Jens Henrik Møller, partner GEMBA Seafood Consulting 26. november 2014
GEMBA Seafood Consulting Disposition: Intro GEMBA Seafood Consulting A/S Formål med oplandsanalyser Baggrund Metoden Eksempler på oplandsanalyser Anvendelse og muligheder Opsummering og afslutning
Hvad er GEMBA? GEMBA Seafood Consulting arbejder med udvikling, rådgivning og analyser indenfor fisk, fiskeri, havne, akvakultur, seafood, og fødevarer. Marine Maritime Fiskeriprojekter Akvakultur Tang og skaldyr Havneprojekter Oplandsanalyser Udviklingsprojekter Økonomiske analyser Prisanalyser Markedsanalyser Benchmarking / Strategiforløb
Hvem er GEMBA?
Formål med oplandsanalyser Formålet med oplandsanalyser er at fastslå og vise at havne er meget mere end afslutningen af motorvejen!! Oplandsanalyser viser at havne er sammenhængende økonomiske strukturer, der samler, udvikler og skaber værdier som har central betydning for samfundsudviklingen.
Oplandsanalyser udført af GEMBA Economic impact analysis by GEMBA (2007 2014): Port of Hanstholm: 2007 Port of Skagen: 2008 Port of Rønne: 2008 Port of Nexø: 2008 Port of Hundested: 2008 Port of Korsør: 2009 Port of Stigsnæs: 2009 Port of Bønnerup: 2009 Port of Køge/STC: 2009 Port of Hvide Sande: 2010 Port of Struer: 2011 Port of Thisted: 2011 Port of Lemvig: 2011 Port of Skive: 2011 Port of Nykøbing Mors: 2011 Port of Hanstholm: 2011 Port of Hirtshals: 2012 Port of Søby: 2013 Port of Thyborøn: 2013 Port of Drammen: 2013 Port of Bodø: 2013 Port of Grenaa: 2014 Port of Kristiansand 2014 Port of Grenland 2014 Port of Køge/STC II 2014 Port of Larvik 2014 Port of Bergen 2015 Port of Skagen 2015 (expected) Port of Harlingen 2015 (expected) Port of Lauversoog 2015 (expected) Port of Trondheim 2015 (expected) Port of Risavika 2015 (expected) Port of Oslo 2015 (expected) All are done in cooperation with SDU (University of Southern Denmark) GEMBA Innovation
De norske ringvirkningsanalyser indtil nu Bodø: 2013 Beskæftigelse: 1.103 årsværk Produktionsværdi: 2.133 mio. kr. Værditilvækst: 839 mio. kr. Drammen: 2013 Beskæftigelse: 2.160 årsværk Produktionsværdi: 4.058 mio. kr. Værditilvækst 1.581 mio. kr. Kristiansand: 2014 Beskæftigelse: 12.119 årsværk Produktionsværdi: 31.148 mio. kr. Værditilvækst 10.270 mio. kr. Grenland: 2014 Beskæftigelse: 4.134 årsværk Produktionsværdi: 15.093 mio. kr. Værditilvækst 3.830 mio. kr. Larvik: 2014 Beskæftigelse: 1.005 årsværk Produktionsværdi: 1.877 mio. kr. Værditilvækst 718 mio. kr.
Oplandsanalyser - baggrund Baggrund: Havnen er ofte en erhvervsklynge og dynamo for udvikling og vækst Havnen er samlingssted for en række sammensatte aktiviteter og kompetencer. Havnen er et naturligt knudepunkt for økonomisk aktivitet og udvikling. Havnen er ofte et område, der samler investeringer og økonomisk aktivitet på et relativt begrænset areal. Havnen er koblingen mellem hav, by og land Havnen samler beskæftigelse, omsætning og værditilvækst Havnen danner grundlag og behov for infrastrukturel udvikling på landsiden Havnens rolle er central for den samlede samfundsudvikling Havnen er omdrejningspunkt for den infrastrukturelle udvikling, hvor forholdet mellem trafik- og byplanlægning spiller en central rolle. Havnens rolle og betydning er ofte undervurderet og kendskabet til havnens økonomiske effekt er som regel meget begrænset og vurderingerne er ofte usikre.
Oplandsanalyser - metode Metoden: Baseret på en videnskabelig økonomisk metode udviklet i Holland for ca. 10 år siden med det formål at opnå en valid metode til måling af havnes økonomiske betydning på fire parametre: Beskæftigelse (Antal årsværk) Produktionsværdi (Omsætning) Værdiskabelse (Indkomst dannelse) Skattevirkning (Personskatter) Metoden tilpasses Danske forhold i 2006 af Syddansk Universitet (SDU). GEMBA har i samarbejde med SDU siden 2007 udført 25 analyser på danske havne og fem i Norge (Bodø, Drammen, Kristiansand, Grenland og Larvik). Bergen gennemføres i 2015. Metoden fastslår den direkte, indirekte og inducerede effekt af havne i forhold til oplandet typisk i forhold til den kommune(r) som havnen er placeret i.
Oplandsanalyser - metode Metoden: Modellen er tilpasset til norske forhold og kan dermed sammenlignes med oplandsanalyser fra Danmark og Norge. Analysen tager udgangspunkt i de virksomheder, som indgår i havnestrukturen. Med udgangspunkt i den norske branchekode, måles for hver enkel virksomhed den økonomiske multiplikatoreffekt. Datagrundlaget for multiplikatormodellen hentes fra Norges Statistisk Sentralbyrå (såkaldte input/output tabeller). Hver virksomhed har udfyldt et spørgeskema og GEMBA er efterfølgende i kontakt med virksomhederne for at konsolidere tallene. Disse tal danner grundlag for beregningen af multiplikatoreffekten. Denne del af opgaven udføres af SDU ved adj. professor Henning Jørgensen.
Oplandsanalyser - metode Data indsamlet fra virksomheder med tilknytning til havnen Antal ansatte Omsætning Type af aktivitet på havnen Data anvendt til beregning af Beskæftigelse Produktionsværdi Værditilvækst Skattevirkning Kvalitative interviews med virksomheder for at identificere havnestruktur, erhvervsprofil og styrkepositioner for havnen og dens opland Rapportering og formidling
Oplandsanalyser - metode Forløbet sker i et tæt samarbejde mellem havn og GEMBA Virksomhedslister Virksomhedsnavn Adresse: Helst direktør Kontaktperson Telefonnummer Mail-adresser: På nøgle person Fremsendelsesbrev Præsenterer analysen og giver vejledning til spørgeskemaet Underskrevet af Havnen og GEMBA Spørgeskema Fundamentet i analysen Sendes til alle virksomheder på listen Mulighed for yderligere spørgsmål
Vigtige definitioner: Analysestruktur virksomheder Virksomhedsstruktur i oplandsanalyser: 1. Virksomheder som ligger (lejere) på havnens arealer 2. Virksomheder som ligger i umiddelbar nærhed til havnen og som har en stor afhængighed af havnen med havnerelaterede aktiviteter 3. Virksomheder som ikke ligger i umiddelbar nærhed af havnen, men er afhængig af havnen i forbindelse med virksomhedens aktivitet (økonomisk/funktionel symbiose mellem havn og virksomhed) Afhængig af havnen Havne baserede Port based virksomheder companies Placering ved havnen
Vigtige definitioner: Økonomiske effekter fra havne (ringvirkning) Direkte aktivitet: Aktiviteten foregår direkte i virksomhederne med tilknytning til havnen Producents køb af ydelser og produkter Indirekte aktivitet: Aktiviteten der skabes ved leverancer og ydelser til de virksomheder, der indgår i de direkte havnerelaterede aktiviteter Opsparing Internt forbrug (i kommune og regionen) Eksternt forbrug (udenfor regionen) Induceret aktivitet: Direkte og indirekte aktiviteter skaber økonomisk aktivitet i andre sektorer, såsom private indkøb (mad, tøj mv.) og service (frisør, fritidsaktiviteter mv.) Opsparing Internt forbrug (i kommune og regionen) Eksternt forbrug (udenfor regionen)
Hvad får man - leverancen Oplandsanalyse der måler havnestrukturen i forhold til: Beskæftigelse Produktionsværdi Værditilvækst Skatteindtægter Sat i perspektiv i forhold til Kommune, Fylke eller område Identifikation af styrkepositioner profil og kontekst Præsentation der kan anvendes af havnen til at vise resultaterne af analysen Intern rapport til havnechefen Rapportering og formidling
Muligheder og anvendelse af ringvirkningsanalyser Eksempler på muligheder og anvendelse af ringvirkningsanalyser: Scenarier udvikling over tid Køge Havn Værdikæde udvikling af ny værdikæde Grenå Havn Investeringsprojekt nye havn - Hanstholm Havn Strategi og handlingsplaner Skagen Havn GAP analyse økonomisk skalering
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser i Danmark Skagen Hanstholm Grenaa Køge
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser i Danmark Køge/STC: 2008 2014 Beskæftigelse: 3.039 årsværk 3.878 årsværk Omsætning: 4.046 mio. kr. 4.919 mio. kr. Værdiskabelse: 2.286 mio. kr. 2.458 mio. kr. Skatteeffekt: 651 mio. kr. 710 mio. kr. Grenaa: 2008 2014 Beskæftigelse: 1.717 årsværk 2.146 årsværk Omsætning: 2.160 mio. kr. 3.688 mio. kr. Værdiskabelse: 755 mio. kr. 1.261 mio. kr. Skatteeffekt: 204 mio. kr. 364 mio. kr Hanstholm: 2007 2011 Beskæftigelse: 2.269 årsværk 1.605 årsværk Omsætning: 1.900 mio. kr. 2.572 mio. kr. Værdiskabelse: 773 mio. kr. 1.261 mio. kr. Skatteeffekt: 222 mio. kr. 278 mio. kr. Skagen: 2008 2015 Beskæftigelse: 2.342 årsværk?.??? årsværk Omsætning: 2.957 mio. kr.?.??? mio. kr. Værdiskabelse: 997 mio. kr.?.??? mio. kr. Skatteeffekt: 275 mio. kr.??? mio. kr.
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser Køge Havn Scenarie 1: 2018 Scenarie 2: 2022 100.000 m 2 yderligere erhvervsareal (brutto) Fortsat positiv udvikling (kontrakter på store dele af arealet) 300.000 m 2 yderligere erhvervsareal (brutto), 225.000 m 2 uniterminal Fortsat positiv udvikling
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser Køge Havn Scenarie 3: 2018 Scenarie 4: 2022 170.000 m 2 salgsbare arealer Mulighed for udvidelse Fortsat positiv udvikling Nye virksomheder kommer til 300.000 m 2 salgsbare arealer Etablering af godsterminal - intermodal Fortsat positiv udvikling
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser Køge Havn I 2008-analysen blev der opstillet scenarier for udvikling på havn og transportcenter frem mod 2013 og 2018 Træfsikkerhed i scenarier fra 2008 til 2013 er på ca. +/- 15% på 5 års sigt
Køge Havn og STC i fremtiden
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser Køge Havn Køge/STC: 2008 2014 Beskæftigelse: 3.039 årsværk 3.878 årsværk Omsætning: 4.046 mio. kr. 4.919 mio. kr. Værdiskabelse: 2.286 mio. kr. 2.458 mio. kr. Skatteeffekt: 651 mio. kr. 710 mio. kr. Forhold mellem arbejdspladser og værdiskabelse ændret!! Skyldes den nye type arbejdspladser man skabte i Køge fra 2008 til 2014 lager/service i stedet produktionsvirksomhed!!
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser Køge Havn Oplandsanalyse og scenarier er anvendt til at konsolidere samarbejdet om udviklingsplanerne for Køge Havn/STC mellem Køge Kommune og Region Hovedstaden. Oplandsanalysen har skabt opbakning til projektet Køge Havn/STC og scenarierne har virket som indikatorer på hvad det kan blive til indenfor realistiske rammer. Den nye 2014-analyse bekræfter udviklingen og konsolidere samarbejdet omkring udviklingen af Køge Havn og STC.
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser i Danmark Grenaa Havn Grenaa: 2008 2014 Beskæftigelse: 1.717 årsværk 2.146 årsværk Omsætning: 2.160 mio. kr. 3.688 mio. kr. Værdiskabelse: 755 mio. kr. 1.261 mio. kr. Skatteeffekt: 204 mio. kr. 364 mio. kr
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser i Danmark Grenaa Havn
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser i Danmark Grenaa Havn 2012 Direct Indirect Induced Total Multiplikator Fish 223 113 93 429 1.9 Logistics 155 78 104 337 2.2 Wind Power 259 166 197 622 2.4 Recycling etc. 404 173 181 758 1.9 Total 1,041 530 576 2,146 2.1
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser i Danmark Grenaa Havn Grenaa: 2008 2014 Beskæftigelse: 1.717 årsværk 2.146 årsværk Omsætning: 2.160 mio. kr. 3.688 mio. kr. Værdiskabelse: 755 mio. kr. 1.261 mio. kr. Skatteeffekt: 204 mio. kr. 364 mio. kr Relativ høj værdiskabelse i Grenaa i 2014 i forhold til 2008. Skyldes ny værdikæde med produktion af udstyr til Havvindmøller - skabt i forbindelse med anlæg af Anholt Havvindmøllepark i Kattegat
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser Grenaa Havn Oplandsanalyse og værdikæde analyse viser effekten af at skabe en ny værdikæde i en havn. Værdikæde analysen viser også havnens ledelse, hvor der er størst effekt i forhold til oplandet og havnens udvikling. Den nye 2014-analyse bekræfter udviklingen og konsolidere samarbejdet omkring udviklingen af Grenaa Havn i lokal samfundet.
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser Hanstholm Havn Hanstholm: 2007 2011 Beskæftigelse: 2.269 årsværk 1.605 årsværk Omsætning: 1.900 mio. kr. 2.572 mio. kr. Værdiskabelse: 773 mio. kr. 1.261 mio. kr. Skatteeffekt: 222 mio. kr. 278 mio. kr. Tilbagegangen i fiskeriet samt tabet af færgeruter til Norge, Island og Færøerne i 2008. Det blev i 2010 besluttet at igangsætte et arbejde for udviklingen af Hanstholm Havn med nye moler og faciliteter som kunne tilfredsstille behov i forhold til gods, mindre ruter samt færger. På den baggrund blev oplandsanalyse II gennemført og scenarier for potentiel udvikling beskrevet. Scenarier viste at en udvikling af havnen kunne skabe ca. 1.200 nye arbejdspladser i 2018.
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser Hanstholm Havn Hanstholm: 2007 2011 Beskæftigelse: 2.269 årsværk 1.605 årsværk Omsætning: 1.900 mio. kr. 2.572 mio. kr. Værdiskabelse: 773 mio. kr. 1.261 mio. kr. Skatteeffekt: 222 mio. kr. 278 mio. kr. Tabet af økonomisk effekt i forhold til lokalsamfundet blev påvist. Men det blev understreget at værdiskabelsen på havnen til trods for tab af arbejdspladser havde været positiv. Udviklingsprojektet i Hanstholm Havn blev ikke igangsat da licitationen viste at omkostningerne ved fase 1 var langt dyrere end forventet.
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser i Danmark Skagen: 2008 2015 Beskæftigelse: 2.342 årsværk?.??? årsværk Omsætning: 2.957 mio. kr.?.??? mio. kr. Værdiskabelse: 997 mio. kr.?.??? mio. kr. Skatteeffekt: 275 mio. kr.??? mio. kr. Oplandsanalysen anvendt som hjørnesten for Skagen Havns strategi- og handlingsplan som blev iværksat i 2009. Byggede derudover på analyse af havnens værdikæder
Eksempler på anvendelse af oplandsanalyser i Danmark Skagen: 2008 2015 Beskæftigelse: 2.342 årsværk?.??? årsværk Omsætning: 2.957 mio. kr.?.??? mio. kr. Værdiskabelse: 997 mio. kr.?.??? mio. kr. Skatteeffekt: 275 mio. kr.??? mio. kr. Værdikæder blev fastlagt og nye potentielle blev identificeret: Olieterminal Ny kaj Cruise aktivitet Oplandsanalysen i 2015 vil vise øgede økonomiske effekter fra havnen.
Værdikæde, scenarier og strategi-handlingsplan Skagen Havn: Ringvirkningsanalysen fungere som baseline analyse Ringvirkningsanalysen opsplittes i brancher og værdikæder. Det giver grundlag for at vurdere hver enkel branches betydning for opland og havn. Som led værdikæden beskrives 5-6 værdikæder, der udvikles rationelle planer og forecasts på mikro-niveau for hver værdikæde. Informationen baseret på både kvantitativt og kvalitativt (dybde interview) grundlag. Scenario analysen giver på et 5-6 års niveau (2020) bud på udviklingen i havnens værdikæder med henblik på sikring og optimal udnyttelse af havnens investeringer og planlægning i forhold til havnens samlede værdiskabelse.
GAP-analyse: Som led i Ringvirkningsanalysen er det oplagt at gennemfører en GAP-analyse blandt havnens brugere GAP-analyse indbygges i Ringvirkningsanalysen som et ekstra element (en fordel når man nu har fat på brugerne) GAP-analyse identificere betydningen af havnens funktioner i forhold til brugerne. GAP-analyser bruges til at vurdere fremtidige potentialer for innovation og forretningsudvikling herunder udarbejdelse af idekatalog med henblik på styrkelse af havnevirksomhedernes præstationer og havnens funktioner. GAP-analyser giver mulighed for en afvejet vurdering og økonomisk skalering af havnens ydelser og funktioner. GAP determine what steps need to be taken in order to move from current state to desired, needed, future state. GAP consists of "what is and "what should be done in the future.
Eksempler på muligheder og anvendelse af ringvirkningsanalyser Værdikæde måling af ny værdikæde Scenarier udvikling over tid Ringvirkningsanalyse GAP analyse økonomisk skalering Strategi og handlingsplan Investeringsprojekter
Eksempler på muligheder og anvendelse af ringvirkningsanalyser Ringvirkningsanalyse Værdikæde måling af ny værdikæde Scenarier udvikling over tid GAP analyse økonomisk skalering Strategi og handlingsplan Investeringsprojekter Konsolideret samarbejde med ejere og andre partnere Havnevirksomhederne bliver gladere kunder Skabe opbakning til projektet blandt virksomheder og kunder Påvise effekter og betydning Sætte dagsorden i forhold til omverden
Ringvirkningsanalyser / Oplandsanalyser Tak for opmærksomheden! Jens Henrik Møller, partner GEMBA Seafood Consulting Venlighedsvej 6 2970 Hørsholm Tlf.: 0045 4079 1011 JM@GEMBA.DK WWW.GEMBACONSULTING.DK
Ringvirkningsanalyser / Oplandsanalyser
De norske ringvirkningsanalyser indtil nu Bodø: 2013 Beskæftigelse: 1.103 årsværk Produktionsværdi: 2.133 mio. kr. Værditilvækst: 839 mio. kr. Drammen: 2013 Beskæftigelse: 2.160 årsværk Produktionsværdi: 4.058 mio. kr. Værditilvækst 1.581 mio. kr. Kristiansand: 2014 Beskæftigelse: 12.119 årsværk Produktionsværdi: 31.148 mio. kr. Værditilvækst 10.270 mio. kr. Grenland: 2014 Beskæftigelse: 4.134 årsværk Produktionsværdi: 15.093 mio. kr. Værditilvækst 3.830 mio. kr. Larvik: 2014 Beskæftigelse: 1.005 årsværk Produktionsværdi: 1.877 mio. kr. Værditilvækst 718 mio. kr.