Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi
16-01-2017 2 Projekt Arbejdsskadesystem Københavns Universitet, Institut for Psykologi Projektleder, Cand. Psych. Yun Ladegaard Vejledere: Adjunkt, Janne Skakon, Dr. Med, Bo Netterstrøm, Professor, Annie Høgh Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden, 2013-2017 I samarbejde med Overlæge Nanna Eller Arbejds- & Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Statistikker Thomas Maltesen & Professor Thomas Scheike Biostatistik, Københavns Universitet Bidrag Arbejdsskadestyrelsen Arbejdstilsynet Alle arbejdsmedicinske afdelinger i Danmark Repræsentanter fra kommuner Repræsentanter fra Arbejdsmarkedets parter Repræsentanter fra fagbevægelser AES Advokater En række eksperter indenfor området bl.a. Professor Henrik Kolstad & Overlæge Jane Frølund Thomsen
16-01-2017 3 Pligt til at anmelde ved mistanke om at en sygdom skyldes arbejdet - læger og tandlæger 3 Bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme). Arbejdsskadestyrelsen, Maj 2012
16-01-2017 4 Anmeldelser af psykiske erhvervssygdomme i Danmark 6000 5000 4000 3000 2000 Anmeldelser Anerkendelser 1000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
16/01/2017 5 Baggrund Øget risiko for ikke at vende tilbage på arbejdsmarkedet, Kolstad et al. 2013 Dårligere prognose, R. Teasell 2002, C. Rasmussen et al. 2008, O. Jensen 2010 Dårligere rehabilitering, B. J. Gabbe et al. 2007 Helbredsrelateret arbejdstab, J. Haahr et al. 2007 Erstatningssager kan være en stressende proces + høj psykologisk belastning, N. A. Elbers et al. 2013 Interaktion mellem forsikringssystem og medarbejder kan have negative psykosociale konsekvenser (sekundær skade) E. Kilgour et al. 2014 Sundhedssystem/personale i forbindelse med arbejdsskader kan både have positiv og negativ påvirkning på den syge medarbejder E. Kilgour et al. 2014
16-01-2017 6 Projektets formål 1. Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem? - Identifikation af helbredsfremmende og helbredshæmmende faktorer 2. Har anmeldelsen af en erhvervssygdom en betydning for helbred og langvarig sygefravær 3. Har afgørelsen af en erhvervssygdomsanmeldelse en betydning for helbred og langvarig sygefravær
16-01-2017 7 Design 2013 2014 2015 2016 2017
16-01-2017 8 Design/metode Interviews med patienter Rekrutteret fra Arbejdsmedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital & Odense Sygehus 11 interviews anmeldte psykiske lidelser 7 interviews uanmeldte psykiske lidelser 4 interviews - anmeldte fysiske lidelser Spørgeskema udarbejdet
16-01-2017 9 Spørgeskemaer Randomiseret udtræk fra Arbejdsskadestyrelsen anmeldte fra 2010-2012 (n=1521) Anmeldt psykisk lidelse (N=721) Anmeldt rygsygdom (N=400) 400 afviste 200 afviste 200 afviste Anmeldt hudsygdom (N=400) 321 anerkendte 200 anerkendte 200 anerkendte Svarprocent: 60,1 % Svarprocent: 49,8 % Svarprocent: 32,8 %
16-01-2017 10 RESULTATER
16-01-2017 11 Hvad var det vigtigste for dig at opnå med anmeldelsen? (højst 3 svar) En anerkendelse/dokumentation på at jeg var blevet syg af forhold i mit arbejde 84,5% Mulighed for rehabilitering 7,4% Mulighed for omskoling 3,0% Økonomisk erstatning 24,0% At min anmeldelse bidrog til ændringer i Arbejdsskadesystemet 16,6% (N=433) Personer med anmeldte psykiske erhvervssygdomme At forebygge at det ikke sker for andre i fremtiden At sygdommen blev registreret for en sikkerheds skyld, i tilfælde af at det senere forværres 51,0% 49,7% Andet 3,7%
Hvilken betydning har følgende personer på din daværende arbejdsplads haft for dig i forløbet med din sygdom og arbejdsskadeanmeldelse? (n=433) Meget positiv Positiv Neutral Negativ Meget negativ Ikke involveret Arbejdsmiljørepræsentant 4% 9% 20% 9% 9% 48% Nærmeste leder 4% 15% 16% 12% 41% 12% Øverste ledelse 4% 8% 17% 12% 36% 23% 69 % - Arbejdspladsen håndterede forløbet omkring sygdommen dårligt/mindre godt På kun 12 % af arbejdspladserne sker der reelle forandringer i arbejdsmiljøet efterfølgende
16-01-2017 13 2. At forebygge at det ikke sker for andre i fremtiden Det var for (arbejdsskadeanmeldelsen) at få Arbejdstilsynet til at komme ud og se på de arbejdsforhold Jeg har hele tiden haft en forventning om at de ville tage fat i arbejdsgiveren, at de simpelthen ville gå det igennem. Bedemand, kvinde
Arbejdstilsynet rykker ofte ikke ud Har Arbejdstilsynet været på inspektion på din arbejdsplads som følge af din anmeldelse? (N=433) Ja Til dels Nej Ved ikke 6 % 2 % 61 % 31 % Hvis ja: Hvordan oplevede du Arbejdstilsynets tilsyn på arbejdspladsen? (N=35) Meget positiv Positiv Neutral Negativ Ved ikke Ikke involveret 6 % 29 % 14 % 17 % 9 % 48 %
16/01/2017 15 Diverse billeder er fjernet af hensyn til cooyright Retfærdighed findes ikke, det handler om at finde det lille hul det som er galt med dig starter ved din Apgar score (en score der laves ved fødslen) - Sygeplejeske Processen omkring arbejdsskadeanmeldelsen har forhindret eller forsinket tilbagevenden til arbejdet for 18% (N= 433) Ladegaard, Skakon & Netterstrøm (2016)
Artikel 1 publiceret i Tidsskrift for Arbejdsliv marts 2016
16-01-2017 17 Igangværende artikler Tager man skade af at få anmeldt en psykisk erhvervssygdom? Ladegaard Y., Eller, N., Conway P. Scheike T., Maltensen T., Skakon J., Netterstrøm B. Arbejdsskadeanmeldelser har afgørelse (anerkendelse eller afvisning) en betydning for helbred, sygefravær og økonomi? Eller, N., Ladegaard Y., Conway P. Scheike T., Maltensen T., Netterstrøm B. Hvordan oplever medarbejdere med anmeldte erhvervssygdomme det danske arbejdsskadesystem? - Psykisk vs. Fysisk sygdom Ladegaard Y., Clausen T., Skakon J., Netterstrøm B. Hvordan håndteres arbejdsrelateret sygdom på danske arbejdspladser? - Psykisk vs. fysisk sygdom Ladegaard Y., Clausen T., Skakon J., Netterstrøm B.
16-01-2017 18 Tager man skade af at få anmeldt en psykisk erhvervssygdom? Sammenligning mellem anmeldte (N=699) og uanmeldte (n=314) patienter: Forandringer i: Besøg hos praktiserende læge Udskrevet psykofarmaka Total personlig indkomst Langvarigt sygefravær Analyserne blev kontrolleret for køn alder Diagnose branche Metoder: Poisson regression models - Generalized Estimation Equations for GP visits Conditional logistics regression for de øvrige outcomes I samarbejde med Biostatistik KU, udtræk fra Danmarks Statistik
16-01-2017 19 Arbejdsskadeanmeldelser har afgørelse (anerkendelse eller afvisning) en betydning for helbred og økonomi? (Nanna Eller, BBH) Sammenligning mellem personer anmeldt i Arbejdsskadestyrelsen fra 2009-2013, anerkendte (N=9833) og afviste (n=29118) Forandringer i: Besøg hos praktiserende læge Udskrevet psykofarmaka Total personlig indkomst Langvarigt sygefravær Potentielle confounders køn alder Diagnose branche sagsbehandlingstid Samme metoder som artiklen før
16-01-2017 20 Anbefalinger Genovervej procedurerne ift. Partshøring af Arbejdsgiver Gør det muligt at registrere sygdom uden at sagen skal viderebehandles i AES Sikre god kommunikation hele vejen gennem processen i AES (+ øvrige aktører)- Minimere tvivl, usikkerhed og angst hos skadeslidte En anerkendelse/dokumentation på 84,5% at jeg var blevet syg af forhold i mit arbejde Mulighed for rehabilitering 7,4% Mulighed for omskoling 3,0% Økonomisk erstatning 24,0% At min anmeldelse bidrog til 16,6% ændringer i Arbejdsskadesystemet At forebygge at det ikke sker for 51,0% andre i fremtiden At sygdommen blev registreret for 49,7% en sikkerheds skyld, i tilfælde af at det senere forværres Andet 3,7% Ladegaard, Skakon & Netterstrøm (2016) Psykisk Arbejdsskade - Illusionen on den forebyggende indsats
Formidling I projektet www.arbejdsskadesystem.dk Tak for opmærksomheden yun.ladegaard@psy.ku.dk www.arbejdsskadesystem.dk