Bag Axcelfuture står en forening stiftet af investeringsmedarbejderne

Axcelfuture har til formål at tilvejebringe mere viden om investeringsklimaet i Danmark og komme med forslag til, hvordan man kan skaffe flere investeringer og flere arbejdspladser til Danmark. Axcelfuture vil på den måde bidrage til debat om investeringsklimaet som en vigtig samfundsmæssig forudsætning for vækst og fremtidig velstand. Bag Axcelfuture står en forening stiftet af investeringsmedarbejderne i Axcel, der støtter arbejdet med et større millionbeløb af beskattede midler. Axcelfuture har inddraget eksterne parter i bestræbelserne på at fremme debatten om investeringsklimaet i Danmark, og målet er at gøre Danmark til fremtidens investering. Denne rapport er et koncentrat af analyser, som Copenhagen Economics har lavet i samarbejde med Axcelfutures bestyrelse og medarbejdere i Axcel. Herudover har en række eksterne eksperter bidraget med vigtige kommentarer. Diagnose og forslag til en kur lægges hermed åbent frem til konstruktiv debat. Det er vores håb, at erhvervslivet, fagbevægelsen, organisationer og politikere vil være med til at finde de løsninger, der igen øger investeringer og jobskabelse. God læselyst. Januar 2013 Design og produktion: Rosenstand & Kyllebæk Foto: Per Morten Abrahamsen Satskorrektur: Borella projects

2 3

NOVO NORDISK HAR INVESTERET 25 MIA. KR. I DANMARK SIDEN 2000 Dansk økonomi balancerer på et knivsæg, fordi arbejdspladser forsvinder ud af Danmark med stor hast. En af årsagerne er en alvorlig investeringskrise, som truer med at gøre os alle fattigere. Regner man efter, viser det sig, at danske virksomheder mangler at investere 50 mia. kr. i deres produktionsapparat. 1 En stor del af dette investeringsgab skyldes dårlige konjunkturer, men også høje danske lønninger har i en periode gjort det mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Erfaringerne viser, at disse udfordringer vil løse sig af sig selv, og vi ser allerede, hvordan arbejdsmarkedets parter har aftalt at holde lønningerne i ro, så vi kan genvinde en del af den tabte konkurrenceevne. Novo Nordisk er Danmarks suverænt mest værdifulde virksomhed med en markedsværdi på over 500 mia. kr. Siden 2000 har Novo Nordisk investeret massivt i Danmark. Det er bl.a. sket i fabriksanlægget i Kalundborg, i fabrikken i Hillerød og senest i det nye hovedkvarter i Bagsværd. Siden 2000 har Novo Nordisk samlet set investeret knap 36 mia. kr. i nye anlægsaktiver, heraf 25 mia. kr. i Danmark. Hovedparten af disse investeringer lå i perioden fra 2001 til 2005. Det er investeringer, der har kastet en række afledte aktiviteter af sig eksempelvis i byggebranchen. Det skal ses i sammenhæng med, at de samlede bruttoinvesteringer i industrien ligger på mellem 30 og 35 mia. kr. årligt. Novo Nordisk udgør derfor en meget betydelig del af disse investeringer i visse år i omegnen af 10% af de samlede danske industriinvesteringer. De seneste år har afskrivningerne imidlertid indhentet investeringerne, og Novo Nordisk bidrager, på linje med en lang række øvrige virksomheder, ikke længere til det samlede kapitalapparat i Danmark. I øjeblikket er Novo Nordisks største investeringsprojekt i Danmark byggeriet af det nye hovedkvarter i Bagsværd og en ny fabrik i Kalundborg. Novo Nordisks investeringer skal dog også ses i et bredere perspektiv, for virksomheden afholder betydelige udgifter til forskning og udvikling. I 2011 brugte Novo Nordisk i alt ca. 10 mia. kr. på forskning og udvikling, heraf en betydelig del i Danmark. På grund af de omfattende anlægsinvesteringer, som Novo Nordisk har foretaget i Danmark, må det forventes, at selskabet også fremover vil beholde en betydelig del af sine forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Manglende efterspørgsel gør, at mange virksomheder har haft overkapacitet. Når der er ledig kapacitet i virksomhederne, er der knap så stort et behov for nye investeringer. Men i Sverige har man ikke oplevet en nær så stor nedgang i investeringerne, og efter krisen har svenskerne langt hurtigere fundet melodien igen. Det gør det sandsynligt at tro, at en del af problemet i Danmark er strukturelt, og at investeringerne i Danmark ikke kommer tilbage på sporet, selvom lønningerne holdes i ro, og de internationale konjunkturer skulle vende. Det er bekymrende, fordi de manglende investeringer betyder, at danske virksomheder ikke vokser hurtigt nok. Vi skal have større og mere produktive virksomheder. I øjeblikket holder Danmarks store virksomheder hånden under dansk økonomi og jobskabelsen. De har masser af penge på kistebunden og kunne sagtens investere mere i Danmark, men når de endelig investerer, sker det i stigende grad i udlandet. De mindre og mellemstore industrivirksomheder, der kunne være fundamentet for nye job i Danmark, har det til gengæld ikke nær så godt. De er både i en investerings- og vækstkrise. Mange flytter produktion ud af Danmark for at forblive konkurrencedygtige. Alt i alt udflyttes 5-6.000 industrijob hvert år, heraf en stor del til nærtliggende lande som Sverige og Tyskland. Det er uholdbart. Det er i høj grad den mere traditionelle produktion, der lægges ud til lande, hvor der produceres lige så godt som i Danmark, blot billigere. Frygten er, at udvikling og administration på et tidspunkt flytter med. Hvis ikke udviklingen vendes, tyder meget på, at Danmark mister yderligere 100.000 arbejdspladser frem mod 2020 oven i de 65.000 arbejdspladser, som industrien allerede har tabt i perioden 2008-2010. 1 Til sammenligning investerer industrivirksomheder i Danmark for mellem 30 og 35 mia. kr. om året. Størrelsen på investeringsgabet svarer altså til næsten to års investeringer. Det videre perspektiv er, at vi alle bliver fattigere, fordi produktiviteten falder, når virksomhedernes kapitalapparat nedslides. Det tvinger både arbejdslønninger og investeringsafkast ned før eller siden. Allerede nu kan vi konstatere, at de personer, der bliver afskediget pga. outsourcing, oplever et fald i deres indtægt på 21%. Det rammer hårdt i Udkantsdanmark, som i højere grad end universitetsbyerne lever af industriarbejdspladser. Uligheden vil på mange måder forstærkes, hvis ikke udviklingen vendes, og det igen bliver tilstrækkeligt attraktivt at investere i danske arbejdspladser. Det er ikke sådan, at regeringen ikke har gjort noget. Det såkaldte investeringsvindue har gjort det mere attraktivt at investere. Men der skal mere til, for stik imod alle forventninger har investeringerne næsten ikke rokket sig ud af stedet. Vores analyser viser, at kun halvdelen af de manglende investeringer kommer tilbage, når konjunkturerne vender, og Danmark samtidig bliver mere konkurrencedygtig over for udlandet. Den anden halvdel skal bl.a. komme gennem reformer, som skal virke hurtigt og være langtidsholdbare. Investeringer i fabrikker, anlæg og maskiner kræver en lang tidshorisont. Det er en kombination af flere initiativer, der skal til. De små virksomheder er ikke særligt solide. Vi kan godt sidde og vente på, at konjunkturerne vender, og efterspørgslen stiger, men det hjælper ikke, hvis ikke virksomhederne er kreditværdige. Uden tilstrækkelig egenkapital hverken kan eller vil bankerne bidrage. Derudover skal virksomhederne kunne forvente et afkast af at investere i Danmark. Det kræver, at vi går vores erhvervsbeskatning efter i sømmene. De seneste års sænkninger af personskatterne er nemlig finansieret af højere skatter andre steder. Skatter, der gør ondt på væksten og dermed på danske arbejdspladser. Endelig må vi gennemgå vores rammebetingelser med en tættekam endnu engang. Hvordan står vi i forhold til vores nærmeste konkurrenter? Vores analyse fortæller, at det godt kan blive bedre. I en ny national deal har vi ikke råd til at se bort fra bestemte løsninger. Troen på, at det kan svare sig at investere i danske job, skal tilbage, og det kræver, at vi tør lade os inspirere af f.eks. Sverige, hvor man for mange år siden under en socialdemokratisk regering indså nødvendigheden af at have et attraktivt investeringsklima og et aktivt investormiljø. Det er i den forbindelse paradoksalt, at danske lønmodtagere råder over en skattebegunstiget milliardformue i pensionsopsparing, men at kun en ganske lille del af disse midler bliver investeret i mindre og mellemstore virksomheder herhjemme til gavn for virksomhederne, lønmodtagerne og fremtidens pensionister. 4 5

Den danske investeringskrise, som betyder et gab alene i industrien på 50 mia. kr., skyldes delvist faldende efterspørgsel på eksportmarkederne og delvist forringet dansk lønkonkurrenceevne, men også at det er blevet mindre attraktivt at investere i Danmark. Det viser en dekomponering af investeringsgabet, som Copenhagen Economics har fået gennemført. Dekomponeringen viser, at Danmark har et specifikt problem, som er gået hen og blevet strukturelt. Det underbygges af følgende observationer: Som Produktivitetskommissionen har påvist, har Danmark et produktivitetsproblem. I de senere år er produktionen pr. arbejdstime steget meget langsommere, end vi tidligere var vant til. Den er også steget langsommere end i de lande, vi helst vil sammenligne os med. Fra 1996 til 2011 steg arbejdsproduktiviteten med 0,8% om året. Det vil sige, at en beskæftiget i Danmark hvert år i gennemsnit producerede 0,8% mere pr. arbejdstime end i det foregående år. I Sverige steg produktiviteten i samme periode ifølge disse beregninger med 2,0% om året. Landene omkring os oplevede også et fald i investeringerne i 2009, men i f.eks. Sverige er erhvervsinvesteringerne kommet hurtigt i gang igen, og det har bidraget til at hjælpe svensk økonomi ud af krisen. Den såkaldte kreditklemme spiller kun en yderst begrænset rolle i forhold til de manglende investeringer, men der er klare indikationer på, at navnlig mindre og mellemstore virksomheder er underkapitaliseret. Men det er ikke i industrien, problemet ligger. Industriens produktivitet er vokset uafbrudt og med uændret hastighed de sidste 20 år, mens den er bremset op i den øvrige del af økonomien. Samtidig har industrien en række højproduktive brancher og virksomheder, og et godt eksempel herpå er Novo Nordisk, der både investerer i Danmark og udlandet. Mange andre virksomheder er dog holdt op med at investere i noget større omfang i Danmark, og det kan være en medvirkende årsag til, at deres produktivitet vokser. Den del af investeringsgabet, der ikke kan forklares af en svag global efterspørgsel eller af en forringet dansk lønkonkurrenceevne, kan opgøres til ca. 20-30 mia. kr. En del af dette strukturelle gab bør kunne lukkes ved hjælp af policy-initiativer. Investeringskrisen koster ikke kun job. Det er også et spørgsmål om løn. For at danske industriarbejdere skal kunne opretholde det nuværende lønniveau, kræver det, at der hvert år investeres i yderligere nye maskiner, bygninger og ny teknologi, fordi produktiviteten ellers vil falde. Investeringerne i industrien er historisk vokset med ca. 1,5% om året. Investeringerne skal fortsætte i denne takt, for at høj løn og den nuværende beskæftigelse kan fastholdes. Men investeringerne i industrien bremsede op omkring 2003, og fremskrivninger med ADAM-modellen viser, at industriinvesteringerne fortsat vil falde frem mod 2020. Produktiviteten i den private sektor er imidlertid af tekniske årsager svær at opgøre, og derfor vil beregninger som ovenstående altid kunne udsættes for kritik. Man er eksempelvis nødt til at tage højde for, at import- og eksportpriser varierer, og at produkternes kvalitet ændrer sig over tid. Derfor giver det bedst mening at studere produktiviteten på virksomhedsniveau, hvor man kan være sikker på at få alle effekter med i sit regnestykke. For den enkelte virksomhed er kravet, at man matcher forbedringer hos konkurrenterne; ellers kræver fastholdelse af markedsandele relativt lavere timelønninger og andre udgifter. Axcelfutures opfattelse af dette problem er forholdsvis enkelt. Danmarks største virksomheder har næppe noget produktivitetsproblem. Mange af dem kan sælge deres produkter til høje priser på de internationale markeder. Men mange mindre og mellemstore virksomheder har ikke investeret nok i hverken medarbejdere eller kapitalapparat og har derfor også en lav produktivitet. Derfor ligger en væsentlig del af løsningen for disse virksomheder i at få investeringerne i vejret. INVESTERINGER I INDUSTRIEN I MIA. KRONER (2005-PRISER) 1992-2012 400 350 300 250 200 150 100 50 0-50 Kilde: 1992 93 94 95 96 97 98 99 2000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 2010 11 12 AKKUMULEREDE SAMLEDE INVESTERINGER TRENDLINJE 1992-2012 NETTOINVESTERINGER Copenhagen Economics pba. Danmarks Statistiks Nationalregnskab. GAB PÅ 50 MIA. KR. IFT. HISTORISK TREND DEKOMPONE- RING AF ÅRSAGER TIL INVESTE- RINGSGABET A. Fald i efterspørgsel C. Struktuelle problemer B. Fald i lønkonkurrenceevne Investeringsgab i alt 10-15 mia. kr. 10-15 mia. kr. 20-30 mia. kr. 50 mia. kr. Niels B. Christiansen, Danfoss Læs mere: Det handler om velstand og velfærd, Produktivitetskommissionen 2012 Andre steder i økonomien handler det ikke nødvendigvis kun om investeringer. Det gælder i den offentlige sektor og i den del af den private servicesektor, som ikke er udsat for konkurrence fra udlandet. Her vil Produktivitetskommissionen givetvis kunne komme med væsentlige input til, hvordan vi kan sikre mere velstand og velfærd. Ser vi igen på Sverige, så har man her gennemført reformer af den offentlige sektor, som man burde have gennemført i Danmark for mange år siden. Inden krisen indtraf, havde Sverige således gennemført en række reformer, der øgede produktiviteten væsentligt. Det gælder eksempelvis i uddannelses- og plejesektoren. Det har frigjort ressourcer til den private sektor. HØJ LØN OG HØJE INVESTERINGER FØLGES AD Schweiz har et lige så højt lønniveau som Danmark, men har formået at fastholde industrijob i en helt anden skala end Danmark. En lav skat er en del af forklaringen, men er ikke den eneste forskel. Schweiz klarer sig bl.a. bedre end Danmark på: Investeringer som andel af BNP Venturekapital som andel af BNP Matematiske kompetencer (PISA) Antal ph.d.er inden for teknisk videnskab og naturvidenskab Kvaliteten af forskningsinstitutioner Samarbejde mellem erhvervsliv og forskning Videnoverførsel fra universitet til erhvervsliv Antal patentansøgninger 6 7

De nøgne tal viser, at nettoinvesteringerne har været negative siden 2. kvartal 2009 (med undtagelse af 1. kvartal 2010). De seneste tal, for 2. kvartal 2012, viste også negative nettoinvesteringer. Dermed har investeringskrisen nu varet i tre år. Sat i forhold til størrelsen af BNP har udenlandske virksomheder ikke øget omfanget af deres investeringer i Danmark siden 2000. De største danske virksomheder er derimod fortsat med at investere i udlandet, og siden 2000 har danske virksomheder fordoblet deres investeringer i udlandet. Derfor har Danmark underskud på den såkaldte investeringsbalance. Negative nettoinvesteringer betyder, at der afskrives mere, end der nyinvesteres, og at kapitalapparatet bliver mindre værd. Maskiner, bygninger, og andre aktiver i danske virksomheder forfalder således, og selvom nogle fortsat investerer i Danmark, har alt for mange danske virksomheder opgivet at forny deres kapitalapparat. I stedet lægges nyinvesteringer uden for Danmark. Den negative investeringsbalance kan især tilskrives investeringer i fremstillingsindustrien2. Danske industrivirksomheder havde i 2011 investeret 208 mia. kr. mere i udlandet, end udenlandske virksomheder havde investeret i danske industrivirksomheder. Man kan ikke entydigt konkludere, at det er problematisk, at Danmark har et investeringsunderskud over for udlandet. Men Danmark er dårligere til at tiltrække udenlandske investeringer end andre små, åbne økonomier som Sverige og Holland. Det er kritisk, fordi Danmark taber produktivitet pga. de manglende investeringer fra udlandet. Det afgørende er nemlig, at investeringer fra udlandet tilfører ny viden og kompetence, og at danske virksomheder bliver bedre integreret i internationale værdikæder, når de modtager udenlandske investeringer. Det er ikke nødvendigvis et problem. Lad os tage Carlsberg som eksempel. Hvis nu Carlsberg var blevet opkøbt af Scottish & Newcastle frem for, hvad der rent faktisk skete at Carlsberg købte Scottish & Newcastle så havde det bidraget til, at Danmark fik en bedre investeringsbalance. Men prisen for at få den bedre investeringsbalance ville være, at Carlsberg ikke længere ville have hovedkvarter i Danmark. Tilsvarende tæller det positivt på investeringsbalancen, når Georg Jensen bliver opkøbt af en udenlandsk investor. Men det giver også anledning til blandede følelser navnlig når det drejer sig om ikoniske varemærker, som har haft historisk betydning for dansk erhvervsliv. Omvendt er det entydigt positivt, når udenlandske virksomheder investerer i produktion i Danmark og navnlig når det sker i form af såkaldte greenfield-investeringer, som er opførelse af helt nye produktionsanlæg. Men det sker bare ikke længere. Det er mange år siden, at en udenlandsk virksomhed har besluttet at lægge produktion i Danmark i noget større omfang. MIA. KR. Hvad er det, der gør, at Danmark fremstår mindre attraktivt som investeringsland i forhold til andre lande? En nylig undersøgelse af de danske rammevilkår giver en del af svaret. Danmark scorer højt på områder som politisk stabilitet, fleksibilitet på arbejdsmarkedet og infrastruktur. Til gengæld står Danmark svagt hvad angår markedsstørrelse, lønomkostninger og skat. På en række øvrige områder står Danmark hverken værre eller bedre end konkurrerende lande, jf. figuren. 200 180 160 +35 % 140 120 100 ÅR 80 DANMARK 11 20 En større undersøgelse fra Copenhagen Economics viser således, at faktorer som markedsstørrelse, erhvervsspecialisering mv. også indgår i vurderingen. Danmarks udfordring er i den forbindelse, at vi ikke i tilstrækkelig grad skiller os ud. Derfor kan Danmark i en række tilfælde være mere nice to have end need to have. 08 99 20 19 Danmark omtales ofte som et land med god infrastruktur, et højt uddannelsesniveau og stor fleksibitet på arbejdsmarkedet. Det er også korrekt. Men når udenlandske investorer kigger på Danmark, indgår andre forhold også i vurderingen. TREND 1999-2008 Poltisk stabilitet Infrastruktur MIA. KR. Arbejdsmarkedsfleksibilitet Sprogkundskaber 200 180 +10% Uddannelsesniveau Klynger og erhvervsspecialisering 160 Markedsstørrelse 140 Skatteniveau Lønomk./time 120 Generelt omkostningsniveau Evne til at tiltrække eksperter 100 Kilde: Copenhagen Economics ÅR 80 Læs mere: Danmark som investeringsland, Rapport nr. 1, Copenhagen Economics 2012 Læs mere: Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet, Præsentation nr. 2, Copenhagen Economics 2012 8 9 11 SVERIGE 20 08 99 20 19 Der er ikke tale om en afvikling af industriinvesteringer over hele linjen. Investeringerne i fremstillingsbrancher som maskinindustrien, elektronikindustrien og den farmaceutiske industri har ligget over gennemsnittet for de samlede erhvervsinvesteringer med hensyn til væksten fra 2000 til 2010. 2 TREND 1999-2008 Note: Indeks 1999K1=100. Kvartalsvise bruttoinvesteringer i erhvervslivet (ekskl. finansielle selskaber). Kilder: Copenhagen Economics pba. Danmarks Statistiks Nationalregnskab og Statistiska Centralbyrån.

Parallelt med det voksende underskud på investeringsbalancen er danske fremstillingsjob forsvundet med stigende hast. Fremstillingssektorens andel af den samlede beskæftigelse er faldet fra 19% i 1990 til 12% ved udgangen af 2010. Danmark havde ca. 500.000 industrijob i 1980, hvilket hastigt falder til nu ca. 300.000 industrijob. Faldet accelerer. I tiåret fra 1980 til 1990 faldt beskæftigelsen med ca. 10.000 danske industrijob. I 1990 erne ophørte 55.000 industrijob, mens tiåret fra 2000 til 2010 bød på en yderligere accelereret nedgang på 110.000 job i fremstillingsindustrien, hvoraf 65.000 alene stammer fra nedgangen fra 2008 til 2010. Svag produktivitetsudvikling og en ringe lønkonkurrenceevne er blandt hovedårsagerne. Industri -20.683 Industrivirksomheder med over 100 ansatte står for mere end 70% af investeringerne i industrien og investerer mere pr. ansat end de mindre virksomheder. Denne udvikling er blevet forstærket hen over krisen, da store industrivirksomheder har oplevet det mindste procentvise fald i industriinvesteringerne. Analyser foretaget af Danske Bank peger på risikoen for et yderligere jobtab på 6.000 over de næste to år i et skrækscenarie, hvor gældskrisen i resten af Europa udvikler sig værre end frygtet. Dette er vel at mærke jobtab ud over de 65.000 job, som allerede er tabt siden 2008. Den mest sandsynlige udvikling er, at vi ikke vil have meget over 245.000 industrijob i Danmark i 2020, hvis ikke der ændres fundamentalt i danske virksomheders konkurrencevilkår. Kemisk industri (herunder medicin) Føde- & drikkevare Elektronisk & elektrisk udstyr Maskiner Anden fremstilling Jern og metal Samlet fremstillingsindustri Hver anden fremstillingsvirksomhed ville ikke vælge Danmark 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ANDEL, DER SVAREDE "NEJ", I % Kilde: DI s Virksomhedspanel, juni 2011. FULDTIDSANSATTE 515 504 Kilde: DI s Virksomhedspanel, juni 2011. -170 448 345 245 1980 1990 2000 2010 2020 Hvis du (som tænkt eksempel) havde mulighed for frit at vælge placeringen af din virksomhed uden at ændre på form og størrelse, ville du så placere virksomheden i Danmark? UDVIKLINGEN I ANTAL ANSATTE I INDUSTRIEN 1980-2010 - Der er forsvundet 170.000 job alene inden for industrisektoren siden 1990. - Reduktionen er accelereret i de seneste 20 år og siden 2000 er der forsvundet ca. 10.000 job årligt i industrien. - Fortsætter denne udvikling, risikerer vi at tabe yderligere 100.000 industrijob de næste 10 år. - Da et industrijob i gennemsnit genererer 0,8 job i den øvrige økonomi, kan udviklingen være dramatisk. Per Christensen, Partner, Axcel Læs mere: Danmark som investeringsland, Rapport nr. 1, Copenhagen Economics 2012 Øvrige Off. adm./ udd./sundhed -34.162 Note: Viser ændringen i antal fuldtidsansatte mellem 2010 og 2011. Kilde: CE-analyse pba. Danmarks Statistik. Jobskabelse fordelt på segmenter i industrien 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 Kilde: 0 Kilde: 2007-2010: -25% Små 2007-2010: -32% Vækst 2003 2007 CE-analyse pba. særkørsel fra Danmarks Statistik. 2007-2010: -34% Mellemstore 2010 CE-analyse pba. særkørsel fra Danmarks Statistik. 2007-2010: -33% Store 11.252 2007-2010: 18% Mega Små industrivirksomheder har derfor også mistet flest job relativt set i forhold til de store virksomheder. I de to kriseår, 2009 og 2010, er der alene forsvundet mere end 20.000 industrijob, hvoraf to tredjedele (67%), svarende til 13.000 job, er forsvundet hos de større virksomheder. Det er navnlig lavtuddannede medarbejdere, der mister deres job. En del af beskæftigelsesnedgangen i industrien skyldes, at industrivirksomhederne har lagt en del servicefunktioner ud til lokale danske leverandører, som f.eks. rengøring, facility management og IT-drift. Det betyder, at jobfunktioner i fremstillingsvirksomhederne, som tidligere figurerede som industrijob, i dag har skiftet sektor og figurerer som servicejob. Ser man på den samlede nettojobtilvækst, er der totalt set tale om en nedgang i langt de fleste private hovedsektorer, og det er helt overvejende den offentlige sektor, der har skabt flere job mellem 2010 og 2011. Hotel- og restaurationsbranchen samt andre servicebrancher har skabt et lille antal job. STORE VIRKSOMHEDER SUNDERE END SMÅ Store virksomheder er som helhed sundere end små. De har betydeligt bedre økonomiske resultater og har været i stand til at fastholde og skabe job hen over krisen. Det viser, hvor vigtigt det er, at der er gode vækstmuligheder i lagene under disse virksomheder, således at flere danske industrivirksomheder kan blive internationalt konkurrencedygtige. Investeringer pr. ansat derimod har i 2010 ikke nogen entydig sammenhæng med størrelsen. Virksomhederne i vækstlaget (100-500 mio. kr. i omsætning) investerer således mindst lige så meget pr. ansat som de større virksomheder i de to segmenter, mens de helt store, megavirksomhederne (over 10 mia. kr. i omsætning), investerede mest målt pr. ansat i 2010. 10 11

VIRKSOMHEDER I FORSKELLIGE FASER PRÆSTATIONER FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE PR. ANSAT I 2010 OMSÆTNING PR. ANSAT (MIO. KR.) EKSPORT PR. ANSAT (MIO. KR.) 2,5 6 2,0 På grund af de svigtende investeringer er der for få virksomheder, der tager rejsen fra mindre til større. 1,4 1,5 2,9 2,3 1,3 0,5 1 Små 1,0 1,0 1,9 2 0 B Mellemstore 2,3 4 3 Vækst Ml.store Store 0,42 0,40 0,4 0,0 Mega ORDINÆRT RESULTAT PR. ANSAT (MIO. KR.) 0,45 Små Vækst Ml.store Store 0,35 Mega INVESTERINGER PR. ANSAT (MIO. KR.) 0,16 0,40 0,15 0,10 0,10 0,09 0,08 0,20 0,11 0,05 0,00 0,04 0,08 Små 0,03 0,02 0,04 Vækst Ml.store Store Mega Investeringer Mikro Kilde: Virksomhedens størrelse/antal ansatte Copenhagen Economics. Der er nogle få udbrydere hvert år, der vokser ovenud af segmentet. Mellem 2003 og 2004 voksede 59 industrivirksomheder i Danmark fra segmentet små til vækstlaget, mens kun 13 tog rejsen fra vækstlaget til den mellemstore gruppe. Under højkonjunkturen tre år senere var der betydeligt flere udbrydere: Hele 95 industrivirksomheder voksede fra små til vækstlaget, og 24 selskaber voksede fra vækstlaget til gruppen af mellemstore. Imellem de to kriseår er antallet af udbrydere faldet betydeligt og er nogenlunde tilbage på niveauet for 2003-2004. 0,06 0,10 A Små Udfordringerne i midtersegmentet af dansk erhvervsliv er særligt kritisk, fordi det som vist er de store virksomheder, der skaber de mest solide økonomiske resultater, og som er i stand til at skabe industrijob i Danmark. Derfor har vi set på, hvor mange der klarer rejsen gennem vækstlaget i forhold til deres investerings- og finansieringsmuligheder. 0,10 0,25 0,15 Rejsen 0,14 0,12 0,30 Store 2,1 4,8 5 Vækst og jobs i Danmark Global orientering 0,00 Små Vækst Ml.store Store Mega Andel af udbydere i 2003, 2006 og 2009 Forklaring af virksomhedsstørrelse: Små: Omsætning: <0,1 mia. kr. Vækstlaget: Omsætning: 0,1-0,5 mia. kr. Mellemstore: Omsætning: 0,5-2,0 mia. kr. Store: Omsætning: 2-10 mia. kr. Mega: Omsætning: >10 mia. kr. Andelen af udbydere i forhold tilhvor samlet mange antal virksomheder Vi har endvidere undersøgt, der voksede i perioderne 2003-2004, 2006-2007 og 2009-2010. Blandt de to mindste segmenter er det kun ca. 2-3%, der har klaret denne rejse. Igen klart flest under højkonjunkturen i 2006-2007. ANDEL AF UDBRYDERE I 2003, 2006 OG 2009 ANDELEN AF UDBRYDERE I FORHOLD TIL SAMLET ANTAL VIRKSOMHEDER Kilde: CE-analyse pba. særkørsel fra Danmarks Statistik. 4,0 Kilde: CE-analyse pba. særkørsel fra Danmarks Statistik. 3,4% 3,5 2,8% 3,0 2,5 2,0 1,9% 1,8% 2,1% 1,8% 1,5 1,0 ÆNDRINGER HEN OVER KRISEN Ser man på investeringerne pr. ansat i hvert segment, er det hos de små virksomheder, vi ser effekten af krisen med en nedgang på 31% i investeringer pr. ansat fra 2007 til 2010. 0,5 0,0 2003-2004 2006-2007 Fra små til vækst 2009-2010 2003-2004 2006-2007 Fra vækst til mellemstore 2009-2010 Kilde: CE-analyse pba. særkørsel fra Danmarks Statistik Vi ser endvidere, at virksomhederne i vækstlaget (100-500 mio. kr. i omsætning) har formået at øge deres investeringer pr. ansat i kriseårene 2009 og 2010, mens virksomhederne i mellemgruppen har haft en mere jævn udvikling med en mindre stigning i investeringsomfanget i 2010. Ikke overraskende viser det sig, at de virksomheder, der voksede fra et segment til et andet, også er dem, der investerede mest. Blandt de virksomheder, som ikke rykkede sig, faldt investeringerne pr. ansat med 15% fra 2007 til 2009, mens de i den tilsvarende periode steg med 7% for dem, der brød ud og voksede sig større. Omsætningssegmentet 2-10 mia. kr. har oplevet en svag nedgang i investeringsomfanget, som ikke er entydigt krisebetinget. Endelig har de helt store industrivirksomheder forøget deres investeringer betydeligt under krisen, når der måles pr. ansat. Læs mere: Danske virksomheders vækst og investeringer, Rapport nr. 3, Copenhagen Economics 2012 12 13

OUTSOURCING AF DANSKE ARBEJDS- PLADSER TAGER TIL En væsentlig årsag til investeringskrisen er, at udenlandske investorer og danske virksomheder har bedre alternative investeringsmuligheder uden for Danmark. I de senere år er udviklingen accelereret, fordi danske virksomheder er blevet mere vante med outsourcing. Det skræmmende billede er faktisk, at danske virksomheder er blevet verdensmestre i outsourcing. Danske virksomheder har evnen og viljen til at investere i udlandet. Derfor er omfanget forøget. Danske industrivirksomheder har flyttet ca. 5.500 job til udlandet hvert år siden 2008, og udviklingen accelererer; det er nu blevet attraktivt at outsource til Tyskland og Sverige. Over halvdelen af arbejdspladserne flytter til områder inden for EU. Selv outsourcing til nærområdet kan øge overskuddet (EBITDA) med 50-100%, og flyttes produktionen længere væk, kan overskuddet mere end fordobles. Danske virksomheder er blevet verdensmestre i outsourcing. HVOR FLYTTER DANSKE INDUSTRIARBEJDSPLADSER HEN? 2% USA og Canada 1% Syd- og Mellemamerika 23% Gamle EU-lande NY UNDERSØGELSE OM FREMTIDENS INDUSTRI I DK Reglab gennemførte i 2012 en større interviewundersøgelse blandt de såkaldte vækst-smv er. Undersøgelsen viser, at for de virksomheder, som har fastholdt det meste af produktionen i Danmark, er produktionsprocesserne ikke standardiserede, og det er ofte korte og komplekse serier. Undersøgelsen peger desuden på navnlig tre forhold, der er afgørende for, om produktionen bliver i Danmark eller lægges ud. De samlede produktionsomkostninger Kompetenceniveauet i arbejdskraften Karakteren af produktionen Hvad sidstnævnte punkt angår, knytter sig eksempelvis vigtigheden af færre fejl, hurtigere leveringstider, hurtigere reaktion 34% Nye EU-lande 6% Indien 20% Kina 9% Øvrige Asien på fejl i produktion, ændrede kundeønsker samt lavere omkostninger forbundet med ledelse og koordinering af geografisk spredte aktiviteter. Den helt grundlæggende konklusion er, at jo længere produktionsserierne er, desto mere betyder lønomkostningerne, hvilket påvirker beslutningen om udflytning. Derfor vil produktion i Danmark ikke blive fuldstændig afviklet, fordi den skandinaviske arbejdskultur og industrielle tradition spiller en stor rolle i processen fra udvikling til produktion. Navnlig har vi en fordel pga. evnen til at arbejde på tværs af funktioner og uddannelsesmæssige skel og på tværs af udvikling, produktion og salg. Det taler for, at der også på længere sigt vil blive produceret i Danmark, men at der fortsat vil blive rykket produktion ud i takt med behovet for produktion i store serier. Kilde: Fremtidens industri i Danmark, Reglab 2012. BESPARELSE PÅ TOTALOMKOSTNINGER IFT. DANMARK 2000 2010 2015 2020 Danmark 0% 0% 0% 0% Sverige 0% 3% 2% 0% Tyskland -2% 3% 2% 0% Tjekkiet 21% 19% 19% 19% Kina 24% 23% 22% 19% Note: Viser den procentvise besparelse for et tilsvarende produkt i et andet land. Det er beregnet ud fra en antagelse om, at lønomkostninger udgør 25% af de samlede omkostninger. Kilder: CE pba. BLS, DA, Danmarks Nationalbank og BCG (2011). For virksomheder, hvor arbejdsomkostningerne udgør 25% af de totale omkostninger, vil den samlede besparelse, der kan opnås ved at outsource til enten Kina eller Tjekkiet, være knap 20% i 2020. Den typiske beslutning i en virksomhed vil blive truffet ud fra følgende ræsonnement: Hvor lang er tilbagebetalingstiden på en eventuel udflytning? For en gennemsnitlig industrivirksomhed viser beregninger, at tilbagebetalingstiden er tre år, og at der herefter kan opnås en klart højere indtjening som følge af de lavere lønomkostninger. Hvis ikke vi havde outsourcet vores produktion, ville prisen på en tallerken være mere end dobbelt så høj som ellers, hvis vi skulle fastholde vores avance. Det vil kunderne ikke betale. Mads Ryder, Direktør, Royal Copenhagen 14 15

Traditionelt har outsourcing af job været anset for noget positivt, fordi international arbejdsdeling gør os alle rigere. Problemet opstår derfor først, hvis det viser sig, at de outsourcede job ikke bliver erstattet af nye job. Og det er netop, hvad der er ved at ske. Lønniveauet i Danmark er blevet for højt, og derfor er Velux tvunget til at lægge mange arbejdspladser ud til andre lande. Skattereformen var et skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre løntilbageholdenhed, men vi tror, det er nødvendigt med en mere radikal løsning, hvor skat og løn sænkes simultant. David P. Meyer, Produktionsdirektør, Velux Tidligere var det sådan, at for hver gang der blev outsourcet 100 job, blev der skabt 60 nye i Danmark. Sådan var situationen indtil 2006. Men en sammenlignelig outsourcingundersøgelse fra 2011 viste et noget andet billede. For hver gang der blev outsourcet 100 job, blev der skabt 10 nye i Danmark. Det er en kritisk udvikling, som viser, at mange funktioner i Danmark er under pres. Det gælder ikke kun lavtuddannede, men i stigende grad også funktionærer og ansatte i mere udviklingsorienterede job. Det sker navnlig i takt med, at afstanden hvad angår uddannelse, infrastruktur og produktionskultur ændrer sig til fordel for andre lande. LØNOMKOSTNINGER ER VIGTIGE FOR PRODUKTION I DANMARK Lønandelen i en normal produktionsvirksomhed ligger mellem 15% og 25%. Derfor har det stor betydning, om timelønnen er 20 kr., som den nogle steder er i Kina, eller om den er over 200 kr. som i Danmark. Som eksemplerne fra Velux viser, har Danmark højere lønninger end de fleste andre lande, og det gælder ikke kun på produktionsområdet. Også andre funktioner ligger klart højere, og derfor er danske virksomheder også begyndt at lægge mere avancerede processer ud til andre lande. Bogholder, Indien Bogholder, Polen Bogholder, Tjekkiet Bogholder, Danmark Udviklingsingeniør, Tjekkiet Udviklingsingeniør, Danmark Månedslønninger i VELUX Gruppen, funktionærer 17 0 25 50 75 100 Eksempel fra VELUX Gruppen, timeløn Kina Rusland Slovakiet Polen Ungarn Storbrit. EKSEMPEL FRA VELUX GRUPPEN MÅNEDSLØNNINGER, FUNKTIONÆRER 23 31 43 47 EKSEMPEL FRA VELUX GRUPPEN, TIMELØN 8 11 16 18 21 47 64 100 KR. INDEKSERET OUTSOURCING BETYDER LØNNEDGANG PÅ 21% Hvad betyder udflytning af arbejdspladser for de medarbejdere, der bliver ramt? For medarbejdere, der opsiges pga. outsourcing: De oplever et større og vedvarende fald i deres indkomst i forhold til medarbejdere med samme uddannelsesniveau, der opsiges af andre grunde. Det er delvist drevet af et løntab, men skyldes hovedsageligt en højere arbejdsløshed blandt denne gruppe af medarbejdere. For lavtuddannede medarbejdere, der opsiges, gælder specifikt: For gruppen af medarbejdere, der opsiges pga. outsourcing, er der et gennemsnitligt løntab på 8% sammenlignet med 5% for gruppen af medarbejdere, der opsiges af andre grunde. Det gennemsnitlige tab i indkomst er også størst for gruppen, der opsiges pga. outsourcing (et år efter opsigelse udviser denne gruppe et indkomsttab på 60.000 kr. sammenlignet med 44.000 kr. for gruppen af medarbejdere, der opsiges af andre grunde). Omregnes dette tab til procent, svarer dette til, at medarbejdere, der opsiges af andre grunde end outsourcing, i gennemsnit mister 15% af deres indkomst fra før, de blev opsagt, hvorimod medarbejdere, der opsiges pga. outsourcing, mister 21%. Fem år efter opsigelse udviser gruppen af medarbejdere opsagt pga. outsourcing stadig et større løn- og indkomsttab end gruppen af medarbejdere opsagt af andre grunde. Note: Undersøgelsen er lavet på grundlag af data om virksomheder og deres medarbejdere (bl.a. uddannelse og beskæftigelsesstatus). I undersøgelsen fokuseres udelukkende på industrivirksomheder, og kun virksomheder med mindst 50 ansatte indgår. Frankrig Tyskland Danmark 100 KR. 0 25 50 75 100 INDEKSERET 60 65 Kilde: Hummels, Jørgensen, Munch og Xiang (2011, NBER WP 17496), som undersøger effekten af offshoring (outsourcing til udlandet) på lønningerne blandt medarbejdere i danske virksomheder i perioden 1996-2006. Læs mere: Outsourcing af produktionsjob, Præsentation nr. 1, Copenhagen Economics 2012 16 17

SKYLDES INVESTERINGS- KRISEN EN KREDITKLEMME? Det er naturligt, at virksomhederne holder igen med nye investeringer, når efterspørgslen pludselig falder, som den gjorde under finanskrisen 2008-2009. Men investeringerne er faldet med mere end det dobbelte af, hvad der kan forklares af faldet i det indenlandske BNP og den svækkede eksportefterspørgsel. Det tyder på, at en stor del af de manglende investeringer kan have strukturelle årsager. Det understreges af, at erhvervsinvesteringerne bremsede op allerede omkring 2003. Ydermere fortsætter danske virksomheder med at investere i udlandet i uændret tempo, og de sparer mere op end før krisen. Det indikerer, at investeringskrisen ikke skyldes mangel på likviditet. Det er dog rigtigt, at en del mindre virksomheder har fået sværere ved at få finansieret deres projekter, men det er der tre gode grunde til: Mange mindre virksomheder har været hårdt ramt af finanskrisen og er blevet mindre kreditværdige. Danske virksomheder har en lang tradition for at benytte bankfinansiering frem for egenkapitalfinansiering af vækst. Danske banker skal som andre europæiske banker polstre sig mere, hvilket gør det sværere for dem at låne penge ud. Det er fortsat ikke påvist, at der skulle være en kreditklemme, og det kan vi se af følgende årsager: Renten på banklån er historisk lav, og det gælder særligt for lån over 7,5 mio. kr., som udgør over 80% af de samlede udlån. For de mindre virksomheder er renten ikke faldet så meget, men den er stadig lavere end i 1990 erne, hvor der blev investeret meget. Bankernes kapitaldækning er normaliseret, og de fem største banker, der dækker 85% af samtlige udlån, har solid overdækning. Samtidig er bankernes indtjening på vej op og udviser pæne resultater ved stresstests. Der er et problem i en række mindre banker, som fortsat har store tab og negativ indtjening. Nationalbanken gennemførte i 2007 en stor undersøgelse af danske virksomheders finansieringsvilkår. Siden har danske virksomheder været igennnem en stor finanskrise, men en del af hovedkonklusionerne står fortsat ved magt: DANSKE VIRKSOMHEDERS FINANSIERING Cirka 25% af de ikke-finansielle virksomheders samlede balance kommer fra børsnoterede virksomheder. Det er typisk de største virksomheder. Virksomhedernes eksterne finansiering sker primært ved låntagning frem for ved udstedelse af aktier. Det gælder også for børsnoterede virksomheder. Mindre og mellemstore virksomheder har en større andel af gæld i forhold til den samlede balance end store virksomheder og anvender forholdsvis mere finansiering via penge- og realkredit-institutter end store virksomheder. Danske virksomheder benytter sig forholdsvis mere af intern finansiering end virksomheder i EU generelt. Ved en konjunkturopgang med pres for øgede investeringer finansierer virksomheder sig først internt, f.eks. i form af tilbageholdt indtjening. Herefter anvendes den dyrere eksterne finansiering i form af gældsfinansiering, efterhånden som den interne finansiering bliver brugt op. Kilde: Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv, Danmarks Nationalbank, juli 2009. Virksomhedernes omkostninger ved udstedelse af aktier er generelt højere end ved gældsfinansiering. Virksomheder, der ikke er børsnoterede, udbetaler forholdsvis større udbytte end noterede virksomheder og har større omkostninger ved finansiering via aktier end noterede virksomheder. Mindre og mellemstore virksomheder har forholdsmæssigt set samme muligheder for at stille sikkerhed for lån som store virksomheder. Store virksomheder har imidlertid en større beholdning af finansielle anlægsaktiver, som også kan benyttes som sikkerhed. Små og mellemstore virksomheder har forholdsvis flere likvide aktiver end store, hvilket indikerer, at de kan være mere begrænsede med hensyn til ekstern finansiering. MANGEL PÅ GODE PROJEKTER IKKE MANGEL PÅ KAPITAL Vores erfaring er, at det altid er muligt at opnå kredit, hvis blot man har det rigtige projekt. Jesper Andersen, CEO, Mita Teknik Den samlede kreditudvikling i Danmark er ikke gået i stå under krisen. Realkreditinstitutionerne har øget deres udlån gennem hele krisen, så de samlede udestående kreditter er 25% højere i starten af 2012 end i 2007, før krisen startede. Den samlede kreditgivning i Danmark fra danske institutioner er således vokset med godt 15% over samme periode trods stort set flad långivning fra bankerne og overstiger BNP-væksten målt i kroner og øre i den samme periode. Der er heller ikke tegn på, at den private finansielle sektor under ét har et finansieringssproblem. Der har tværtimod været et betydeligt stigende nettoplaceringsbehov pga. stigende overskud, som ikke bliver geninvesteret i Danmark. Det gælder særligt de større og lidt mere velkonsoliderede virksomheder. Det er ikke et specielt dansk fænomen; globalt set har den private ikke-finansielle sektor oplevet stadigt stigende finansielle nettoaktiver. Et eventuelt finansieringsproblem som følge af forværrede kreditvilkår vedrører hovedsageligt de mindre og mellemstore virksomheder. Udlånspolitikken til dem er blevet mere forsigtig, hvilket viser sig i en større rentemarginal. Det afspejler en større risiko og navnlig, at denne type engagementer er dyre for bankerne pr. udlånt krone pga. upfront-risikovurdering og løbende monitoring af det efterfølgende engagement. De store tab fra 2008 til 2011 viser, at tidligere långivning har været for optimistisk vedrørende fremtidig prisudvikling for de belånte aktiver og indtjening fra de konkrete projekter. Det fremgår af en undersøgelse, som Copenhagen Economics har lavet på baggrund af soliditetstal for Danmark og Sverige, at navnlig de mindste danske virksomheder er væsentligt mindre solide end store virksomheder, og at små danske virksomheder er mindre solide end små svenske virksomheder. Det understreger pointen om, at de mindste virksomheder i Danmark snarere oplever problemer med at opnå kreditter, fordi de ikke er tilstrækkeligt solide, end fordi der skulle være en kreditklemme. 60 50 40 30 20 10 0 60 50 40 30 20 10 0 SOLIDITETSGRAD, DANMARK (industri) 31 B. 10-50 mio. kr. C. 50-100 mio. kr. D. 100-500 mio. kr. SOLIDITETSGRAD, SVERIGE (industri) B. 10-50 mio. kr. 37 37 38 37 C. 50-100 mio. kr. 44 46 D. 100-500 mio. kr. E. 500-2.000 mio. kr. E. 500-2.000 mio. kr. F. Over 2.000 mio. kr. F. Over 2.000 mio. kr. Læs mere: Finanseringen af vækst i danske virksomheder, Rapport nr. 2, Copenhagen Economics 2012 48 35 33 18 19

KAN MAN ØGE INVESTE- RINGERNE VED HJÆLP AF BEDRE KREDITTER? Det bliver i øjeblikket indgående diskuteret, hvordan man kan imødegå en eventuel kreditkrise blandt mindre virksomheder som følge af bankernes nye og mere tilbageholdende kreditpolitik. Det kan i princippet ske på tre måder: Offentlige tilskud mv., der gennem afdækning af risiko kan reducere risikopræmier og bidrage til øget kapitaltilførsel. Skarpere fokus på bedre regulering og håndtering af bankkrisen med det sigte at reducere unødige barrierer for markedsbaseret kapitalformidling. Skattemæssige tiltag, der kan øge mindre virksomheders egenkapital og iværksætteres vækstvilkår. FINANSIERINGSKILDER BANKER OG REALKREDIT VIRKSOMHEDS- OBLIGATIONER VIRKSOMHEDENS FINANSIERINGS- KILDER FREMMEDKAPITAL EGENKAPITAL AKTIE- MARKEDET PRIVATE FORMUER KAPITAL- FONDE Ifølge Nationalbankens opgørelser har mindre virksomheder en større andel af gæld i forhold til den samlede balance end store virksomheder og anvender forholdsvis mere finansiering via penge- og realkreditinstitutter end store virksomheder. Derfor er det problematisk, når de oplever, at kreditter bliver strammet. Spørgsmålet er bare, om det er fremmedkapital eller egenkapital, der mest er brug for i de mindre virksomheder. Hvis de mindre virksomheder var bedre kapitaliseret, ville de nemmere kunne opnå kreditter. Egenkapitalen skal op i de små og mellemstore virksomheder, så de nemmere kan få de nødvendige kreditter. Som den forrige sides oversigt over soliditeten af danske virksomheder viser, tyder meget på, at det danske skattesystem i særlig grad dræner mindre virksomheder for kapital, og det kan være den fundamentale årsag til, at mindre virksomheder også fremover vil opleve, at det er svært at opnå kreditter i pengeinstitutter. Derfor er udfordringen at bane vejen for, at virksomhederne bedre kan opbygge kapital. Læs mere: Finanseringen af vækst i danske virksomheder samt Investeringsvinkel på det danske skattesystem, Rapport nr. 2 og 4, Copenhagen Economics 2012 20 21

DET DANSKE SKATTE- SYSTEM TRÆNGER TIL ET EFTERSYN Skat på virksomheder og ejere øger kravet til indtjeningen og reducerer dermed investeringerne. Spørgsmålet er, hvor stor denne effekt er, og hvordan det danske skattesystem i den sammenhæng placerer sig internationalt. Vi ved fra analyser, at: En højere effektiv selskabsskat reducerer investeringer, navnlig for små lande, og at følsomheden er voksende. Beskatning af udbytte og dividende har begrænset indflydelse på investeringer for de største selskaber med adgang til internationale kapitalmarkeder og med en meget international ejerkreds. For mindre virksomheder kan effekten være betydeligt større. De benytter egenfinansiering og indskud fra den oprindelige ejer. Det skyldes ikke mindst, at målt pr. investeret krone er det (for) dyrt for institutionelle og andre finansielle investorer at vurdere og overvåge investeringer i mindre virksomheder. Samtidig vil en høj beskatning af ejeren af løn og afkast fra virksomheden reducere tilskyndelsen til en skabe egen virksomhed givet den højere risiko, det indebærer. Sammenlignes Danmark med andre lande, fremgår det, at: Selskabsskatten er i overkanten af sammenlignelige lande omkring os, selvom den har fulgt en nedadgående tendens i en række år. Men den lavere sats er i betydeligt omfang finansieret af et bredere skattegrundlag, som derved øger den effektive skatteprocent. Forhøjelser af dividende- og kapitalgevinstbeskatning har betydet, at den ligger på niveau med en skatteyder, der betaler topskat. Marginalskatten for personer med høj indkomst er højere end i en række sammenlignelige lande, ikke mindst Tyskland, mens lavindkomstgrupper beskattes lempeligere. Det peger i retning af, at Danmark ikke er et attraktivt land for investorer, iværksættere og mobile, højtlønnede medarbejdere. Danmark kunne godt bruge en ny tilgang til vores erhvervsbeskatning, der i højere grad tager hensyn til virksomheders vækstbetingelser. Lars Nørby Johansen SKAT OG VÆKST: DANMARK GÅR ENEGANG PÅ ERHVERVSSKATTEOMRÅDET Virksomheders skattebetalinger afhænger ikke kun af selskabsskatteprocenten. Danmark beskatter ud fra en meget bred skattebase i forhold til andre lande, og derfor er den effektive danske skatteprocent for mange virksomheder ofte meget højere end den formelle skatteprocent på 25. Som et eksempel kan nævnes, at kapitalfondsejede selskaber ifølge Deloitte har en effektiv skatteprocent på 37. Samtidig ændres danske skatteregler meget ofte det er sket mere end 300 gange alene inden for de sidste 10 år. Derfor fremstår reglerne ustabile og uberegnelige, hvilket er problematisk for et lille land som Danmark med en åben økonomi. Et billede, der forstærkes af, at danske skattemyndigheder udøver en aktivistisk administration af reglerne og konstant afsøger hjemmelgrænser og udfordrer velkendt praksis på centrale områder af skatteretten. Blandt de iøjnefaldende danske skatteregler for virksomheder kan nævnes: Betingelser for sambeskatning mellem danske og udenlandske koncernforbundne selskaber, der er så restriktive, at stort set ingen koncerner kan benytte adgangen. De risikerer dermed at blive beskattet af en samlet indkomst, der overstiger den reelt indtjente. Regler for fremførsel af underskud til modregning i senere års positive indkomst, der er så stramme, at bl.a. vækstvirksomheder risikerer ikke at kunne fradrage et underskud og derfor blive beskattet af indkomst, de reelt ikke har haft. Regler, der forhindrer danske virksomheder i at ekspandere gennem opkøb af udenlandske selskaber, fordi de i modsætning til selskaber i andre lande ikke kan fradrage renteudgifterne i forbindelse med overtagelsen. Regler om tvungen omkvalifikation af danske selskaber og transaktioner ud fra en udenlandsk beskatning uanset at der ikke er nogen dansk skatteeffekt af den udenlandske beskatning, men udelukkende fordi de udenlandske regler ikke harmonerer med en dansk retsopfattelse. Danmark spiller verdens skattepolitibetjent til skade for danske virksomheder. Regler om flytning af indkomst mellem to ens beskattede danske søsterselskaber, hvis eneste formål er at omgå EU s forbud mod forskelsbehandling af indenlandske og udenlandske selskaber. Af aktuelle eksempler på regeladministration i modstrid med veletableret praksis, som skaber væsentlig retsusikkerhed blandt internationale investorer, kan nævnes sagerne om kildeskat på renter og udbytter, transfer pricing-området og SKATs stadige bestræbelser på at indskrænke driftsomkostningsbegrebet. EU: SKAT ER MERE END PROVENU SKATTEPOLITIK KAN OGSÅ SKABE VÆKST Taxation is more than just a revenue raising instrument. Depending on how it is applied, it can be used to promote growth and competitiveness, boost employment and address specific social needs. Member States should therefore harness this potential of taxation. In their reforms they should focus on making their tax systems growth-friendly, as well as a source of quality revenues. Sådan lyder det i EU-Kommissionens nylige rapport: The 2013 Annual Growth Survey: Towards fair and competitive tax systems, European Commission 2012. Oversigten viser, at Danmark er blandt de lande i EU, der har gjort skattebasen bredere både på person- og virksomhedsbeskatningsområderne i 2012. 22 23

DANMARK BESKATTER UDBYTTER KLART HÅRDERE END SVERIGE OG TYSKLAND Forskellen i iværksættervilkår på skatteområdet for den ejerledede virksomhed i Danmark, Sverige og Tyskland kan illustreres på følgende måde: Der ses på løn til ejerlederen, skat på udbytte og gevinster ved salg af ejerlederens aktier ved generationsskifte. Hvad skal der betales i skat? Der er to relevante spørgsmål for ejerlederen: 1. I hvilket land vil jeg alt andet lige få mest ud af at afhænde min virksomhed? 2. I hvilket land har jeg bedst mulighed for at akkumulere kapital, som derefter kan investeres? Svar på spørgsmål 1: Indkomsten til ejeren vil være størst, hvis virksomheden bliver placeret i Sverige. I Tyskland vil indkomsten være en smule mindre, hvorimod indkomsten vil være mindst i Danmark. Indkomsten i Danmark er faktisk 17% mindre end i Sverige. Det skyldes en betydeligt højere aktieindkomstbeskatning ved salg af virksomheden i Danmark end i de to øvrige lande. Svar på spørgsmål 2: Den samlede skattebetaling for entreprenørvirksomheden er betydeligt større i Danmark end i de to øvrige lande. I Danmark er skattebetalingen (målt som nutidsværdi) 6,7 mio. kr., hvilket er over 1 mio. kr. mere end i de to øvrige lande. Det svarer til, at den samlede skattebetaling er ca. 30% højere i Danmark end i Sverige. ENERGIENS ANDEL AF DE SAMLEDE OMKOSTNINGER ER EKSPLODERET I disse regneeksempler har vi ikke set på den vifte af øvrige skatter og afgifter, som belaster danske virksomheder. Eksempelvis udgør energi en stigende andel af virksomhedernes samlede omkostninger. Faktisk viser det sig, at Danmark sammen med Holland ligger helt i top i EU hvad angår opkrævning af miljøskatter 3. Danmark ligger næsten dobbelt så højt som gennemsnittet i EU med en opkrævning, der svarer til 4% af BNP. Og i de sidste 20 år er virksomhedernes energiudgifter steget fra 6% til 10% af de samlede omkostninger. Til sammenligning er lønandelen i en normal fremstillingsvirksomhed ca. 25% af de samlede omkostninger. Det har gjort, at danske virksomheder er blandt de mest energieffektive i verden, men det ændrer ikke på, at den samlede belastning bliver meget høj, fordi virksomheden også skal betale andre skatter og desuden har høje lønomkostninger. Det betyder, at produktion med fordel kan lægges i nærtliggende lande, jf. figuren. SAMLEDE SKATTEBETALINGER, MIO. KR. Dividendeskat Indkomstskat Selskabsskat Aktiegevinstskat Antagelser 6,6 1,0 1,3 1,3 3,0 Danmark Tyskland Sverige SAMLEDE INDTÆGTER EFTER SKAT, MIO. KR. Aktieindkomst Dividendeindkomst Lønindkomst Entreprenør starter en industrivirksomhed op og placerer den enten i Danmark, Sverige eller Tyskland. Let proces Tung proces 7,7 4,2 1,4 2,1 5,6 0,6 2,0 1,9 1,1 8,8 5,6 1,7 1,5 5,1 0,5 1,1 1,4 2,1 9,2 5,0 1,9 2,3 Danmark Tyskland Sverige Virksomheden starter med at have underskud i de første par år, men ender med at have et EBITDA på 7 mio. kr. efter 10 år. Alle faktorer undtagen de respektive skatteog afskrivningsregler i de tre lande holdes konstante i det illustrative regneeksempel. BESPARELSE PÅ ENERGIAFGIFTER I FORHOLD TIL DANMARK Deloitte har for DI beregnet energiafgifter i tre konkrete virksomheder: 1) En plastvirksomhed let proces 2) En maltproducent tung proces 3) Et teglværk mineralogisk proces mv. Danmark Sverige Tyskland Polen 100 5 59 44 100 89 10 13 Mineralogisk 100 46 5 37 Sættes energiafgifterne til 100 i Danmark, fremgår det af ovenstående oversigt, at danske virksomheder er langt hårdere beskattet end virksomheder i nærtliggende lande, hvad energiafgifter angår. 3 The 2013 Annual Growth Survey: Towards fair and competitive tax systems, European Commission 2012. Note: Kilde: Let proces: Naturgas = 877.000 Nm3 + el 22,6 mio. kwh Tung proces = Naturgas til intensiv = 9,8 mio. Nm3 + el m. tilskud = 8,2 mio. kwh + el let forbrug = 6,9 kwh. Deloitte-analyse for DI. 24 25

HVORDAN LØSER VI INVESTERINGSKRISEN? Investeringskrisen er omfattende, men ikke uløselig. Vores analyse af investeringsgabet viser, at en del af krisen vil løse sig af sig selv, men også, at vi selv har en betydelig strukturel udfordring. Det starter med en genopretning af vores lønkonkurrenceevne, og det skal alle bidrage til. Det handler ikke kun om løntilbageholdenhed, for her må man anerkende, at arbejdsmarkedets parter allerede er nået et stykke vej. I visse brancher skal der mere til, hvis arbejdspladser skal bevares, men generelt skal strategien ikke være, at vi alle skal blive fattigere for at overleve. Tværtimod skal vi have et mål om højere velstand. Men det ligger i ordet investering, at man må så, før man kan høste. Det betyder, at vi i en periode må ændre nogle strukturer, indtil vi igen kan opleve højere velstand. Vejen går gennem en langt større opmærksomhed på, hvad der gør virksomheder i stand til at producere i Danmark. KORT SIGT STRATEGI FOR LØSNING AF INVESTERINGSKRISEN Fortsæt genopretning af lønkonkurrenceevne Reducér andre omkostninger Giv bankerne bedre arbejdsbetingelser MELLEM- LANGT SIGT Forbedr finansieringsvilkår i mellemlaget Tilpas dansk beskatning til nordisk model Øg fleksibiliteten i pensionssektoren, så pensionsformuen investeres i danske selskaber Øg konkurrencen Danmark har stort overskud på betalingsbalancen, lav ledighed, forholdsvis stærke statsfinanser samt lav inflation og rente. Men vi er også i en historisk investeringskrise, der gør os alle fattigere. Udenlandske investorer søger uden om Danmark, og danske virksomheder søger mod udlandet. Visse brancher er under total afvikling, og derfor risikerer vi at miste yderligere 100.000 job i industrien, hvis ikke vi gør noget. LÆNGERE SIGT Forbedr rammevilkårene Skærp fokus på F&U 26 SANKT ANNÆ PLADS 10, 1250 København K, www.axcelfuture.dk