U D S K R I F T A F D O M B O G E N F O R K Ø B E N H A V N S B Y R E T S A F D E L I N G F. Den 18. juni 1997 blev i sag nr.

U D S K R I F T A F D O M B O G E N F O R K Ø B E N H A V N S B Y R E T S A F D E L I N G F. Den 18. juni 1997 blev i sag nr. BS F- 339/1996, T v/advokat Jan Anker Rasmussen mod A v/advokat Jacob Nørager-Nielsen og N v/advokat Klaus K. Kjær, afsagt sålydende D O M: Under denne sag har sagsøger, T, påstået sagsøgte, A, alternativt adciterede, N, tilpligtet at betale 21.220,32 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte, A, har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb en påstået. Sagsøgte, A, har endvidere nedlagt påstand om, at adciterede, N, tilpligtes at friholde sagsøgte, A, for et hvert beløb, herunder sagsomkostninger og renter, som sagsøgte, A, måtte blive pålagt at betale til sagsøger. Adciterede, N, har overfor sagsøgers påstand påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Adciterede, N, har overfor sagsøgte, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, A, tilpligtes at friholde adciterede, N, for ethvert beløb, herunder sagsomkostninger og renter, som sagsøgte, A, måtte

blive pålagt at betale til sagsøger. Det påstævnte beløb angår sagsøgers erstatningskrav for skade, sagsøgte den 20. oktober 1994 under gravearbejde har forvoldt på et sagsøger tilhørende kabelanlæg, Kolding til Århus. Under det ovennævnte gravearbejde har sagsøgte erkendt at have forvoldt skade på det sagsøger tilhørende kabel, men bestrider at være erstatningsansvarlig, idet sagsøgte navnlig henviser til, at gravearbejderne er udført i overensstemmelse med bygherrens krav og tilsyn. Ved faktura af 15. december 1994 anmodede sagsøger sagsøgte, A, om at betale 20.392,59 kr. for reparation efter kabelbeskadigelse den 20. oktober 1994 på lyslederkabelanlægget Kolding- Århus. Ved skrivelse af 19. december 1994 meddelte sagsøgte, A, sagsøger, at man erkendte at være skadevolder, men at "A fralægger sig derimod ansvaret for skaderne. Alle procedurer var fulgt med hensyn til at kontakte ledningsejere inden opgravningen. N som var vores bygherre og ledningsejere, havde kontaktet kommunen og forespurgt om ledningsejere i kommunens areal. Disse ledningsejere var blevet indkaldt til ledningsejermøde inden entreprisens opstart, og der blev ikke omtalt noget om lyslederkabel. Det er ikke på nogen måde blevet tilkendegivet, at der er lyslederkabel i området, hverken i form af tegningsmateriale, afmærkning eller fra flere forskellige personer fra telefonvæsenet. A s mandskab havde derfor ingen anelse om placering af lyslederkabel i gasprojektet Skibet-Bredsten." Ved skrivelse af 16. november 1995 meddelte adciterede, N, sagsøgte, A, at man ikke kan acceptere at friholde sagsøgte, A, for kravet fra sagsøger. I skrivelsen hedder det blandt andet:.. Ved udførelse af jordarbejde for nedlægning af gasledninger for N følges følgende procedure: I projekteringsfasen indhenter N oplysninger fra den pågældende kommune om hvilke ledningsejere, der har ledninger i de aktuelle områder. Disse ledningsejere kontaktes skriftligt og anmodes om at sende os oplysninger om deres ledningers placering i disse områder. Ud fra disse oplysninger udarbejdes N s ledningsplaner. Det præciseres på disse ledningsplaner og i udbudsmaterialet i øvrigt, at disse ledningsplaner viser den omtrentlige placering af ledningerne, at der kan forekomme ledninger udover det viste antal og at entreprenøren skal rette henvendelse til ledningsejerne for at få den nøjagtige placering af ledningerne påvist i marken. Umiddelbart før påbegyndelse af gravearbejdet indkalder N på entreprenørens vegne til ledningsejermøde for den pågældende entreprise. Ledningsejerne anmodes om at møde op, medbringende de seneste udgaver af deres ledningsplaner, idet der kan være sket ændringer siden projekteringsfasen. Ved ledningsejermødet aftales procedure for påvisning af ledninger, kontaktpersoner og varsel for tilkald for de forskellige ledningsejere. I den aktuelle sag havde Vejle kommune intet kendskab til T s kabel i området og anførte derfor ikke T på listen over ledningsejere. T blev derfor ikke indkaldt til

ledningsejermøde. Det gjorde derimod D, J i Vejle som oplyste at de også repræsenterede fjernkabelkontoret i Kolding. Såvel entreprenøren som N var derfor af den opfattelse at alle relevante ledningsejere var repræsenteret. Efter at graveskaden var sket, meddelte vi T, at vi intet kendskab havde til deres ledninger i området. Vi fik så tilsendt et oversigtskort samt vedlagte brev, hvori anføres at vi tidligere har modtaget oversigtskort bl.a. til vore afdelinger: Viborg og Odense. Vi har naturligvis ingen afdelinger i Viborg og Odense og vor projekteringsafdeling på hovedkontoret i Vejen har ikke modtaget de pågældende oversigtskort.. Ved skrivelse af 15. august 1988 har Statens Teletjeneste i en skrivelse til Vejle kommune fremsendt placeringen af ovennævnte kabel på matr. nr. [ ]. Det fremgår, at oplysningerne kun er til orientering, hvorfor "vi imødeser en henvendelse om gravearbejder i nærheden af kablet så betids, at foranstaltninger til sikringer af kablet kan iværksættes forinden". Det fremgår videre af sagen, at nærværende kabel er tinglyst på ejendommen matr. nr. [ ]. Tinglysningen er sket den 18. november 1988. Deklarationen er blandt andet underskrevet af repræsentanter fra Vejle byråd, idet Vejle kommune er ejere af den pågældende ejendom. Ved telefax af 16. maj 1993 fra adciterede, N, til sagsøger, har adciterede oplyst fire brugeradresser, der kan have interesse i T s oversigtskort hos N. Af en påtegning på bilaget fremgår, at en repræsentant fra sagsøger har sendt oversigtskortene til brugerne den 8. juli 1993. Brugerne er N, Kundecenter Nord, N, Kundecenter Midt, N, Kundecenter Syd, og N, Ledningssekstionen. Ved skrivelse af 15. august 1994 fra Vejle kommune til adciterede, N, har kommunen skrevet: Vedrørende gasprojekt Skibet-Bredsten, Vejle. Som svar på deres ansøgning af 12. september 1994 vedrørende ovennævnte projekt, meddeles De herved godkendelse for så vidt angår gasprojektet i Vejle kommune. Det bemærkes, at eventuelle skader på andre ledninger er ansøgerens ansvar. Adciterede, N, har fremlagt aftalegrundlaget mellem N og entreprenøren, sagsøgte, A, dateret december 1987. Det fremgår blandt andet heraf:.. 3.2.

Entreprenøren skal indhente alle nødvendige oplysninger vedrørende andre ledningsanlæg og selv forvisse sig om nøjagtigheden deraf, selv om disse anlæg er vist på bygherrens tegninger... 3.9. Entreprenøren skal sørge for at bekræfte eksisterende ledningers beliggenhed og grave prøvehuller i nødvendigt omfang. Prøvehuller skal planlægges og udføres så betids, at evt. traceændring kan forberedes uden forsinkelse af arbejdets fremdrift. 3.10. Det påhviler entreprenøren forinden arbejdets opstart at indhente gravetilladelse ved kommune samt ved de respektive ledningsejere at søge oplysning om eksisterende ledninger og kabler og at få disse påvist.... Den 17. oktober 1994 afholdtes hos adciterede, N, et ledningsejermøde. Referatet er udarbejdet af en medarbejder hos adciterede. Det fremgår af referatet, at der blandt andet deltog repræsentanter fra entreprenøren, Vejle kommune og telefon "nær" og telefon "fjern" var indkaldt, men ikke mødt. Det fremgår videre af referatet under punkterne 3 og 4: 3. Prøvehuller. Entreprenøren påregner gravning af prøvehuller i uge 41, anlægsarbejdet påbegyndes den 13.10.94 uge 41. Entreprenøren skal være i god tid med gravning af prøve-huller, således at tilsynet får rimelig tid til at foranledige eventuelle projektændringer udført. Prøvehulsjournal (bilag 07) er udleveret til entreprenøren med anmodning om at bruge den. Se pkt. 3.0 i CS-R-12. 4. Beskadigelse af eksisterende ledningsanlæg.

Det præciseres, at alle skader på eksisterende ledninger (uanset hvor små de end er) skal meldes til de pågældende ledningsejere og tilsynet og registreres på de af tilsynet udleverede skemaer, som underskrives af entreprenør, ledningsejer og tilsyn. I øvrigt henstilles der til entreprenøren om at vise stor agtpågivenhed overfor eksisterende ledninger.. Der er under sagen afgivet forklaring af funktionsleder hos sagsøger, S, direktør hos sagsøgte, A, B, projektingeniør hos adcitanten, N, F og formand hos D, M. S har blandt andet forklaret, at han har været ansat 37 år i daværende T og siden 1996 i D. Han har titel af funktionsleder. Man opdagede fejlen ved at "trafikken" mellem Kolding og Århus forsvandt. Uheldet skete i hjørnet af en mark, i nærheden af hvor kablet krydser Vardevej. Efter vidnets opfattelse er det ikke usædvanligt, at der findes kabler på markerne. Daværende T og nu D plejer at få skrivelser fra bygherrene om ledningsmøder. Man giver altid selv møde, og dengang der var tale om flere forskellige telefonselskaber, gav J aldrig møde for T. Der var tale om to forskellige selskaber med hver sit tegningsmateriale. Vejle kommune kendte til kablet, idet kommunen selv havde givet tilladelse til nedlægning af kablet og i øvrigt selv var ejer af den matrikel, hvor kablet lå. N var også bekendt med kablet. I 1993 havde sagsøger sendt et luftfoto til angivne adresser hos N. At N var bekendt med kablet, fremgår af den fremlagte korrespondance, herunder påtegningen på telefaxen af 6. maj 1993. I forbindelse med nærværende sag fik man hverken henvendelse fra Vejle kommune, N eller entreprenøren, A. Det er ikke sædvanligt, at teleselskaberne afmærker deres kabler. Og det er i øvrigt heller ikke en pligt. B har blandt andet forklaret, at han er direktør i A, og at han har det overordnede ledelsesansvar på byggepladsen. Han var fysisk til stede, da kablet, der er fingertykt, blev gravet over. Hvis kablet havde været markeret, var skaden ikke sket. Hans selskab har mange gange tidligere arbejdet for N. Det er sædvanligt, at N forestår alle undersøgelser af ledningsejere i det område, hvor der skal graves. Entreprenørselskabet har aldrig selv forestået undersøgelser i den anledning og gjorde det heller ikke i denne sag. På ledningsejermødet, hvor entreprenøren deltager, har alle de indkaldte ledningsejere ajourført kortmateriale med, og N indtegner ledningerne på et kort. Vidnet er bekendt med ansvarsgrundlaget mellem N og entreprenøren, men det har aldrig været aktuelt, og vidnet har i årevis indrettet sig på, at naturgasselskabet forestod alle de praktiske gøremål. Han havde ikke grund til i nærværende sag at tro, at der skulle forefindes andre kabler. Han foretog ingen prøveboring i området, idet han ikke havde mistanke om kabler og man prøveborer kun, når der er en konkret mistanke. Han tjekkede ikke tinglysningen, hvilket han i øvrigt aldrig gør. Det var hans indtryk, at alle telefonselskaber var repræsenteret på ledningsejermødet den 17. oktober 1994. Der var ganske vist ingen der spurgte, om alle var repræsenteret, men det var hans indtryk. F har blandt andet forklaret, at han siden 1981 har været projektingeniør hos N. Ved nedlægning af gasledninger er den sædvanlige procedure, at N retter henvendelse på skrift til den stedlige kommune og beder om oplysninger om eventuelle ledningsejere. Herefter tilskrives hver enkelt ledningsejer af naturgasselskabet, og ledningsejerne indkaldes til et måde, hvor de skal medbringe aktuelle tegninger. Naturgasselskabet laver herefter en tegning af de kendte ledninger, som indgår i udbudsmaterialet. Man tager alle mulige forbehold, og man understreger, at gravearbejdet foregår på entreprenørens ansvar. Bemærkningen "os bekendt" anvendes, idet der kan være private vandboringer og antenneanlæg, som man ikke kender til. Det hænder faktisk ret ofte. Vejle kommune plejer at have styr på tingene, og i nærværende sag

var der intet der tydede på, at denne ledning skulle forefindes. Man plejer ikke at efterse tingbøgerne, idet ikke alle ledninger tinglyses. Naturgasselskabet plejer at indkalde til ledningsejermøde og forestår alt det praktiske for at ensrette proceduren. Man er involveret i 51 kommuner og det ville være upraktisk med en række forskellige procedurer. Det er imidlertid entreprenøren, der lægger hus til drøftelserne, og det er ham, der er vært for mødet. T har tidligere være repræsenteret på ledningsejermøder. Det kort, der henvises til i telefaxmeddelelsen, er et luftfoto uden synderlig værdi. Det er alt for unøjagtigt. Hvis man havde haft kendskab til en yderligere ledning, ville man være gået til entreprenøren med denne oplysning. Vidnet ved ikke, hvorfor de luftfotos, der er omtalt i telefaxen, ikke er indgået i naturgasselskabets materiale. Naturgasselskabet er imidlertid en stor organisation, og det fremgår af telefaxen, at den er stilet til en konkret person. M har blandt andet forklaret, at han har været ansat i J siden 1980 og i dag er formand efter dette selskabs fusion med D i 1996. Han har i denne egenskab været med til mange ledningsejermøder. Når man får en indkaldelse, møder man til ledningsejermødet medbringende et kort over aktuelle kabelføringer. Sædvanligvis indkaldes man af et rådgivende ingeniørfirma, men det er da hændt, at N har indkaldt. Vidnet har aldrig mødt for T. Han havde heller ikke noget relevant kortmateriale over T s ledningsnet. H, der repræsenterede J på ledningsejermødet den 17. oktober 1994, repræsenterede alene J i egenskab af "telefon nær" og ikke T. Bemærkningen "telefon fjern" sigter også til J. Såvel J som T havde dengang et kabelkontor i Kolding. Det er ikke sædvanligt, at telefonselskaberne afmærker deres ledningsnet ude i området. Det er upraktisk, idet landmændene ofte fjerner afmærkningerne. Den myndighed, der sigtes til i telefonloven 12, ville efter vidnets opfattelse naturligt være J i Vejle. Vidnet understreger dog, at der ikke har været nogen pligt mellem de enkelte telefonselskaber til at videregive oplysninger. Sagsøger har til støtte for påstanden overfor sagsøgte, A, gjort gældende, at sagsøgte som entreprenør har et strengt culpaansvar og i forhold til bygherren, N, som udgangspunkt også har et selvstændigt ansvar. Sagsøgte har en selvstændig pligt til at anskaffe sig oplysninger om eventuelle ledningsejere i det område, hvor han skal grave. Det er ubestridt, at sagsøgte ikke har foretaget sådanne selvstændige undersøgelser, men udelukkende har henholdt sig til adciterede, N's, forundersøgelser. Adciterede, N, har i sit aftalegrundlag med sagsøgte udtrykkeligt anført, at entreprenøren skal indhente alle nødvendige oplysninger vedrørende andre ledningsanlæg og selv forvisse sig om nøjagtigheden deraf, selv om disse anlæg er vist på bygherrens tegninger. Sagsøgte har tilsidesat sin undersøgelsespligt og er dermed ansvarlig for den indtrufne skade. Sagsøger har overfor adciterede, N, anført, at adciterede har pådraget sig et selvstændigt erstatningsansvar over for sagsøgeren ved ikke at orientere sagsøgte, A, om sagsøgers kabler i området og ved ikke selv at have varslet sagsøger om forestående gravearbejder. Adciterede lå inde med en særlig viden om sagsøgers kabler, jf. telefax af 16. maj 1993, hvor adciterede havde fået tilsendt oplysninger om kablet. Denne viden har adciterede ikke videregivet til entreprenøren. Det er helt irrelevant, at kortmaterialet er unøjagtigt og ikke er stilet til den ansvarlige hos sagsøgte. Adciterede har som projektansvarlig og den, der reelt har forestået ledningsejermødet, påtaget sig et selvstændigt ansvar. Sagsøgte, A, har til støtte for påstanden over for sagsøger gjort gældende, at der ikke i relation til A er det fornødne ansvarsgrundlag, men at skaden må fremstå som hændelig. Såvel sagsøgte som adciterede har foranstaltet de fornødne bestræbelser i forbindelse med indhentelse af oplysninger om ledningsejere og ledningernes placering. Der forelå ikke omstændigheder, der burde have givet sagsøgte anledning til at foretage yderligere supplerende undersøgelse. J havde været indkaldt til ledningsejermødet og dermed var telefonlovens 12 om nærmeste telefonmyndighed iagttaget. Sagsøgte var berettiget til at gå ud fra, at J også repræsenterede T. Sagsøgte må gå ud fra, at telefonselskaberne koordinerer indbyrdes, idet sagsøgte ikke kan rette henvendelse til alle mulige selskaber. Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at sagsøger har

udvist egen skyld ved ikke at sørge for, at ledningen var behørigt afmærket i marken, hvorved skaden ville være undgået. Til støtte for påstanden over for adciterede, N, har sagsøgte, A, gjort gældende, at det var N, der forestod indhentelse af oplysninger om ledningsejere og ledningernes placering, herunder afholdelse af ledningsejermøde, og at sagsøgte var berettiget til at udføre arbejdet i tillid til disse oplysninger. Afholdelsen af ledningsejermødet og indtegningen af ledningerne på et kort fandt udelukkende sted i adciterede, N's regi. Det er reelt dette selskab, der har forestået undersøgelsen. I det omfang N har været bekendt med den pågældende ledning, har naturgasselskabet tilsidesat sin pligt til at videregive disse oplysninger til sagsøgte, A. Hermed er naturgasselskabet erstatningsansvarlig overfor sagsøgte. Den mellem parterne anvendte standardansvarsfraskrivelsesklausul kan ikke anvendes i nærværende tilfælde, idet N ikke har fraskrevet sig ansvar for culpøs adfærd. Adciterede, N, har over for sagsøgers påstand gjort gældende, at der ikke mellem parterne eksisterer noget aftaleforhold. Adciterede har ikke forvoldt skade på sagsøgers kabler, og pligten til at rette henvendelse til de relevante ledningsejere og fra disse at få nøjagtige oplysninger om placering af rør, ledninger, kabler m.v. påhviler ikke adciterede, ligesom adciterede ikke har pligt til at varsle sagsøger om forestående gravearbejder. Adciterede måtte gå ud fra, at J repræsenterede alle telefoninteresser, jf. telefonlovens 12. Hertil kommer at det kortmateriale, sagsøger angiveligt har fremsendt til adciterede, er uanvendeligt, og det er tilgået 1 ud af 250 medarbejdere. Hvis et sådant materiale skal påberåbes, nytter det ikke at det fremsendes til en tilfældig afdeling. Til støtte for den over for sagsøgte, A, nedlagte påstand har adciterede gjort gældende, at ansvaret for indhentelse af alle nødvendige oplysninger vedrørende ledningsanlæg m.v. påhviler sagsøgte, A, jf. det for entreprisen gældende udbudsmateriale og praksis i øvrigt, hvorefter ansvaret for graveskader som udgangspunkt påhviler entreprenøren. Endvidere er angivelsen af ledninger m.v. i udbudsmaterialet alene vejledende og ændrer ikke på den stedfundne ansvarsfordeling. Adciterede har alene indkaldt til ledningsejermøde og under dette fungeret som referent. Endelig har adciterede gjort gældende, at adciterede hverken kendte eller burde kende forholdene mere præcist, end det fremgår af udbudsmaterialet. Adciterede har ved alene at forestå ledningsejermødet ikke udvist nogen form for culpøs adfærd. Rettens bemærkninger: Det kan lægges til grund, at skaden er forvoldt af sagsøgte, A, og at tabet er ubestridt. Det lægges efter forklaringerne i retten til grund, at sagsøgte ikke foretog nogen selvstændig undersøgelse af eventuelle ledningsejere i graveområdet forinden det omhandlede gravearbejde, men helt og holdent henholdt sig til adciterede, N's, indsamling af oplysninger. Sagsøgte var samtidig fuldt bekendt med adciteredes ansvarsfrihedsklausul i det grundlæggende aftalegrundlag, hvor adciterede klart havde pointeret, at "entreprenøren skal indhente alle nødvendige oplysninger vedrørende andre ledningsanlæg og selv skal forvisse sig om nøjagtigheden deraf, selv om disse anlæg er vist på bygherrens tegninger". Denne klausul er i øvrigt i overensstemmelse med praksis, hvorefter der påhviler entreprenøren en selvstændig undersøgelsespligt. Sagsøgte, A, har efter rettens opfattelse udvist en ansvarspådragende adfærd ved ikke selv at opfylde sin undersøgelsespligt. Sagsøgte har ikke haft anledning til at tro, at alle ledningsejere var kendte og repræsenteret på ledningsejermødet. Mange indbudte ledningsejere var ikke til

stede, og en forespørgsel til repræsentanten for J ville have godtgjort, at denne ikke repræsenterede alle telefoninteresser. Graveskaden kan vanskeligt beskrives som hændelig i og med sagsøgte intet havde gjort for at undersøge, om sagsøger havde kabler i graveområdet. Adciterede, N, forestod indkaldelse til ledningsejermødet og udarbejdelse af kortmateriale. Retten tillægger alene dette en praktisk betydning. Adciterede har ikke påtaget sig et ansvar for, at alle ledningsejere skulle være indkaldt, og at materialet herefter var i orden og dermed fraveget det overordnede princip på entreprenørens selvstændige undersøgelsespligt. Adciterede havde et par år forinden modtaget oplysninger om kablet via en telefax med luftfoto og var i kontakt med Vejle kommune, der som ejer af matriklen lå inde med konkret viden om kablet. Adciterede burde således have været opmærksom på sagsøgers kabel. Retten finder dog ikke, at det er bevist, at adciterede har tilbageholdt en konkret positiv viden over for sagsøgte, A. Adciteredes undladelse af at videregive eventuelle formodninger anser retten for at være af underordnet betydning i forhold til sagsøgtes undladelse af at foretage selvstændige undersøgelser. Adciterede, N, bør således ikke ifalde et selvstændigt ansvar for den skete skade. Retten finder ikke, at sagsøger har udvist egen skyld. Sagsøger har ingen pligt til at afmærke kablet, og sagsøger vidste, at Vejle kommune var bekendt med kablet, ligesom sagsøger et par år forinden havde orienteret adciterede, N, om kablets eksistens. Denne sidste orientering burde nok have været mere formel, men det bør ikke være sagsøgers risiko, at oplysningerne om kablet ikke tilgår rette vedkommende inden for adciteredes egen organisation. Retten finder ikke, at nogen af de sagsøgte med føje har kunnet gå ud fra, at sagsøgers interesser var tilgodeset gennem repræsentanten for J. Efter det oplyste lå de enkelte telefonselskaber ikke med oplysninger om hinandens eventuelle kabler. Henvisningen til telefonlovens 12 forekommer mindre relevant, al den stund, at synspunktet først synes at være tillagt vægt efter, at skaden var indtruffet, og sagsøger havde fremsat sit krav. Det kan efter forklaringerne lægges til grund, at ingen af de sagsøgte forespurgte repræsentanten for J, om han repræsenterede alle telefoninteresser. Hvis de sagsøgte med støtte i telefonlovens 12 havde antaget noget sådant, ville intet have været lettere end at forespørge repræsentanten fra J herom. Da skaden således ikke er hændelig, da ansvaret for skaden påhviler sagsøgte, A, og da sagsøger ikke har udvist egen skyld, gives der sagsøger medhold i påstanden overfor sagsøgte, A. Samtidig frifindes adciterede, N. Med hensyn til omkostningerne forholdes der som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at adcitationen af N, er sket alene på sagsøgers initiativ. T H I K E N D E S F O R R E T: Sagsøgte, A, betaler inden 14 dage fra dato til sagsøger, T, 21.220,32 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 11. januar 1996, til betaling sker, og i sagsomkostninger 9.000 kr. Adciterede, N, frifindes. Inden 14 dage fra dato betaler sagsøger, T, i sagsomkostninger til N 8.000 kr.

Udskriftens rigtighed bekræftes. KØBENHAVNS BYRETS JUSTITSKONTOR, 18.6.1997