Kollektiv trafik og delebiler en samlet mobilitetsløsning.

Kollektiv trafik og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Ansøgning til Trafikstyrelsen om tilskud til energieffektive transportløsninger 2013, projektbeskrivelse. Region Hovedstaden d. 9. december 2013. 1

Ansøgning om tilskud til energieffektive transportløsninger 2013, projektbeskrivelse 1. Projekttitel Kollektiv trafik og delebiler en samlet mobilitetsløsning. 2. Resumé Der er for mange biler på vejene i Danmark og i særdeleshed i hovedstadsregionen. Det giver store udfordringer i forhold til både fremkommelighed, støj, miljømæssige påvirkninger og CO2 udledning. Der er således behov for bæredygtige løsninger, der samtidig kan begrænse kørte kilometre i bil, forøge den kollektive trafik og antallet af cyklister, samt øge mobiliteten. Udenlandske erfaringer viser, at én delebil reducerer antallet af almindelige personbiler med 4-8. Udenlandske erfaringer viser endvidere, at medlemmer af delebilsordninger forøger deres brug af kollektiv trafik med 15-20 %. Der er således store potentialer i at udbrede antallet af delebiler og sammentænke delebiler med de kollektive trafiktilbud. Projektet sætter fokus på at teste, hvordan det vil fungere i Hovedstadsområdet, hvis borgerne får et godt tilbud om at benytte både kollektiv trafik og delebil. I praksis kan det f.eks. betyde, at borgeren benytter kollektiv trafik til og fra arbejde, mens delebilordningen benyttes ved familiebesøg i Jylland eller på weekendturen til Sverige. Dermed er det ikke tænkt at delebilen skal indgå som tilbringer og frabringer på den enkelte rejse med kollektiv trafik, men at delebilen bliver et supplement til borgerens samlede transportbehov, så borgeren kan komme frem til destinationer, hvor det er svært at komme hen med kollektiv trafik. Projektet gennemføres som et konkret forsøgsprojekt over 1,5 år, hvor der opsættes delebiler i fem kommuner i nær tilknytning til en tværgående busrute, og hvor der samtidig introduceres et mobility-pass. Med et mobility-pass får du et medlemskab til halv pris hos LetsGo.(LetsGo er en delebilordning der administreres af Delebilfonden) hvis du i forvejen har et periodekort eller Rejsekort til den kollektive trafik. Hvis du ikke har et periodekort eller Rejsekort til den kollektive trafik får du et medlemskab til halv pris hos LetsGo samt et Rejsekort med cirka 475 kr. sat ind på kontoen. Dette mobility-pass er tiltænkt at skulle anvendes midlertidigt som et kampagne-virkemiddel. Det udvidede mobilitetstilbud kommunikeres til borgerne i enkle formuleringer a la Få en bil med, når du køber periodekort. Samtidig gennemføres en række informationsinitiativer der skal skabe synlighed omkring og interesse for det udvidede mobilitetsalternativ. Projektet ejes og ledes af Region Hovedstaden og gennemføres i partnerskab med Delebilfonden, Movia, Copenhagen Electric, Københavns Kommune og Ballerup Kommune. I projektet vil effekten af de forskellige initiativer blive testet, med det formål at identificere metoder, der både kan øge antallet af delebilbrugere og antallet af passagerer i den kollektive trafik. 2

Projektet vil blive evalueret med udgangspunkt i en vurdering af effekten i forhold til at øge antallet af delebilbrugere og udviklingen i deltagernes brug af kollektiv trafik. Undervejs og ved projektets afslutning afrapporteres om projektets resultater og der gives anbefalinger til, hvordan samspillet mellem kollektiv trafik og delebiler kan udvikles. Der afholdes et seminar og etableres følgegruppe, hvor analyser og konklusioner præsenteres for kommuner, trafikselskaber, pendlerforeninger, delebilsordninger og øvrige interessenter. 3. Baggrund Et af de sværeste steder at reducere udledningen af CO2 har vist sig at være transportsektoren og i særdeleshed den private biltrafik. Langt de fleste initiativer, der iværksættes har fokus på teknologiske løsninger, der skal gøre bilerne mere klimavenlige, og det er begrænset, hvad der tages af initiativer til at ændre borgernes transportvaner. Udbredelse af delebiler i kombination med kollektiv transport er en alternativ mulighed som succesfuldt har været afprøvet i andre europæiske lande. Samtidig vurderes udbredelse af delebiler at være en af de billigste måder at reducere udslippet af CO2 fra transportsektoren 1. Udenlandske undersøgelser peger på, at én delebil reducerer antallet af privatbiler med 4-8, hvorved der frigøres store arealer i form af byrum og vej. En forøgelse af antallet af delebilbrugere er således en effektiv måde at minimere transportens trængsels- og miljøeffekter. Samtidig peger undersøgelser på, at medlemmer af delebilordninger øger deres forbrug af kollektiv transport med et sted mellem ca. 15-20 %. Herudover sikrer delebilsalternativet en fastholdelse af ikke-bilejere i et transportmønster præget af cyklisme og kollektiv transport, hvis de tilslutter sig en delebilsordning. Der er således markante synergieffekter i et tæt samarbejde mellem kollektive trafikselskaber og delebiloperatører. Den kollektive transports indbyggede begrænsning er den begrænsede individuelle mobilitetsfleksibilitet og frihed. En sammentænkning af kollektiv transport med individuelle former som cyklisme og delebilisme styrker værdien af den kollektive transport og har potentiale til at tiltrække flere brugere. Erfaringer fra udlandet viser samtidig en stigende medlemstilgang for delebiloperatører, når samarbejde med de kollektive trafikselskaber indgås. Et succesfuldt virkemiddel har i denne sammenhæng været introduktion af kombi-kort, der samtidig giver rabat på delebilmedlemskab og den kollektive trafik. For ikke at forvirre begreberne i forhold til det danske rejsekort har vi i dette projekt valgt at kalde kortet for et mobility-pass. Det er vurderingen, at der i forhold til trængsel og CO2-begrænsning er så store potentialer i samspillet mellem kollektiv trafik og delebiler, at der er behov for en fokuseret og målrettet indsats, der tester effekten af at sammentænke delebilsordninger med den kollektive trafik. 1 Klimastrategi Tiltag i transportsektoren. Sammenfatningsnotat 10. sept. 2010, COWI. Udarbejdet for Region Hovedstaden. 3

Der har i Danmark været enkelte men begrænsede initiativer, hvor et samarbejde mellem kollektiv transport og delebiler har været afprøvet. I regí af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og i samarbejde med delebiloperatører i Københavnsområdet har der været gennemført to begrænsede fælles kampagner i 2005 og 2007. Kampagnerne rummede dog ikke forsøg på at sammentænke delebilmedlemskabet og billet/pendlerkort til den kollektive trafik. Konklusionerne fra projektet vil efterfølgende kunne indgå i større strategiske satsninger og samarbejder mellem de kollektive trafikudbydere og delebiloperatørerne. Det vurderes, at potentialet for antallet af delebilbrugere i Danmark er ca. 200.000 i 2020, hvis de rette rammebetingelser er til stede 2. Omkring halvdelen af dette potentiale må forventes at skulle realiseres i hovedstadsregionen. I dag er der ca. 7000 delebilbrugere i landet (danskedelebiler.dk). 4. Formål Projektets har til formål at reducere transportens miljøeffekter, herunder CO2-udledning, trængsel, støj mv. ved at øge antallet af delebiler og brugere af den kollektive trafik. Projektet gennemføres som et demonstrationsprojekt, der fokuserer på at skabe sammenhæng mellem forskellige transportformer og skabe et mobilitetsalternativ til den privatejede bil, bestående af kollektiv trafik og delebiler. Helt konkret skaber projektet viden og læring om sammenhængen mellem antallet af delebilbrugere og antallet af passagerer i den kollektive trafik, ligesom projektet har til formål at udbrede denne viden til områdets centrale aktører, delebiloperatører, trafikselskaber og offentlige myndigheder m.fl. Det er endvidere projektets intention at udarbejde en forretningsplan, der kan udbrede konceptet i storskala. 5. Projektets indhold I projektet, der gennemføres som demonstrationsprojekt, opsættes systematisk delebiler langs en tværkommunal pendlerstrækning samtidig med at der gives rabat på den kollektive trafik og indmeldelse i en delebilordning. Målet er at forøge antallet af passagerer i den kollektive trafik, øge andelen af delebilbrugere og reducere kørslen i privatejede biler med henblik på at reducere udledningen af CO2, trængsel og øvrige miljøeffekter af biltrafik. Hele forløbet understøttes af dataindsamling og analyse af testbrugernes adfærd og motivation. Ved projektets afslutning vil der for første gang være etableret viden i Danmark om potentialet for at kombinere og fremme delebilisme og kollektiv trafik i de større byområder. 2 Bjarke Fonnesbech, Letsgo (2012): Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. 4

Der gennemføres en omfattende informationsindsats i fem kommuner over for borgerne i området. Der er foretaget en geografisk afgrænsning for at kunne fokusere informationsindsatsen, samt lette og forbedre kvaliteten af den efterfølgende analyse af initiativets effekt. Tanken er at opstille delebiler på strategiske steder i nærheden af buslinje 350s. Bus 350s kører tur/retur ruten Dragør, Tårnby, Amagerbro, City, Nørrebro, Brønshøj/Husum, Herlev, Skovlunde, Ballerup. Udover de dele af København hvor LetsGo allerede i dag har biler, stilles minimum en til to biler i Dragør, Tårnby, Husum, Herlev, Skovlunde og Ballerup. Også i Københavns forventes der opsat flere biler. Det præcise antal afhænger af ordningens succes, det vil sige, hvor mange deltagere, der melder sig. Hvis ordningen får så stor succes, at de i budgettet indeholdte delebiler (10 stk) ikke kan slå til, vil Letsgo opsætte yderligere biler. Projektets succeskriterium er at der sættes 15 nye biler op langs ruten. E-Mobility En mindre andel af delebilerne bliver elbiler, som er den mest energieffektive biltransport og kan bidrage til væsentlig reduktion i CO2 udledningen. En elbil har modsat almindelige biler ingen direkte CO2 udledning, eller partikelforurening. Det tilstræbes at 3 af de de opstillede delebiler langs pendlerstrækningen bliver i form af elbiler (ved 10 nye biler svarer det til at 33% af bilerne er elbiler). Mobility-pass Et mobility-pass udvikles og udstedes til interesserede borgere. Der budgetteres med i alt 1000 stk. mobility-pass, som skal have virkning i en midlertidig kampagneperiode. 350S havde 25.280 passager på en gennemsnitlig hverdag i 2012. Hvis man forestillede sig, at 25 % af de 1000 borgere med mobility pass normalt aldrig før tog bussen, men nu hver dag begyndte at tage den, ville det give en passagerfremgang på 1 %. Planen er, at et mobility-pass giver gratis tilmelding i LetsGo s delebilordning (LetsGo, som administreres af Delebilfonden) ved køb eller fremvisning af et periodekort, eller alternativt indmeldelse i delebilordningen til halv pris samt et rejsekort, hvorpå den tilsvarende værdi er indsat. En endelig udformning af mobility-pass sker efter foranalysen. Det betyder, at det kan kommunikeres, at man ved køb af et periodekort til den kollektive transport samtidig får adgang til bil via et delebilmedlemskab. For at sikre rabatordningen mod misbrug, hvor personer melder sig ind i LetsGo for øjeblikket efter at melde sig ud betinges det ved indmeldelse at medlemskabet er gældende for minimum tre måneder. I praksis forventes det, at udstedelse af mobility-pass foretages i forbindelse med indmeldelse i LetsGo, hvor medlemmer i forvejen skal registreres med kørekort mv. Her vil det være muligt online at udstede kort, mv. Da mobility pass et ikke indføres permanent men i en afgrænset kampagneperiode, vil projektet ikke medføre økonomiske tab for hverken kommunerne eller regionen eller trafiksselskabet pga. tab på billetsalg. Mobility pass et indføres for at afprøve effekten af fælles markedsføringsinitiativer på tværs af kollektive trafikselskaber, offentlige myndigheder og 5

delebiloperatører, samt for at indhente viden om sammenhængen imellem vækst i delebilsordninger og vækst i kollektiv trafik. Erfaringer fra udlandet viser, at medlemmer af delebilsordninger forøger deres brug af kollektiv trafik med 15-20 %, og med forsøgsprojektet kan vi afdække om de udenlandske erfaringer kan overføres til hovedstadsområdet. Projektet vil foretage en vurdering af potentialet for at udbrede konceptet bredt i hovedstadsregionen på baggrund af de høstede erfaringer og resultater. Vi vil udvikle en forretningsplan for implementering af mobility-pass eller fælles kampagnetiltag i storskala. Viser forsøget sig at være en succes og afsættes alle 1000 mobility-pass vurderes det, at der vil være et incitament for delebiloperatører til at indgå i lignende kampagneinitiativer med lignende rabatordninger, også uden ekstern støtte. Alene som følge af en forventning om medlemsfremgang og øget indtjening. Viser det sig, som det forventes, at projektet vil bringe flere til at benytte den kollektive transport kan konceptet indgå i et af de værktøjer som kommunerne anvender, hvis de iværksætter en større satsning inden for mobility management. Som alternativ til permanente rabatordninger kan man forestille sig at region, kommuner, trafikselskabet og delebilsudbydere står for fælles markedsføringskampagner omkring kombinationen: kollektiv trafik og delebiler. Alle parterne har en interesse i at tiltrække nye kunder og fastholde de nuværende kunder. Et medlemsskab af en delebilsklub i kombination med brug af kollektiv trafik kan være et redskab til at borgerne får deres mobilitetsbehov opfyldt. Formidling og pressearbejde: Projektets succes er især afhængig af at det lykkes at kommunikere og formidle det nye mobility-pass på en måde, der tiltaler et bredt segment af borgerne i den geografiske afgrænsning. Der er derfor i projektet i særlig grad lagt vægt på at sikre god og omfattende kommunikation til borgerne samt omtale af det nye mobility-pass i medierne. Formidlingen omkring det nye mobility-pass, og muligheden for at kombinere delebiler og kollektiv trafik, skabes ved at iværksætte en informationsindsats i udvalgte busser, ved delebilstationer, omtale på relevante hjemmesider, facebook og pendlerorganisationer. Hvis muligt vil projektet også finde en række ambassadører i blandt testpersonerne, som kan fortælle deres personlige oplevelse/historie med at benytte delebiler og bus. Der gøres en særlig indsats for i projektets tidlige fase at få lokale og landsdækkende medier til at dække det nye mobilitetsalternativ ved at promovere den umiddelbart modsætningsfyldte historie Kør i bus og få bil. Region Hovedstaden, Movia, Delebilfonden og kommunerne (Dragør, Tårnby, København, Herlev og Ballerup) havde et møde allerede i efteråret 2012 om projektet og har været i løbende dialog med hinanden siden da. På opstartsmødet blev kommunerne orienteret om projektet og inviteret til at deltage i hhv. styregruppe og følgegruppe. Samtidig blev muligheden for at udnytte deres kommunikationskanaler til borgerne drøftet med dem. F.eks. 6

kommunens kommunikation til tilflyttere, nybagte forældre, virksomhedsnetværk 3 mv. Det blev også drøftet med kommunerne, hvilke andre ting, som de ville kunne være behjælpelige med, fx reservering af p-pladser til delebiler, opsætning af skilte ved p-pladserne og indmeldelse af kommunen selv i delebilordningen (som erhvervsmedlem) til brug for tjenestekørsler, mv. Kommunerne har vist positiv interesse for at deltage i eller følge projektet, samt være behjælpelige med de praktiske opgaver ifm. p-pladser osv. Der vedlægges partnererklæringer fra København og Ballerup og interessetilkendegivelser med forbehold for politisk godkendelse fra Tårnby og Dragør. Herlev kommune har meddelt, at de pga. ressourceproblemer desværre kun forventer at følge projektet fra sidelinjen, selvom de er positive over for projektet. Mobility-pass'et lanceres i maj 2014. Tiltag inden sommerferien skal give feed-back på hvordan målgrupper reagerer på mobility-pass konceptet og give mulighed for at tilrette den endelige kampagne. På den baggrund lanceres en storstilet mobility-pass kampagnen efter sommerferien 2014, da den så får størst mulig effekt. Der planlægges et kick-off seminar i august måned hvor erfaringer fra udlandet præsenteres for en referencegruppe af interessenter indenfor mobilitet samt medier, hvilket giver mulighed for at få yderligere feedback inden kampagnen igangsættes med fuldt tryk. Målgruppe: Transportvalg, specielt køb af egen bil, er et stort valg, som binder den enkelte til denne transportform i en årrække. Det vil derfor i projektet blive arbejdet på at ramme borgerne på de tidspunkter, hvor de er i færd med at ændre deres transportvaner, det kan være i situationer, når man får børn, flytter eller får nyt job. Projektets målgruppe er: Pendlere og cyklister, som kan forventes på et senere tidspunkt at købe egen bil. Familier, der er i besiddelse af en bil, men hvor bil nr. to overvejes indkøbt. 25-40 årige. Som i denne alder er godt repræsenteret som cyklister og brugere af kollektiv trafik, men som i samme periode oftest mistes som følge af køb af bil. Ansatte i virksomheder inden for den geografiske afgrænsning Inddragelse af kommunerne langs 350s: Dragør, Tårnby, Københavns og Ballerup kommuner deltager aktivt i projektet med henblik på sikre opbakning til projektet, samt at gennemføre informationskampagner til borgerne og sikre gode delebilpladser i tæt, synlig tilknytning til busstoppesteder, samt vejudstyr ved delebilpladser og busstoppesteder, der kan formidle mulighederne i projektperioden. Inddragelse af øvrige interessenter: 3 Ballerup og København har i regi af Formel M etableret transportnetværk for virksomheder, som fokuserer på medarbejdernes transport 7

Der etableres en følgegruppe bestående af relevante interessenter og aktører i transportsektoren, herunder kollektive trafikudbydere og andre delebilsaktører. Formålet med følgegruppen er formidling af viden og sparring. Region Hovedstadens regionale elbilsekretariat Copenhagen Electric inddrages i erfaringerne med brug af el-delebilerne med heraf mulighed for videreformidling af den opsamlede viden. Der er mange snitflader imellem herværende projekt og projektet om mobilitetsplanlægning, Formel M. Både Movia, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Ballerup Kommune tager aktivt del i Formel M. Vi vil have fuld opmærksomhed på at skabe synergi imellem de to projekter. Analyser: Projektet indeholder følgende analyser: En foranalyse i form af en fokusgruppeanalyse samt en analyse af de internationale erfaringer med kombikort (mobility-pass) med henblik på at få viden om, hvilke elementer i introduktionen af kortet, der virkede godt og mindre godt i udlandet. Denne viden vil blive benyttet i den endelige udformning af projektets mobility-pass, samt den tilhørende informationsindsats, ligesom den vil indgå i projektets endelige afrapportering. Fokusgruppeanalyse gennemføres med henblik på at udvikle mobilitypass så det får størst mulig effekt samt med henblik på at sikre en effektiv kommunikation af det nye kort til målgrupperne. Løbende opsamling af mobilitetsdata på de borgere, der benytter sig af det nye mobility-pass dels deres nye og dels deres tidligere mobilitetsmønstre. Formålet er at evaluere konsekvenserne for kollektiv transport, trængsel, klima og miljø af de ændrede mobilitetsvalg, der følger af at benytte delebil. Løbende kvantitativ evaluering af effekten af de forskellige tiltag i forhold til at skabe flere brugere af mobility-pass, herunder indhentning af data på, hvilke segmenter, der vælger at benytte tilbuddet. Opsamling af viden gennem kvalitative interviews med køberne af mobility-pass, delebilbrugere, hvor det forsøges afdækket, hvad der har været udslagsgivende for købet, og hvordan det forventes at påvirke den fremtidige mobilitetsadfærd. Afklaring af potentialet for udrulning af tilbuddet i stor skala samt oplæg til mulig forretningsmodel. Spørgsmål der bl.a. søges afklaret i analyserne: - Hvilke segmenter flyttes, hvilke tiltag/ hvilken informationsindsats virker? - Hvordan påvirkes det daglige mobilitetsvalg efter et delebilmedlemskab? - Øges brugen af kollektiv trafik efter et delebilmedlemskab? - Hvad er de økonomiske gevinster for delebiloperatører og kollektive trafikselskaber? 8

- Hvad er de samfundsøkonomiske, miljømæssige og trængselsmæssige gevinster? Undervejs og ved projektets afslutning afrapporteres om projektets resultater. Der afholdes ved projektets afslutning et seminar, hvor analyser og konklusioner præsenteres for kommuner, trafikselskaber, pendlerforeninger, delebiloperatører og øvrige interessenter. Det anbefales af det er LetsGo, som udarbejder spørgeskemaet til spørgeskemaundersøgelsen med inddragelse af forskningsekspertise, samt at LetsGo eksekverer spørgeskemaundersøgelsen. Derved sikres en høj faglighed og at LetsGos tidligere medlemsundersøgelser inddrages. Endvidere vil det sikre en høj svarprocent (tidligere undersøgelser blandt LetsGo medlemmer ligger ca. 50 %), da deltagerne er motiverede for at deltage og har tillid til undersøgelsen når den foretages af en LetsGo medarbejder. Købere af mobility-pass bliver interviewet ved indmeldelse og ved projektafslutning, og LetsGo leverer på den baggrund en samlet undersøgelse. Milepæle og succeskriterier: Succeskriterier ved projektafslutning: - 1000 mobility-pass er udstedt, og der er etableret delebilsordninger i alle fem kommuner. - Der er opstillet mindst 10nye delebiler ift. før forsøget. - Forsøgspersonerne i projektet har øget deres forbrug af kollektive trafik med 15%. - Viden og læring etableret om hvordan delebiler og kollektiv transport kan sammentænkes i form af fælles produkter. Rapport med erfaringer og anbefalinger er udarbejdet. - Projektets viden og læring er givet videre til relevante aktører via rapport, følgegruppe, seminar og artikel som sendes til relevante fagblade. - Der har været minimum 20 omtaler i lokal og landsdækkende medier. Milepæle og succeskriterier i projektets faser: Fase 1: Opstartsfase. Januar - april 2014 (såfremt der gives tilsagn ved udgangen af november 2013). - International erfaringsopsamling med mobility-pass (kombi-kort). - Fokusgruppeanalyser gennemføres - Endelig specificering af indhold i mobility-pass. 9

- Omtale i skrevne og/eller elektroniske medier. - Overordnet fastlæggelse af projektets informations- og kommunikationsplan. - Konkretisering af informations- og kommunikationsindsatsen i projektets fase 2. Succeskriterier per 31. april 2014: - Internationale erfaringer er indhentet. - Plan og retningslinjer for det videre projekt ligger fast. - Projekts styre- og følgegruppe er etableret. Fase 2: Udstedelse af mobility-pass del I. Maj 2014-Oktober 2014 - Udstedelse af mobility-pass. - Informations og kommunikationsindsats. - Omtale i skrevne og/eller elektroniske medier. - Indhentning af analysedata og løbende evaluering af indsats og resultater. - På baggrund af de indhentede data og de løbende erfaringer konkretiseres informations- og kommunikationsindsatsen i projektets fase 3. - Kick off seminar for referencegruppe - Informations og kommunikationsindsats rulles ud med fuldt tryk. Succeskriterier per 30. oktober 2014: - 300 mobility-pass er udstedt. - Informations- og kommunikationsindsatsen for projektets fase 3 ligger fast. - Der har været omtale i lokale og/eller landsdækkende medier. Fase 3: Udstedelse af mobility-pass del II. Nov. 2014-april 2015. - Udstedelse af mobility-pass. 10

- Informations- og kommunikationsindsats. - Omtale i skrevne og/eller elektroniske medier. - Indhentning af analysedata og løbende evaluering af indsats og resultater. - Planlægning af seminar. Succeskriterier per 31. april 2015: - 1000 mobility-pass er udstedt. - Omtale i skrevne og/eller elektroniske medier. Fase 4: Afslutnings- og afrapporteringsfase. maj - juni 2015. - Udarbejdelse af rapport og afdækning af potentialet for videre udbredelse af konceptet. - Afholdelse af seminar. 6. Forventet CO 2-besparelse Målet med projektet er, at 1000 personer køber et mobility-pass og dermed, udover at de vil være brugere af den kollektive transport, bliver delebilmedlemmer. En del af disse nye delebilmedlemmer vil skifte fra bilejerskab, eller vil undgå eller udskyde et eventuelt bilkøb, og derved reducere deres nuværende og fremtidige udledning af CO2 i markant grad. En del af de nye medlemmer vil ikke tidligere eller i begrænset omfang tidligere have kørt i bil, og de øger deres udledning af CO2 en smule. Delebiler har generelt en afvænnende effekt. De fleste medlemmer af en delebilordning reducerer deres bilforbrug over tid. Det skyldes, at man som delebilbilist betaler hver gang man skal bruge bilen og man sparer således meget, når man som delebilist vælger cyklen i stedet, ligesom man vil vurdere, om det økonomisk bedre kan betale sig at tage den kollektive trafik. Samtidig skal delebilister reservere bilen og hente bilen på nærmeste delebilplads, før man kan køre i den. Det reducerer impuls-ture markant. Som bilejer er størstedelen af omkostningerne faste, og det er dermed billigt, samt nemt, at køre en ekstra tur. Man vil derfor være tilbøjelig til at fravælge såvel cykel som kollektiv transport. Det vurderes på baggrund af internationale undersøgelser at hver ny delebilbruger reducerer sit udslip af CO2 med ca. 0,78 tons per år. Opgørelserne er dog behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke er taget udgangspunkt i danske forhold, og da det generelt er svært at vurdere effekten af adfærdsændringer, især når disse involverer en ikke effektueret adfærd, 11

som for eksempel at man ved et delebilmedlemskab undgår eller udskyder tidspunktet, hvor medlemmet køber egen bil. Indeholdt i beregningen er heller ikke skiftet til elbiler, hvor det kan forventes, at der i delebilordninger vil være en markant højere grad af elbiler end i den generelle bilflåde 4. Reduktion i CO2 udslip ved fuld målopfyldelse af projektet er således 1000 købere af mobilitypass * 0,78 tons per år = 780 tons CO2 per år. Det vurderes på baggrund af erfaringer fra andre europæiske lande og den generelle vækst i delebiler internationalt, at Danmark har potentiale på 200.000 delebilbrugere. Potentiale i 2020: 200.000 x 0,78 tons/år=156.000 tons/co2 5. En mindre andel af delebilerne bliver elbiler, som er den mest energieffektive biltransport og kan bidrage til væsentlig reduktion i CO2 udledningen. En elbil har modsat almindelige biler ingen direkte CO2 udledning, eller partikelforurening. Tilsvarende er den gennemsnitlige CO2 udledning for benzin-/ dieselbiler i Danmark på hhv. 169 og 145 g CO2/km. 7. Øvrige effekter af projektet Delebiler reducerer trængsel og sparer plads og udgifter til p-pladser Som tidligere beskrevet viser diverse undersøgelser, at én delebil reducerer antallet af privatbiler med 4-8, hvorved der frigøres store arealer i form af byrum og vej. En forøgelse af antallet af delebilbrugere er således en effektiv måde at minimere transportens trængsels- og miljøeffekter. Ved et fuldt effektueret potentiale på 200.000 medlemmer i Danmark vil der være en reduktion af bilparken med mellem 40-80.000 biler. I projektet vil projektdeltagerne, der erhverver sig mobility-pass, blive spurgt om, hvorvidt de har/havde bil i forvejen eller har/havde forventninger om at erhverve bil. De vil også skulle besvare spørgsmål om deres nuværende transportvaner og brug af kollektiv trafik. 8. Viden og erfaringer der opnås i projektet I en række europæiske lande har man gode erfaringer med at knytte kollektiv transport sammen med delebilisme i form af fælles produkter. I Danmark er der pt. ingen erfaring med dette. Det er i det hele taget begrænset, hvad der er af erfaringer med at kombinere forskellige transportformer i sammenhængende mobilitetsløsninger, der kan konkurrere med privatbilen. Det bedste danske eksempel er måske DSB S-tog s succesfulde satsning på at koble cykel og S-tog tæt sammen. 4 Bilag: Bjarke Fonnesbech (2012): Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. 5 Tallet tager ikke højde for de yderligere CO2-reduktioner, som der vil være ved at nogle af delebilerne bliver elbiler. 12

Den kollektive transports akilleshæl er den manglende fleksibilitet og geografiske dækning og her tilfører delebilen sektoren en dimension, som på sigt kan være med til at sikre flere passagerer og reducere antallet af kørte kilometre i bil. Den viden og de erfaringer, der vil blive genereret i projektet vil være afgørende for, at der i fremtiden vil kunne udvikles en sammenhængende og miljøvenlig mobilitetsløsning, der kombinerer den kollektive transports miljø- og pladsmæssige fordele, cyklens sundheds- og miljøfordele, men begrænsede rækkevidde, med bilens fleksibilitet. 9. Projektorganisering Projektejer og leder: Region Hovedstaden Projektets styregruppe: Movia, Delebilfonden (LetsGo), Region Hovedstaden, 2 kommuner og Trafikstyrelsen. Projektets følgegruppe: Der etableres en følgegruppe, hvor øvrige kollektive trafikselskaber, delebiloperatører og eventuelt andre interessenter inviteres til at deltage. Følgegruppen etableres med henblik på løbende at kvalificere projektet samt at sikre vidensformidling af projektets resultater. Der afholdes tre følgegruppemøder. Ét i forbindelse med projektets opstart og to i løbet af projektets implementeringsfase. Følgegruppen inviteres til at deltage på det afsluttende seminar. Ansvarsområder. Ansvarsområder er markeret med a projektdeltagelse, bidragsydere er markeret med b Region H Movia Letsgo Kommuner Projektledelse, herunder økonomistyring og a løbende afrapportering til TS Afholdelse af og deltagelse i styregruppe- og a b b b følgegruppemøder, samt seminar. Kontakt til involverede kommuner og a interessenter i følgegruppen. Analyse af udenlandske erfaringer. b a Udvikling af mobility-pass, herunder b b a fokusgruppeanalyse. Drift og opsætning af biler b a b Informations-, kommunikations- og a b b b presseindsats. Kontakt til mobility-pass brugere. b a Indhentning af information af brugeres b a delebilkørselsmønstre efter køb af mobility-pass. Analyse kørselsdata, brugernes tidligere og a b b nuværende mobilitetsmønstre og informationsstrategierne effekt. Udvikling af forretningsmodel for koncept i b b a storskala Udarbejdelse af slutrapport. a 13

Region Hovedstaden ansætter en projektleder på deltidsbasis. Der tilstræbes at finde en person, der har flere års projektledererfaring. Personen bør have flere års erfaring i informations- og kommunikationsarbejde. Herudover vil det blive vægtet at personen har kendskab til og indblik i transportområdet. Forudsætninger: Delebilfonden: Delebilfonden administrerer LetsGo, en delebilsordning, som vokser med ca. 20 % årligt og er i sund udvikling. LetsGo har biler i København, Aarhus og Greve. Fonden er den eneste større professionelle danske delebilorganisation, der alene er fokuseret på at drive og udvikle delebilisme. Fonden er almennyttig, med formålet om at udbrede delebilisme og grøn transport, overskud i driften anvendes til at udbrede. Delebilfonden har tidligere modtaget støtte og være deltager i lignende projekter, der har modtaget støtte, og har således erfaring med projektstyring, -administration og rapportering og gennemførelse af analyser på området. Region Hovedstaden: Region Hovedstaden har ansvar for sundhed/sygehuse og for regional udvikling. Inden for det regionale udviklingsområde har regionen opgaver inden for det kollektive transportområde som indkøber af trafik hos Movia og som medejer af Movia. Region Hovedstaden finansierer de regionale buslinjer samt lokalbanerne. Region Hovedstaden udvikler tværgående regionale udviklingsstrategier og igangsætter og støtter regionale udviklingsprojekter inden for bl.a. klima, miljø, infrastruktur og transport. Region Hovedstaden har cirka 1,7 mio. indbyggere svarende til cirka 30 % af Danmarks befolkning, men dækker kun 6 % af Danmarks areal og er den mest befolkningstætte region i landet. Der ligger 29 kommuner inden for Region Hovedstadens geografi. Der er høj erhvervsaktivitet i regionen, hvor 40 % af landets BNP genereres. Region Hovedstaden har med den store befolkningstæthed og erhvervsaktivitet en særlig udfordring på transportområdet f.eks. trafikal trængsel, miljø og klimapåvirkninger. Movia: Movia er Danmarks største trafikselskab med cirka 213 millioner passagerer om året, 570 buslinjer og otte lokalbanestrækninger. Movia står for planlægningen af bus-, flex- og lokalbanetrafikken i Østdanmark. Movia er som trafikselskab en særlig, lovbestemt offentlig virksomhed beslægtet med et kommunalt fællesskab. Movia betjener og finansieres af Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i de to regioner efter lovbestemte regler. 14

Copenhagen Electric: Det regionale elbilssekretariat, Copenhagen Electric, er etableret i forsommeren 2013. Sekretariatet skaber viden på tværs og formidler information om og erfaringer med elbiler, så der kan skabes et endnu bedre grundlag for en grøn omstilling blandt regionens kommuner, hospitaler, virksomheder og borgere. Organisatorisk hører Copenhagen Electric ind under Region Hovedstaden, Koncern Regional Udvikling, og det er finansieret af regionale udviklingsmidler som led i udmøntningen af den regionale klimastrategi fra 2012, som indeholder en regional strategisk satsning på gøre Region Hovedstaden til en førende elbilregion. Kommuner: Fem kommuner deltager i projektet: Dragør, Tårnby, København, Herlev og Ballerup. De fem kommuner dækker samlet cirka 700.000 indbyggere. Hertil kommer pendlere til virksomheder i kommunerne fra andre kommune. Københavns Kommune (560.000 indbyggere) og Ballerup Kommune (48.000 indbyggere) er partnere i projektet. De tre andre kommuners rolle vil sandsynligvis blive som interessenter. Alle tre er positive over for projektet. Tårnby Kommune og Dragør Kommune vil snarest få deres konkrete deltagelse i projektet afklaret igennem politiske behandlinge. Herlev Kommune er også positiv men har allerede meddelt, at de på grund af ressourceproblemer desværre kun vil have mulighed for deltage på sidelinjen. 10. Tidsplan Tidsplanen er under forudsætning af at Trafikstyrelsen giver tilsagn senest medio oktober 2013. Projektfase 1: Opstartfase. Januar. 2014-april 2014. Projektfase 2: Udstedelse af mobility-pass del I. Maj 2014-Oktober 2014. Projektfase 3: Udstedelse af mobility-pass del II. November 2014-april 2015. Projektfase 4: Afslutnings- og afrapporteringsfase. Maj 2015 Juni 2015. Der afrapporteres som afslutning på hver projektfase. Der søges om udbetaling af rater for hvert kvartal. Succeskriterier, aktiviteter og leverancer fremgår af punkt 5. 11. Videndeling og formidling af projektet I forbindelse med hver projektfase vil vi afrapportere til Trafikstyrelsen om projektets fremdrift, de projektelementer, der er gennemført i den forløbne fase og resultaterne heraf, herunder hvordan resultaterne forholder sig til succeskriterierne. Formidling og kommunikation til borgere og mulige brugere af mobility-pass er en central del af projektet og derfor beskrevet under punkt 5, projektets indhold. Med henblik på at opnå så 15

stor synlighed som muligt omkring mobility-pass vil der løbende gennem projektet blive arbejdet på at skaffe presseomtale af dette i lokale og landsdækkende medier. Som tidligere beskrevet etableres en følgegruppe bestående af relevante interessenter og aktører i transportsektoren, herunder kollektive trafikudbydere og andre delebilaktører med henblik på den etablerede viden til branchen. Afrapportering: Projektforløb, analyseresultater, erfaringer og projektresultater vil blive samlet i en rapport, som vil blive præsenteret i et seminar for kommuner, regioner, delebilaktører, trafikselskaber og borgere. Som konklusion på seminaret vil et politiker- og ekspertpanel debattere med deltagerne om delebilisme koblet med kollektiv trafik er et godt bud på et effektivt og økonomisk transporttilbud til borgerne. Rapporten og seminar vil ligeledes blive tilgængelige online. Der udarbejdes også en artikel om projektet, og artiklen sendes til relevante fagblade. 12. Projektets finansiering Detaljeret budget er vedlagt som bilag. 16