Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

Relaterede dokumenter
Bilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

Månedsrapportering pr. 28. februar 2018

Månedsrapportering pr. 31. januar 2018

Forslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

Skolernes medfinansiering af vidtgående specialundervisningstilbud

Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller. arbejdsproces

Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Analyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,

Godkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet

Kommissorium: Opbremsning af udgiftsvækst på det specialiserede socialområde Forandring i Budget 2019

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Tendenser i høringssvarene:

4. BS Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialklasser m.v. i Horsens Kommune

Notat. Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Overlevering af opgaver til nye udvalg

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel

BUDGETANALYSEN PÅ SKOLEOMRÅDET 2019

1. Beskrivelse af opgaver

Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

NOTAT. Modtagere: Liste med modtagere

Godkendelse af 1. behandling af øget inklusion og ændret visitation

Temadrøftelse af ny visitationsmodel. Skoleudvalget d. 19. april 2016

Specialundervisning på folkeskoleområdet. Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Indhold 1. Indledning... 2

Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

Forslag til indsatser og modeller. Principper for inklusion

Høring vedr. inklusion

Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune

Kvalitetssikringsplan

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg

Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019

Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet

Konsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau

Hovedpunkter fra temaanalysen

Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:

Børne- og familieudvalget

Godkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Skolestrategi juni 2014

Status på PPR's fremtidige funktion.

Politik for inkluderende læringsmiljøer

NOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur

Høringspart Pointer i høringssvar Forvaltningens kommentarer

Kvalitet i specialundervisningen

Notat Om økonomi på det specialiserede undervisningsområde fra 2017 og frem

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Skolen betaler for pladser til ekskluderede elever.

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune

EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

GENNEMGANG AF KLK S ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNING I HØRSHOLM KOMMUNE

Notat om specialøkonomi

Høringsmateriale til Thisted

Transkript:

Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5 Mulighed for tilpasning af indsatsen...5 Organisering...5

Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet, at der skal gennemføres en samlet reduktion på specialundervisningsområdet på 15 mio. kr. fra 2019 (forslag nr. 071 i handlingskataloget). Reduktionen omfatter en besparelse på 10 mio. kr. og en omfordeling af 5 mio. kr. fra specialundervisningsområdet til almenskoleområdet til opretholdelse og drift af et inklusionsberedskab på almenskolerne. Desuden er der afsat 2 mio. kr. i 2017 og 3 mio.kr. i 2018 til igangsætning af de nødvendige udviklingstiltag på almenskolerne. Baggrunden for budgetbeslutningen er, at ECO-nøgletal for de seneste fem år viser, at Frederikssund Kommune har et markant højere udgiftsniveau på specialundervisningsområdet sammenlignet med gennemsnittet for landet, regionen og ECO-sammenligningsgruppen. Arbejdet forud for budgetprocessen peger på, at det høje udgiftsniveau skyldes et relativt højt antal elever i specialundervisningstilbud sammenlignet med andre kommuner. De seneste nøgletal på skoleområdet 1 viser, at segregeringsgraden i Frederikssund Kommune ligger på 5 %. Der er sket en stigning i segregeringsgraden på 0,3 % fra juni 2015 til juli 2016. Resultaterne fra forskningsprojektet Inklusionspanelet 2 viser, at elever, der tilbageført fra specialskole, generelt trives i almenskolen. Endvidere peger forskningsresultaterne på, at de tilbageførte elever i visse fag særligt de matematiske forbedrer deres resultater, sammenlignet med en gruppe lignende elever, der forbliver i specialklasse eller specialskoletilbud. Visionen i Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal udfordres fagligt, socialt og kulturelt, så deres potentiale udnyttes bedst muligt. Det skal blandt andet sikres ved, at børn og unge skal støttes i at indgå aktivt i mangfoldige fællesskaber, hvor de gennem leg og læring får udfordret og styrket deres sociale kompetencer. Det er forhåbningen, at en styrket inklusionsindsats vil understøtte, at flere elever, der førhen blev visteret til et specialskoletilbud, fremover kan blive på almenskolen og derved oprette kontakten til deres nærmiljø og sociale fællesskaber. For at sikre udmøntningen af budgetbeslutningen er der udarbejdet nærværende kommissorium, som rammesætter projektets formål, mål, indsatsspor, centrale milepæle og organisering. Formål Projektets overordnede formål er som det fremgår af budgetbeslutningen at reducere budgettet for specialundervisningsområdet med 15 mio. kr. Heraf skal der fremover overføres 5 mio. til almenskolen til oprettelse og drift af et inklusionsberedskab. Administrationen forslår med dette kommissorium, at det overordnede formål opnås ved, at færre børn visiteres til specialundervisning og flere børn oplever at være i trivsel og læring i almenskolen. For at nå dertil er det vurderingen, at der er behov for en ændring af kulturen, 1 KL nøgletal: Kend din kommune. Kommunaløkonomisk forum 2017. 2 Ministeriet for Børn og Undervisning satte i 2013 forskningsprojektet Inklusionspanelet i gang. I projektet har forskere far SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet fulgt folkeskolernes arbejde med inklusion i perioden 2014-2016 2

rammerne og arbejdsgangene i almenskolen. Endvidere ses det som en forudsætning, at skoleledelsen får den rette faglige understøttelse af inklusionsopgaven og er motiveret til at etablere lokale løsninger på almenskolen. Formålene er opstillet i punktform herunder: Formål Reduktion af budgettet for specialundervisning Delformål Færre elever visiteres til specialundervisning Flere børn er i trivsel og læring i almenskolen Der sker en ændring af kultur, rammer og arbejdsgange Der understøttes en positiv opfattelse af inklusion blandt forældre og professionelle Skolelederne oplever incitamenter til at løse opgaven lokalt Skoleledere, administration og politikere får øget overblik over området. Mål For at understøtte projektets formål er det opstillet fire mål, som skal indfries hen over projektperioden: En decentral budgetmodel for specialskoleområdet En ny model for visitation til specialundervisning Koncept for ledelsesinformation og dataindsamling til understøttelse af skoleledelsen og administrationen Et inklusionsberedskab til almenskoleområdet Det er administrationen vurdering, at de fire mål til sammen vil føre til opfyldelsen af projektets formål. Målene er organiseret i fire spor, hvor der til hvert spor knyttes en ansvarlig og en arbejdsgruppe. Projektets fire spor I det følgende beskrives de fire spor. Under hver beskrivelse fremgår centrale aktiviteter og milepæle. Budgetsporet Der udarbejdes en ny budgetmodel, hvor budgettet for specialundervisningen decentraliseres fuldt til kommunens fem skoledistrikter. Det vil betyde, at det fremover bliver skolernes budgetter, der skal dække undervisningen til eleverne fra skoledistriktet, uanset om barnet går i almenskolen eller i et specialskoletilbud. Siden 2013 har budgetmodellen været opdelt i to. En inklusionspulje, som er decentral og indgår som en del af skolernes budgetter og en central pulje. Inklusionspuljen anvendes fx til indsatser i almenskolen, forløb i Videnscenteret og på Heldagsskolen. Den centrale pulje dækker mere vidtgående tilbud som Kærholm og eksterne specialundervisningstilbud. Formålet er at skabe dels økonomiske incitamenter til at etablere lokale løsninger på almenskolen og dels et økonomisk råderum i skolens budget. Det er erfaringen fra Næstved Kommune, at en delvis decentralisering, som den nuværende budgetmodel i Frederikssund Kommune, kan skabe incitamenter for skolerne til at efterspørge et segregeret tilbud, som finansieres af den centrale pulje. Argumentet om en fuld decentralisering af budgettet er 3

desuden i overensstemmelse med anbefalingerne fra BDO 3 fra 2012. Her fremhæves, at det kan udfordre visitationsprocessen, når der er elever, som kan være i målgruppen for både det decentrale og det centrale budget. Det er administrationens erfaring fra udrulningen af den delvist decentrale budgetmodel i 2013, at der er behov for understøttelse af skoleledelsen i forbindelse med implementeringen. Det anbefales derfor, at en del af de midler, der er afsat til at igangsætte udviklingstiltag anvendes til økonomiunderstøttelse og et udviklingsforløb for skolelederne. Dette tiltag skal samtidig understøtte, at skolerne fortsat overholder deres budgetter, hvilket er et centralt fokuspunkt i udrulningen. Det foreslås, at den decentrale budgetmodel præsenteres som et skyggebudget over første skoleår 2017-2018 og derefter indføres som en fuld budgetmodel i skoleåret 2018-2019. Der lægges således ikke op til en flerårig indfasning, da det er erfaringen, at det skaber en unødvendig kompleksitet. Model for indhold og sammensætning af decentral budgetmodel 1. halvår 2017 udarbejdes Decentral budgetmodel udrullet som skyggebudget Skoleår 2017/2018 Decentral budgetmodel implementeret Skoleår 2018/2019 Visitationssporet Det har i forarbejderne til kommissoriet været drøftet, hvordan visitationen til specialundervisningen bedst muligt understøtter projektets formål. Det er administrationens vurdering, at der fortsat vil være behov for et centralt visitationsudvalg på specialskoleområdet. Det vil være med til at sikre kvaliteten i visitation og en ensartehed i serviceniveauet på tværs af skoledistrikterne. Det er centralt for den nye model for visitation, at den understøtter, at den enkelte skoleledelse opnår kendskab til samtlige elever i pågældende skoledistrikt. Det gælder uanset, om eleverne går i almenskolen eller i et segregeret specialskoletilbud. Modellen vil blive udviklet, så den lever op til de hensigter og visioner, der er formuleret i Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik, og der vil blive sikret en tæt sammenhæng med den konsultative proces, som er blevet implementeret i forbindelse med Tværsteam i sommeren 2016. Ny model for visitation til specialundervisning implementeret 1. august 2017 Data og ledelsesinformation Der etableres et spor, hvor der holdes fokus på indsamling og videreformidling af relevante data hen over projektperioden. Det kan være understøttelse af skoleledelsen med et samlet overblik over, hvilke skoletilbud børnene i skoledistriktet går i og det kan være en løbende opfølgning af, hvor mange børn, der visiteres til specialundervisning. 3 Frederikssund Kommune analyse af merforbrug på det specialiserede undervisningsområde (BDO 2012) 4

Der vil i dette spor være fokus på anvendelse af allerede eksisterende eller lettilgængelige datakilder. I første halvår af 2017 arbejdes på et koncept for ledelsesinformation, som vil blive forelagt styregruppen. Koncept for ledelsesinformation og opfølgning på indsatsen er udarbejdet og godkendt i styregruppen 1. halvår 2017 Faglig kvalitet på skolerne Det er helt afgørende for projektet, at de elever med særlige behov, som fremover skal gå i et tilbud i forbindelse med almenskolen, fortsat får den nødvendige støtte til at trives og udvikle sig fagligt. Der er derfor behov for, at der bliver oprettet et inklusionsberedskab på almenskolerne, så det sikres, at de rette medarbejderkompetencer er til stede. Der vil i det arbejde være fokus på, hvordan inklusionsberedskabet kan sammentænkes med de øvrige støttefunktioner på 0-18 årsområdet og hvordan de eksisterende ressourcer i de kommunale specialundervisningstilbud kan anvendes til at understøtte og udvikle almenskolen. Der vil i høj grad være fokus på, hvordan kompetencerne fra specialundervisningsområdet kan bringes til eleven, fremfor at eleven skal bringes til et specialundervisningstilbud. Der vil i dette spor blive arbejdet med uddannelse, rekruttering eller omplacering af medarbejdere og der vil blive igangsat udviklingsforløb rettet mod skoleledelsen. Det anbefales, at en del af de midler, der er afsat til at igangsætte udviklingstiltag, anvendes til dette formål. Kortlægning af øvrige støttetilbud til 0-18 årsområdet gennemført 2017 Inklusionsberedskab på almenskolen udrullet 2018 Øvrige centrale milepæle Kommissorium forelægges direktionen den 25. januar Kommissorium forelægges uddannelsesudvalget til godkendelse 6. februar Følgegruppe nedsat 1. maj 2017. Mulighed for tilpasning af indsatsen Som det ses af ovenstående er det administrationens forventning, at de planlagte indsatser i de fire spor vil føre til, at færre børn visiteres til specialundervisning og at flere børn er i trivsel og læring i almenskolen. Det vil så gøre det muligt at leve op til projektets formål og reducere specialundervisningsområdet med 15 mio. kr. Det kan imidlertid vise sig, at de planlagte indsatser ikke viser sig tilstrækkelige og der kan blive behov for at justere indsatsen undervejs. Det kan eksempelvis være ved en gentænkning af de nuværende specialskoletilbud i Frederikssund Kommune. Organisering Projektet referer til Uddannelsesudvalget. Projektet er organiseret med en administrativ styregruppe, som består af Direktøren for Opvækst, Uddannelse og Kultur, Børne- og Skolechefen og Økonomi- og Udviklingschefen. 5

Projektgruppen består af konsulenter fra Økonomi og Udvikling, teamleder for B&U psykologerne, skoleleder fra Kærholm og lederen af UBK. For hvert spor er der udpeget en ansvarlig, som indgår i projektgruppen og deltager ved styregruppemøderne. Herved sikres sammenhæng i indsatsen. For hvert spor nedsættes en arbejdsgruppe. Centrale interessenter vil blive inviteret til at deltage i en følgegruppe. Kommunikationen om projektet med skoleledelsen vil blive forankret i allerede eksisterende ledelsesnetværk på skoleområdet. Desuden vil MED- systemet blive involveret i relevante sammenhænge. Organisationsdiagram: Uddannelsesudvalget Administrativ styregruppe Følgegruppe/MED Projektgruppe Budgetspor Visitationsspor Data og ledelsesinformation Faglig kvalitet på skolerne 6