Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING
|
|
|
- Hilmar Laugesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING
2 Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse Gruppearbejde Projekttyper Etablering Foranalyse Konceptudvikling Interessentanalyse Implementering Målsætning Gennemførsel Aflevering Hvem skal være med og hvordan? (projektorganisering og underleverandører) Hvorfor har vi projektet? (nyttemål) Hvad medfører projektet? (nyttemål)
3 Projektplanlægning Målet (kvaliteten) er givet på forhånd Nu skal det klarlægges hvor lang tid hvor mange resurser
4
5 Projektplanen En projektplan indeholder en oversigt over Opgaver Inklusiv afhængigheder mellem opgaver Milepæle Projektfaser Omkostninger Resurser Gennem projektets faser bliver planen mere og mere detaljeret Typisk er de seneste projektfaser kun i overskriftsform (milepæle) i projektets første fase
6 Projektplanen Projektplanen er et levende dokument Opdateres efterhånden som vi bliver klogere Projektplanen er grundlaget for al styring af projektet IT værktøjer MS Project er mest kendt Excel til mindre projekter Mange online værktøjer eks. Nozbe til små projekter
7 Projektplanen Projektplanen skal svare på (a) hvem der på et givent tidspunkt laver hvad, (b) hvad det koster og (c) hvad vi mangler for at blive færdig med projektet
8 Projektplanen -niveaudelt Hovedplan Viser faseforløb for hele projektet Viser beslutningspunkter ved faseovergange (milepæle) Faseplan (faser i planen, ikke i projektmodellen!) Viser arbejdsforløbet i den enkelte fase i form af hovedaktiviteter Arbejdsplan Viser aktiviteter pr. ansvarsområde (dvs. hvem laver hvad) Projektdeltagernes egen plan Viser arbejdsopgaver for den enkelte projektmedarbejder I praksis er det forskellige synsvinkler på den samme plan
9 Aktivitetsplanlægning Hvilke aktiviteter skal udføres for at nå produktmålet? Identifikation af faser Nedbrydning i aktiviteter, opgaver og milepæle Afhængigheder
10 WorkBreakdown Structure
11 [ demo ] Begin with the end in mind
12 Aktivitetsplanlægning II Hver opgave/aktivitet beskrives ved en række data: Identifikation (betegnelse, nummer) Beskrivelse (navn, indhold) Starttilstand, startgrundlag, forgængeraktivitet Sluttilstand, resultat, dokumentation, efterfølgende aktiviteter Ansvarlig person/instans for udførelse hhv. tilsyn og kontrol Varighed/terminer Mængde arbejde, som skal udføres Ressourcekategorier og indsatsbehov per kategori Omkostninger
13 Gruppeopgave Brug projektet fra i går morges Lav en WBS Uddyb en eller to opgaver Hvordan? Punktopstilling brug gerne en computer
14 Aktivitetsplanlægning (WBS) -dialog Hvornår skal man lave den og med hvem? Hvordan hænger det sammen med et budget? Hvordan hænger det sammen med organiseringen af projektet?
15 Tidsestimering -varighed Aktiviteter kan inddeles i to kategorier Dem der kan løses hurtigere ved flere resurser Dem der tager en fast tid -kan ikke løses hurtigere Tidsestimering er kritisk for at love og følge op på en leveringsdato
16 Tidsestimering sådan gør du Intuitive ekspertmetoder Delphi Fremskrivning Parametrisk PERT
17 PERT Beregning af forventet varighed og varians baseret på 3 skøn Optimistisk (o) Mest sandsynligt (m) Pessimistisk (p) Varighed Varians o + 4m + p 6 o p 6 2
18 Vi skal også kigge lidt på varians SUM altid varianser og ALDRIG standardafvigelser. men pas MEGET på med SUM ved tid Varians Stdafvigelse Varighed
19 [ demo ]
20 PERT-diagram/ netværksdiagram slut 6
21 Slack og kritisk vej Slack er forskellen mellem den opsatte deadline og projektets sluttidspunkt Gælder både for projektet og for opgaver Den kritiske vej er den række på hinanden følgende aktiviteter hvor der ikke er noget slack. Forsinkes bare en af disse aktiviteter så forsinkes projektet Den længste vej gennem projektet
22 (PERT-diagram) / netværksdiagram slut 6
23 PERT tal for aktiviteter Forkortelse Forklaring ES Earliest Start EF Earliest Finish LS Latest Start LF Latest Finish Slack LS ES
24 Nogle vigtige definitioner Earliest Start (ES) ES = Seneste EF for alle umiddelbare forgængere Earliest Finish (EF) EF = ES + aktivitets-varighed Latest Start (LS) LS = LF aktivitets-varighed Latest Finish (LF) LF = Tidligste LS for alle umiddelbare successorer Slack = mængden af tilladelig forsinkelse i en aktivitet SLACK = LS ES eller LF EF for en aktivitet
25 Konstruktion af netværksdiagram Kritiske aktiviteter er aktiviteter hvor ES og LS er ens Kritiske aktiviteter kan ikke forlænges tidsmæssigt uden at det forsinker færdiggørelsen af det samlede projekt Netværks-stierer logisk linkede aktiviteter i netværks-diagrammet En sti er en kritisk sti, hvis det er den længste sti i netværket (eller har en længde, som ikke overgås af andre stier)
26 Detaljeret netværksdiagram ES Varighed EF LS Slack LF
27 Netværksdiagram -Eksempel Aktivitet Varighed Forgænger ES EF LS LF Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet 4 3 1
28 Netværksdiagram -eksempel ES LS Varighed: 2 Aktivitet 1 Slack EF LF ES LS Varighed: 1 Aktivitet 2 Slack EF LF ES LS Varighed: 4 Aktivitet 3 Slack EF LF ES LS Varighed: 3 Aktivitet 4 Slack EF LF 1) Udfyld først tidligst vejen 2) Gå derefter baglæns med sidst vejen 3) Kritisk vej er der hvor der ikke er noget slack
29 GANTT diagrammer PERT diagrammer
30 Effektiv tid Der er forskel mellem kalenderdage og arbejdsdage En arbejdsuge er ikke 37 timer til projektet En dag er ikke 7 timer
31 Medarbejdernes effektive tid Medarbejderens effektive ressourcetid = a x b x c, Organisatorisk effektivitet (a) angiver den andel af den samlede arbejdstid pr. uge, hvor der kan arbejdes med projektet angivet i procent Ressourceeffektivitet(b) angiver, hvor effektiv en projektdeltager forventes at være i forhold til standardressourcer (typisk en erfaren dygtig person) angivet i procent Arbejdstid pr. uge(c) angivet i timer
32 Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Hvor lang tid tager det? (tidsestimering og netværksplanlægning) Projektledelse Gruppearbejde Etablering Projekttyper Interessentanalyse Målsætning Foranalyse Konceptudvikling Implementering Gennemførsel Aflevering Hvem skal være med og hvordan? (projektorganisering og underleverandører) Hvorfor har vi projektet? (nyttemål) Hvad medfører projektet? (nyttemål)
Hvad har vi lært? Projektplanlægning 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges
Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse
Torsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI
Torsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål)
Hvad har vi lært? 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI. Torsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé?
Torsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål)
Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE
Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse
Hvad har vi lært? 25-02-2013 PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE. Historien om nogle glade mennesker (Det 18. Danske Akademi)
Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse
Projekt Planlægning: PERT/CPM
Chapter 10: Projekt Planlægning: PERT/CPM -> Planlægning og koordinering af aktiviteter, der tilsammen definerer et helt projekt, så projektet færdiggøres indenfor en planlagt tidsramme. Aktiviteterne
Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?
Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring
Projektstyring & -økonomi
Projektstyring & -økonomi Dann Bleeker Pedersen Århus Købmandsskole Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorfor har vi projekter? 1 Resultater! Hvorfor har vi projekter? Fokus på en opgave der ikke er mulig i
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Projektledelse med fokus på risikoanalyse mv.
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Projektledelse med fokus på risikoanalyse mv.. Risikoanalyse Projektplanlægning Estimering og projektets budget RISIKOANALYSE Høj grad af struktur og standardisering Produktudvikling
7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.
Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv
Vores største ære ligger ikke i aldrig at falde, men derimod i at rejse os op hver gang vi falder. Kong-fu-tse
Projektlederbogen 1 2 Vores største ære ligger ikke i aldrig at falde, men derimod i at rejse os op hver gang vi falder. Kong-fu-tse Projektlederbogen 3 Bjarne Kousholt 3. UDGAVE Projektlederbogen 3. udgave,
Projektstyring. Dag 4
Akademifaget Projektstyring Dag 4 m/u PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Planlægning Hvis du fejler i at planlægge? - planlægger
PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE
PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden
Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan
Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan Indlægsholdere Søren Løvlund Mandsberg Seniorkonsulent i ProjectManagement, IBC International Business College Christian Pfeiffer Jensen
Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet
Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet - en case om implementeringen af et QMS-system IDA Proces 1. oktober 2015 John Thomsen, QP Consult ApS Konsulent i effektivt projektarbejde Udviklet QP Modellen
Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område
Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske
Projekt 2, Banner. Project 02 - Banners. Gruppenummer: 8
Projekt 2, Banner Project 02 - Banners Gruppenummer: 8 Navne/mail: Kasper Nick Thomasen([email protected]), Christian Lund ([email protected]), Alexander Kofoed ([email protected]) Hold:
Økonomistyring af projektporteføljen
Økonomistyring af projektporteføljen integration af SAP og MS Project Server 2007 v/ Henrik Helsinghoff, Progressive IT A/S Jens Overbech Rasmussen, Globeteam A/S Peter Birkedal, Globeteam A/S Ved at benytte
Automation Projektledelse Networking GAPP. GAPP projektmodel Struktur
GAPP GAPP projektmodel Struktur Gennemgang af GAPP projektmodel struktur Formål og mål med GAPP projektmodel Struktur af dokumenter Referencemodel og tilhørende matrice Baggrund Produktion Automation Myndigheds-
Virksomhedens projektmodel og projektmanual
Virksomhedens projektmodel og projektmanual Styringsmappen til det enkelte projekt Opdelt som styringsmappen i 5x5 modellen skabeloner Projektmodel principper Projektadministrative retningslinier og procedurer
Udarbejdet af: PS-LJP-KMA
Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende
Microsoft Office Project 2013 DK
T a r g e t G r u p p e n Microsoft Office Project 2013 DK I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Lidt om Microsoft Office Project 2013... 1 Hvorfor skal man anvende Microsoft Office Project 2013?... 1
Fagmodulplan for Projektstyring. Udbudt i samarbejde mellem DM Efteruddannelse og Køge Handelsskole ved MPA Jørgen Rybirk sommer 2009
Fagmodulplan for Projektstyring Udbudt i samarbejde mellem og Køge Handelsskole ved MPA Jørgen Rybirk sommer 009 Indhold: Side Generelt Side Kursets mål Side 3 Temaer og mål Side 4 Eksamen Side 4 Temaemner
Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering
Version 3.1 opdateret 04/03-2016 Fælles projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT.
Projektstyringsværktøjer
Projektstyringsværktøjer En introduktion til værktøjer, der kan sikre, at helhedsplanen kommer i mål... 1 Milepælsplan... 1 Lav brugbare milepæle... 2 LBF stiller krav om milepælsplaner... 3 Handleplan...
Microsoft Project 2013 DK
Claus Hansen & Peter Kragh Hansen Microsoft Project 2013 DK ISBN nr.: 978-87-93212-05-3 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Lidt om Microsoft Office Project 2013... 1 Hvorfor skal man anvende Microsoft
Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.
Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets
Banner projekt. 2. Projekt. Af: Ülvi Imanov Adem Kurnaz 26/10/2012
Banner projekt 2. Projekt Af: Ülvi Imanov Adem Kurnaz 26/10/2012 Banner projekt Rapporten Indledning: Formålet med banner projektet er, at vi danner grupper, hvor vi skal udarbejde 3 banner med flash og
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Generisk implementeringsplan
Generisk implementeringsplan Introduktion Formålet med den generiske implementeringsplan er at give kommuner ramme og afsæt, for at udarbejde en intern implementeringsplan til brug i egen projektorganisation,
Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål
Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi
Selvledelse og ledelse af mindre projekter
Selvledelse og ledelse af mindre projekter 2014 1. Vejen til succes 2 2. Planlægnings forløb 3 3. Projektmodel 4 4. Min rolle som opgaveløser 5 5. Planlægning, leverance og metoder 7 Leverancer/delleverancer
Værktøj 2 - Milepælsplan
Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som
P2 Procesanalysen. Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed
P2 Procesanalysen Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed F.eks. Projektorganisering Kommunikation Samarbejde Konfliktadfærd Rollefordeling Projektstyring
At arbejde med projekter 5. semester
At arbejde med projekter 5. semester Efteråret 2017 1 1. Indledning Et projekt forstås som en tidsafgrænset opgave, der har det formål, at der skal skabes en forandring (Andersen 2005: 7) Indledning På
God programledelse. Netværk 20.1 2014
God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc
IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering
Opdateret 19/04-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Artikel 6: Generisk implementeringsplan
Artikel 6: Generisk implementeringsplan Introduktion Formålet med den generiske implementeringsplan er at give kommuner ramme og afsæt for at udarbejde en intern implementeringsplan til brug i egen projektorganisation,
Bilag 1. Tidsplan. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling
Bilag 1 Tidsplan Til Kontrakt OM Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 1 Tidsplan Side 1/10 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved
Tjeklisten for bedre indtjening
Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4
1. Tidsplan og deadlines... 2
Oktober 2016 Vejledning Processen fra invitation til aftaleforhandling til aftaleindgåelse Projekter som medio oktober 2016 har fået invitation til aftaleforhandlinger om en investering fra Innovationsfonden,
Dynamic Order Kom godt i gang
Dynamic Order Kom godt i gang Projektstyring Ressourcestyring Kompetencestyring - Timeregistrering Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Dynamic Order Kom godt i gang... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion...
BANNERPROJEKT 1.SEMESTER. Tine Hechmann, Josephine Jacobi, Mai Lyngby & Mettemarie From
BANNERPROJEKT 1.SEMESTER Tine Hechmann, Josephine Jacobi, Mai Lyngby & Mettemarie From INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 2 Problemformulering... 2 Formål... 3 Mål... 4 Processen... 4 Planlægning... 5
DataHub - efter Prince2_2009 principper
Til Hvem det måtte interessere 12. november 2009 JDP / JHH DataHub - efter Prince2_2009 principper www.datahub.dk 65410-09_v1_Prince2 notat til DH-hjemmesiden 1/5 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Baggrund...
PRINCE2 med tusind ord. Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd. AXELOS.com. The Stationery Office 2011
PRINCE2 med tusind ord Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd AXELOS.com White Paper September 2011 Indhold 1 Hvad er PRINCE2? 3 2 Fordele ved PRINCE2 3 3 Principper
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...
VELKOMMEN TIL Projektledelse - kursus for ledige. - et bedre sted at lære Side 1
VELKOMMEN TIL Projektledelse - kursus for ledige - et bedre sted at lære Side 1 Kommissorium, ideudkast eller fx Business Case udkast : Årsager/formål Muligheder Forventet udbytte Risici Ressourcer/omk.
Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1
Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...
Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Brug af projekter for at møde ledelsesudfordringer... 11 1.1. Hvad er et projekt?... 11 1.2. Et ekstra værktøj for ledelsen...
Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt
Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets
At arbejde med projekter - modul 10
At arbejde med projekter - modul 10 Forår 2013 1 1. Indledning Et projekt forstås som en tidsafgrænset opgave, der har det formål, at der skal skabes en forandring (Andersen 2005: 7) Indledning På modul
Formål. Brug. Fremgangsmåde
Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som
Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S
Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S Dag 1 09.00 Velkomst og introduktion Præsentation af program samt mundtlig forventningsafklaring Målet med dette delemne er:
Projektets karakteristika
Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere
Få styr på din projektopgave
KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere
1.1 Hvad er opgaven?
1.1 Hvad er opgaven? Aktiviteten skal afklare, hvilket projekt man skal til at gå i gang med. Den skal skabe klarhed over udefrakommende krav og forventninger. Hvad skal vi? Skriv, hvad der er i fokus
Vi har udarbejdet denne korte vejledning for at hjælpe dig i gang med at afprøve BCpro / Projektstyring.
Kom godt i gang BCpro / Projektstyring En simpel brugerflade med avancerede funktioner Byggecentrum Introduktion Formålet med denne vejledning Vi har udarbejdet denne korte vejledning for at hjælpe dig
Kunde hos Statens It. Hvordan styres dit projekt?
Kunde hos Statens It Hvordan styres dit projekt? September 2019 Side 2 af 13 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Indledning 3 1.2 Baggrund 3 2 Kundeprojektproces definition og oversigt 4 2.1 Definition af et kundeprojekt
Selvledelse og ledelse af mindre projekter
Selvledelse og ledelse af mindre projekter At skabe overblik, få kontrol over dine opgaver og nå i mål uden konflikter og stress Hvordan du modtager en opgave Hvordan du definerer et mål, og planlægger
Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning
Side 1 af 6 Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning Litteratur: Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø: Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave,
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske
Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse
Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen Projektledelse er spændende og udfordrende, hvis det bliver gjort rigtig. Kom godt forberedt ind i projektlederrollen
Tlf:
[email protected] Tlf: 2344 4682 Seks forskelle mellem et team og en gruppe STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed
Projekthåndbog. juni 2012
Projekthåndbog juni 2012 Projekthåndbog Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning ---------------------------------------------------------------------------------------- 3 1.1 Hvad er et projekt? -----------------------------------------------------------------------------------------
MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Værktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse
Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen Projektledelse er spændende og udfordrende, hvis det bliver gjort rigtig. Kom godt forberedt ind i projektlederrollen og få succes med dine projekter med
VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND
14.11.17 VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND Introduktion Det følgende er et revideret oplæg til proces for udvikling af værdiprogram for et nyt bofællesskab, som KAB og Boligselskabet
INTERESSENTHÅNDTERING
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til interessenthåndtering... 2 2.1 Udarbejdelse
Planlægning og styring i praksis hos
MARSTRAND PLANNING INTELLIGENCE Planlægning og styring i praksis hos Visuel portefølje-, ressource- projekt- og finansiel styring Bedre beslutninger i tide Agenda Skanderborg Forsyningsvirksomheds(SFV)
Introduktion til projekter
Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi
Systemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Den praktiske implementering af Kitos erfaringer og mulige råd. Møde i Det tværgående digitaliseringsteam
Den praktiske implementering af Kitos erfaringer og mulige råd Dagsorden Status hvor er vi i dag? Hvad gjorde vi før? Om processen Refleksionsspørgsmål hvad er afgørende for succes? Hvorfor er vi lykkes?
Kapitel 3 Centraltendens og spredning
Kapitel 3 Centraltendens og spredning Peter Tibert Stoltze [email protected] Elementær statistik F2011 1 / 25 Indledning I kapitel 2 omsatte vi de rå data til en tabel, der bedre viste materialets fordeling
Den Grundlæggende Projektlederuddannelse
Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i nær fremtid, så er Den Grundlæggende
Praktiske erfaringer fra estimering med usikkerhed i IT projekter
Praktiske erfaringer fra estimering med usikkerhed i IT projekter Estimering af IT projekter har gennem tiderne altid været en særdeles vanskelig disciplin, og der findes næppe den eller de metoder der
