EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender FORELØBIG 2001/0000(COS) 24. september 2001 UDKAST TIL BETÆNKNING om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om uddannelse og tilgang af søfarende (KOM(2001) 188 C5-0000/2001 2001/0000(COS)) Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender Ordfører: Piia-Noora Kauppi PR\439468.doc PE 305.739
PE 305.739 2/11 PR\439468.doc
INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL BESLUTNING... 5 BEGRUNDELSE... 8 UDTALELSE FRA... PR\439468.doc 3/11 PE 305.739
PROTOKOLSIDE Med skrivelse af... fremsendte Kommissionen sin meddelelse til Rådet og Europa- Parlamentet om uddannelse og tilgang af søfarende (KOM(2001) 188 2001/0000(COS)) til Parlamentet. På mødet den... meddelte Parlamentets formand, at denne meddelelse var henvist til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender som korresponderende udvalg og til... som rådgivende udvalg (C5-0000/2001). På mødet den... meddelte Parlamentets formand, at meddelelsen desuden var henvist til... som rådgivende udvalg. På mødet den 21. juni 2001 havde Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender valgt Piia-Noora Kauppi til ordfører. På mødet/møder den... behandlede udvalget Kommissionens meddelelse og udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. Begrundelsen vil blive givet mundtligt på plenarmødet. Udtalelsen fra... er vedføjet denne betænkning/vedtog den ikke at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den... Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles/er fastsat til den. PE 305.739 4/11 PR\439468.doc
FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa- Parlamentet om uddannelse og tilgang af søfarende (KOM(2001) 188 C5-0000/2001 2001/0000(COS)) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2001) 188 (C5-0000/2001 1 ), - der henviser til de ændrede EU-retningslinjer om statsstøtte til søtransport, der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra... (A5-0000/2001), A. der henviser til, at der inden for de seneste to årtier er sket en kraftig nedgang i antallet af EU-søfarende, B. der henviser til, at den faldende efterspørgsel efter EU-søfarende skyldes EU-rederes finansielle overvejelser, og at udbuddet af velkvalificerede EU-søfarende er faldende, da færre og færre unge europæere vælger en karriere til søs, C. der henviser til, at nedgangen i antallet af EU-søfarere har været mere markant end mindskelsen af EU-flåden, og at et stigende antal søfarende fra tredjelande er beskæftiget om bord på EU-registrerede skibe, D. der henviser til, at der vil blive endnu større mangel på EU-søofficerer, hvis ikke der træffes afhjælpende foranstaltninger, E. der henviser til, at manglen på EU-søfarende, der generelt er veluddannede, sandsynligvis vil få negative konsekvenser for så vidt angår sikker navigation, ulykkesfrekvens og havforurening, da ulykker oftest sker på grund af menneskelige fejl, og at man navnlig kan forestille sig negative konsekvenser for sikkerheden omkring transport af olie til EU, F. der henviser til, at EU's skibsindustri som helhed er afhængig af, at EU-søfarere efter endt tjeneste til søs, indtræder i en række landbaserede stillinger, 1. understreger, at det er nødvendigt at sikre beskæftigelsen af EU-søfarere (om bord og i land) for at bevare EU's know-how på søfartsområdet og forbedre søfarendes kvalifikationer og sikkerheden til søs; 2. mener, at Kommissionen i sin meddelelse giver en fremragende sammenfatning af den nuværende situation med detaljerede beskrivelser af forskellige undersøgelser; anmoder 1 EFT C... PR\439468.doc 5/11 PE 305.739
Kommissionen om at udvide analysen yderligere og gennemføre omfattende forskning med henblik på at placere beskæftigelse, uddannelse og videreuddannelse af søfarere inden for en bredere ramme, der omfatter alle de forskellige erhverv inden for søtransportsektoren; 3. tilskynder industrien til i samråd med uddannelsesinstitutioner på søtransportområdet (MET) og arbejdsmarkedets parter at intensivere indsatsen for at udvikle karriereforløb og jobindhold, som tager hensyn til de beskæftigelsesmuligheder der er i søfartssektoren som helhed efter en periode med ansættelse til søs; 4. gør opmærksom på, at beskæftigelse og uddannelse af søfarere hænger nøje sammen med markedsvilkårene i søtransportsektoren, og opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en analyse af de tilgrundliggende økonomiske variabler inden for søstransporten - navnlig med hensyn til EU-flådens konkurrencestilling - samt af de teknologiske ændringer inden for sektoren; 5. er enig med Kommissionen i, at ansvaret for foranstaltningerne bør deles mellem Fællesskabet, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter samt uddannelsessektoren inden for søtransportsektoren; 6. opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at sikre, at hele den gældende fællesskabslovgivning og internationale lovgivning på områderne sikkerhed til søs, leve- og arbejdsvilkår og kvalifikationskrav anvendes, og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at kontrollere, at medlemsstaterne gennemfører sådan lovgivning korrekt; 7. tilskynder arbejdsmarkedets parter til at nå til enighed om frivillige aftaler om beskæftigelsesbetingelser og -vilkår - også for søfarere fra tredjelande - om bord på EUfartøjer; anerkender, at Kommissionens har en vigtig rolle, idet den kan fremme dialogen og arrangere møder mellem arbejdsmarkedets parter inden for denne sektor; 8. opfordrer arbejdsmarkedets parter til navnlig at nå frem til en aftale om en række uddannelsespladser om bord på de enkelte skibe, da uddannelse om bord er et nødvendigt supplement til den landbaserede uddannelse af EU-søfarere, og manglen på sådanne ; uddannelsespladser om bord udgør i øjeblikket en flaskehals i søfartsuddannelsesprogrammerne; 9. opfordrer rederne til at ansætte flere EU-søfarende, idet alle uddannelsesincitamenter og forsøg på at fremme søfarererhvervet vil være værdiløse, hvis der ingen efterspørgsel er efter EU-søfarende og dermed ingen jobudsigter; 10. opfordrer medlemsstaterne til at gøre korrekt brug af de ændrede EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransport med henblik på at fremme beskæftigelse og uddannelse af EUsøfarere; 11. mener, at EU-søfarererhvervets fremtid afhænger af et søfartsuddannelses- og efteruddannelsessystem af høj kvalitet, og tilskynder derfor til, at der etableres netværker mellem de akademiske søfartsuddannelsesinstitutioner i EU, og til, at der f.eks. i form af delte faciliteter og/eller specialisering skabes mulighed for, at institutionerne kan indkøbe udstyr og/eller starte kurser for nye målgrupper; PE 305.739 6/11 PR\439468.doc
12. opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til fuldt ud at udnytte alle muligheder for finansiering af søfartsuddannelse gennem de eksisterende fællesskabsinstrumenter (f.eks. Den Europæiske Socialfond, Socrates- og Leonardo da Vinci-programmerne, det nye fællesskabsinitiativ Equal samt over forskningsprogrammet); fællesskabsmidler bør anvendes som supplement til eksisterende finansiering over nationale/regionale budgetter til søfartsuddannelse; 13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. PR\439468.doc 7/11 PE 305.739
BEGRUNDELSE 1. Baggrunden for Kommissionens meddelelse 1.1. Med den foreliggende meddelelse ønsker Kommissionen at give en ajourført redegørelse for nedgangen i antallet af EU-søfarere og en analyse af årsagerne hertil, de eventuelle konsekvenser for skibsfarten og de påkrævede foranstaltninger for at vende denne udvikling. 1.2. Der vil inden for handelsskibssektoren opstå alvorlig generel mangel på søfarere inden for den nærmeste fremtid. Kommissionen mener, at der er en række faktorer, som medvirker til denne situation. Bl.a.: Utilstrækkelig gennemførelse af fællesskabslovgivningen og den internationale lovgivning om leve- og arbejdsvilkår. For lave lønninger til EU-søofficerer. Nødvendigheden af at udnytte moderne teknologier til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene om bord på skibe samt udnytte de forskningsmidler der er til rådighed under det sjette rammeprogram. Nødvendigheden af at forbedre kvaliteten og udbuddet af søfartsuddannelser i EU og udnytte Fællesskabets finansielle støtte til uddannelse og udvikling af menneskelige ressourcer. Nødvendigheden af en bevidstgørelseskampagne for igen at gøre søfartsindustrien attraktiv og tiltrække unge og kvinder til søfartserhvervene. Manglende gennemførelsen af Kommissionens forslag fra 1998 om bekæmpelse af problemet med konkurrence fra billig arbejdskraft fra tredjelande på faste passager- og færgeruter. 2. Sammenfatning af målene i Kommissionens meddelelse 2.1. Kommissionen synes at have tre formål med sin meddelelse: at give en omfattende oversigt over den nuværende situation på søfartsuddannelsesområdet, at præsentere de foranstaltninger i form af lovgivning og andre tiltag, som Kommissionen har iværksat, og som den tilsyneladende mener er tilstrækkelige at tilskynde arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne på søfartsområdet til at gennemføre foranstaltninger til forbedring af situationen inden for handelsflådesektoren. 3. Bemærkninger til Kommissionens forslag 3.1. Et nyt perspektiv PE 305.739 8/11 PR\439468.doc
3.1.1. Selv om Kommissionen har udarbejdet en værdifuld oversigt over problemerne i forbindelse med uddannelsen af søfarende inden for søfartsindustrien, har den forpasset muligheden for at foretage en bredere dybtgående analyse af erhvervene inden for søfartssektoren og forbindelserne mellem henholdsvis land- og søbaserede erhverv og arbejdsmarkeder. En yderligere mangel ved Kommissionens fremgangsmåde er,, at den ikke gør noget forsøg på at sammenligne situationen med uddannelsessituationen inden for andre tilsvarende erhverv. 3.1.2. Det har også tidligere ofte været tilfældet, at søfarende er fortsat i et søfartserhverv på land, f.eks. i havne, eller inden for forsikring eller undervisning, efter en periode til søs - men nu synes der i stigende grad at tegne sig et nyt billede af søtransport som en søtransportsektor (med dertil hørende erhverv og kvalifikationer) med bredere og mere varierede muligheder for beskæftigelse og uddannelse. Dette har også medført et behov for at se på udviklingen af moderne karrierestrukturer inden for den bredere søfartstransportsektor. 3.1.3. Selv om det er nødvendigt med dette nye bredere perspektiv, bør det ikke bruges som argument for at forsinke specifikke og hastende foranstaltninger til forbedring af søfarendes situation med hensyn til uddannelse og videreuddannelse. Navnlig er der behov for at finde frem til strategier, der kan medvirke til, at kvalificerede søfarere, (både officerer og andre søfarende) i stigende grad fastholdes i beskæftigelsen. (Ansættelse og fastholdelse af ikke-traditionelle søfarere berøres ikke. Disse grupper, f.eks. kvinder, etniske mindretal, repræsenterer en relativt uudnyttet reserve af søfarere). 3.1.4. Kommissionen omtaler nogle problemer med hensyn til forholdet mellem udbud af og efterspørgsel efter søfarende. Dette spørgsmål skal analyseres nærmere. Kommissionen anfører, at nyere undersøgelser har afsløret visse hindringer, som hindrer overskud i nogle nationaliteter af søfarende i at udfylde manglerne i andre lande. Den analyserer imidlertid ikke arbejdsmarkedsproblemerne. Spørgsmålene om, hvor reelle disse overskud er, og om vi kan finde nogle løsninger ved at øge arbejdskraftens mobilitet, er stadig ubesvarede. 3.1.5. I overensstemmelse med den nye fremgangsmåde er det af afgørende betydning, at der foretages en mere omhyggelig undersøgelse af de underliggende økonomiske variabler inden for søtransporten. For eksempel konsekvenserne af udviklingen inden for den nære linjefart. Beskæftigelsesvilkårene og uddannelsen af de ansatte og potentielt ansatte inden for søtransportsektoren er uløseligt knyttet til markedsbetingelserne på fragt- og passagertransportmarkederne. Selv om det er korrekt at sige, som Kommissionen også gør det, at dette er en afgørelse, som generelt ligger hos sektorens aktører, vil regulering måske nok have en vigtig rolle at spille, f.eks. i relation til sikkerheds- og miljøspørgsmål. 3.1.6. Forbindelserne mellem uddannelse og videreuddannelse inden for søfartssektoren er komplekse og kræver større overvejelser fra de involveredes side. For eksempel tyder udviklingen i USA på, at STC'95 - den internationalt anerkendte certificeringsstandard for søfarende - har været skadelig for den brede amerikanske akademiske søfartsuddannelse. Redere er begyndt at foretrække "hurtige og billige" uddannelser i stedet for uddannelser på STCW95-niveau. Dette skaber bekymring på de større PR\439468.doc 9/11 PE 305.739
amerikanske søfartsakademier/universiteter. På den anden side er det vigtigt, at der, hvis der skal opnås en større tilgang til søtransportsektoren, tilbydes uddannelser på universitetsniveau, som vi har kunnet se det i Spanien i de seneste ti år. 3.2. Delt ansvar 3.2.1. Ansvaret for foranstaltninger på søfartsuddannelsesområdet (MET) deles mellem Kommissionen, nationale regeringer, arbejdsmarkedets parter, både inden og uden for søfartsindustrien, og uddannelsesinstitutioner. 3.2.2. For Den Europæiske Union kommer tre former for foranstaltninger på tale: Regulering Finansiering Gennemførelse af undersøgelser 3.2.3. Hvis der med markedets iboende selvregulering gennem konkurrence ikke opnås det optimale resultat til en acceptabel pris, kan regulering være en hensigtsmæssig løsning. Transport, navnlig sø- og lufttransport, vil altid være underkastet en grad af EU-regulering; subsidiaritetsprincippet bør dog kun bør anfægtes i tilfælde, hvor der er et klart behov herfor. For så vidt angår søfartssektoren udgør spørgsmålene om sikkerhed, leve- og arbejdsvilkår og søfarendes kvalifikationer områder, hvor det er hensigtsmæssigt med strammere regulering (uden at forklejne IMO's og ILO's indsatse inden for søfartssektoren), og det er nødvendigt med en mere positiv holdning fra Kommissionens og medlemsstaternes side. 3.2.4. Kommissionen synes at give et vist spillerum for frivillige aftale med arbejdsmarkedets parter på dette område. Naturligvis er frivillige aftaler stadig et muligt element i det samlede instrumentarium, men vi kan ikke basere os for meget på sådanne aftaler. Frivillige aftaler om uddannelse, der for eksempel inkluderer uddannelsespladser om bord, forbedring af leve- og arbejdsvilkår, fastlæggelse af karriereforløb og navnlig af lønniveauer, er ikke en realistisk mulighed. 3.2.5. Der bør ydes finansiering på EU-plan i form af støtte til fagskoler i forbindelse med iværksættelse af nye kurser eller kurser for nye hold af studerende samt til indkøb af udstyr. (Kommissionens forslag om, at der bør ske en rationalisering af uddannelsesfaciliteterne, er udtryk for en accept af, at markedet er vigende. Det vil i stedet være bedre i højere grad at gøre brug af delte faciliteter og specialisering for at bevare et stabiliseret marked, der er sikret gennem andre foranstaltninger). Finansieringen bør, hvis det er muligt, ske gennem brugen af eksisterende generelle finansielle støttemekanismer som f.eks. Den Europæiske Socialfond. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, bør der anvendes en sektorspecifik fremgangsmåde. 3.2.6. Det er også nødvendigt at gennemføre yderligere undersøgelser om en lang række spørgsmål f.eks. sammenligninger med andre erhverv, en bredere definition af sektoren og arbejdsmarkederne, teknologiens konsekvenser for de forskellige kvalifikationskrav og strategier til fastholdelse af arbejdskraft og navnlig PE 305.739 10/11 PR\439468.doc
genansættelse af arbejdskraft. 3.2.7. På nationalt plan er det medlemsstaternes ansvar at sikre, at der i tilstrækkeligt omfang foreligger uddannelsesforløb for studerende, der søger ind på søfartsakademier og universiteter. Ansvaret for finansiering af den praktiske uddannelse af personale inden for søfartssektoren deles af de nationale regeringer, industrien og de involverede enkeltpersoner. Det er vigtigt, at der i de nationale politikker for søfartssektoren fuldt ud tages hensyn til de uddannelsesmæssige konsekvenser. 3.2.8. Hvad angår lønniveauer og eventuelle frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, ligger ansvaret også hos medlemsstaterne. Kommissionen bør ikke på nogen måde rådgive medlemsstaterne i disse spørgsmål, der udgør kernen i medlemsstaternes sociale velfærdssystem. 3.2.9. Arbejdsmarkedets parter, både på europæisk og nationalt plan, bør i det hele taget indtage en mere radikal holdning til deres sektor og den økonomiske og teknologiske udvikling. Navnlig informationsteknologien har drastisk ændret søfartserhvervets karakter og skabt behov for nye kvalifikationer. Arbejdsmarkedets parter må også drøfte foranstaltninger for at sikre, at uddannet personale fastholdes, og det haster. 3.2.10. Det er nødvendigt, at fagskolerne viser sine kunder inden for søtransportsektoren, at de er indstillede på at dele faciliteter og samarbejde og også på at tilbyde et bredere udvalg af kurser. 3.2.11. Selv om bevidstgørelseskampagner kan medvirke til at fremme karrierer inden for søtransportsektoren, er det vigtigt, at de nødvendige ændringer gennemføres, inden der iværksættes sådanne kampagner. Produktet skal forbedres, før der gøres forsøg på at sælge det gennem en salgskampagne. 3.3. Konklusioner 3.3.1. Kommissionens meddelelse er en fremragende oversigt over den nuværende situation og kan anvendes som et basisdokument. Nu er det imidlertid påkrævet med en bredere mere radikal undersøgelse af den fremtidige beskæftigelsessituation inden for søfartssektoren på baggrund af de underliggende økonomiske og teknologiske tendenser, der påvirker sektoren. Denne undersøgelse - der til dels vil kunne gennemføres inden for det eksisterende tematiske netværk METNET - bør følges op af en række målrettede forslag til foranstaltninger på fællesskabsplan, nationalt plan og på arbejdsmarkedsplan, der skal forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet. PR\439468.doc 11/11 PE 305.739