Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Relaterede dokumenter
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK

Praktiske og kreative fag

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning

10. november 2016 EM2016/33 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Elevens egen vurdering

Principper for skolehjemsamarbejdet

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skabelon for læreplan

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Indberetning pr. 1. oktober. for

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Undervisningsudvalget L 49 Bilag 1 Offentligt

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Forslag til indsatsområde

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Læreplan Identitet og medborgerskab

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design

Strategi for Folkeskole

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Børnehaveklassen Fælles Mål

Indberetning pr. 1. oktober. for

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Skolens arbejde med målkravene

8. maj 2017 EM 2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik

Et fagligt løft af folkeskolen

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Danmark.

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Læseplan for børnehaveklasserne

Fag, fællesskab og frisk luft

2014 statistisk årbog

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

2015 statistisk årbog

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Avnø udeskole og science

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Parat til Atuarfitsialak? Rapport af undersøgelse af læreres og skolelederes parathed til skolereformen

Understøttende undervisning

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Tidligere fremmedsprog

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Læreplan for Personlig udvikling

Pædagogisk Læreplan. Teori del

2016 statistisk årbog

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tandslet Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode

Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

SKOLEPOLITIK

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Hvor ska` vi hen du?

Transkript:

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende læringsmål for fagene og fagområderne: grønlandsk, dansk, engelsk (mellem- og ældstetrinnet), 3. fremmedsprog (ældstetrinnet), samfundsfag, religion og filosofi, matematik, naturfag og personlig udvikling (jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder). Herudover indeholder læreplanen stof af vejledende karakter, nemlig: forslag til undervisning, evaluering og materialer for forannævnte fag og fagområder samt forslag til læringsmål, undervisning, evaluering og materialer for fagområdet lokale valg. De enkelte skolebestyrelser er ansvarlige for, at der bliver udarbejdet forslag til kommunalbestyrelsen til læreplaner for sidstnævnte fagområde. De lokalt udarbejdede læringsmål for de fire hovedområder: håndværk og design, kunst og arkitektur, idræt og udeliv samt musik, sang bevægelse og drama inden for fagområdet lokale valg er, efter vedtagelse i kommunalbestyrelsen, bindende for undervisningens tilrettelæggelse. Hensigten hermed er at styrke den lokale indflydelse på dette fagområde. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinnets formål og fagenes formål samt læringsmålene, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Den øvrige del af læreplanerne er vejledende og ment som et redskab til hjælp og inspiration for underviserne i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningssekvenser og -forløb og den dertil hørende evaluering. Disse vejledninger er ikke at betragte som fyldestgørende og udtømmende, men udelukkende ment som forslag og eksempler på, hvordan undervisningen kan gennemføres ud fra formål og læringsmål. De ikke-bindende dele af læreplanene vil løbende blive evalueret, revideret og udbygget af Inerisaaviks fagkonsulenter i samarbejde med folkeskolens undervisere. Det er hensigten, at underviserne, efterhånden som de indhøster erfaringer med læreplanen, viderebringer disse sammen med forslag og bemærkninger til fagkonsulenterne, så den løbende kvalitetsudvikling kan ske i et tæt samarbejde med henblik på, at indhøstede erfaringer, ny viden og forskning på området kan komme alle landets elever til gavn.

Struktur og definitioner i læreplanerne Læreplanerne for de enkelte trin indeholder foruden nærværende introduktion med en generel beskrivelse af læreplanernes indhold samt formålet for det pågældende trin og en uddybelse heraf, faglæreplaner for de fag og fagområder, der undervises i på det pågældende trin. Hver enkelt faglæreplan indeholder følgende: A. En introduktion indeholdende fagformålet, generelle bemærkninger til undervisningen i faget samt en brugsanvisning til læreplanen. B. Et hovedafsnit indeholdende læringsmål, forslag til undervisningen, forslag til evaluering og forslag til undervisningsmaterialer opstillet i 4 spalter. C. Eventuelle appendiks til faglæreplanen med supplerende vejledende stof. Det obligatoriske indhold Trinformål Ved trinformål forstås det overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin. Trinformålene uddyber folkeskolens formål og grundlag og angiver den pædagogiske profil for hvert af folkeskolens tre trin. Trinformålene angiver, på hvilket niveau eleverne forventes at have opnået viden og at beherske grundlæggende færdigheder på tværs af fag og fagområder. Trinformålene er opdelt i fem sideordnede kategorier, der omhandler: viden og færdigheder personlige kompetencer sociale og samfundsmæssige kompetencer lærings- og arbejdskompetencer elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg Der er således tale om forhold, som det påhviler alle undervisere i samtlige fag at medinddrage i undervisningen. Rækkefølgen i trinformålene er ikke udtryk for en prioritering eller en progression på trinnet. Fagformål Ved fagformål forstås formålet med undervisningen inden for de enkelte fag og fagområder omfattende hele skoleforløbet. Fagformålene er opdelt i fire sideordnede kategorier, som er udtryk for fire forskellige synsvinkler inden for de enkelte fag og fagområder, og som omhandler: viden og færdigheder den personlige dimension den sociale dimension den kulturelle og samfundsmæssige dimension Det påhviler underviserne i de enkelte fag og fagområder at tilrettelægge undervisningen ud fra fagformålene. Rækkefølgen i kategorierne er ikke udtryk for en prioritering eller progression, men er et samlet udtryk for, hvad det forventes eleverne opnår af færdigheder, viden og personlig indsigt og udtryksfærdigheder inden for det pågældende fag eller fagområde gennem hele skoleforløbet.. 2 Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts 2003

Læringsmål Ved læringsmål forstås målspecifikationer for de enkelte fag og fagområder, som angiver den viden og de færdigheder, eleverne forventes at have tilegnet sig ved afslutningen af hvert af de tre trin. Læringsmålene er opdelt i sideordnede faglige kategorier og danner grundlag for den løbende evaluering samt den afsluttende evaluering ved udgangen af hvert af de tre trin. Rækkefølgen af kategorierne og de enkelte læringsmål er ikke udtryk for en progression eller prioritering. De udtrykker hvad der skal læres, men ikke hvordan og hvornår på trinnet eller i hvilken rækkefølge. Det påhviler underviserne i de enkelte fag og fagområder at tilrettelægge og evaluere undervisningen ud fra de obligatoriske læringsmål og de lokalt fastsatte læringsmål for fagområdet lokale valg. Skolebestyrelserne kan udarbejde forslag til kommunalbestyrelsen til tillæg til de centralt fastsatte læringsmål for fagene og fagområderne, eksempelvis læringsmål for arbejdet med lokale dialekter eller andet indhold af lokal betydning. Efter disse tillægs godkendelse i kommunalbestyrelsen, påhviler det underviserne at tilrettelægge undervisningen og evalueringen ud fra både de centralt fastsatte og de lokalt fastsatte læringsmål. Det vejledende indhold Forslag til undervisningen Forslag til undervisningen indeholder undervisningsaktiviteter og -metoder eller undervisningsforløb med udgangspunkt i læringsmålene. Hvor læringsmålene fortæller, hvad eleverne skal lære altså: hvad der skal undervises i fortæller undervisningsforslagene, hvordan der kan undervises i dette. Til nogle af læringsmålene er anført flere undervisningsforslag, mens andre undervisningsforslag dækker flere læringsmål. Undervisningsforslagene er hverken dækkende eller fyldestgørende for undervisningen, men skal betragtes som støtte, inspiration og idébank i forbindelse med tilrettelæggelsen af den daglige undervisning. Forslag til evaluering Forslag til evaluering omfatter forslag til intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med udgangspunkt i læringsmålene. Forslagene omfatter både generelle forslag til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forslag til evaluering med udgangspunkt i konkrete undervisningsmål. Også for evalueringsforslagenes vedkommende gælder det, at der kan være et eller flere forslag til et læringsmål, og et forslag, der dækker flere læringsmål. Evalueringsforslagene er ikke at betragte som dækkende eller fyldestgørende, men skal udelukkende tjene som støtte, inspiration og idébank i forbindelse med evalueringen af den daglige undervisning. Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts 2003 3

De i læreplanen foreslåede undervisningsforløb og evalueringsforslag hænger nøje sammen med læringsmålene. Da læringsmålene angiver, hvad eleverne forventes at kunne ved afslutningen af trinnet, vil der være brug for, at læreren selv opsætter nogle delmål, underviser i det samme stof flere gange, men på forskellige niveauer, og i det hele taget tilpasser undervisningsforslagene til alderstrinnet og elevernes behov. Forslag til materialer Her angives forslag til materialer til undervisningen i faget, til emner inden for faget og til konkrete undervisningsforslag. Materialeforslagene omfatter både elevbøger, bøger og håndbøger til læreren samt konkrete materialer. For så vidt angår forlagsudgivelser er materialeforslagene ikke udtryk for en kvalitetsvurdering af den enkelte udgivelse, men er at betragte som forslag til de materialetyper, der kan bruges i undervisningen. Appendiks I appendiks til fagene og fagområderne findes øvrige nyttige informationer, til brug for tilrettelæggelsen af undervisningen. Det er f.eks. forslag til tværfaglige undervisningsforløb, grundordstof i faget dansk, tillæg til læreplanen for grønlandsk om undervisning i skrivning og til læreplanerne for henholdsvis grønlandsk og dansk om grønlandsk for ikke-grønlandsksprogede elever og dansk for dansksprogede elever. Trinformålet for mellemtrinnet Formålet med undervisningen på mellemtrinnet er, at eleverne tilegner sig grundlæggende færdigheder i skolens fag og fagområder. Eleverne skal videreudvikle deres sproglige færdigheder til brug i både faglige og sociale sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal give eleverne mulighed for en alsidig udvikling af deres evner og interesser. Den skal medvirke til at styrke elevernes selvværd og selvtillid samt give dem forudsætninger for at tage medansvar for egne forhold og relationer. Eleverne skal udbygge deres forståelse for, at de har et medansvar for egen udvikling, og for hvad der kan påvirke denne. Stk. 3. Undervisningen skal videreudvikle elevernes forståelse for egne og andres forskellige roller og ansvar i familie, skole og samfund. Eleverne skal udvikle færdigheder i hensigtsmæssig kommunikation og konfliktløsning. Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne øvelse i at planlægge, evaluere og revidere egne læringsforløb i samarbejde med deres lærere. Eleverne skal beherske forskellige individuelle og fælles arbejdsformer. Stk. 5. Undervisningen skal give eleverne kendskab til forskellige uddannelses- og erhvervsretninger. Det læringssyn der ligger til grund for formålet med undervisningen på mellemtrinnet er - ud over det for hele skoleforløbets vedkommende grundliggende læringssyn, nemlig at mennesker tilegner sig viden og færdigheder på forskellig måde - at børn i denne aldersklasse efterhånden bliver i stand til at se, hvad der er fagspecifik viden og færdigheder, samtidig med at de forstår den komplekse sammenhæng mellem fag og fagområder. 4 Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts 2003

Undervisningen skal fortsat funderes på og til stadighed udvikle elevernes nysgerrighed, videbegærlighed og motivation. Det er her, de skal opnå en forståelse af og indsigt i nødvendigheden af at tage medansvar for egen læring og personlige udvikling og af at medvirke til en målrettet planlægning og indsats i forhold til egen videre skolegang og uddannelsesforløb. Undervisningen skal endvidere fortsat styrke elevernes selvværd, således at de bliver i stand til at se sig selv som mennesker med både positive og negative sider, og dermed også bliver i stand til at forstå og acceptere andre mennesker på samme måde. Det er her, de skal lære at arbejde selvstændigt med tro på sig selv og at samarbejde med tillid til andre. Udgangspunktet for undervisningen er stadig, at eleverne oplever skolegangen og læringen som noget positivt og succesfyldt, så lysten og glæden ved at lære bliver en del af deres selvopfattelse og medvirker til at styrke deres selvværd. På dette alderstrin har eleverne indsigt i og forståelse af selv at være en del af et hele, hvor dette at give og tage er grundlæggende elementer i en stadig vekselvirkning. Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts 2003 5

6 Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet - marts 2003