Et tilbud de ikke kan siges nej til

Et tilbud de ikke kan siges nej til Aalborg Universitet 5. semester kommunikation Gruppe 14 December 2006 Vejleder: Mikael Vetner Rapportens opfang: typeenheder: 180.739 normalsider 75 Christian Andersen Mette Byskov Lene Nørager Hansen Anders Fritz Pedersen

Forord Vi vil nu, i gruppe 14 på 5. semester kommunikation ved Aalborg Universitet, kort forsøge at placere Et tilbud de ikke kan sige nej til inden for vores arbejdsområde. Vores rapport er udarbejdet med udgangspunkt i dette semesters temaramme Kommunikation i organisationer. Vi har taget udgangspunkt i en rapport, omhandlende de humanistiske kandidaters vej ud på arbejdsmarkedet, udarbejdet af en uafhængig arbejdsgruppe nedsat af Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling. Vores interesse for projektet var fra starten at undersøge, hvordan vores fremtid kan se ud efter endt uddannelse, da vi alle om kortere eller længere tid bliver humanistiske kandidater, der skal ud på arbejdsmarkedet. Formålet med Et tilbud de ikke kan sige nej til er at belyse, hvordan sproget i rapporten, og derved viden kan påvirke universiteternes og de humanistiske kandidaters efterfølgende handlinger. Vi håber, at vores rapport vil give stof til eftertanke og diskussion om, hvordan vores samfund er struktureret og får betydning, og hvordan nogle aktører i samfundet får tildelt bestemte roller. Fodnoter vil vi primært anvende til at synliggøre vores egne holdninger løbende i rapporten. Nu har vi i gruppen gjort vores til at placerer rapporten inden for vores arbejdsområde, nu er resten op til læseren. God læselyst. December, 2006 Christian Andersen, Mette Byskov Lene Nørager Hansen og Anders Fritz Pedersen,

1 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION 3 Globalisering 4 Empirivalg 9 PROBLEMFORMULERING 11 SOCIAL-KONSTRUKTIONISME 15 DISKURSTEORIEN 19 Det sociale 25 OPERATIONALISERING 31 DISKURSANALYSE 37 Økonomi 38 Barrierer og udvikling 41 Humanistiske kandidater 60 Humanistiske uddannelser 65 DELKONKLUSION 73 Konstruktion af diskursstrukturen 73

2 FRA SPROG TIL HANDLING 77 Et tilbud de ikke kan sige nej til 83 KONKLUSION 85 HISTORISK REFLEKSIONSRAMME 89 Universiteternes historie 89 Hvad viser historien 95 IT-REFLEKSION 99 REFLEKSION 103 LITTERATURLISTE 109 Primær litteratur 109 Sekundær litteratur 110 BILAGSLISTE 113 ANSVARSLISTE 115

3 Introduktion Tænk at forstille sig en organisation, hvis fornemste opgave er at varetage sine medarbejderes interesser, og ikke mindst sikre medarbejdernes sundhed, sociale tryghed og velfærd med alt, hvad dette indebærer. Tænk også at forstille sig, at organisationens medarbejdere aktivt deltager i denne opgave ved selv at skabe mindre organisationer, og derved har medindflydelse på organisationen. Dog kan de mindre organisationer have modstridende interesser, men de er alle med til at skabe den organisation, de er en del af. Tænk sig også, at medarbejderne er med til at vælge bestyrelsen i organisationen, og at de også her kan påvirke den. Derudover er hovedorganisationen og underorganisationerne også influeret og engageret i verden omkring og de organisationer, som denne indeholder. Organisationen er derved afhængig af medarbejdernes holdninger og handlinger, da den hele tiden skal tænke på medarbejderens sundhed, sociale tryghed og velfærd. En sådan organisation kan nationen Danmark opfattes som. Danmark kan abstrakt forstås som en organisation, hvor en række aktører formelt er samlet omkring en fælles interesse, og arbejder efter et fælles mål. Godt nok på hver sin måde, men de arbejder stadig frem mod den fælles interesse. I verdenssamfundet er det Danmarks mål at skabe de sociale rammer for befolkningen, som gør det muligt at leve trygt og fredeligt sammen på trods af store personlige forskelligheder. For at varetage denne forholdsvis store opgave er der oprettet et væld af underorganisationer, som hver især varetager en mindre og mere specifik del af opgaven. Eksempler på disse kan blandt andet være folketinget, som efter demokratiske principper udsteder love og regler for, hvordan man skal agere i organisationen. Social- og sundhedsvæsnet, som efter givne regler forsøger at hjælpe befolkningen til et helbredsmæssigt og økonomisk acceptabelt liv, og uddannelsessektoren, der sørger for at kvalificere befolkningen til at begå sig på arbejdsmarkedet. De forskellige

4 underorganisationer i organisationen Danmark kan dog have mere eller mindre modstridende interesser. Ofte handler uoverensstemmelsen om økonomisk fordeling af ressourcer mellem de enkelte underorganisationer, men også mere ideologiske stridigheder kan forekomme. Eksempelvis hersker der til stadighed uoverensstemmelse mellem forskellige aktører i undervisningssektoren om, hvilken vægtning de forskellige fag i gymnasieskolen skal have. Men stadig skal vi huske på, at de alle arbejder for samme sag - at sikre organisationens medarbejderes sundhed, sociale tryghed og velfærd. Globalisering Organisationen står ikke alene eller uafhængigt af den omkringliggende verden. En påvirkning, som har kraftig indflydelse på organisationen Danmark, er globaliseringen. Denne påvirkning skal organisationen Danmark hele tiden forholde sig til og agere i forhold til for ikke at miste position og derved ikke gøre sig gældende i den omkringliggende verden. Den nuværende regering beskriver globalisering og resultatet af den på følgende måde: Resultatet af den økonomiske globalisering og den teknologiske udvikling er først og fremmest stærkere konkurrence. Stærkere konkurrence mellem virksomheder i alle lande om at have den bedste vare til den rette pris. Konkurrence om at vide mest og være bedst til at udnytte det, vi ved. Konkurrence om at tiltrække de bedste hoveder. (Regeringen 2005, 9) Et væsentligt fremtidskrav for og til organisationen Danmark er derfor kravet om at følge med udviklingen, og derigennem gøre sig gældende i den globale verden. For at følge med globaliseringen har regeringen nedsat et globaliseringsråd, som har fremlagt en strategi for Danmarks fremtid i den globale økonomi. Globaliseringsrådets strategiplan fra april 2006, beskriver globaliseringen som en positiv faktor for øget velstand i Danmark. For at klare os i en globaliseret verden skal vi forny os, så vi kan agere på fremtidens arbejdsmarked. Danmark skal være konkurrencedygtig på det globale marked, med alle de krav dette stiller til effektivisering. Denne

5 optimering og effektivisering af hele organisationen Danmark sker som et led i en konvertering fra industrisamfund til videnssamfund altså en overgang fra produktproducerende samfund til vidensproducerende samfund. Den danske vidensorganisation I bogen Det vidende samfund, beskriver Lars Qvortrup nogle af de kompetencer, der er med til at konstituere et samfund som et videnssamfund. Et sådant videnssamfund er ét, der i stor udstrækning er i stand til at håndtere kompleksitet ikke mindst på det globale niveau. Et videnssamfund er således, ved hjælp af viden, i stand til at tilpasse sig den omkringliggende verden, som er i stadig forandring. Dette kræver et samfund med fremsynethed, og som til stadighed forstår at omlægge sine interne og eksterne processer, så disse altid er optimale i forhold til omverdenen (Qvortrup 2004). Overgangen til videnssamfundet kræver naturligvis et højt uddannelsesniveau, og her spiller universiteterne en vigtig rolle. Det er regeringens mål, at universitetsuddannelserne skal tilpasse sig samfundets behov. Uddannelserne skal sammensættes i samarbejde med erhvervslivet, og der skal skabes en højere bevidsthed om, hvilke kompetencer de enkelte uddannelser giver de studerende (Regeringen 2006, 6, 67). Samtidig er regeringens mål for universiteterne, at de skal være blandt de bedste i verden. I rapporten fra Globaliseringsrådet italesættes de som universiteter i verdensklasse. Samtidig skal universiteterne have en høj kvalitet og et indhold, der dækker samfundets behov for arbejdskraft med en forskningsbaseret uddannelse. Universiteterne skal bidrage til at tiltrække og fastholde højtkvalificerede virksomheder og arbejdskraft i Danmark (Regeringen 2006, 62). Fra regeringens side bliver der derfor lagt et pres på universiteterne om, at de skal efterleve strategien, så også de kan medvirke til at sikre Danmarks interesser i en globaliseret verden. Det skal universiteterne gøre ved at sikre Danmarks konkurrencekraft gennem vækst, velstand og forskning, som skal danne grundlag for en dynamisk udvikling i virksomhederne og samfundet (Regeringen 2006, 62). En del af denne udvikling skal ifølge regeringen ske gennem oprettelse af eliteuddannelser, hvor specielt begavede studerende skal have mulighed

6 for at udnytte deres potentiale. Dermed også sagt, at det forventes, at elitestuderende kan opnå mere med deres uddannelse end almindelige studerende, fordi deres chance for at dygtiggøre sig forbedres. Universiteterne kan derved ændres på sigt, så de tilbyder professionsrettede uddannelser til almindelige studerende, mens eliteuddannelserne vil blive mere forskningsorienterede. Humaniora i organisationen Danmark For universiteterne er det vigtigt at have økonomiske ressourcer til de forskellige uddannelser samt forsknings projekter, og derfor er det altafgørende, at regeringen prioriterer og investerer i uddannelserne. I øjeblikket oplever vi som studerende en ændring af uddannelserne, idet regeringen ønsker at ændre uddannelsesudbuddet. Det hænger efter vores opfattelse sammen med, at der er forholdsvis mange arbejdsløse akademikere og specielt inden for humaniora, på trods af, at det danske samfund netop nu har generel lav arbejdsløshed og er i økonomisk vækst. Dele af arbejdsløsheden blandt humanistiske kandidater beror på, at der tidligere blev ansat mange humanister i undervisningssektoren, men at der efterhånden uddannes flere humanister, end undervisningssektoren kan aftage. Samtidigt er der fra erhvervslivets side muligvis en forkert opfattelse af de humanistiske kandidaters kompetencer, idet de ofte anses som bløde og svævende og derfor ikke kan tilbyde erhvervslivet noget. Som et modspil til regeringen og erhvervslivets syn på humanistiske kompetencer har Statens Humanistiske Forskningsråd i 2002 udarbejdet en strategiplan. Den beskriver mange af de humanistiske kompetencer i forbindelse med globaliseringen og videnssamfundet (SHF 2002, 11). Ifølge strategien skal humanistisk forskning være på et højt internationalt niveau for at sikre danske kompetencer inden for hele det humanistiske fagområde. Desuden er den økonomiske vækst i samfundet, udover tekniske kompetencer, også afhængig af forståelse for menneskelige ressourcer, læringskompetencer, kommunikationsevner, kulturforståelse, kreativ udvikling og tilsvarende værdier. Disse værdier er direkte forbundet med den humanistiske grundforskning. Ifølge Statens Humanistiske Forskningsråd er der derfor stor brug for de humanistiske kandidaters kompetencer indenfor i samfundet og dets behov. Globaliseringen og videnssamfundet lægger op til, at de

7 humanistiske kompetencer kan være med til at styrke samfundet og dermed Danmarks position i det globale samfund. Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet er en aktiv del af organisationen Danmark, og arbejdsmarkedet skal forsøge at navigere indenfor de rammer og mål, som regeringen fastsætter for organisationen. Det er primært på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet, at det økonomiske fundament i organisationen Danmark skabes. Derfor ser vi ofte, at politikerne til en vis grænse rådfører sig med erhvervslivet og tager deres synspunkter med i overvejelser og forslag til lovgivning. Virksomhederne bør ifølge regeringen ansætte højtuddannede til at forske og udvikle nye teknologier, processer, varer og tjenester. Regeringens mål er, at danske virksomheder skal have bedre vilkår, så de kan være blandt de mest innovative i verden (Regeringen 2006, 82-83). Erhvervslivet forventes således at tage et ansvar for Danmarks placering i den globaliserede økonomi og dermed være med til at opretholde den sociale velfærdsstat. Virksomhederne forventes at være innovative, fleksible og åbne overfor nye muligheder i markedet. Oplevelsesøkonomi En realitet, der i dag har indvirkning på arbejdsmarkedet, er outsourcing af arbejdsopgaver. Outsourcing er en stor del af det, vi kender som globalisering, nemlig det faktum, at de klassiske produktionsvirksomheder flytter hele eller dele af deres produktion til andre lande. Dette er typisk til Østeuropa eller Asien, hvor omkostningerne ved produktionen er væsentligt lavere end de danske. Dermed er mange danske arbejdspladser i risiko for at blive outsourced. Kendetegnende, for mange af de produktionsvirksomheder, som stadigvæk er at finde i det danske samfund, er, at de beskæftiger sig med produktion, som ikke umiddelbart kan flyttes til andre steder i verden. Der er produkter, som på den ene eller anden måde får værdi ved at være produceret i Danmark. Eksempelvis produkter, som sælges på dansk kvalitet eller dansk design eller, at produktet er produceret i overensstemmelse med de danske miljøregler. Et fremtidsperspektiv, som er fremkommet af dette, er den såkaldte oplevelsesøkonomi.

8 Oplevelsesøkonomien indeholder meget andet end forlystelsesparken Tivoli, Den lille Havfrue og de store koncerter i Horsens. Oplevelsesøkonomi kan indgå i snart alle dele af det danske erhvervsliv og vil i fremtiden komme til at indbefatte en stadig større del af samfundets økonomi. Produkter, der opfattes som oplevelsesøkonomiske, appellerer ofte til hjertet og til det emotionelle frem for til fornuften og økonomien. Her kan eksempelvis nævnes Bang & Olufsen og Arne Jakobsen. Mange af produkterne indeholder alligevel både en emotionelog en rationel dimension. Det, der adskiller det traditionelle produkt fra det nye, er oplevelsesdimensionen. Et eksempel kan være købet af en barnevogn, tidligere købte forældre den barnevogn, som var praktisk og opfyldte et behov, men i dag kan forældre købe barnevogne, som giver status og afspejler en bestemt identitet. Teknologiske forbedringer kan kopieres og bliver det, hvilket ofte kommer til udtryk i forskellige sagsanlægs mod virksomheder i fjernøsten, der kopierer vestligt patenteret teknologi og design. Det, der ikke kan kopieres er oplevelsesdimensionen, nemlig det der appellerer til det emotionelle. I takt med stigende velstand får mange produkter efterhånden en oplevelsesdimension, fordi forbrugeren er villig til at betale en højere pris for en bestemt oplevelse, og mange forskellige virksomheder har i dag indført begrebet oplevelsesøkonomi. De produkter, der ikke konverteres eller gentænkes med en oplevelsesdimension, vil sandsynligvis forblive i en barsk priskonkurrence med de billige kopivarer og udsættes dermed potentielt for outsourcing. Det essentielle ved oplevelsesøkonomien er netop, at den ikke direkte kan outsources, og dermed behøver hverken virksomhederne eller ansatte at frygte for deres job. Med denne introduktion har vi nu beskrevet nogle af de områder, som er med til at udgør organisationen Danmark. Herefter ønsker vi at indsnævre introduktionen ved at beskrive den empiri, som danner baggrund for vores analyse.

9 Empirivalg Vi har valgt rapporten Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet udgivet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (herefter forkortet Videnskabsministeriets) fra marts 2005. Rapporten er skrevet af en uafhængig arbejdsgruppe, som er udpeget af Videnskabsministeriet (Videnskabsministeriet 2005, 42). Formålet med rapporten er at: ( ) give anbefalinger og inspiration til den samlede, fremtidige indretning af de humanistiske universitetsuddannelser i lyset af udviklingen på de relevante arbejdsmarkeder. (Videnskabsministeriet 2005, 40) Rapporten bygger på et statistisk samt praktisk materiale, som påpeger et problem for de humanistiske kandidater efter endt uddannelse. (Videnskabsministeriet 2005, 39-42). Udover de faktuelle og statistiske data, som viser et stigende optag på humanistiske uddannelser og høj arbejdsløshedsprocent, indgår der i oplægget ganske klart formulerede spørgsmål, som forventes besvaret. Dermed opstiller Videnskabsministeriet en dagsorden for, hvad de ønsker, rapporten skal belyse og ud fra hvilken vinkel. Rapporten afspejler regeringens kommunikation som et budskab fra én organisation til en anden organisation. Dermed er rapporten med til at synliggøre et budskab omkring ledelsen, arbejdet og selve organiseringen af universiteterne. Dermed opfatter vi Videnskabsministeriets rapport Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet som et produkt af kommunikationen i organisationen Danmark, og samtidig et indlæg i kommunikation om universiteterne og kandidaterne. Vores empiri er vedlagt som bilag på en Cd-rom bagerst i rapporten. Motivationen for projektet Vores motivation for at beskæftige os med humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet er åbenlys, idet vi selv er studerende ved det humanistiske fakultet på Aalborg Universitet og meget naturligt ønsker at blive en del af det danske arbejdsmarked indenfor en overskuelig årrække. Vi har derfor med stor interesse læst videnskabsministeriets

10 rapport for at danne os et overblik over, hvordan man i samfundet ser på vores kompetencer. Vi ønsker at undersøge måden, hvorpå rapporten italesætter de humanistiske kandidater, og med sproget så at sige måske legitimerer en bestemt måde at anskue de humanistiske kandidater og deres uddannelse på. Hvilket budskab er det egentlig, der kommunikeres i empirien? Samtidig med, at det er et emne, som vi selv er dybt engagerede i og påvirkede af, mener vi også, at emnet har en samfundsmæssig relevans. Uddannelsessektoren er en forholdsvis stor post på finansloven, og det samme er de skattekroner, som gerne skulle komme tilbage i statskassen fra de nyuddannede kandidaters arbejde efter endt uddannelse. Det er således vigtigt, at der kommer kvalificerede kandidater ud fra universiteterne, ligesom det er essentielt, at arbejdsmarkedet forstår at udnytte kandidaternes kvalifikationer. I den til tider heftige beskæftigelsesdebat, som ofte fokuserer på arbejdsløse akademikere, bliver specielt de humanistiske kandidater ofte italesat som nærmest ubrugelige på arbejdsmarkedet. Dette står i skarp kontrast til universiteternes kompetenceafklaringer for de enkelte humanistiske uddannelser og Statens Humanistiske Forskningsråds holdning. Der er således tale om et spændingsfelt mellem de forskellige opfattelser på området. Som humaniorastuderende er vi alle naturligt nok blevet spurgt om de humanistiske uddannelsers berettigelse på arbejdsmarkedet. Vi konfronteres ofte med den evigt tilbagevendende holdning, at humanistiske føle-føle uddannelser ikke har sin plads på arbejdsmarkedet 1. Introduktionen med præsentation af empirivalg og vores motivation danner baggrund for vores problemstilling. Vi vil i det efterfølgende afsnit beskrive vores problemformulering. 1 Som humanister mener vi dog, at der er rigelige jobs til os efter endt uddannelse, samfundet og virksomhederne skal blot finde ud af, at de ikke kan undvære os i deres organisation.

11 Problemformulering Vi har forsøgt at give et indblik i organisationen Danmark med særligt fokus på universiteterne og de humanistiske uddannelser. Herunder er vi interesserede i diskursen omhandlende produktionen af de humanistiske kandidater set i relation til, hvordan organisationen Danmark som velfærdsstat skal overleve i det globale samfund og i den globale konkurrence. Videnskabsministeriets rapport Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet er et initiativ, som direkte skaber en forbindelse til, hvordan produktionen af humanistiske kandidater skal opfattes i organisationen Danmark. I rapporten forandres og redefineres informationer om humanistiske kandidater på en ny og alternativ måde. Vi ønsker at skabe en indsigt i den viden og de betydningsrelationer, der formidles i empirien. Derfor er vores problemstilling: Hvordan italesættes humanistiske kandidater i Videnskabsministeriets rapport Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet? Til at besvare problemformuleringen vil vi benytte en diskursanalyse. En diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden eller et bestemt udsnit af verden på (Jørgensen og Phillips 2005, 9). En af grundene til at vælge en diskursanalyse er, at vi ønsker at sætte sproget i fokus for at undersøge, hvilke videns- og betydningsrelationer, der skabes i empirien. Herunder vil vi få indsigt i den viden, der konstrueres i diskursen omkring de humanistiske kandidater. Vi vil derfor undersøge sproget for sammenhænge eller mønstre, som er med til at påvirke italesættelsen. Dette ønsker vi at uddybe i det følgende.

12 Sprog og viden Sproget kan anses for at være en samling af identificerende ord, som mennesker kan vælge imellem til at beskrive deres tanker og følelser. Dermed forstås, at mennesket benytter sproget til at beskrive følelser og tanker, der allerede eksisterer inde i dem selv. En alternativ forståelse, som vi ønsker at tilslutte os er, at sproget skaber mennesker og viden. Med andre ord, vi kan forstå mennesker og viden som noget, der er skabt af sprog. Et eksempel på dette kan være, at ord som sundhed og velvære eksisterede, inden vi blev født, og det samme gjorde begreberne, som ordene refererer til. I den proces, hvor vi lærte at tale, havde vi ikke andet valg end at lære at forstå os selv i relation til, hvad sundhed og velvære er. Vores erfaring med verden og måske især vores indre oplevelser ville blive uhåndgribelig uden et sprog, der giver struktur og mening. Sproget giver os netop en måde at strukturere vores erfaringer med os selv og verden på (Burr 1995, 33-35). Sprog og viden er derfor uadskillelige, idet sprog skaber basis for vores tanker. Opfattelsen af, at sprog og viden er uadskillelige, giver os et grundlag for at vælge Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori, som analyseredskab, da viden her forstås som noget, der skabes gennem sproget i en betydningsdannelsesproces mellem forskellige sociale aktører. Ifølge diskursteori går vores adgang til social og fysisk virkelighed altid gennem sproget. Det betyder, at diskursteorien opfatter alle sociale fænomener som organiseret efter samme princip som sproget. Ved hjælp af diskursteori vil vi derfor undersøge sproget og dermed, hvordan skabelse af viden gennemføres i rapporten. Viden og magt Da vores identitet er formet gennem sprog,(burr 1995, 35) er det interessant at undersøge, hvorfor nogle identiteter er nemmere at indtage end andre. Magt kan tænkes som omfanget af en persons adgang til ressourcer, som penge, fritid, berigende job og som omfanget af deres evne til at påvirke deres verden. På det grundlag må der være mennesker med mere magt end andre i samfundet (Burr 1995, 62). Diskurser er inkorporeret i magtrelationer, fordi nogle versioner eller måder at repræsentere mennesker eller begivenheder på fremtræder som sande og andre som usande (Burr 1995, 54-55). I vores og visse andre samfund

13 repræsenteres sundhed, ernæring og motion som vigtige elementer til at blive slank, få mere energi og i det hele taget at få et godt liv. Disse diskurser berettiger popularitet og succes for de personer, der formår at efterleve dem. Diskurser, som derimod repræsenterer fedme og dovenskab som vigtige for det ideelle liv, har mindre mulighed for at møde udbredt accept og anerkendelse. Diskurser er tæt forbundet med den måde, hvorpå samfundet er organiseret og praktiseres. Magt til at handle på en bestemt måde, forlange ressourcer til kontrol eller blive kontrolleret afhænger af den viden, der aktuelt er fremherskende i samfundet. Når verden eller en person bliver defineret på en måde, der får os til at handle på en bestemt måde, er det at udøve magt. Dette gøres dog ikke altid bevidst, og derved udøves ikke bevidst magt. Det er altså konstituering af viden, der udvirker magtrelationer (Burr 1995, 63-65). Når humanistiske kandidater i rapporten defineres eller repræsenteres på en bestemt måde er det vores overbevisning, at der produceres en bestemt viden, som giver repræsentationen magt og på den måde udvirker et magtforhold. Dette forhold er interessant at analysere. Sproget, der konstruerer en bestemt viden og tankegang, skaber rammer for en acceptabel social handling, viden, identitet med mere og siger yderligere noget om, hvem humanistiske kandidater er i den pågældende diskurs. Vores fornemmelse af os selv og vores identitet, kan ses som noget, der konstant undersøges og diskuteres, noget der bekræftes og fastholdes gennem sprog. Det giver os et interessant udgangspunkt for at undersøge sproget for, hvilken viden og dermed magt, der udøves. Ifølge diskursteori er både sproglig og social praksis dele af diskurs. Derfor ønsker vi at benytte denne teori til vores analyse af både sproget og det sociale. Diskursteorien vil blive nærmere beskrevet i vores diskursteoriafsnit. Vi vil i det følgende afsnit redegøre for vores videnskabelige tilgang til dette projekt.

14

15 Socialkonstruktionisme Vi har i det foregående lagt op til at arbejde inden for det socialkonstruktionistiske felt, hvilket vil sige, at den sociale verden er konstrueret gennem sproget. Diskursteorien tager afsæt i denne socialkonstruktionistiske tankegang og vores udgangspunkt for at foretage analyserne er derfor også en videnskabelig bevidsthed om, hvad det vil sige at anskue verden ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv. Vi har valgt at benytte An Introduction to Social Constructionism af Vivien Burr til at beskrive det socialkonstruktionistiske udgangspunkt for projektet. I modsætning til en naturvidenskabelig og positivistisk måde at anskue verden på, hvor verden kan forstås og forklares ved objektive observationer af det eksisterende, foreskriver socialkonstruktionismen, at vi skal være bevidste om vores måde at forstå verden og os selv på. Intet må tages for givet, og vi skal forholde os spørgende overfor antagelser om, hvordan vi oplever og forstår den sociale verden. Burr hævder, at der ikke kun er én egenskab, der kan karakterisere en socialkonstruktionist, men nærmere et noget som du nødvendigvis må tro på for at være socialkonstruktionist (Burr 1995, 3). Der er mange måder at betragte socialkonstruktionismen på, men alle har et eller flere standpunkter til fælles. Nogle af disse egenskaber eller holdninger vil vi forsøge at beskrive i det følgende. En vigtig pointe, som vi netop har beskrevet, er i følge socialkonstruktionismen en kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden.

16 Måden, hvorpå vi forstår verden, er historisk og kulturelt bestemt. Hvordan vi blandt andet forstår musik som klassisk eller pop, mennesker som mænd eller kvinder, fortid og fremtid afhænger af, hvor og hvornår vi har levet. Forståelsen er ikke kun afhængig af kultur og historie samt en bestemt social og økonomisk situation i samfundet - den form for viden, der eksisterer i en kultur, er også et produkt af den (Burr 1995, 4). Vi må derfor ikke antage, at vores viden og måde at forstå er bedre eller mere rigtig end andre måder. I den vestlige verden har vi for eksempel den opfattelse, at et ægteskab består af to personer og helst en mand og kvinde. I andre kulturer er flerkoneri tilladt og helt normalt. Der findes også eksempler på, at homoseksualitet er en accepteret og fastlagt tradition blandt yngre mænd i deres første år som seksuelt aktive, og i nogle minoritetsbefolkningsgrupper, er der eksempler på, at de ældre mænd oplærer de yngre mænd i seksualakten. På den måde forstår vi, at mønstre af viden og betydning er historisk og kulturelt betingede, og at én viden ikke er mere rigtig end andre. Argumentet er følgelig, at vi, i interaktionen mellem mennesker, fremstiller vores egen viden, og det er samtidig også den praksis, hvorunder vores fælles version af viden skabes. Det vil derfor sige, at mennesker konstruerer verden imellem sig. Derfor er alle interaktioner og især sproget interessant for socialkonstruktionismen. Det vi betragter som sandhed, vores aktuelle accepterede måde at forstå verden på, er ikke et produkt af objektive neutrale observationer, men derimod produkt af sociale interaktioner (Burr 1995, 4). Viden og social aktion er afhængig af hinanden, fordi vores viden motiverer og indbyder til forskellige menneskelige handlinger. Et eksempel fra Burr er, at man tidligere anså alkoholikere for at være ansvarlige for deres adfærd og dermed skyldige i druk og en respons kunne derfor være fængsling. Men fra, at alkoholisme blev anset som noget selvforskyldt og en forbrydelse, ser vi det nu nærmere som en afhængighed og sygdom. Den sociale handling dette medfører, er derfor tilbud om medicinsk eller psykologisk behandling (Burr 1995, 5). Ifølge socialkonstruktionismen forstår vi derfor, at konstruktioner af verden opretholder nogle mønstre af social handling og udelukker andre.

17 Vores socialkonstruktionistiske udgangspunkt Vi vil eksplicitere valget af socialkonstruktionismen som vores videnskabsteoretiske tilgang. Ifølge Burr er socialkonstruktionismen kendetegnet ved, at den sociale virkelighed anses som menneskeskabt. Det betyder, at vi ikke tror på én objektiv virkelighed, men derimod anskuer virkeligheden som relativistisk og subjektivistisk. Det vil sige, at virkeligheden afhænger af, hvilke øjne der ser. De forskellige virkeligheder, som er en social konstruktion, er tæt knyttet til den sproglige dimension, da virkeligheden netop skabes gennem sproget. Viden, forståelse og mening kan derfor ikke eksistere uden sproglig interaktion mellem mennesker. Vores forståelse af socialkonstruktivismen betyder, at vi ved, at vores analyse og resultater vil blive en konstruktion, skabt på baggrund af teori og analyseret empiri. Vores konklusioner er ikke en evigtgyldig objektiv sandhed, men forhåbentligt et kvalificeret og velargumenteret bud, skabt i en bestemt kontekst på et givent tidspunkt. Samtidig anser vi dette projekt og dets konklusioner som et produkt af vores historie, samtid og kultur. Efter at have redegjort for vores videnskabsteoretiske tilgangsvinkel vil vi fortsætte med at beskrive de begreber, som vi ønsker at benytte i analysen af Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet.

18

19 Diskursteorien I dette afsnit vil vi beskrive og diskutere Laclau og Mouffe s diskursteori. Det gør vi for senere at kunne bringe diskursteorien i spil i forbindelse med vores analyse. Vi vil tage udgangspunkt i teksterne Hegemony and Socialist Strategy af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe samt Diskursanalyse som teori og metode af Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips. Vi vil ikke beskrive alle diskursteoriens begreber, men blot dem vi ønsker at benytte i analysen. Begrundelse for diskursteorien Blandt de mange diskursanalyser, der findes, har vi valgt at benytte diskursteori fordi den: ( ) forsøger mere abstrakt at kortlægge de diskurser, der overhovedet cirkulerer i samfundet på et bestemt tidspunkt eller angående et bestemt socialt område. (Jørgensen og Phillips 2005, 30) Vi ønsker at undersøge, hvordan humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet italesættes i dag i rapporten Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet. Derfor undersøger vi en diskurs, der cirkulerer i vores samfund på et bestemt tidspunkt. Vi mener, at diskursteorien er egnet i dette tilfælde, grundet at den sigter mod at undersøge, hvordan vi skaber virkeligheden, og ikke hvorfor vi skaber den. Denne skabelse af virkeligheden sker gennem diskursiv kamp. En kamp mellem diskurser som enkeltvis repræsenterer en bestemt måde at tale om og forstå den sociale verden på. Der kæmpes om at opnå hegemoni en tilstand hvorved diskurserne kan fastlåse sproget netop på deres måde (Jørgensen og Phillips 2005, 15). Som beskrevet i forbindelse med socialkonstruktionismen tillægger vi verden en betydning gennem sociale konventioner, hvor bestemte ting forbindes med bestemte tegn. Det betyder, at vi med en analyse af sproget kan give et bud på, hvordan

20 humanistiske kandidater skabes idet virkeligheden omkring kandidaterne skabes ved at italesætte den. I rapporten Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet beskrives det i forordet, hvorfor Videnskabsministeriet ønsker denne rapport. Arbejdsmarkedet for humanistiske kandidater har forandret sig bemærkelsesværdigt inden for det seneste årti. ( ) Men overgangen fra de humanistiske uddannelser til dette nye arbejdsmarked foregår ikke uden problemer. ( ) Denne rapport har derfor valgt at fokusere på overgangen fra de humanistiske uddannelser til det offentlige og private arbejdsmarked( ) (Videnskabsministeriet 2005, 5) Eftersom det ikke er interessant for os at afdække den objektive virkelighed, i diskursteoretisk forstand, finder vi det derimod interessant at analysere os frem til, hvordan den sociale virkelighed ændres, i et forsøg på at blive objektiv. Dette vil vi komme nærmere ind på i teorigennemgangen af objektiviteten. Betydningsdannelse Laclau og Mouffe kommer frem til, at ( ) det sociale felt forstås som et væv af betydningsdannelsesprocesser. (Jørgensen og Phillips 2005, 35) Det vil sige, at diskursteorien sigter mod en forståelse af det sociale felt som en diskursiv konstruktion, hvor sociale fænomener kan analyseres med diskursteoriens redskaber. Diskursteorien præsenterer to redskaber til at analysere det sociale sproget og det sociale felt. Vi vil begynde med at beskrive diskursteoriens tilgang til sproget og efterfølgende udvide begrebsapparatet til hele det sociale felt. Alle tegn i sproget får sin specifikke værdi og derved betydning ved at være forskellig fra hinanden, og er ifølge Laclau og Mouffe defineret som: The point is that all values are values of opposition and are defined only by their difference (Laclau og Mouffe 1985, 106)

21 Diskursteorien indbefatter, at vi gennem vores sprogbrug hele tiden prøver at fastlåse tegnenes betydning ved at sætte dem i forhold til hinanden. Denne fastlåsning af tegn er kun midlertidig, da sproget er et socialt fænomen, som hele tiden kan ændre sig. ( ) Det er gennem konflikter, konventioner og forhandlinger i et socialt rum, at betydningsstrukturer fastlægges og udfordres. (Jørgensen og Phillips 2005, 35) Det vil sige, at gennem social interaktion og gennem sproget, vil vi altid forsøge at skabe, ændre eller fastlægge betydningsstrukturer. For eksempel kan begrebet sundhed af nogen opfattes som noget, der har med kost og motion at gøre, mens andre vil mene, at mentalt overskud og psykisk velbefindende er det vigtigste indenfor en sundhedsdiskurs. De to måder at opfatte sundhed på, behøver ikke at udelukke hinanden, men det kan skabe konflikter og forhandlinger i det sociale rum. Det er i dette felt diskursanalysen er anvendelig, altså i feltet hvor den diskursive kamp eksisterer. I dette projekt har vi netop valgt at behandle de processer, hvor der kæmpes om at fastlægge tegn og deres betydninger omhandlende de humanistiske kandidaters vej til arbejdsmarkedet. Diskursteoretiske begreber Vi vil i det efterfølgende beskrive og give eksempler på, hvordan vi ønsker at benytte en række begreber, som Laclau og Mouffe beskriver til analyse af sproget. Det skal dog nævnes, at Laclau og Mouffe ikke selv har brugt diskursteorien til empiriske undersøgelser, men kun som teoriudvikling.

22 Det første begreb er diskurs, som ifølge Laclau og Mouffe kan forklares ved: ( ) we will call articulation any practice establishing a relation among elements such that their identity is modified as a result of the articulatory practice. The structured totality resulting from the articulatory practice, we will call discourse. (Laclau og Mouffe 1985, 105) En diskurs er altså enhver artikuleret praksis, som etablerer en relation mellem elementer, så deres betydning fastlægges inden for et specielt domæne. Derfor er diskurs en bestemt måde at tale om og forstå verden på. Det vil sige, at en diskurs for eksempel kan omhandle sundhed i Danmark, da denne diskurs fastlægger betydninger inden for domænet sundhed i Danmark. I det efterfølgende vil vi forklare alle begreberne i forhold til denne sundhedsdiskurs, som er vores eget eksempel. Inden for en diskurs vil der altid være tegn, som får deres betydning ved at være forskellige fra hinanden (Jørgensen og Philips 2005, 35). Et tegn er derfor alt, der i dette tilfælde har med sundhed at gøre, eksempelvis motion og frugt. Det er tegnenes position i diskursen, der er med til at beskrive og definere diskursen. Et tegn, som har fået en position eller er blevet fastlagt kaldes for et moment. Det betyder, at momenterne får deres betydning, fordi de er i den samme diskurs, men samtidig fordi de er forskellige fra hinanden. Eksempelvis kan grøntsager, æg og svømning være momenter i sundhedsdiskursen. Sundhedsdiskursen udspænder altså en struktur af betydninger og relation mellem momenterne i et domæne, der har med sundhed at gøre. Momenter som grøntsager og svømning er dermed med til at beskrive diskursen om sundhed. I forhold til begrebet momenter findes elementer, som er forskellige fra momenter, fordi deres betydning ikke er fastlagt, - de er dermed flertydige. En diskurs forsøger at gøre elementer til momenter ved at reducere elementernes flertydighed til entydighed. Det vil sige, at sundhedsdiskursen på et tidspunkt kan fastlægge elementet kød til et moment som værende sund. Andre elementer kunne være korn, økse, høne, foder, tang og vand, som ikke alle umiddelbart optræder i

23 sundhedsdiskursen, før deres betydning fastlægges. Eksempelvis: Hønsekød er sund mad. Fritgående høns har i modsætning til burhøns levet en sund tilværelse og bliver slagtet i det fri med en økse. På den måde kan elementer blive reduceret og gjort til entydige momenter i en sundhedsdiskurs. Momenterne bliver holdt sammen og får betydning ud fra begrebet nodalpunkt, som Laclau og Mouffe definerer som: We will call the privileged discursive points of this partial fixation, nodal points. (Laclau og Mouffe 1985, 112) Et nodalpunkt er derfor et privilegeret tegn, som andre tegn får deres betydning i forhold til. Eksempelvis kan kost være et nodalpunkt i sundhedsdiskursen, som momenterne kød, pasta, grøntsager og æg får deres betydning i forhold til. The impossibility of an ultimate fixity of meaning implies that there have to be partial fixations otherwise, the very flow of differences would be impossible. Even in order to differ, to subvert meaning, there has to be a meaning. (Laclau og Mouffe 1985, 112) Når en diskurs prøver at fastlægge tegn, så de får en bestemt betydning, vil andre mulige betydninger af tegnene altid blive udelukket. En diskurs er således en reduktion af muligheder. Denne udelukkelse kaldes i diskursteorien for det diskursive felt. Derved kan det diskursive felt medvirke til, at en diskurs konstrueres ud fra de diskurser, som den udelukker, i forhold til det diskursive felt. I forbindelse med det diskursive felt er der rejst en kritik af, om alle diskurser findes heri, eller om det kun er konkurrerende diskurser, der optræder i det diskursive felt (Jørgensen og Philips, 2005). Jørgensen og Philips foreslår, at det diskursive felt deles op i to: et diskursivt felt, som betegner alle de diskurser, som diskursen udelukker samt en diskursorden, et begreb, som betegner de diskurser, der konkurrerer i samme terræn. Hvis vi igen bruger sundhedsdiskursen som eksempel, kan fastfood-, sports-, stress- og økonomisk-diskurs være i diskursordenen, da de konkurrerer i forhold til sundhedsdiskursen. Alle andre tænkelige diskurser som uddannelsesdiskurs og computerspilsdiskurs befinder

24 sig derimod i det diskursive felt. Vi har i vores projekt valgt at følge Jørgensen og Phillips forslag og benytte begrebet diskursorden. Mellem elementerne i det diskursive felt vil der altid være artikulationer, som griber ind i og former betydningsstrukturerne. Artikulation er ifølge Laclau og Mouffe: ( ) we will call articulation any practice establishing a relation among elements such that their identity is modified as a result of the articulatory practice. (Laclau og Mouffe 1985, 105) Artikulation etablerer en relation mellem elementer, så deres identitet ændres, derved opstår der et bindeled mellem elementerne, for eksempel hvis ris, spisepinde og tang artikuleres i en sundhedsdiskurs, gøres tang til noget spiseligt og leder tankerne hen på sushi, men hvis tang og strandlopper bindes sammen, kan der være tale om en artikulation i en havdiskurs. Tegnet tang forandres, når det sættes i relation til andre tegn i en konkret artikulation. Diskursteorien bruger artikulationerne til at: ( ) analysere, hvordan strukturen i form af diskurser konstitueres og forandres, og det gøres ved at se på, hvordan artikulationerne hele tiden reproducerer, udfordrer eller omformer diskurserne. (Jørgensen og Philips 2005, 40) De tegn, som diskurserne kæmper om at fylde med indhold, kaldes flydende betegnere. Det vil sige tegn, som i forskellige diskurser kan have forskellige betydninger. Derfor kan et nodalpunkt være en flydende betegner, grundet at det kun får sin betydning i den specifikke diskurs. Kost kan være en flydende betegner, da den eksempelvis kan optræde i en arbejdsdiskurs på et plejehjem, hvor nogle opfatter kostplanlægning som en del af et arbejde, der skal udføres. I en sundhedsdiskurs får kost sin betydning gennem sunde kostvaner og bestemte madvarer.

25 Det sociale Laclau og Mouffe s diskursteori indeholder udover sproget også det sociale felt. Deres teori om det sociale er derfor en integreret del af deres diskursteori. Vi opfører os, som om virkeligheden omkring os havde en fast og entydig struktur, som om samfundet, de grupper, vi tilhører, og vores identitet var objektivt givet. Men ligesom sprogets struktur aldrig er helt fastlagt, er også samfundet og identitet flydende og foranderlige størrelser, der aldrig helt kan fikseres. (Jørgensen og Phillips 2005, 44) Ligesom tegnene i sproget er relationelt definerede, og altså får deres betydning ved at være forskellig fra andre tegn, så får også sociale handlinger betydning, i relation til andre handlinger. Hvis man, indenfor en sundhedsdiskurs, vælger at gå til yoga, vil denne handling få sin betydning ved at være forskellig fra at dyrke maraton. Laclau og Mouffe ser ikke kun det sproglige som diskurs men også den sociale praksis. Det vil sige, da både det sproglige og det sociale felt ses som én diskurs, arbejder Laclau og Mouffe med en fælles analysetilgang. De førnævnte begreber kan derfor bruges både til analyse af sproget og det sociale. Laclau og Mouffe hævder, at vores adgang til social og fysisk virkelighed altid går gennem sproget. Det betyder ikke, at den fysiske virkelighed ikke findes, men at den kun får sin betydning gennem diskurs. Det betyder, at diskursteorien opfatter alle sociale fænomener som værende organiseret efter samme princip som sproget. Laclau og Mouffe benytter begrebet politik inden for det sociale felt. I den sammenhæng er politik ikke partipolitik, men noget der skaber samfundet på en bestemt måde og derved udelukker andre måder at skabe det på. Vi konstituerer hele tiden samfundet på bestemte måder ud fra vedvarende processer. Et eksempel kan være kostpyramiden, som gav anbefalinger til den rigtige måde at sammensætte sin kost på, der på få år er blevet vendt 180 grader og derved udsender et nyt budskab. Det sker ved, at der i samfundet opstår kampe mellem tidligere fastlagte

26 diskurser og politik - de nye diskurser. Nogle diskurser kan forekomme så naturlige, at man ikke kan se andre alternativer end blot den ene, som det var tilfældet, da man tidligere opfattede den oprindelige kostpyramide som den rigtige måde at spise på. De diskurser, som er midlertidigt fastlagte, kaldes i diskursteorien objektive. Objektiviteten er et historisk resultat af politiske processer og kampe; den er aflejret diskurs. (Jørgensen og Phillips 2005, 48) Grænsen mellem det selvfølgelige, som er det objektive og det, der kæmpes om, altså politik, er der, hvor diskursens momenter kan blive til elementer og derved genstand for nye artikulationer. Et sådan eksempel kan være at definere, hvad sundhed er. Før i tiden var det en selvfølgelighed, at sundhed indbefattede bestemte kostvaner, og diskursen var derfor objektiv. I takt med, at samfundet har ændret sig, problematiseres objektiviteten blandt andet ved at definere sundhed som økologi og psykisk overskud eller den omvendte kostpyramide. Diskursteorien sætter derfor lighedstegn ved begreberne objektivitet og ideologi. Objektivitet ses som det, der fremstår som givet altså det, der tilsyneladende ikke får sin betydning ved at være forskellig fra noget andet, men dette er også kun tilsyneladende. Objektiviteten skjuler de alternative muligheder for os og er dermed ideologisk. Diskursteorien bruger dog ikke ordet ideologi, men benytter i stedet objektivitet for ikke at blive forvekslet med den traditionelle ideologi. Hegemoni I kampområdet mellem objektivitet og det politiske, findes begrebet hegemoni. Men inden vi beskriver hegemoni, vil vi først beskrive nogle begreber, som kan hjælpe os med at forklare, hvad hegemoni er. Det første er antagonisme, som Jørgensen og Phillips forklarer på følgende måde: Antagonisme er diskursteoriens begreb for konflikt. Antagonisme opstå, når forskellige identiteter gensidigt forhindrer hinanden. (Jørgensen og Phillips 2005, 60)

27 Dog er det ikke sådan, at selv om vi har forskellige identiteter, står identiteterne ikke altid i et antagonistisk forhold til hinanden. Det antagonistiske forhold opstår, når det diskursive felt truer diskursens eksistens og entydighed. Som forbruger kan man ikke både have en identitet som økonomisk og økologisk forbruger, da disse gensidigt forhindrer hinanden, fordi økologiske varer ofte er dyrere end ikkeøkologiske. Det, der opløser antagonismen, er den hegemoniske intervention. En hegemonisk intervention er en artikulation, som gennem en kraft ( force ) genopretter entydigheden. (Laclau i Jørgensen og Philips 2005, 60) En hegemonisk intervention ville eksempelvis være, hvis den danske stat valgte at give tilskud til økologiske varer, så de blev billigere eller fik samme prisniveau som ikke-økologiske varer. Den hegemoniske intervention fastlåser elementer i momenter på tværs af diskurser, som antagonistisk støder sammen. Ved en hegemonisk intervention bliver det altså muligt både at være økonomisk og økologisk forbruger. Tilbage til begrebet hegemoni, som betyder, at den ene diskurs undergraver den anden for derefter at dominere. Den hegemoniske intervention er lykkedes, hvis én diskurs igen alene dominerer dér hvor der før var konflikt, og antagonismen dermed er opløst. (Jørgensen og Phillips 2005, 61) Hegemoni er den tilstand, der opstår, når et antagonistisk forhold bliver opløst via hegemonisk intervention. Vi ønsker at analysere hegemoni eller de kampe, der er i forhold til, hvilken diskurs, der skal dominere i et bestemt felt. Samfundet Ligesom sproget og det sociale, er samfundet delvist og midlertidig struktureret. Hvis mennesker eksempelvis identificerer sig med forskellige klasser i samfundet, er det ikke fordi samfundet objektivt udgøres af disse klasser, men fordi der er sket en midlertidig fastlåsning, som bevirker, at andre identifikationsmuligheder er udelukket. Alle

28 betegnelser for samfundet som en helhed er flydende betegnere, som Laclau i sin tekst Power and Representation (Jørgensen og Phillips 2005) kalder for myter. Da der kun findes midlertidige struktureringer af det sociale, som aldrig er endelige eller totale, har vi brug for et repræsentationsrum eller platform, hvori vi mennesker kan handle eller diskutere ud fra. Myten Danmark muliggør således dansk politik og giver de forskellige politikere en nødvendig platform, hvorpå de overhovedet kan diskutere med hinanden på. Samtidig giver valget af myten en ramme for, hvad og hvordan det giver mening at diskutere. (Jørgensen og Phillips 2005, 52) Det vil altså sige, at en myte er en nødvendighed for vores handlinger, idet vi interagerer med andre mennesker. Derved er det diskursanalysens formål at afdække hvilke myter om samfundet, der sættes i spil gennem tale og andre handlinger. En myte i eksemplet med sundhedsdiskursen kunne være livsstil. Myten livsstil er en flydende betegner, som kan udfyldes med meget forskelligt indhold, herunder sundhed, arbejde og single-liv med mere. Subjektpositioner Vi har i det foregående beskrevet, de dele af diskursteorien, der kan være med til at skabe kampe og derved samfundet. Vi vil i dette afsnit nærmere beskrive de aktører, der deltager i kampene. Ifølge Laclau og Mouffe sættes subjektet i bestemte positioner af diskursen. Det betyder, at når vi handler ind, er vi forbrugere, men når vi er hjemme, er vi kæreste eller søster. Der vil med andre ord altid være udpeget en position af diskursen, som subjektet kan indtage. Men da en diskurs aldrig kan etableres totalt, vil der altid være flere modstridende identiteter. Identitet vil sige, at identificere sig med noget forstået som en subjektposition. En måde at forstå identitet, kan knyttes til identitetens nodalpunkt, også kaldet mester-betegnere. Økologisk landmand kan være en mesterbetegner, som forskellige diskurser tilbyder at indholdsudfylde. For eksempel kan økologisk landmand sættes lig med løsdrift og miljøbevidsthed i modsætning til konventionel landmand og

29 sprøjtemidler. Den diskursive konstruktion af økologisk landmand udpeger, hvad denne er lig med og forskellig fra. Tegnene knyttes på den måde sammen i ækvivalenskæder, der etablerer identiteten relationelt. Desuden giver diskursen nogle handlingsanvisninger, der identificerer identiteten, som man mere eller mindre må leve op til, hvis omverdenen skal betragte én, som henholdsvis rigtig økologisk landmand eller konventionel landmand. Grupper Der er en glidende overgang mellem den individuelle identitet og en kollektiv identitet eller gruppe. Der er ikke langt fra at identificere sig som økologisk landmand til at tilhøre gruppen af økologiske landmænd. Ækvivalenskæder, der etablerer identiteten relationel, er altså en samling af fænomener, der angiver fællestræk ved bestemte aktører. En gruppe eksisterer først, når den italesættes via en repræsentation. Samtidig følger der et samfundsbillede med gruppen, fordi gruppen konstitueres i kontrast til andre grupper. Som i eksemplet ovenfor med økologiske og konventionelle landmænd, eksisterer de først, når de er repræsenteret i samfundet, og kan forstås og får deres betydning i forhold til, at de er forskellige fra hinanden. Gruppedannelse indgår derfor i kampen om, hvordan hele myten om samfundet skal indholdsudfyldes og omvendt implicere forskellige samfundsbilleder en udpegning af, hvordan folk skal opdeles i grupper. (Jørgensen og Phillips 2005, 58) For vores analyse betyder det, at vi ved at analysere eventuelle grupper i empirien, kan få et indtryk af samfundet og derved den rolle og identitet, som humanistiske kandidater har fået eller opnået i samfundet. Vi vil nu beskrive vores metodiske tilgang eller analyseoperationalisering, som vi selv vil danne på baggrund af de diskursteoretiske begreber, som vi har præsenteret i dette afsnit.