Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Transkript

1 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Beslutning: Tiltrådt. Sagsfremstilling: 1. Baggrund Alle Folketingets partier på nær Enhedslisten har indgået forlig om de næste 10 års trafikinvesteringer i Danmark. Planen fordeler de 150 mia. kr. med ca. 2/3 til kollektiv trafik og 1/3 til biltrafikken. Den helt overvejende andel af de kollektive midler går til skinner og signaler på statens baner og etablering af nye banetilbud (Kbh.- Ringsted og Metro cityring). Der er dog også afsat betydelige midler til udvikling af den kollektive bustrafik. Movia forventes som landets største trafikselskab at indlevere ansøgninger på en væsentlig del af disse midler. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke færdige ansøgningsprocedurer eller retningslinjer for de enkelte puljer. De mange udviklingsmidler giver ikke kun muligheder men også organisatoriske udfordringer for Movia. Dels kræver nye udviklingsaktiviteter ressourcer og evt. en omprioritering af aktiviteter og dels et salgsarbejde i forhold til kommuner og andre samarbejdspartnere som skal medfinansiere projekterne. Trafikselskabet Movia Direktionen 1/5

2 Tanken er derfor at etablere en koordineringsgruppe, som skal sikre, at Movia får produceret relevante projektideer i samarbejde med kommunerne. Internt skal der opstilles, koordineres og prioriteres projekter og der skal udarbejdes ansøgninger til relevante instanser. Eksternt skal der laves et aktivt salgsarbejde overfor især kommuner, regioner og andre trafikoperatører (DSB, Metro, m.v.). 2. Puljemidler Følgende 2 puljer har primær interesse for Movia: Bedre fremkommelighed for busser 1,0 mia. kr. ( ) Der er tale om en pulje til medfinansiering efter fifty-fifty princippet. I praksis betyder det, at der er 2 mia. kr. til rådighed, hvis kommunerne kan finde et tilsvarende beløb. Det er den største samlede satsning der nogensinde er set på området, og kommunerne i Movias område bør være hovedleverandør af gode og ambitiøse projekter. Det betyder at vi hurtigt skal have gang i salgsarbejdet ude i kommunerne og sammen få udpeget nogle gode projekter. Projekttyperne forventes at være (endnu ikke afklaret blandt forligspartierne): Fremkommelighedsprojekter, herunder ændringer af vejanlæg ITS (Intelligente Transport Systemer) for at sikre bedre busfremkommelighed Busprioritering Forbedringer af knudepunkter og skiftemuligheder, herunder terminaler og stoppesteder Information til brugerne i samspil med andre parter Øgning af bussernes attraktivitet eksempelvis med internet i bussen Trafikale forsøgsordninger eksempelvis direkte buslinjer Forprojekter til ovennævnte Puljen forventes at være forholdsvist bredt defineret. Pulje til fremme af ordninger der øger antallet af buspassagerer 0,3 mia. kr. ( ) Her vil der være mulighed for at søge midler til afprøvning og udbredelse af ordninger der giver flere passagerer. I udgangspunktet kan der søges støtte til hele beløbet, men medfinansiering vil øge muligheden for støtte. Projekttyper forventes at være (endnu ikke afklaret blandt forligspartierne): Incitamentskontrakter Takstforsøg 2/5

3 Bedre sammenhæng mellem transportmidler Bedre service og kvalitet i busserne Bedre kundeinformation herunder realtidsinformation Rejse- og korrespondancegarantier Udvikling af plan- og informationsværktøjer Trafikale forsøgsordninger f.eks. Direkte bus Forprojekter til ovenstående I en række øvrige puljer har Movia direkte eller indirekte mulighed for at fremme bussernes vilkår: Forsøgsprojekter 0,2 mia. kr. ( ) Afprøvning af energieffektive transportløsninger, herunder energieffektive busser og busser på alternative drivmidler. Desuden nævnes partnerskaber med virksomheder og kommuner om transportplaner. Movia og kommunerne vil kunne søge støtte til afprøvning af miljøvenlige bustyper. Pulje til stationsmoderniseringer 0,2 mia. kr. Her nævnes specifikt Enghave og Nordhavn stationer. Her har Movia også busbetjening, som kan styrkes ved en bedre sammenhæng med toget. Der er generelt gode muligheder for at få forbedrede forhold for busserne med afsæt i Masterplan for trafikterminaler i Østdanmark, som er udarbejdet i samarbejde med DSB, Metro, Banedanmark og Trafikstyrelsen. Pulje til fremme af kollektive trafikløsninger i Århus og Ring 3 korridoren i hovedstadsområdet 2,0 mia. kr. Her vil der formentlig blive tale om en ny letbane i Århus (1. etape) og en undersøgelse af mulighederne for og etablering af en højklasset busløsning som forløber for en letbane i Ring 3. Her må Movia forventes at få en central rolle, da en sådan forbindelse kan blive første eksempel på en såkaldt BRT (Bus Rapid Transit) i Danmark. Det er en busløsning som ligner en letbane men ikke skal bruge skinner og kørestrøm. Bedre adgang til den kollektive trafik 1,0 mia. kr. ( ) Flere parkeringspladser ved stationer, herunder P&R (Parker & Rejs). Generel god tilgængelighed og særligt hensyn til handicappede. Movia kan ikke søge penge i denne pulje, men alene indgå samarbejde med DSB og Banedanmark, med henblik på at indtænke bussen, når der laves P&R løsninger. 3/5

4 3. Kommende aktiviteter Aktiviteter i forbindelse med investeringsplanen vil udgøre en betydelig del af Movias udviklingsarbejde og i større eller mindre omfang - omfatte de fleste afdelinger i huset. Der etableres en gruppe, som dels kan opstøve projektideer og dels kan koordinere indsatsen på tværs af afdelinger. Det forventes, at Trafikstyrelsen og hvem der i øvrigt kommer til at administrere puljerne, vil satse på et højt tempo i udmøntningen. Det forudses, at der vil blive mere end én årlig ansøgningsrunde, og at den første frist bliver inden sommerferien i indeværende år. Det stiller krav til Movia og de parter, der skal samarbejdes med (kommuner, øvrige trafikselskaber og operatører) om hurtigt initiativ og lav reaktionstid i ansøgningsprocessen. For at komme godt fra start inden sommerferien vil koordineringsgruppen i første runde fokusere på projekter, som allerede er på vej i pipe-linen. Således er et forsøg med direkte busser allerede langt i beskrivelsesfasen, ligesom en del kommuner er begyndt at tænke i større helhedsløsninger for den kollektive trafik. Det vil være nærliggende at rette opmærksomheden mod disse idéer i første omgang, hvor der alt andet lige bør være en god mulighed for den kommunale deltagelse. På bestyrelsesmødet præsenteres nogle af de nærliggende projekter. Det er direktionens forslag, at bestyrelsen kan mødes i april (se dagsordenens punkt 15) for at drøfte og tage stilling til en mere gennemarbejdet strategi, som endvidere skal ses i sammenhæng med Movias kommende trafikplan. Der skal også hurtigt udvikles en fast og konsistent skabelon for samarbejdet mellem Movia og kommuner og regioner om de fælles ansøgninger. Muligheder og begrænsninger for kommunernes deltagelse skal kortlægges. I den forbindelse kan det være relevant at overveje, om de fælles udgifter til specifikke projekter kan/bør fordeles anderledes end vedtægtens bestemmelser om regionernes ensidige finansiering af de fælles udgifter. Succeskriterier såvel for Movia som kommuner/regioner må udvikles med fokus på de fælles succeskriterier. Muligheder for projektfinansiering af forprojekter må klarlægges, herunder revurdering af Movias egne afsatte projektmidler etc. Koordineringsgruppens hovedopgaver er i øvrigt: Etablere en strategisk platform for projektideerne (hvilke kriterier vil vi lægge til grund for prioritering af projekterne er der særlige indsatsområder?) 4/5

5 Løbende identificere mulige projekter Koordinere projektliste og udvælgelse Sørge for at ansøgning udarbejdes Opfølgning (fremdrift, økonomi, m.m.) Kommunikation af resultater Der vil udover ovennævnte interne opgaver også være en lang række eksterne aktiviteter, som f.eks.: Etablere det nødvendige sdamarbejde med kommuner og regioner Samarbejde med de øvrige trafikselskaber om fælles projekter Samarbejde med FFKT (trafikselskabsforeningen) Dialog med Staten (Departement/Styrelse) Samarbejde med andre parter (operatører, DSB, Metroselskabet, Vejdirektoratet ) En del af ovennævnte aktiviteter vil naturligvis foregå i det daglige samarbejde med kommuner og operatører, men der er behov for en koordinering og ensartet tilgang. Det er vigtigt, at vi fremstår som en professionel samarbejdspartner og forstår at kommunikere resultater til glæde for kommunerne, regionerne og folketingets politiske partier. 5/5