Notat om timepriser på fritvalgsområdet af 30.08.2010 I henhold til lov om Social Service 83 har Kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp til borgere med midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Ifølge Lov om Social Service 92 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 25/3 2010 er der frit valg af leverandør på området, og Kommunalbestyrelsen skal derfor fastsætte og offentliggøre de priskrav, der gælder for leverandører af hjemmehjælp. Kommunalbestyrelsen skal en gang årligt offentliggøre omkostnings-baserede gennemsnitspriser pr. time på henholdsvis praktisk bistand, personlig pleje på hverdage, en gennemsnitspris for hjælpen i aften- og weekendtimer, samt en pris for den hjælp, der ydes om natten. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte priskravene ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp. Kalkulationen skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp, og skal ske med udgangspunkt i det senest afsluttede regnskabsår. Beregningen foretages ligeledes på baggrund af den faktisk leverede tid. I praksis betyder dette, at f.eks. timepriserne i 2011 fastlægges på grundlag af forholdet mellem bogførte udgifter og leverede timer i 2009. Derved følger kommunen lovbekendtgørelsens anvisninger om korrekt prisfastsættelse og sikrer lige konkurrence mellem private og kommunale leverandører 1. Beregningen af timepriser i forhold til eksterne leverandører er således lovbestemt og skal efterreguleres, såfremt de faktiske omkostninger til at levere kommunal hjemmepleje det pågældende år overstiger den udmeldte pris for året. Der er ingen priskrav til den interne afregning til hjemmeplejedistrikterne i lovgivningen, hvilket giver kommunen mulighed for at anvende andre modeller til fastlæggelse af budgetter herunder satser i en intern afregning til egne distrikter. Efterbetaling af private leverandører I henhold til 20. skal kommunalbestyrelsen efterbetale private leverandører i de tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at de fastsatte priskrav er lavere end leverandørvirksomhedens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp, jf. 14 og 16, stk. 2 og 3. Stk. 2. Efterbetalingen skal ske senest to måneder efter, at kommunalbestyrelsen er blevet opmærksom på, at priskravet er lavere end leverandørvirksomhedens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp. Efterbetalingen skal omfatte hele perioden, hvor priskravet har været fastsat for lavt. I følge Lov om Social Service 90 skal Kommunalbestyrelsen ligeledes sikre, at leverandørerne leverer de visiterede ydelser. Kommunalbestyrelsen skal endvidere stille krav til leverandørerne 1 Jf. Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. BEK nr. 299 af 25/3 2010
om overholdelse af de generelle retningslinier, kommunalbestyrelsen har fastsat for erstatningshjælp ved aflysninger m.v. I ovenstående afsnit er der redegjort for de lovgivningsmæssige rammer for levering af personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i kommunen. Nedenfor vil styringsmodellen i den kommunale hjemmepleje skitseres, som oplæg til en efterfølgende diskussion af eventuelle alternative styringsmodeller i hjemmeplejen. Styringsmekanismer i hjemmeplejen i Rudersdal Kommune Organisering Rudersdal Kommunes hjemmepleje er organiseret i en bestillerenhed og en udførerenhed, som sikrer, at modtagerne får den nødvendige hjælp jf. BUM-modellen. Hensigten med denne organisering er at sikre en klar adskillelse mellem, hvem der bestiller opgaverne, og hvem der udfører opgaverne. Kommunens Bevillingsenhed udgør bestillerenheden, mens udførerenheden som følge af loven om frit leverandørvalg på ældreområdet er den kommunale hjemmepleje og godkendte private firmaer. Bevillingsenheden tildeler borgerne i kommunen den service, de har krav på ud fra det politisk fastlagte serviceniveau i kommunen, som er fastlagt i politisk vedtagne kvalitetsstandarder. Herefter er det den kommunale hjemmepleje og de private firmaers opgave, at udføre de konkrete serviceydelser hos borgerne. De private leverandørers afregning De private firmaer afregnes med en ekstern timepris, som er beregnet på baggrund af de direkte og indirekte omkostninger i hjemmeplejen og antallet af leverede hjemmeplejetimer i det senest kendte regnskabsår. Timepriserne er efterfølgende fremskrevet til det pris- og lønniveau, der forventes i afregningsåret, i overensstemmelse med KL s generelle pris og løn fremskrivning. Hjemmeplejens afregning Den kommunale hjemmepleje i Rudersdal har aktivitetsbestemt budgettering. Det betyder, at den kommunale hjemmepleje afregnes på baggrund af antallet af leverede timer med en intern timepris. Foruden den aktivitetsbaserede afregning til hjemmeplejen råder lederen af den kommunale hjemmepleje over et rammebudget, som skal dække administration, ledelse, husleje m.v. i hjemmeplejen. Når man i Rudersdal Kommune har valgt en aktivitetsbaseret afregning for den variable del af hjemmeplejen frem for rammestyring skyldes det, at hjemmeplejen er forpligtiget til at levere det
antal hjemmepleje timer, som Bevillingsenheden visiterer borgerne til jf. Lov om Social service 90. Således skal hjemmeplejen tilbyde erstatningsbesøg i tilfælde af eventuelt aflyste timer. Den kommunale hjemmepleje afregnes i dag med en timepris som er beregnet på baggrund af de direkte omkostninger i hjemmeplejen i det senest kendte hele regnskabsår, som derefter er fremskrevet i overensstemmelse med KL s generelle pris - og løn fremskrivning. De interne timepriser følger således de eksterne timepriser til private leverandører og afspejler de direkte omkostninger i hjemmeplejen, såsom lønninger, udgifter til vikarer, kørselsgodtgørelse, annoncer og uddannelse. Beregningsmodeller vedr. den interne timepris Nuværende beregningsmetode for den interne timepris Den beregningsmetode, som i dag bliver anvendt til beregning af den interne timepris, baserer sig på forholdet mellem de direkte udgifter i hjemmeplejen og antallet af leverede timer i det senest kendte regnskabsår. Fordelen ved denne beregningsmetode er, at hjemmeplejen bliver afregnet med en pris, som afspejler de faktuelle omkostninger ved leveringen af personlig pleje og praktisk hjælp. Det problematiske ved denne beregningsmodel er imidlertid, at det faktiske udgiftsniveau et år automatisk videreføres i udgifterne to år efter, hvilket gør det vanskeligt at styre udgiftsniveauet pr. leveret time. Således vil et overforbrug et år medføre en højere timepris to år senere, ligesom en effektivisering i distrikterne et år vil påvirke timeprisen i nedadgående retning to år efter. Problemet med denne model er, at hjemmeplejedistrikterne bliver straffet, når de effektiviserer og belønnet når de overforbruger. Incitamentsstrukturen i denne beregningsmetode virker derfor ikke nødvendigvis befordrende for at sikre en rationel drift. Alternativ beregningsmetode for interne timepriser I modsætning til beregningen af de eksterne timepriser er der ikke nogen lovkrav om, at de interne timepriser skal beregnes på baggrund af de faktiske udgifter i hjemmeplejen. Man kunne således fremadrettet vælge løbende at fremskrive de aktuelle interne timepriser med den faktiske pris - og lønudvikling på området. Ved at anvende denne model for prissætning ville man kunne skabe en incitamentsfremmende struktur, som ville gøre det attraktivt for lederne at effektivisere og holde udgifterne nede. Denne beregningsmetode ville tillige skabe større gennemsigtighed for lederne og holde de interne timepriser mere stabile over tid.
Det foreslås at anvende den genberegnede timepris for 2010, som er beregnet på baggrund af forbruget i de første 6 måneder af 2010. Denne timepris betragtes herefter som udgangspunkt for den interne timepris og de interne timepriser reguleres herefter årligt med den overenskomstmæssige stigning på området. De interne timepriser foreslås endvidere fremover opdelt i 5 delpriser i stedet for 4 således, at de interne timer for weekend og aftentimer differentieres og afregnes særskilt. Dette vil tillige øge gennemsigtigheden og lette økonomistyringen for lederne i hverdagen. Budgetfastsættelse foreslås fastsat og justeret som hidtil på baggrund af det forventede antal leverede timer for det kommende år. Alternative afregningsmetoder i hjemmeplejen I ovenstående afsnit blev de forskellige beregningsmetoder gennemgået. Som nævnt ovenfor bygger de beregnede timepriser i hjemmeplejen på hjemmeplejens registrering af leverede timer. I fritvalgsordningen kan der afregnes efter antallet af leverede timer eller efter antallet af visiterede timer. I forlængelse heraf vil anvendte afregningsmetoder i fritvalgsordninger blive diskuteret med fokus på forudsætninger, fordele og udfordringer Rammer og vilkår for registrering og afregning af leverandører i fritvalgsordningen er præciseret i kontrakten mellem den enkelte leverandør og Rudersdal Kommune. Grundlaget for afregning af såvel de private som de kommunale leverandører er ens og der afregnes på baggrund af opgørelse af de leverede timer fra leverandørerne. Prisen for afregning er differentieret i henhold til de enkelte timekategorier og de 3 områder som kommunen er opdelt i. Nedenstående beskrives afregningsmetoderne med udgangspunkt i den kommunale hjemmepleje. Afregning på baggrund af leverede timer Som nævnt ovenfor afregnes den kommunale hjemmepleje i Rudersdal Kommune i dag på baggrund af de leverede timer i hjemmeplejen. Dokumentationen af de leverede timer sker hovedsageligt via omsorgssystemet Mobil Omsorg, som er installeret på medarbejdernes mobiltelefoner. En korrekt dokumentation af leverede timer kræver, at alle medarbejderne i hjemmeplejen anvender start og stop funktionen på mobilerne korrekt og ensartet. Fordelen ved denne afregningsform er, at distrikterne bliver betalt for samtlige ydelser, der leveres. Således får de betaling for eventuel ekstra tid hos borgerne, når de kører ud til et nødkald. Ligeledes tilskynder denne afregningsmetode hjemmeplejen til at levere samtlige timer, som borgerne er visiteret til. Udfordringen ved at afregne på baggrund af leverede timer ligger i registreringen af den leverede tid. Der har lige siden implementeringen af mobiler i hjemmeplejen været udfordringer med at registrere ensartet i de forskellige distrikter. Der arbejdes kontinuerligt med at ensarte måden, hvorpå der registreres i hjemmeplejen, men med over 200 forskellige medarbejdere i hjemmeplejen må man forvente en vis variation i registreringsmetoderne. Da leveret tid som komme-gå-tid kræver en løbende stor indsats for at sikre valide og dækkende data, er nogle
kommuner på vej væk fra denne form for registrering, og leveret tid bliver i højere grad beregnet på grundlag af planlagt tid +/- afvigelser Afregning på baggrund af planlagte timer med ændringer Et alternativ til ovennævnte afregningsmetode i hjemmeplejen kunne være at afregne på baggrund af de planlagte timer, som efterfølgende justeres med de faktuelle ændringer. Denne afregningsmetode identificerer ligeledes de leverede timer og forudsætter, at planlæggerne i distrikterne nøje dagligt registrere afvigelserne fra den planlagte tid. Denne registreringsform blev tidligere anvendt til afregning i hjemmeplejen før indførelsen af Mobil Omsorg. Ved denne afregningsform skal medarbejderne ikke anvende start og stop funktionen på deres mobiltelefoner for alle besøg hver dag, og man kan dermed fjerne den usikkerhed i registreringen, der ligger i, at ikke alle medarbejdere er lige opmærksomme på at få registreret samtlige aktiviteter i løbet af dagen. Udfordringen ved at afregne på baggrund af de planlagte timer er, at medarbejderne fortsat skal dokumentere alle ændringer i forhold til den planlagte tid elektronisk eller på papir, og videregive afvigelserne til planlæggerne i distrikteterne. Planlæggerne får hermed en helt central rolle i forhold til den daglige dokumentation af leverede timer i hjemmeplejen. Afregning på baggrund af visiterede timer En anden måde at afregne hjemmeplejen på kunne være at afregne på baggrund af de visiterede timer. Afregning efter visiterede timer kræver dog, at der er en forholdsvis stabil afvigelse mellem antallet af visiterede timer og leverede timer i distrikterne. En af fordelene ved at afregne hjemmeplejen på baggrund af de visiterede timer i hjemmeplejen er, at der vil ske en adskillelse mellem dokumentation og afregning. En af udfordringerne ved at afregne på baggrund af de visiterede timer er imidlertid, at hjemmeplejen ikke vil have et stærkt incitament til at levere det antal timer, som borgerne er visiteret til og har krav på. Mange kommuner anvender i dag de visiterede timer til afregning af såvel de private leverandører, som den kommunale hjemmepleje. Hjemmeplejen vil dog forsat skulle registrere de leverede timer som dokumentation overfor borgere og til beregning af timeprisen, der i henhold til lovgivningen beregnes som forholdet mellem leverede timer og de samlede udgifter hertil.
Ledelsesinformation Det fælleskommunale ledelsesinformationssystem indeholder fortsat et ønske om, at alle kommuner opgører de leverede timer enten via mobilregistrering eller via planlagt tid med registrering af afvigelser. KL s pjece om Forenkling også et kommunalt ansvar anbefaler kommunerne at udnytte alle funktioner i de anvendte IT systemer inden for ældreområdet, da der ligger en tidsbesparelse for såvel det udførende som det administrative personale, og her peges specifikt på tidsregistreringen af direkte brugertid via pda ere Ældreområdet anbefaler fortsat en afregning på baggrund af opgørelser over leverede timer, idet der her er det største incitament til at imødekomme borgernes retskrav på den visiterede hjemmehjælp. Det er endvidere ældreområdets opfattelse, at afregning efter antallet af visiterede timer vil øge den kommunale udgift til hjemmeplejen.