Grundlag for ministerens tale på Realkreditrådets årsmøde den 23. april 2009 Kun det talte ord gælder Tak for invitationen til at tale i dag på Realkreditrådets årsmøde. Det er første gang jeg har lejlighed til at være med på jeres årlige festdag, og det har jeg set frem til, selvom den finansielle og økonomiske situation ikke just inspirerer til festtaler for øjeblikket. For dansk økonomi er tydeligt præget af den internationale krise. Helt almindelige danskere og virksomheder mærker, at dansk økonomi er i nedgang. Og jeg tror ikke, at vi har set det værste endnu. Selvom krisen rammer bredt, vil jeg gerne understrege, at særligt de danske eksportvirksomheder har det svært i øjeblikket, og det kan ikke undgå at gå ud over beskæftigelsen. Den globale efterspørgsel er for nedadgående, og eksporten i alle lande i verden er ramt af nedgangen.
2/21 Det store spørgsmål er, hvornår det begynder at gå opad igen? Ingen kender svaret. Men nedturen vil stoppe på et tidspunkt, og der vil komme gang i hjulene rundt om i verden igen. Udfordringen i den sammenhæng bliver at sikre, at Danmark er godt rustet, når tingene vender igen. Virksomhedernes evne til at konkurrere med resten af verden skal sikre os den eksport, Danmark lever af. Vores konkurrenceevne er helt afgørende for vores velstand. Hvis vi ser på årene, der er gået, så er det en kendsgerning, at I de sidste ti år har vi i Danmark haft en kraftigere lønudvikling, end det har været tilfældet i udlandet. Samtidigt tyder det på, at vores produktivitet i en årrække har haltet noget bagefter udlandet. Det har medvirket til at svække den danske konkurrenceevne. Og når vi ser lidt frem i tiden, vil den svækkede konkurrenceevne lægge et pres på den danske eksportsektor. Derfor er det helt centralt, at de tiltag, vi laver på kort sigt, ikke svækker vores konkurrenceevne på lang sigt.
3/21 Ellers risikerer vi, at tilbageslaget bliver unødigt langt med for stort tab af arbejdspladser og pres på betalingsbalancen. I regeringen har vi valgt at sætte ind gradvist med en række målrettede og nødvendige initiativer. Denne strategi giver os det største manøvrerum, og det er hensigtsmæssigt i tider med stor usikkerhed. Regeringen følger den økonomiske situation meget nøje. Vi skal være klar til at gribe ind, hvis det viser sig at blive nødvendigt. Men vi skal bruge pengene klogt, så de initiativer, vi sætter i værk, tjener et langsigtet formål og ruster Danmark til fremtiden. I det seneste halve år har regeringen allerede gennemført både en bankpakke, en kreditpakke, en meget stor grøn infrastrukturplan og en stor Forårspakke 2.0. Med bankpakken sikrede vi større stabilitet på de finansielle markeder i den turbulente situation, vi befinder os i.
4/21 Og med kreditpakken tog vi det næste, vigtige skridt ved at tilbyde statslige kapitalindskud til kreditinstitutter på 100 mia. kr. og lån og garantier til eksport for i alt 30 mia. kr. Infrastrukturplanen giver aktiviteten et skub i den rigtige retning, samtidig med at vi fokuserer på at fremtidssikre transportsektoren, også i forhold til klimamålsætningen. Senest har vi med Forårspakke 2.0. gennemført tre initiativer, der målrettet stimulerer væksten i 2009. For det første har vi aftalt med kommunerne at øge de kommunale anlægsinvesteringer i år med mindst 2 mia. kr. inden for især daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje. For det andet giver vi nu befolkningen mulighed for at få udbetalt deres opsparing i SP-ordningen. Dermed får også husholdningerne mulighed for at få lidt ekstra luft i budgettet, hvis der er behov for det. Endelig har vi etableret renoveringspuljen på 1½ mia. kr. i 2009. Puljen giver borgerne mulighed for få tilskud til renoveringer og bygningsarbejder, og puljen
5/21 giver samtidig et løft til beskæftigelsen i byggesektoren. Og der er godt gang i ansøgningerne i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Der er allerede modtaget ansøgninger fra knap 100.000 husstande. Og det er et betragteligt antal. Men aftalen om Forårspakken 2.0. indeholder først og fremmest en ambitiøs skattereform. Vi får markant lavere skat på arbejde og tager dermed et vigtigt skridt i retning af at fremtidssikre det danske samfund. På den lange bane sikrer skattereformen større beskæftigelse og virkelyst, og den styrker grundlaget for finansiering af velfærden. Skattereformen er på sigt finansieret krone for krone, og det uden at vi medregner de såkaldte dynamiske effekter. Men vi bruger også skattereformen på den korte bane til at sikre et ekstra skub fremad til dansk økonomi. Skattelettelserne kommer i 2010 og 2011, mens finansieringen ruller ind over en længere årrække. Folk får altså flere penge mellem hænderne allerede fra næste år.
6/21 Forårspakken 2.0 betyder, at vi sænker den højeste marginalskat med 7½ pct. Sammen med skattestoppet betyder Forårspakke 2.0 også, at der er ro om boligejernes økonomi. Det giver en reel tryghed for boligejerne, der vil medvirke til at holde hånden under deres økonomi. Det er vigtigt. Boligmarkedet er i øjeblikket nærmest frosset til. Antallet af handler på boligmarkedet er på et historisk lavpunkt og afspejler mest af alt de generelle negative forventninger til prisudviklingen. Boligpriserne er faldet over en længere periode, og de er faldet mere og mere fra kvartal til kvartal. Det er endnu usikkert, hvornår de vil stabilisere sig. Dermed er vi havnet i den anden grøft i forhold til for få år siden, hvor overdreven optimisme om prisudviklingen sendte boligpriserne på himmelflugt. Der er dog et lyspunkt, som jeg gerne vil fremhæve. Grundlæggende er boligejernes økonomi sund. De lavere renter kommer også boligejerne til gode og bidrager dermed til at holde en hånd under deres økonomi.
7/21 Men det er klart, at den seneste tids udvikling har betydet, at enkelte er mere udsatte nu end tidligere. Der er familier, der oplever, at deres hus er mindre værd end den gæld, de har i det. Det er en problemstilling, der kan blive alvorlig i det øjeblik, man beslutter sig for at sælge sin bolig. Den større risiko for længerevarende ledighed gør i den sammenhæng familierne mere udsatte, fordi de kan blive nødsaget til at skifte bolig. Det understreger endnu engang vigtigheden af, at man ikke sætter sig over evne, når man skal ud og købe ny bolig. Det er der heller intet, der tyder på, at boligejerne gør. Traditionelt har udviklingen på boligmarkedet stor betydning for, hvordan dansk økonomi udvikler sig. I den nuværende situation er det ekstra relevant at se nærmere på disse sammenhænge. Jeg har derfor igangsat et analysearbejde, der ser nærmere på boligejernes økonomi og boligmarkedets betydning for udviklingen i samfundsøkonomien.
8/21 Ser vi på, hvordan det står til i sektoren, så er realkreditinstitutterne selvfølgelig også ramt af krisen på de internationale finansielle markeder. Overskuddet før skat på over 10 mia. kr. i 2007 faldt til ca. 2 mia. kr. i 2008. Men indtjeningen i realkreditinstitutternes kerneforretning, altså finansiering af boliger til danske familier og ejendomme til danske virksomheder, er stort set opretholdt. Der er stor usikkerhed om, hvor dyb og langvarig den realøkonomiske nedgang bliver. En fortsat konjunkturtilbagegang og fortsatte fald i boligpriser kan ikke undgå at trække i retning af øgede fremtidige tab på udlån. Selv om tabene er forøget, så er der fortsat tale om et lavt niveau. Og jeg er ikke i tvivl om, at I er meget opmærksomme på udviklingen i restancerne, som giver et første fingerpeg om tabsudviklingen. * * *
9/21 Det statslige kapitalindskud, som vi indførte med kreditpakken, giver jer en ekstra stødpude, som der kan blive brug for i den kommende tid, og som samtidig kan reducere kreditklemmen i det danske samfund. Selvom vi endnu ikke kan se effekterne på udlånspolitikken i institutterne, er der for mig ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vi i januar fik gennemført kreditpakken. Jeg er glad for, at et stort flertal i Folketinget står bag kreditpakken. Den er blevet til efter et grundigt og professionelt forarbejde med deltagelse af Økonomiog Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Vi har derudover engageret en særdeles anerkendt international investeringsbank til at hjælpe. Gennem hele fasen har vi hørt argumenter fra en række aktører de politiske partier, internationale ratingbureauer, kreditinstitutterne og Nationalbanken. Og det er jo en vanskelig situation, som vi skal håndtere.
10/21 Den internationale finansielle krise har siden Lehman Brothers konkurs i september 2008 taget en drejning, ingen havde forudset. Banker overalt i verden har fået uoverstigelige problemer, og overalt har der været behov for, at stater griber ind for at understøtte bankerne. Vi har i Danmark valgt en to-strenget model. Banker med solvensproblemer bliver overtaget af statens selskab, Finansiel Stabilitet A/S, som driver de nødlidende banker videre, indtil de kan videresælges, eller der kan findes en anden løsning. Sunde kreditinstitutter kan søge om statsligt kapitalindskud i form af hybrid kernekapital, således at de har manøvrerum til at medvirke til kreditgivning til sunde virksomheder og husholdninger. Statens indskud af 100 mia.kr. i danske banker og realkreditinstitutter vil alt andet lige kunne bidrage til ekstra udlån på op til 700 mia.kr. i forhold til en situation uden kapitalindskud. Det er dog klart, at i den nuværende finansielle krise vil en del af beløbet også gå til polstring ude i institutterne.
11/21 Udformningen af statens kapitalindskud og prissætningen følger EUs retningslinjer. Det er sædvanligt blandt EU-landene, at statslige kapitalindskud sker i form af hybrid kernekapital. Ved udformningen af kapitalindskuddet er der således set på, hvordan andre lande har udformet deres kapitalindskud. Vi har også lyttet til kreditinstitutterne. Det har vi gjort for at sikre os, at der er efterspørgsel efter statens kapitalindskud. Det er vigtigt, at de 100 mia.kr. kommer ud at arbejde for at modgå kreditklemmen, i stedet for at bankerne og realkreditinstitutterne blot vælger at spare sig gennem krisen. Udfordringen i forbindelse med udformningen af det danske kapitalindskud har været, at den finansielle krise hele tiden udvikler sig. Der er ganske enkelt tale om at spille på en bane, hvor målene flytter sig. Og det gør det lidt svært! Det er en væsentlig årsag til, at vilkårene for statslige kapitalindskud ikke er beskrevet i alle detaljer i lov om statslige kapitalindskud, men i stedet udmøntes i en
12/21 bekendtgørelse. Det sker i tæt dialog med forligspartierne, som vi i regeringen har haft et godt og tillidsfuldt samarbejde med i denne sag. Jeg vil med det samme sige, at jeg desværre ikke kan love, at det ikke kan blive nødvendigt med flere ændringer dertil er krisens forløb simpelthen for uforudsigeligt. Der sker også løbende tilpasning i andre landes kapitalindskud og garantier, så de passer til situationen i de pågældende lande, fx i Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Senest er der sket en tilpasning i valgmulighederne for det statslige kapitalindskud, hvorved kreditinstitutterne i tilknytning til kapitalindskuddet kan købe en ret til at konvertere den hybride kernekapital til aktiekapital. Konvertering vil forudsætte, at instituttet forud har haft tab, så den hybride kernekapital kommer til at udgøre mere end 35 pct. af bankens samlede kernekapital. Ved køb af konverteringsretten vil vurderingen af kreditinstitutterne hos ratingbureauerne kunne blive styrket, og det vil dermed medvirke til, at institutterne kan låne billigere på de internationale kapitalmarkeder. I den forbindelse er det dog vigtigt at være
13/21 opmærksom på, at de forskellige ratingbureauer når frem til forskellige konklusioner. Det er ikke sådan, at det statslige kapitalindskud ikke var 100 mia.kr. værd, hvis ikke denne mulighed var indført. Kapitalen er fuldgod som kapitalgrundlag i kreditinstitutterne, og den vil styrke institutternes solvens og kunne danne grundlag for kreditgivning til både virksomheder og husholdninger. Efter bekendtgørelsen har alle børsnoterede kreditinstitutter mulighed for at købe den nye konverteringsmulighed. Det kræver dog, at der ikke er stemmerets- eller ejerbegrænsninger i instituttet. Hvis der er, skal disse fjernes fra vedtægterne. Prisen på konverteringsmuligheden vil være forskellig for forskellige kreditinstitutter. Den vil afspejle den risiko, staten løber, og prisen fastsættes på markedsmæssige vilkår i forhandling med det enkelte institut. Det har været et gennemgående træk ved den danske tilgang, at kreditinstitutterne betaler en markedsmæssig pris. Renten på statens kapitalindskud modsvarer den
14/21 risiko, som staten løber. Et andet særligt dansk træk er, at det ikke kun er de store banker, der hjælpes, det er alle kreditinstitutter. Der er frist for at søge om et statsligt kapitalindskud d. 30. juni. Jeg vil gerne opfordre til, at så mange banker og realkreditinstitutter som muligt søger om statsligt kapitalindskud, herunder at de kreditinstitutter, for hvem det er relevant, også tager imod tilbuddet om konverteringsmuligheden. Det er regeringens udgangspunkt, at det er den private sektor, der skal eje kreditinstitutterne. Men der er med den internationale finansielle krise tale om en ganske ekstraordinær situation, og en sådan situation kræver ekstraordinære løsninger. Og det er historisk set ekstraordinært med staten som ejer af bankaktier. Regeringen anlægger imidlertid en pragmatisk tilgang, hvor hensynet til finansiel stabilitet og imødegåelse af den økonomiske krise er helt central.
15/21 * * * Krisen har naturligt sat fokus på, om kravene til institutternes kapital er tilstrækkelige. Det drejer sig om Basel II-reglerne, hvor der er sat et globalt serviceeftersyn i gang. Første fase drejede sig om at få rettet de svagheder, som krisen har kastet lys på, men vi er på vej over i den anden og mere langsigtede fase. Her skal vi sikre, at der for alle risici afsættes tilstrækkelig kapital, og at der i gode tider opbygges buffere, der kan tæres på i dårlige tider. Men det er krav, som først kan og skal stilles, når det begynder at gå fremad igen. Reguleringen af og rammerne for de finansielle markeder og virksomheder var også til intens drøftelse på G-20 topmødet i London for nylig. Der var enighed om at styrke det finansielle system ved blandt andet at etablere en global finansiel stabilitetskommission, der skal give tidlige advarsler om systemiske risici.
16/21 Der var desuden enighed om at sikre, at alle finansielle markeder, produkter og deltagere skal under regulering eller blive genstand for overvågning. Kapital- og hedgefonde bliver således omfattet af en regulering på basis af en risiko-baseret tilgang. G-20 reformen følger den kurs, som er aftalt mellem økonomi- og finansministrene i Europa for at få genoprettet tilliden til de finansielle markeder. Og jeg vil gerne understrege, at regeringen støtter op om den på G-20-mødet fastlagte strategi. * * * Særligt i en europæisk sammenhæng arbejder vi med at få styrket det grænseoverskridende samarbejde mellem tilsynsmyndigheder. På EU-plan er Larosière-gruppen kommet med forslag til om en styrket overvågning af risici i det finansielle system, om vedtagelse af fælles standarder og om etablering af en tilsynsmyndighed på EU-plan. Vi går positivt ind i forhandlingerne om disse forslag.
17/21 På det nationale plan har vi allerede med bankpakken og kreditpakken gennemført lovgivning, der giver Finanstilsynet mere slagstyrke. Det drejer sig blandt andet om, at kreditinstitutterne skal offentliggøre deres individuelle solvensbehov, og at Finanstilsynets anbefalinger skal kunne offentliggøres, hvis de ikke følges af instituttet. Samtidig er Finanstilsynets ressourcer styrket væsentligt. Med aftalen om sikring af finansiel stabilitet blev Finanstilsynet tilført ekstra 10 mio. kr. til øget tilsyn med pengeinstitutterne. Og med kreditpakken fik Finanstilsynet ekstra 15 mio. kr. årligt til fremover mindst en gang årligt gennemgå solvensbehovet i alle kreditinstitutter, på nær de allermindste. Det drejer sig om at få håndteret den aktuelle krise og samtidig arbejder vi videre i den brede forligskreds og i dialog med sektoren med at se på, hvad der skal til for
18/21 at sikre, at vi ikke en gang i fremtiden havner i en tilsvarende situation. * * * Jeg vil også knytte et par ord om SDO-lovgivningen. I den politiske aftale, der lå til grund for SDO'erne, indgik, at der to år efter lovforslagets ikrafttræden skal gennemføres en analyse af SDO'ernes effekt på boligfinansieringsmuligheder og realkredittens konkurrenceforhold. Vi er begyndt på analysen - selvom de urolige tider på de finansielle markeder giver lidt "sne på skærmen". En ting står dog fast. Den såkaldte pari-regel står ikke til diskussion. Forbrugernes tillid er afgørende, når de skal træffe beslutning om optagelse af et boliglån. En tillid som er betinget af, at forbrugerne ved, at de kan førtidsindfri deres boliglån på ordentlige vilkår, hvis de får behov for det. Det sikrer pari-reglen.
19/21 Jeg har også noteret mig, at I i forbindelse med SDOevalueringen blandt andet ønsker en genovervejelse af kravet om ekstra sikkerhedsstillelse med henvisning til det danske balanceprincip. Her skal man imidlertid være opmærksom på, som I jo også er det, at dette krav følger af et EU-direktiv, og ikke sådan står til at ændre. Men vi har med kreditpakken både sikret realkreditinstitutterne adgang til et statsligt kapitalindskud, og at de individuelle statsgarantier også kan tegnes for udstedelser af junior covered bonds til supplerende sikkerhedsstillelse. Jeg har også hørt i dag, at der er flere ønsker, I gerne vil have vi skal se på. Det vil jeg gerne positivt tilkendegive, at der er vi indstillet på, at se nærmere på. * * * Et andet område, der påkalder sig interesse og vil blive genstand for en nærmere analyse, er formuerne i de fonde og foreninger, der stammer fra realkredit. I dag revideres foreningernes regnskaber i henhold til vedtægterne af to statsautoriserede revisorer. Dertil kommer, at økonomi- og erhvervsministeren skal
20/21 godkende eventuelle vedtægtsændringer og i den forbindelse blandt andet vurdere, om vedtægtsændringen strider mod medlemmernes interesser. Det er ikke desto mindre min vurdering, at det vil være fornuftigt at få afdækket, om reglerne på området fortsat er hensigtsmæssige, eller om der er behov for at styrke dem. Jeg har derfor bedt Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om et servicetjek af reglerne. Undersøgelsen vil omfatte institutioner, der kan have baggrund i såvel realkreditten som i forsikringsbranchen. * * * Jeg vil slutte af med endnu engang at slå fast, at vi i regeringen er meget optagede af både at løse den igangværende krise og forebygge, at nye finansielle kriser opstår. Vi har allerede lempet den økonomiske politik på en række områder, og Danmark er et af de lande i EU, der
21/21 har gjort allermest for at sikre finansiel stabilitet og imødegå den økonomiske krise. Det har været muligt for os, fordi vi gennem årene har skabt os et stærkt økonomisk udgangspunkt, og vi er klar til at sætte yderligere ind, hvis det bliver nødvendigt. Jeg kan garantere jer for, at regeringen Rasmussen fortsat er i arbejdstøjet. Jeg vil slutte af med at sige til formanden, at jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde. Tak for ordet.