1.0 Forord 1.1 Resume Rapporten undersøger i hvilket omfang de tekniske uddannelsesinstitutioner uddanner bachelorstuderende i tilgængelige og globalt alment anvendte planlægningskoncepter, metoder og værktøjer, og sammenholder denne undersøgelse med en undersøgelse af erhvervslivets behov og ønsker. Rapporten konkluderer, at der er et stykke vej inden uddannelsesinstitutionerne møder byggebranchen som helhed, og opfylder hvad man kan forvente på området. Der påvises et behov der bør dækkes hvordan og hvornår har ikke været et tema i nærværende rapport det må byggeriet derfor efterfølgende afgøre i fællesskab. 1.2 Anerkendelser I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke de, der har været med til at muliggøre dette. Først og fremmest min kompetente vejleder Associate Professor, Ph.d. Niclas Anderson fra BYG*DTU, som har formået at holde mig på sporet gennem hele forløbet via input og konstruktive diskussioner. Samtidig skal alle de interviewede repræsentanter fra undervisningssektoren og fra byggebranchen takkes for velvilligt at bruge den nødvendige tid på opgaven. Der må også rettes en tak til et hold kursister bestående af unge arkitekter fra Århus Arkitektskole, da det egentlig var dem der indirekte satte mig i gang med denne undersøgelse. Jeg havde fornøjelsen at give dem et par kurser i projektstyring og -ledelse, hvor de i en forventningsafklaringsfase fremkom med de sorte pletter i deres kompetencer. De ville bl.a. gerne forstå økonomi, mens de gerne lige ville have nogle værktøjer til tidsstyring, underforstået at planlægning er noget man bare kan, mens økonomi er svært den anskuelse gjorde mig egentlig ærgerlig, men den gav samtidig også plads til eftertanke og det endelige startskud til nærværende rapport. Emnet har egentlig spøgt i min underbevidsthed i en årrække via min masteruddannelse er chancen for at undersøge det nærmere nu pludselig tilstede. Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 1 af 72
1.0 Forord 1 1.1 Resume... 1 1.2 Anerkendelser... 1 2.0 Indledning 4 3.0 Problemformulering 6 3.1 Afgrænsning... 6 4.0 Rapportens struktur 8 5.0 Metode og afgrænsninger 9 5.1 Metodevalg... 9 5.1.2 Fordele og ulemper ved de mest benyttede data indsamlingsmetoder:... 9 5.1.3 Postalt (brev)... 9 5.1.4 Personlige interview... 10 5.1.5 Telefon... 10 5.1.6 Internet... 11 5.2 Personlige interview... 12 5.2.1 Hvorfor kvalitative interviews?... 12 5.3 Interviewenes tilrettelæggelse... 13 5.3.1 Tematisering... 13 5.3.2 Design... 13 5.3.3 Interviewede... 13 5.3.4 Transskribering... 14 5.3.5 Analyse... 14 5.3.6 Verificering... 14 5.3.7 Rapportering... 15 5.3.8 Interviewguide... 15 6.0 Teori og litteratur 16 6.1 Generelt om planlægning... 16 6.2 Definition af begrebet planlægning... 18 6.3 Præcisering af planlægningsniveauer... 20 6.3.1 Planlægningsniveauer, eksempel... 22 7.0 Beskrivelse af værktøjer og metoder 24 7.1 Planlægningsteknikker... 24 7.1.1 Kontrol og opfølgning... 26 7.2 Planlægningsteorier og metoder... 27 7.2.1 Work Breakdown Structure... 28 7.2.2 Mind Mapping... 30 7.2.3 Gantt-kort... 31 7.2.4 Histogram... 32 7.2.5 Netværksplanlægning... 33 7.2.6 Lokalitetsbaseret planlægning... 38 7.2.7 Last Planner System TM... 43 8.0 EDB-programmel for planlæggere 49 9.0 Lovgivning etc. 50 9.1 Kompetencer og kvalifikationer... 50 9.2 Uddannelsesbekendtgørelser... 52 9.2.1 Ny dansk kvalifikationsramme... 53 10.0 Analyse 56 Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 2 af 72
10.1 Ingeniør- og bygningskonstruktørbekendtgørelser og Ny dansk kvalifikationsramme... 56 10.2 Planlægningsprincipper og metoder... 57 10.3 Interviews med uddannelsesinstitutionerne... 58 10.4 Interviews med erhvervslivet rådgiverne:... 60 10.5 Interviews med erhvervslivet de udførende:... 61 10.6 Sammenholdende analyse... 63 11.0 Konklusion 65 11.1 Delkonklusioner:... 65 11.2 Hovedkonklusion:... 67 12.0 Perspektiv for det videre arbejde 68 13.0 Referencer 70 14.0 Bilagssamling 72 Figuroversigt: Figur 1, Problemformulering visuel... 6 Figur 2, Sammenhæng mellem kvalitet, tid og økonomi... 17 Figur 3, Indgange til planlægning... 17 Figur 4, Ledelsestrekant... 21 Figur 5, Planlægningsproces... 22 Figur 6, Planlægningsfaser (Cooke & Williams, 2004)... 25 Figur 7, Eksempel på interessentanalyse, (Eriksson & Lilliesköld, 2007)... 26 Figur 8, Eksempel 2 på interessenter, positive og negative... 26 Figur 9, Leverancesammenhæng i en typisk byggesag... 28 Figur 10, Eksempel på WBS heraki... 29 Figur 11, Eksempel på Mind Map (RBH)... 30 Figur 12, Eksempel på overordnet planlægning ved hjælp af Gantt kort (http://www.ganttchart.com)... 31 Figur 13, Eksempel på detaljeret planlægning ved hjælp af Gantt kort (http://www.ganttchart.com)... 32 Figur 14, Eksempel på Gantt-kort, Histogram og ressourceforbrug (Illu. fra Anlægsteknik 2, s. 294)... 33 Figur 15, Eksempel på indholdet af en aktivitet... 35 Figur 16, Eksempel på en netværksplan... 36 Figur 17, Involverede aspekter af god planlægning... 37 Figur 18, Eksempel på LOB planlagt og opfulgt (Whatley)... 40 Figur 19, Eksempel på råderumszoner... 42 Figur 20, Eksempel på råderums- og rådetidszoner... 42 Figur 21 Eksempler på kritiske nærpunkter... 42 Figur 22, Illustration af LPS-princip (Ballard, 2000)... 46 Figur 23, LPS illustreret (Håndbog i trimmet byggeri)... 48 Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 3 af 72
2.0 Indledning I love deadlines. In particularly I like the whooshing noise they make as they go flying by (Ukendt) I disse år er der fuldt tryk på byggeriet, der bygges som aldrig før, der er mandskabsmangel der igen medfører stor brug af udenlandsk arbejdskraft, priserne stiger stødt emner der burde være positive og give anledning til innovation og udvikling i byggeriet så byggeriet kan foretage et spring frem mod bedre, sikrere og billigere byggeri i et bedre samarbejde parterne imellem. Ifølge diverse vagthundeudsendelser på tv og artikler i dagspressen, ses denne bedring generelt set ikke tværtimod måske. Byggeriet er jævnligt i medierne med dårlige historier om dårlig forventningsafklaring, elendig kvalitet, tidsfrister der overskrides, priser der overskrides, for lav produktivitet og dårlige samarbejdskonstellationer 1 og det hvad enten det drejer sig privat boligbyggeri eller om offentlige opgaver som f.eks. DR-byen. Samtidig fortæller rådgivere og entreprenører at indtjeningen er ikke tilfredsstillende, og det i en ellers økonomisk gunstig tid. Årsagerne til byggeriets nuværende situation er naturligvis mangfoldige en af dem kan tænkes at være samarbejdet, eller mangel på samme, hvorfor staten bl.a. har introduceret partnering som en model for at forbedre dette samarbejdet parterne i mellem - en anden af dem kan tænkes at være mangel på kompetent og seriøs planlægning i alle byggeriets faser af alle byggeriet parter, herunder mangelfuld planlægning af føromtalte samarbejde. F.eks. fortæller Byggeskadefonden på deres hjemmeside at; More than 50% of all provisional damage coverage made by The Danish Building Defects Fund has happened in connection to construction problems as a result of lack of sufficient planning. Årsager til kvalitetsfejl i henhold til SBI rapport om afsluttede forskningsprojekter (SBI-rapport 239) angives som brister i arbejdsforberedelsen og ufuldstændig planlægning af arbejdet på byggepladsen, ligesom samme rapport henviser til en anden dansk undersøgelse hvor kvalitetsproblemer først og fremmest kan henføres til ledelses- og kommunikationsproblemer i byggeprocessen alt sammen noget der også relaterer sig kraftigt til emnet planlægning. Andre undersøgelser tegner det samme billede. Det norske SINTEF Byggforsk har udarbejdet en rapport om effektivitet i norsk boligbyggeri. Gennemsnitligt anviser rapporten, at effektiviteten er 79 % af det opnåelige og at tæt ved 60 % af forklaringerne for dette, kan tilstedes 1 En fælles definition på hvor dårlig er dårligt, eller hvad er kvalitet, synes ikke at eksistere i den brede sammenhæng. Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 4 af 72
ledelsen af de involverede projekter. Det er også bemærkelsesværdige, at rapportens gode eksempler er dobbelt så gode som de dårligste der må være noget at hente. I rapporten hedder det endvidere, at 100 % effektivitet er en utopi, men også at en øgning af effektiviteten på sølle 1 % giver en årlig besparelse på hen ved 2 milliarder norske kroner. Byggeriets Evaluerings Center afslører i deres publikation Bag om byggeriets nøgletal Mangler fra 2007, at deres analyser viser, at entreprenørerne ofte anvender flere mandskabstimer en forventet, hvilket selvsagt forstyrrer arbejdsgangen og dermed planlægning af virksomhedernes byggepladser. Publikationen viser ligeledes, at dårlig planlægning sammenlagt er skyld i 12 % af konstaterede mangler - entreprenørernes egne vurderinger er, at 32 % af mangelproblematikken skyldes manglende tid, dårlig kommunikation, dårlig entreprisestyring og dårlig byggeledelse, alt sammen noget der kan relateres til planlægning. Er byggebranchen ikke god nok til at planlægge? Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 5 af 72
3.0 Problemformulering Rapportens berettigelse er derfor en afdækning af byggeriets kompetencebehov indenfor planlægning vurderet i sammenhæng med bacheloruddannelsesinstitutioners aktioner indenfor området, som igen sammenholdes med ny dansk kvalifikationsnøgle uddannes bachelorerne tilstrækkeligt i planlægning og anvendes det lærte i virksomhederne? Figur 1, Problemformulering visuel For at svare på dette hovedspørgsmål, er disse 3 underspørgsmål formuleret: Underviser danske uddannelsesinstitutioner i relevante planlægningskoncepter, metoder og værktøjer, på bachelorniveau, i forhold til byggeriets kompetencekrav og virkelige planlægningsniveau? Maksimerer danske rådgivere og udførende virksomheder indsatser og ressourcer ved hjælp af situationsrelevante planlægningskoncepter, metoder og værktøjer? Er den nyuddannede bachelorstuderendes viden, kvalifikationer og kompetencer på linie med erhvervslivets krav og forventninger når de forlader grunduddannelserne? 3.1 Afgrænsning Da undersøgelsen tager udgangspunkt i bachelorniveau, fokuseres på planlægning på taktisk niveau, projektniveau. Det formodes rapporten ikke kan fravælge planlægning på operationelt niveau helt fra, da der som oftest er direkte og uadskillelige relationer mellem taktisk og operationelt niveau. Derimod er planlægning på strategisk niveau, virksomhedsniveau, fravalgt, da skellet her er væsentlig tydeligere. Undersøgelsen rummer en forholdsvis bred beskrivelse af undervisningen i Danmark og dette gør derfor, at der ikke dykkes dybt ned i et enkelt planlægningskoncept, dog beskrives enkelte metoder og værktøjer mere uddybende. Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 6 af 72
I henhold til traditionelle byggesagers natur, opdeles planlægning i planlægning i designfaserne og planlægning i udførelsen. Rapportens udgangspunkt er planlægning i udførelsesfasen i en traditionel organiseret byggesag med lav anvendelse af præfabrikerede bygningsdele. Den gode og rettidige planlægning af designfaserne berøres kun i det omfang det er nødvendigt for at forstå udførelsesplanlægningen. Kontrol og opfølgning berøres kun perifert for forståelse af den samlede planlægningsindsats. Logistikplanlægning er ligeledes fravalgt da logistik normalt er et produkt af planlægning. Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 7 af 72
4.0 Rapportens struktur Rapporten forsøges opbygget som en traditionel akademisk opgave med følgende taksonomiske niveauer: problemformulering, litteraturafsnit, undersøgelsen - uddannelsesinstitutioner, branchen, lovgivning, konklusion og diskussion. Litteraturafsnittet tager udgangspunkt i relevant læsestof, uanset om rapportens anvendte litteratur også anvendes i undervisningen på danske uddannelsesinstitutioner. Udkommet af litteraturstudiet analyseres i sammenhæng med empiriundersøgelsens resultater, og vil ligeledes blive sammenholdt med Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse høringsudgave af maj 2007. Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 8 af 72
5.0 Metode og afgrænsninger Den empiriske undersøgelse vil ske via interviews med enkelte større danske rådgivende virksomheder, enkelte større danske udførende virksomheder, konstruktørskolerne University College Vitus Bering Denmark og OTS i Odense, Ingeniørhøjskolerne University College Vitus Bering Denmark og Århus Ingeniørhøjskole. Et af udvælgelseskriterierne ved udvælgelsen af virksomheder har været, at den enkelte virksomhed tilhører gruppen af større eller helt store virksomheder på deres område, da det må formodes at disse arbejder med projekttyper af stor variation og derfor også formodes at have de største kompetencekrav til medarbejderne. Et andet kriterium har været, at tage geografiske hensyn i forsøget på at dække branchen bedst muligt med hensyn til holdninger og sædvaner. Når man betragter de udvalgte uddannelsesinstitutioner, ses det at der udelukkende deltager institutioner fra jylland og fyn sjællandske institutioner er ikke repræsenteret. Dette skyldes 2 forhold, nemlig tiden der har været til rådighed for rapportens udarbejdelse sammenholdt med at alle ingeniør- og konstruktøruddannelsesinstitutioner arbejder under de samme lovgivningsmæssige betingelser, og at der eksisterer et overordnet beskrivelsessamarbejde institutionerne imellem. Det vurderes derfor ikke kritisk for undersøgelses konklusion at sjællandske institutioner ikke er en del af rapporten. Til opgavens løsning vil der, ud over dansk sproget litteratur, også blive anvendt engelsksproget litteratur og undersøgelser. Citater etc. vil blive gengivet på litteraturens sprog. 5.1 Metodevalg For at finde den rette metode til at besvare problemformuleringen, er dataindsamlingsmetoder kort beskrevet, med angivelse af fordele og ulemper. Den valgte metode, personligt interview, er efterfølgende beskrevet tættere. 5.1.2 Fordele og ulemper ved de mest benyttede data indsamlingsmetoder: (A/S Analysegruppen 2007) 5.1.3 Postalt (brev) Fordele Giver respondenten tid til at tænke over tingene. Skemaet kan udfyldes, når det passer respondenten bedst. Metoden er velegnet til lukkede spørgsmål (kryds-af-felter), d.v.s. kvantitative undersøgelser. Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 9 af 72
Man undgår "interviewer- skævhed" (besvarelsen påvirkes ikke af intervieweres forskellige måder at opfatte den samme ting på). Det kan være en billig metode, hvis målgruppen er stor. Derfor bruges den tit på konsument markedet. Ulemper Spørgeskemaet får ofte lov til at ligge længe, inden det bliver udfyldt. Tit kan det være nødvendigt at rykke, skriftligt og/eller telefonisk, og således reduceres den økonomiske gevinst ved metoden hurtigt. Metoden er kendetegnet ved lav svarprocent. Man kan ikke løbende korrigere og forbedre spørgeskemaet, efter det er sendt ud. Man ved ikke, hvem der udfylder skemaet (direktøren kan have sat sin sekretær til det). Det er envejs kommunikation - åbne spørgsmål besvares ofte med enkelt ord, som uden en efterfølgende uddybning er værdiløse. Respondenten kan se alle spørgsmålene før besvarelsen påbegyndes - man kan ikke "styre" interviewsituationen 5.1.4 Personlige interview Fordele Kan etablere en tillidsfuld atmosfære. Komplicerede aspekter kan belyses og uddybes; gode muligheder for at gå ind bag svarene. Man kan vise kunden materialer (plancher, brochurer, vareprøver o.l.). Intervieweren kan gøre egne observationer om karakteristika ved respondenten og dennes virksomhed. Ulemper Det er tidskrævende, og derfor relativt dyrt. En interviewer kan vanskeligt gennemføre mere end nogle få interviews per dag. Kvaliteten er meget afhængig af interviewerens kompetence og evne til at gå i dybden med spørgsmålene. Det er næsten umuligt at kontrollere kvaliteten. 5.1.5 Telefon Fordele Høj svarprocent - 90 % er ikke ualmindeligt. Det går hurtigt. Man kan på kort tid nå hele landet, ja, hele verden rundt. Fremragende dækning i befolkningen via fastnet og mobil. Respons og resultater kan følges online i real-time. Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 10 af 72
Det er tovejs kommunikation, hvilket giver mulighed for straks at få uddybet uklare svar. Man kan "høre", hvis respondenten ikke er med, og gøre noget ved det. Interviewforløbet kan styres ved at indsætte regler, så respondenten ubemærket dirigeres igennem skemaet afhængigt af dennes besvarelser. Lave omkostninger per interview. Interviewprocessen kan kontrolleres og korrigeres, mens arbejdet står på. Kan bruges til at afdække såvel kvalitative som kvantitative data. Ulemper Der kan ikke fremvises materialer. Egner sig ikke til vurdering af mange parametre i forhold til hinanden. Kategorierne og parametrene kan være svære at overskue via telefonen. Der kan ske misforståelser som gør, at svar opfattes forkert. 5.1.6 Internet Fordele Kombinerer telefonens hastighed med brevets mulighed for at overveje svarene grundigt. Skemaet kan udfyldes 24/7, præcis når det passer vedkommende. Velegnet til målgrupper, der har internet adgang. Spørgsmål stilles 100 % ens hver gang. Det er billigt at udsende invitationer og modtage besvarelser. Lave distributionsomkostninger. Responsen og resultaterne kan følges online i real-time. Interviewforløbet kan styres ved at indsætte regler, så respondenten ubemærket dirigeres igennem skemaet afhængigt af dennes besvarelser. Der kan vises billeder og bruges multimedia. Ulemper Svarprocenten er ofte utilfredsstillende lav. Befolkningens brug af Internettet er ikke repræsentativt, hvorfor metoden ikke egner sig til analyser, der forudsætter repræsentative stikprøver. Det er envejs kommunikation, hvorfor der ikke er mulighed for at bede om uddybninger eller afklare misforståelser. Egner sig derfor ikke til kvalitative analyser. Åbne spørgsmål besvares ofte med enstavelsesord, som ikke giver mening. Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 11 af 72
E-mail invitationer, der ikke når frem, fordi de fanges af spamfiltre. Risiko for at "drukne" i stigende mængder e-mails. Man kan ikke være sikker på, hvem der svarer - e-mail invitationen kan være forwarded til en anden. Ingen eller meget ringe mulighed for at slå forkerte eller manglende e-mail adresser op. 5.2 Personlige interview Denne undersøgelse bygger sin empiriske del på interviews med forskellige personer fra uddannelsesinstitutioner og virksomheder i byggebranchen. Derfor valgtes at strukturere metodeafsnittet ud fra Steinar Kvale s syv stadier i en interviewundersøgelse (Kvale, 1997). Kvale gennemgår det kvalitative interviews problemstillinger både mht. de videnskabsteoretiske diskussioner og de mere håndværksprægede forhold. I de følgende afsnit sættes disse diskussioner og forhold i relation til denne rapport dog med vægten lagt på det håndværksmæssige. Indledningsvist argumenteres for valget af interviews som empiriform. Desuden henledes opmærksomheden på som der argumenteres for senere at der udelukkende bruges interview som ekspertudsagn eller eksempler og ikke som case historier. 5.2.1 Hvorfor kvalitative interviews? Der er valgt at behandle et emne indenfor byggeriet, hvor der er en del litteratur omkring planlægning og planlægningskoncepter at finde. Dog har der ikke kunnet findes litteratur bygget på empirisk forskning der omhandler denne rapports problemstilling - hvor problemstillingen samtidig studeres i en stor målestok. Ifølge Kvale bruges kvalitative interview ofte i forbindelse med casestudier, hvor formålet kan være at udvikle viden om en bestemt institution eller at illustrere nogle mere generelle fænomener, og at forsøge at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkt. Ydermere, kan interview også bruges som baggrundsmateriale for andre undersøgelser (Kvale, 1997). Valget af form er derfor at spørge eksperterne via personligt interview, eksperter der beskriver og underviser i planlægning og eksperter der har praktisk erfaringen med planlægning. Dette er på linie med Dreyfus og Dreyfus (læst fra Kvale, 1997). Kvale fremdrager Dreyfus og Dreyfus indlæringsmodel, der går fra indlæring af standardregler til ekspertens intuitive håndtering. Pointen her er, at intuition ikke skal forstås som noget man bare ved men at intuition bygger på omfattende erfaring med et fænomen, så det ser ud som om eksperten blot føler løsninger. Derfor er intuition en faktor for undersøgelsens interviewpersoner, der i kraft af deres erfaring og Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 12 af 72
ekspertise, kan siges at have en viden om planlægning, som bedst kan afdækkes i et kvalitativt, halvstruktureret interview mildt styret. 5.3 Interviewenes tilrettelæggelse I de følgende afsnit gennemgås hvordan undersøgelsen er tilrettelagt. Interviewene er som sagt lagt op ad Kvales syv-punkts program. 5.3.1 Tematisering Temaet for undersøgelsen er udviklet i problemformuleringen. Denne problemformulering skal for at kunne blive belyst på fornuftig vis omsættes til nogle forskningsspørgsmål. Begrebsafklaring og teoretisk analyse af det undersøgte tema og formulering af forskningsspørgsmål 5.3.2 Design Der interviewes ikke et antal personer, der på nogen måde kan siges at være dækkende for uddannelsesindustrien eller for byggebranchen. Interviewpersonerne er personer, det har muligt at få i tale via eller gennem interviewerens faglige netværk, dog under hensyntagen til en fair geografisk spredning. Interviewpersonernes placering i uddannelses- og byggebranchen viser også, at de kommer fra forskellige repræsentative dele, hvilket også indikerer, at interviewpersonerne ikke umiddelbart har sammenfaldende holdninger. Grundet afgrænsningen til bachelorniveau, er uddannelsesinstitutionerne repræsenteret af 2 ingeniørhøjskoler og 2 konstruktørskoler. 5.3.3 Interviewede Da der er et ønske om anonymitet fra enkelte interviewede, er alle interviewede personer konsekvent anonymiseret. Hos følgende er der foretaget interviews: Uddannelsesinstitutioner: Århus Ingeniør Højskole, 1 person University College Vitus Bering Denmark, 1 person fra ingeniøruddannelsen Odense Tekniske Skole, Bygningskonstruktøruddannelsen, 2 personer University College Vitus Bering Denmark, 2 personer fra konstruktøruddannelserne (dansk og international linie) Generelt kan fortælles, at interviewede personer fra uddannelsesinstitutionerne er fra forskellige ledelsesniveauer, dog med en enkelt undtagelse. Erhvervsliv - rådgivere M&E Engineering aps, Humlebæk, 1 person Bascon A/S, Århus, 1 person Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 13 af 72
De interviewede rådgivere, er repræsentanter fra direktion og afdelingsledelse Erhvervsliv - entreprenører MTHøjgaard A/S, Søborg, 1 person NCC, Hellerup, 1 person KPC-BYG, Herning, 1 person De interviewede entreprenører, opererer alle på chef niveau. Der er dermed gennemført 9 interviews af ca. 1½ times varighed. Interviewene er alle gennemført hos den/de interviewede og de er alle optaget digitalt. 5.3.4 Transskribering Der er taget referat af digitaliserede interviews, med en enkelt undtagelse her blev optaget traditionelt referat. Grundet ønsket om anonymisering, vedlægges optagelser ikke i nogen form. Ved transskribering af interview er der mange forhold af sproglig art, der skal tages hensyn til skal pauser medtages eller ej, skal talestrømmen oversættes til almindeligt sprog eller fremstå som den er sagt osv. Det tilstræbes at udføre et kort dækkende referat med størst mulig objektivitet fra referentens side (intervieweren). Referater er fremsendt til interviewpersoner for en eventuel kommentar. 5.3.5 Analyse Spørgsmålene samler sig først og fremmest om planlægningsmetoder og værktøjer. Analysen vil forsøge at sammenholde den litteraturbårne viden med interviewenes empiri og med Ny Dansk Kvalifikationsnøgles anbefalinger in mente. Interviewmaterialet vil ligge som ballast i analyseafsnittet og blive inddraget som eksempler, når det er relevant. 5.3.6 Verificering Kvale (1997) skelner mellem tre former for generaliserbarhed: Naturalistisk generaliserbarhed er baseret på personlig erfaring og udspringer af en tavs viden om hvordan tingene er. Statistisk generaliserbarhed hvilket vil sige at resultaterne kan generaliseres ud fra et statistisk korrekt materiale. Analytisk generaliserbarhed indebærer en velovervejet bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne fra en undersøgelse kan være vejledende for, hvad der kan ske i en anden situation. (Kvale, 1997). Eksperter blev interviewet (i Dreyfusk forstand) om hvad der virker og ikke virker i deres verden. Der forsøges på denne vis delvis at lære af erfaring erfaring kan ikke generaliseres, da et nyt projekt vil have en ny kontekst - men det kan alligevel hjælpe os med at flytte os fra naturalistisk generaliserbarhed til analytisk generaliserbarhed. Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 14 af 72
5.3.7 Rapportering I nærværende undersøgelse rapporteres resultaterne. 5.3.8 Interviewguide De i bilag medtagne spørgeskemaer i tabelform, indeholder en oplistning af de forskningsspørgsmål der har været anvendt i forbindelse med de udførte interviews. Der er anvendt to sæt, et udarbejdet for uddannelsesinstitutioner, og et for erhvervslivet. Generelt for begge skemaer, er at spørgsmålene er tænkt opdelt i 4 hovedgrupper, nemlig: Planning Programming Control Competences Rækkefølgen vurderes mest logisk da den ligger op af den normale rækkefølge ved planlægning der er altså ingen form for prioritering involveret. Spørgeskema uddannelsesinstitutioner, se bilag A Spørgeskema virksomheder, se bilag B Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 15 af 72
6.0 Teori og litteratur I dette afsnit forsøges, ved hjælp af litteraturen, at indkredse begrebet planlægning, koncepter og metoder. Der indledes med et forsøg på at definere hvad planlægning handler om på projektniveau. Samtidig afdækkes hvilket programmel der kan anvendes, dog uden at skele til deres anvendelighed i de enkelte situationer. Endelig defineres begreberne viden, kvalifikationer og kompetence i byggeriets kontekst. 6.1 Generelt om planlægning Planlægning 2 er den fundamentale og udfordrende aktivitet i arbejdet med byggeprojekter. Det involverer valg af planlægningsteknikker, planlægningsniveauer, definition af aktiviteter, estimater omkring økonomi, ressourcer og tidsforbrug for den enkelte aktivitet, samt fastlæggelse af afhængigheder aktiviteterne imellem. God planlægning er dermed også basis for involverede/nødvendige processer og budgetlægning. Planlægningen resulterer i planer på 3 forskellige niveauer: Niveau 1: en overordnet master-/milestoneplan for hele byggeriet planen er ledelsens godkendte tidsplan for hele projektet, som opsummerer og inkorporerer alle efterfølgende niveauer Niveau 2: fasetidsplaner der angiver det overordnede indhold og milestone s for projektets enkelte faser - program, dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt, hovedprojekt, udbud, udførelse og aflevering Niveau 3: detaljerede arbejdsplaner for projektets enkelte fase, f.eks. udførelse hvilket medfører at der ud over rent aktivitetsplanlægning, også må foretages organisatoriske beslutninger omkring aspekter som samarbejdet mellem det specifikke projekts parter og øvrige interessenter udbredt fra bruger henover bygherre/rådgivere til entreprenører og disses underentreprenører. Da ethvert arbejde kan variere kraftigt fra projekt til projekt, er det nødvendigt at begynde planlægningen med grove mere overordnede opgaver der sidenhen nedbrydes i mindre mere specifikke aktiviteter efterhånden som opgaven bliver mere og mere veldefineret planlægningen er dermed ikke noget der foregår på et veldefineret tidspunkt i projektet, men er noget der arbejdes med fra start til slut. 2 Rapportens definition af planlægning, fremgår af efterfølgende afsnit Definition af begrebet planlægning. Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 16 af 72
Alt dette gør selvsagt planlægning til en meget udfordrende opgave der kræver stor almen byggeteknisk og organisatorisk viden, parret med intuition opbygget over et antal afsluttede projekter altså stor kompetence (= viden + erfaring + holdning) er påkrævet. Planlægningen inkluderer identifikationen af involverede aktiviteter, analyse af hvad disse aktiviteter medfører/indebærer blandt mange alternativer - der skal hele tiden vælges således at planlægningen til enhver tid er optimal set i forhold til det færdige produkt. Figur 2, Sammenhæng mellem kvalitet, tid og økonomi Ydermere tages der beslutning om, om planlægningen tager udgangspunkt i økonomi eller tid eller begge. Planlægges der ud fra økonomi, giver økonomien planlægningen - hvis der planlægges ud fra tid, er det tiden der er det primære og dermed giver økonomien. Oftest tages begge parametre til indtægt i planlægningen hvilket kun øger udfordringen fast tid og pris. (Cooke & Williams, 2004) Planlægges der efter udgifter, skelnes der mellem de direkte aktivitetsudgifter + alle indirekte udgifter der er nødvendige for at fuldføre projektet det er af afgørende betydning, at alle direkte og indirekte udgifter identificeres og estimeres. Planlægges der efter tid, er ressourceforbruget det der optimeres over tid. De 7 strømme 3 er her det afgørende - det muliges kunst i det specifikke projekt. Figur 3, Indgange til planlægning 3 Se nærmere beskrivelse af de 7 strømme under kapitel 7.2.7 Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 17 af 72
Ud over ovenstående, kræver succesfuld planlægning også seriøse, velovervejede opfølgnings- og kontrolmetoder der indbygges i planlægningen. Her er bl.a. budgetmæssige nøgletal af stor vigtighed. 6.2 Definition af begrebet planlægning For at få defineret hvad der i denne rapport menes med ordet Planlægning, er litteraturen gennemgået for at finde en passende afgrænsning. Litteraturgennemgangen afslører, at danske tekster, hjemmesider etc. egentlig ikke rigtig giver et klart brugbart billede ordet planlægning anvendes og spænder for vidt. Engelsk litteratur tilbyder derimod 2 ord for Planlægning nemlig planning og scheduling efterfølgende anvendes derfor engelsksprogede definitioner. Der findes flere brugbare engelsksprogede definitioner af planning og scheduling valget er faldet på de ganske gode definitioner fra www.wikipedia.org da de vurderes, at passe fint til byggeriet i Danmark i nærværende rapports kontekst. Samtidig defineres underliggende aktioner og metoder der understøtter planning og scheduling. 1. Planning is the (psychological) process of thinking about the activities required to create a desired future on some scale (Goal setting). This thought process is essential to the creation and refinement of a plan, or integration of it with other plans. The term is also used to describe the formal procedures used in such an endeavour, such as the creation of documents, diagrams, or meetings to discuss the important issues to be addressed, the objectives to be met, and the strategy to be followed. Beyond this, planning has a different meaning depending on the political or economic context in which it is used. 2. Planning is also a management function, concerned with defining goals for future organizational performance and deciding on the tasks and resources to be used in order to attain those goals. To meet the goals, managers may develop plans such as a business plan or a marketing plan. Planning always has a purpose. The purpose may be achievement of certain goals or targets. The planning helps to achieve these goals or target by using the available time and resources. To minimize the timing and resources also require proper planning. (A plan is a proposed or intended method of getting from one set of circumstances to another. They are often used to move from the present situation, towards the achievement of one or more objectives or goals.) Scheduling is an important tool for manufacturing and engineering, where it can have a major impact on the productivity of a process. In manufacturing, the purpose of scheduling is to minimize the production time and costs, by telling a production facility what to make, when, with which staff, and on which equipment. Production scheduling aims to maximize the efficiency of the operation and reduce costs. Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 18 af 72
Programming, schedule programming technique. (EDB programmering (Anlægsteknik 2, 2007)) Tracking, feedback. In control theory, feedback is a process whereby some proportion of the output signal of a system is passed (feed back) to the input. This is often used to control the dynamic behaviour of the system. Examples of feedback can be found in most complex systems, such as engineering, architecture, and economics. Feed-forward is a term describing a kind of system which reacts to changes in its environment, usually to maintain some desired state of the system. A system which exhibits feed-forward behaviour, responds to a measured disturbance in a pre-defined way contrast with a feedback system. Feed-forward is widely used in evaluation systems. Control in one of the managerial functions like planning, organising, staffing and directing. It is an important function because it helps to check the errors and to take the corrective action so that deviation from standards are minimised and stated goals of the organisation are achieved in desired manner. According to modern concepts, control is a foreseeing action whereas earlier concept of control was used only when errors were detected. Control in management means setting standards, measuring actual performance and taking corrective action. Thus, control comprises these three main activities. Efter ovenstående definitioner, kan man kort sige, at planlægning består af forskellige aktioner med væsensforskelligt indhold: Planning Plan (Planning programmes) Scheduling Programming Planning er de tankeprocesser der skaber vejen til det endelige produkt eller mål tankeprocesserne nedfælges i en plan for hvordan det endelige produkt nås overordnet projektplanlægning, forretningsplaner, visioner etc. Planning programmes er selvstændige stadeplanlægninger der dækker et planlægningsniveau under hensyntagen til den overordnede plan, f.eks.. For opfyldelse af planen, er scheduling visualiseringen af vejen til målet, udarbejdelsen af planlægningen hvem gør hvad hvornår etc. ved hjælp af en eller flere programteknikker eller værktøjer som f.eks. stavdiagram, CPM, Location Based Scheduling etc. under udøvelse af programming, i dag typisk indtastning i et edb-program, eller som ledelsesværktøj for en organisation. Som følge af afgrænsningen fravælges organisationsledelse. I henhold til undersøgelsens afgrænsning, arbejdes der videre med termerne Planning og, primært, Scheduling altså tankeprocesserne (planning) og planlægningen (scheduling). Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 19 af 72
Plans are of little importance, but planning is essential -- Winston Churchill Plans are nothing; planning is everything. -- Dwight D. Eisenhower Winston Churchill og Dwight D. Eisenhower har jo ganske ret, men de mangler det tredje og fjerde aspekt, nemlig opfølgning og evaluering. Uden opfølgning af planen, er planlægningen selv sagt ligegyldig, uden evaluering sker opsamling/akkumulering/anvendelse af ny viden ikke under kontrollerede dokumenterbare aktioner der finder erfaring men ikke læring sted. Planlægning efter definitionen, indebærer 4 væsensforskellige aktioner, udført i 2 forskellige faser - i 2 hovedaktiviteter, bygningsplanlægning og udførelse. Ved bygningsplanlægning forstås det udrednings- og forberedelsesarbejde der er forudsætningen for udførelsen udførelsen er de fysiske aktiviteter der resulterer i den færdige bygning (SBIanvisning 151): 1. Bygningsplanlægningsfasen Målsætning - tankeprocessen (Planning) der fører til en plan under en kombination af koncepter og metoder, bl.a.: Value Management Supply Chain Management Value Chain Management Quality Management Risk Management Lean Construction En metode, et værktøj der visualiserer planen (scheduling som udarbejdes vh.a. Programming) Critical Path Method (CPM) Program Evaluation and Review Technique (PERT) Stavdiagram, Gantt-kort. Line of Balance (LOB) Location-Based Scheduling (LBS) Histogram 2. Udførelsesfasen Opfølgning af planen (Control) Earned Value Management Dynamic planning and Control Methodology (DPM) Last Planner System TM Evaluering af planen Feedforward 6.3 Præcisering af planlægningsniveauer Afhængig af hvor i ledelsestrekanten der planlægges, kan der anvendes forskellige koncepter og metoder. Undersøgelsens udgangspunkt er Regner Bæk Hessellund, masterafhandling, DTU*BYG Side 20 af 72