Undersøgelse af Corporate- based Mindfulness Training (CBMT) ved Københavns Universitets Økonomiafdeling, 2013 Forskningsrapport af Christian Gaden Jensen, Cand.psych., phd- stud. Neurobiologisk Forskningsenhed Rigshospitalet, afsnit 9201 cgjensen@nru.dk; christiangjensen@gmail.com Tlf.: 28 72 80 20 www.nru.dk Indholdsfortegnelse Overordnet om dataanalyserne 2 Klassifikation af variable 2 Analytiske procedurer 2 Missing data 2 Behandling af outliers 2 Baseline- karakteristik af grupperne 3 Quality of Life (QOL) 4 Baseline 4 Efter programmet 4 Forandringen fra før til efter 4 Figur 1. Forandringer i livskvalitet 4 Cohen s Perceived Stress 6 Baseline 6 Efter programmet 6 Forandringen fra før til efter 6 Figur 2. Forandringer i selvopfattet stress 7 Mindfulness FFMQ (Five Factor Mindfulness Questionnaire) 8 FFMQ Psykometri 8 Baseline 8 Efter programmet 8 Forandringen fra før til efter 9 Jobtilfredshed 10 Baseline 10 Efter programmet 10 Forandringen fra før til efter 10 Tabel 1. Deskriptive data for Jobtilfredshed 10 Konklusion på forskningsrapporten 11 1
Overordnet om dataanalyserne Klassifikation af variable Primære outcomes Perceived Stress (PSS), Quality of Life (QOL) samt FFMQ (mindfulness). Dette defineredes i samtaler med Christine Myrup m.fl. før projektet og er de eneste validerede outcomes. Sekundært outcome Spørgsmål udformet internt på KU Økonomi angående arbejdstilfredshed. Analytiske procedurer Alle data undersøgtes initialt for distributioner (Shapiro- Wilk- tests) og outliers (alle z- scores er gemt for alle individuelle scores) mv. Dernæst var strategien at analysere baseline- forskelle mellem grupperne (CBMT, kontrol), post- treatment forskelle, samt forskelle fra pre- post. Signifikante baseline- gruppe forskelle eller andre confoundere (f.eks. variable associeret med forandringsscores indenfor hvert outcome) blev undersøgt. Der blev brugt independent t- tests, univariate general linear models, chi square tests mv. til analyser af gruppeforskelle ved normalfordelte data og Mann- Whitney U- tests ved ikke- normalt fordelte data. Repeated measures ANOVA samt ANCOVA brugtes ved normalfordelte pre- post data. Ved ikke- normalfordelte data udregnedes difference scores og gruppesammenligninger kørtes på disse. Multivariate analyser udførtes også altid som eksplorative analyser og støttede de univariate analyser. Analyser udførtes i SPSS 20. Missing data Der er et meget væsentligt datatab på ca. 50% fra første til anden dataindsamling. Quality of Life: Baseline: 44 interventionsdeltagere, 28 kontroller. Post- treatment: 23 CBMT, 14 kontrol. Her altså et samlet datatab på ca. 50%. Perceived Stress viser præcist samme statistik. FFMQ: 44 og 22 interventionsdeltagere per runde, respektivt; samt 25 og 13 kontroller, altså igen et datatab på omkring 50%. Dette er en meget væsentlig forringelse af data, og mindsker troværdigheden af alle resultater. Det er naturligvis en væsentlig forringelse af kvaliteten af studiet af CBMT når ca. hver anden deltager ikke er med i post- interventionsundersøgelsen. Endvidere var deltagere som ikke deltog i post- treatment- delen ældre (gn.snit = 47 år) end dem der deltog i denne runde af undersøgelsen (gnsnit = 39 år), p <.05. Ligeledes (og meget naturligt, jf. aldersforskellen) havde dem der ikke deltog flere års arbejdserfaring (gn.snit = 26 år) end dem der deltog i begge undersøgelsesrunder (gnsnit = 16 år.), p <.03. Dette betyder, at analyser af forandringer fra før til efter er baseret på en ikke- repræsentativ gruppe, nemlig en gruppe som er yngre og mindre erfarne, end den gruppe som ikke deltog i begge runder. Grupperne var ikke forskellige v. baseline på andre baggrundsfaktorer eller outcomes, ps >.1 Behandling af outliers Baseline outliers er analyseret within groups. Der anlagdes et forudgående kriterium om at acceptere scores op til 2.59 SD (sådan en score har p =.01 i en normaldistribution) fra group means. Ingen scores i PSS, QOL eller FFMQ hverken ved baseline eller posttreatment ligger > 2,48 SD fra group means. Således er ingen outliers frasorteret, og alle indsamlede datapunkter analyseres. 2
Baseline- karakteristik af grupperne Jeg undersøgte forskelle imellem CBMT- gruppen og kontrolgruppen mht. alder, køn, uddannelse, fuldtidsansatte (antal ja/nej), arbejdserfaringsår, interesse i mindfulness og meditationserfaring før kurset gik i gang. Der var ikke nogen forskelle på grupperne på nogen af disse variable (all p- værdier >.1), bortset fra, at CBMT- gruppen ganske forklarligt indikerede en større interesse i mindfulness (p <.01), men dog ikke en større erfaring med meditation forud for kurset, p >.5. Derudover var der en tendens til at de kommende CBMT- deltagere var mere tilfredse med deres arbejde end kontrolgruppen, p =.063, med en forskel på ca. 0.5 point på den 1-5- scorede Likert- skala som KU- Økonomiafdelingen selv havde sat op. Disse analyser styrker, at grupperne ikke var forskellige på disse variable før kursets start, hvilket igen støtter, at hvis der ses nogle forskelligheder i udviklingen af outcomes (f.eks. selvopfattet stress), så skyldes de ikke initiale gruppeforskelle, hvilket igen styrker, at eventuelle observerede forskelle kunne skyldes CBMT. Som en ekstra analyse foretog jeg alligevel korrelationsanalyser og regressionsmodeller for at undersøge sammenhænge mellem disse baggrundsfaktorer samt outcomes og forandringer i outcomes. Disse analyser beskrives under hvert outcome. 3
Quality of Life (QOL) Ikke normalfordelt i interventionsgruppen ved baseline (p <.001) eller posttreatment (p =.005), og heller ikke i kontrolgruppen ved baseline (p =.025). En udregnet change score (post- treatment minus baseline) var heller ikke normalfordelt i CBMT gruppen, p =.004. Quality of Life var ikke associeret med nogen baggrundsfaktorer ved baseline (ps >.2), med én vigtig undtagelse, nemlig jobtilfredshed, som var stærkt korreleret med livskvalitet, r =.58, p <.001. Dette støtter at jobtilfredshedsmålet var validt, selvom det var et uvalideret spørgsmål. En mindre væsentlig korrelation, men forskningsmæssigt interessant, var at gifte deltagere så ud til at være mere interesserede i mindfulness end ugifte personer (r =.25, p =.03), men betragtes antallet af korrelationer undersøgt her, er resultatet ikke stærkt. Baseline Både non- parametriske og eksplorative parametriske tests (t- tests samt GLM justeret for livskvalitet) viste ingen initiale gruppeforskelle i livskvalitet, p >.2. Efter programmet QOL var ikke forskelligt imellem grupperne efter CBMT- programmet, hverken i ikke- justerede non- parametriske analyser (p =.33) eller efter kontrol for baseline livskvalitet, p >.46. Forandringen fra før til efter Da data ikke var normalfordelte anvendtes en non- parametrisk test af change scores først. Der sås IKKE nogen gruppeforskelle i udviklingen af livskvalitet, og ingen tegn på en tendens til dette, p >.6. Dette tydede på, at livskvaliteten ikke blev signifikant bedre i CBMT- gruppen. Der var dog ikke signifikant sammenhæng mellem baseline og post- interventionelle scores for enkelte individer, r =.09, p >.6 (hvorfor baseline- scoren heller ikke er relevant som kovariat). Figur 1. Forandringer i livskvalitet 4
Blå = Kontrolgruppen. Grøn = CBMT (mindfulness- træning) gruppen. Figur 1. Som det ses falder begge grupper i livskvalitet. Det er et signifikant fald (p <.001, justeret for jobtilfredshed, p =.056 i en ujusteret model; her vises den ujusterede model), der altså indikerer dårligere livskvalitet efter CBMT- programmet end før. CBMT- gruppen kan synes at have en smule større fald i livskvalitet rent deskriptivt, hvilket er ret imod forventningen, men dette er slet ikke signifikant (p >.6) og bør derfor tolkes som en tilfældighed. Konklusionen er altså, at der ikke ses nogen effekt af CBMT på livskvalitet (heller ikke en negativ effekt), og at der ses en dårligere livskvalitet efter kurset. Dette betyder igen ikke, at CBMT har forværret livskvaliteten, da det netop ses i begge grupper men at CBMT ikke har betydet noget for det fald i livskvalitet som der sås generelt for de ansatte i dette tidsrum. 1 5
Cohen s Perceived Stress PSS var normalfordelt i begge grupper på begge testtidspunkter, ps >.15. Selvopfattet stress var ikke associeret med nogle baggrundsvariable, bortset fra (ligesom livskvalitet) arbejdstilfredsheden, r = -.24, p =.044, hvor en højere arbejdstilfredshed altså var forbundet med en lavere grad af selvopfattet stress. Dette støtter igen at spørgsmålet om arbejdstilfredshed var relateret på den forventede måde til de validerede skemaer. Baseline Der var ingen signifikant forskel i PSS mellem grupperne ved baseline, p =.085. (testen indikerer en svag tendens til lavere stress i CBMT- gruppen før kurset.) Efter programmet Der var ingen signifikant forskel i PSS mellem grupperne efter kurset, og ingen tendens til dette, p =.48. Det skal naturligvis huskes, at vi har et stort datatab på ca. 50%. Forandringen fra før til efter En repeated measures ANOVA viser ingen gruppeforskelle i udviklingen af PSS fra før til efter CBMT- programmet, p =.38. Dette betyder, at de to grupper (de deltagere vi har data fra i begge runder, dvs. 14 kontrolpersoner og 23 interventionsdeltagere) ikke udvikler sig forskelligt mht. selvopfattet stress. Der var heller ingen samlet udvikling i stressniveauet på tværs af grupperne, p >.12. Det bør dog betragtes, at grupperne ligger lavt på PSS i forvejen (begge gruppers scores er 16 eller lavere i begge runder), hvorfor det er mere realistisk at en intervention kan forebygge stigninger i stress, end forårsage yderligere (signifikante) fald. Imidlertid var en hypotese i at CBMT ville sænke selvopfattet stress og dette blev ikke bekræftet. Fremtidige projekter bør nok udforske yderligere, om forebyggelse er mere relevant at undersøge, hvis stress- niveauet ikke er højt i forvejen. 6
Figur 2. Forandringer i selvopfattet stress Blå = Kontrolgruppen. Grøn = CBMT (mindfulness- træning) gruppen. Figur 2. Kontrolgruppen og CBMT- gruppen forandrer sig ikke signifikant forskelligt i selvopfattet stress, p =.38. Det bør dog betragtes, at grupperne ligger lavt på PSS i forvejen, hvorfor det er mere realistisk at en intervention kan forebygge stigninger i stress, end forårsage yderligere fald. 7
Mindfulness FFMQ (Five Factor Mindfulness Questionnaire) FFMQ Psykometri Normalfordelinger er ok indenfor de fleste subskalaer iflg. Shapiro- Wilk analyserne, bortset fra Non- judge baseline, Describe baseline samt FFMQ- total baseline. Distributionerne ser dog ikke meget skewede ud, om end en smule leptokurtosis ses. FFMQ- scores var tilsyneladende ikke specielt afhængige af baggrundsfaktorer. Observe var associeret med uddannelse ved post- treatment, r =.36, p =.03. Ligeledes var Describe associeret med uddannelse ved baseline (r =.38, p =.001) samt posttreatment, r =.52, p =.001. Non- reactivity var også associeret med uddannelse posttreatment, r =.55, p =.001. Endelig var FFMQ- total også associeret med uddannelse både ved baseline (r =.29, p =.016) samt ved post- treatment, r =.48, p =.004. Subskalaerne (facetterne) korrelerer som de forventes, der er ingen negative intersubscale korrelationer og alle fem facetter loader positivt på den overordnede faktor, rs =.34-.77. Baseline Der sås ingen gruppeforskelle i nogen FFMQ- skalaer ved baseline, ps >.17. (parametriske samt nonparametriske tests). Efter programmet Der var en tendens til at CBMT- gruppen rapporterede mindre bedømmende og vurderende holdninger overfor sig selv, deres tanker og adfærd (FFMQ- Nonjudge) efter programmet, p =.063. Ligeledes var der en borderline- signifikant forskel i FFMQ- total score, hvor CBMT- gruppen nu scorede højere end kontrolgruppen, p =.052. Der var ikke nogen tendenser til forskelle imellem grupperne ved baseline på disse variable (ps >.43), heller ikke hvis man kun medtager den gruppe af yngre, mindre arbejdserfarne personer, som også deltog ved posttesten, ps >.17. Imidlertid var FFMQ- total efter programmet associeret med uddannelse (se ovenfor), og når man justerer for uddannelse i gruppesammenligningen, er der ikke længere nogen tendens til en højere FFMQ- total i CBMT- gruppen, p >.12. NonJudge var ikke relateret til nogen baggrundsvariable, ps >.2. For at udforske disse resultater som tydede på en mulig tendens til en effekt af CBMT på mindfulness foretog jeg en multivariat (MANOVA) analyse med alle fem facetter som outcomes på én gang samt uddannelse som kovariat. Denne model viser heller ikke nogen generel gruppeforskel i mindfulness ved baseline (p >.7) og heller ikke en overordnet gruppeforskel efter CBMT- programmet, p >.65. (Dette var heller ikke tilfældet, selvom jeg ikke justerede for effekter af uddannelse, p >.5.) Det er mest korrekt at justere for uddannelse da udd. er positivt associeret med FFMQ- outcomes og da CBMT- gruppen har højere grad af uddannelse (2.4 år mod 2.1 år). Således vil NonJudge og FFMQ- total være kunstigt forhøjede i CBMT pga. af en deskriptivt højere uddannelse, og derfor bør der justeres for uddannelse for at kunne skelne CBMT- relaterede FFMQ- gruppeforskelle fra FFMQ- gruppeforskelle som (kan) skyldes gruppeforskelle i baggrundsvariable (uddannelse). Fortolkning Resultaterne viser, at der ikke er støtte for, at der er en post- interventionel forskel imellem grupperne i FFMQ- Total (mindfulness som målt af FFMQ), mens det ser ud til, at der er en tendens til, at CBMT- gruppen er blevet mindre fordømmende overfor dem selv. Hvis ikke der 8
havde været tabt 50% data, ville dette fund temmelig sikkert have været signifikant, hvis de samme tendenser havde været til stede i de personer, som faldt fra mht. skemaudfyldningen. Således var CBMT- gruppen altså ikke signifikant forskellig fra kontrolgruppen mht. selvrapporteret mindfulness på nogen subskalaer eller overordnet, efter programmet. Dette går naturligvis imod forventningen om, at CBMT skulle forhøje mindfulness. Forandringen fra før til efter Repeated measures analyser viser ikke nogen gruppeforskelle for nogen af de fem FFMQ- subskalaer eller FFMQ Total fra før til efter, alle ps >.32. En multivariat analyse med brug af difference scores for alle facetter på én gang som outcomes viste heller ikke var nogen effekt af gruppe, p >.8. Blå = Kontrolgruppen. Grøn = CBMT (mindfulness- træning) gruppen. Figur 3. Der ses ikke nogen gruppeforskel i udviklingen af mindfulness total- scoren (FFMQ- Total, p >.7) eller i subskalaerne (ps >.32). Det ses at CBMT- gruppen hele tiden lå deskriptivt højere end kontrolgruppen. Denne forskel var heller ikke signifikant efter kontrol for uddannelse som var en signifikant potentiel confounder, p >.12. 9
Jobtilfredshed Jobtilfredshedsscores var ikke normalfordelt i nogen grupper før eller efter CBMT, ps <.01. Baseline Der var en tendens til, at CBMT- gruppen (N = 44) var mere tilfredse med deres arbejde før CBMT- programmet gik i gang, end kontrolgruppen, p =.062. Denne tendens forsvandt dog helt når de ældre, mere arbejdserfarne deltagere, som ikke deltog i post- intervenstionsrunden ekskluderes fra analysen. Gøres det, ses ingen baseline forskel i arbejdstilfredshed, p >.45. Efter programmet Efter CBMT- programmet var der ingen observerbar forskel i jobtilfredshed som vi målte det her (ét spørgsmål) imellem grupperne, p >.3 (non- parametriske såvel som parametriske modeller er undersøgt.) Forandringen fra før til efter Difference score udregnes, men er ikke normaltfordelt, p =.001. Mann- whitney U- tests viser ingen gruppeforskelle i difference scores, p >.23. En eksplorativ parametrisk repeated measures ANOVA viser heller ingen gruppeforskelle fra før til efter, p =.12, og den svage tendens der ses, skyldes at CBMT- gruppen (også de 23 som deltager begge gange) falder i jobtilfredshed, mens kontrolgruppen (også de 14 der deltager begge gange) stiger (se Tabel 1), hvilket selvfølgelig er ret imod forventningerne. Helt præcist skyldes disse resultater, at to observationer af fuld tilfredshed (scoren 5) i CBMT- gruppen er blevet erstattet af to scores af middel tilfredshed (scoren 3) efter programmet. I kontrolgruppen er sket de forandringer at der er kommet 4 ekstra relativt veltilfredse indikationer (4 ekstra 4- scores), samt tre færre lave scores (en 2 er mindre, og to færre 3 ere) og en høj tilfredshed (5 er) mindre. Dataene viser altså ikke nogen effekt af CBMT på arbejdstilfredshed. Dette kan skyldes, at spørgsmålet ikke er veludviklet, eller at CBMT ikke har påvirket det (område af) arbejdstilfredshed, der blev spurgt til. Tabel 1. Deskriptive data for Jobtilfredshed Tabel 1. Deskriptive data for Jobtilfredshed Jobtilfredshed (1-5) Jobtilfredshed (1-5) GROUP N Mean Std. Deviation Std. Error Mean CBMT 44 4,00,91,138 Kontrol 28 3,53,92,174 CBMT 23 3,78,90,188 Kontrol 14 3,92,73,195 10
Konklusion på forskningsrapporten Nærværende rapport undersøgte om Corporate- Based Mindfulness Training (CBMT) programmet udbudt af Potential Project (www.potentialproject.com) ved Københavns Universitets Økonomiafdeling år 2013 havde dokumentérbare kvantitative effekter på selvopfattet stress, livskvalitet, mindfulness samt arbejdstilfredshed. Kontaktpersonen v. KU- Økonomi var Christine Myrup. Projektet inkluderede ca. 72 besvarelser i alt ved udgangspunktet, og ca. 37 (afhængigt af skemaet) ved undersøgelsesrunden efter CBMT- programmet. Projektet var ikke randomiseret, men bestod af selv- selekterede grupper. CBMT havde ikke nogen observerbar effekt på livskvalitet. Livskvaliteten faldt signifikant i den observerede periode. Der var ingen statistisk nævneværdig forskel imellem grupperne på, hvor meget de forandrede (faldt) sig mht. livskvalitet. Dette var imod forventningerne. CBMT havde ikke nogen observerbare effekter på selvopfattet stress. Gruppedeltagerne i CBMT udviste næsten præcis samme scores før og efter projektet (forskellen var 0,5 point på en skala fra 0-40 point). Det var ikke muligt at konkludere en positiv effekt af CBMT på selvopfattet stress. Dette var imod forventningerne. CBMT havde ikke nogen observerbar effekt på selvrapporteret mindfulness. Dog sås en tendens til, at CBMT- gruppen blev mindre vurderende eller bedømmende overfor deres egne følelser, tanker og handlinger, men det var ikke signifikant (p =.063), hvilket dog også kan have skyldtes den manglende deltagelse af ca. 50% af grupperne ved undersøgelsesrunden efter kurset. Skalaen for mindfulness der anvendtes er en af de tre mest velvaliderede mindfulness skalaer i verden, og undertegnede forsker har netop udført en dansk validering hvor skalaen viser udmærkede psykometriske egenskaber i Danmark også. Der var dog her ingen statistisk troværdige forskelle på grupperne før, efter eller fra før til efter, i mindfulness. Dette var også imod forventningerne. CBMT havde heller ingen demonstrerbar effekt på det internt formulerede spørgsmål om arbejdstilfredshed. Deskriptivt blev tilfredsheden med arbejdet en lille smule dårligere i CBMT- gruppen, mens det blev en lille smule bedre i kontrolgruppen i løbet af kursusperioden. Disse resultater skal tages med ekstra forbehold, da der var tale om et ikke- valideret spørgsmål. Alle resultater er meget svækkede mht. troværdigheden, da kun 50% af både CBMT- gruppen samt kontrolgruppen deltog før og efter programmet. Alt i alt støttede resultaterne altså ikke at CBMT skulle have påvirket livskvalitet, selvopfattet stress, mindfulness eller arbejdstilfredshed for deltagerne. 11