SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed og konflikthåndtering Børn i dagtilbud opnår færdigheder Sprog: Fokus: sproglige færdigheder Natur og udemiljø som læringsarena for børnene Udeliv og Sundhed: Fokus: Frit fokus Forældre er en ressource og tager medansvar Forældresamarbejde: Fokus: Medskaber af relationer børnene i mellem. Hvilket tema arbejdes der med: Sammenhæng Beskriv kort hvordan dette fokus aktuelt giver mening for Jeres pædagogiske hverdag. Vi har fået drøftet at det er vigtig for os voksne på mælkebøttestuen at både børn og voksne får en positiv oplevelse til samlinger eller børnegrupper.vi vil stræbe mod: - at samlinger og aktiviteter i børnegrupper bliver tilpassede børnene. - at vi får rolig stemning - at vi voksne er tydelige - at vi får mere struktur-tidsramme Fordi læring bl.a. handler om deltagelse i samlinger og børnegrupper og børnene vil hermed få mulighed for at erhverve sig kundskaber og færdigheder. Læring vil også ske igennem "vejledt deltagelse"hvor mål og midler opstår naturligt i samspillet undervejs. Mål
Hvordan skaber dette fokus mulighed for øget oplevelse af trivsel, mestring og læring for børnene? Hvordan skal børnene opleve/mærke det? Vi skal have kortere samlinger på mælkebøttestuen. Læring skal foregå i differentierede grupper - små grupper. Hermed vil vi voksne skabe motivation til læring hos børnene, fordi der vil være færre børn i gruppen, vi vil skabe mere ro, og samlinger og læring i børnegrupper vil blive mere intensiveret. Børnene skal have en oplevelse af, at de hele tiden ved, hvad de skal og hvor de skal være. Vi fokuserer på at formulere os kort og præcis. Børnene skal have en oplevelse af, at der er taletid til dem, og de skal føle at de bliver hørt af både børn og voksne. Delmål Beskriv Jeres delmål: Tiltag i et inkluderende læringsmiljø Hvilke tiltag igangsætter I for/med børnene? Beskriv hvordan jeres tiltag tager højde for børn i udsatte positioner Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan. ----------------------------------------------------- Hvilke tiltag igangsætter I for/med forældrene? Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan. Forældrene skal delagtiggøres i deres medansvar og vi vil komme med konkrete eksempler på, hvordan de kan have en god dialog hjemme, fx når de spiser aftensmad med deres børn. Dette vil vi gøre ved nyhedsbreve og forældremøde. Konkret pædagogisk praksis
Vi vil skabe gode rammer for børnene fordi vi vil medvirke til at give børnene de bedste muligheder for læring i samlinger og børnegrupper. Det gør vi ved at inddele børnene i små og relevante grupper og tilbyde dem aldersvarende aktiviteter. Vi vil have fokus på den gode stemning og at minimere behovet for verbale irettesættelser og anvisninger men i stedet være "på forkant"ved at igangsætte aktiviteten hurtigt. Vi vil sætte en realistisk tidsramme for aktiviteter og samlinger. Som udgangspunkt forventer vi ikke at kunne fastholde børnene i en aktivitet i mere end 20min. Samling vil hovedsageligt bestå af 1-2 sange og rim og evt. en kort relevant snak. Vores tiltag tager højde for børn i udsatte positioner ved at samlinger og børnegrupper er små. Hermed skaber vi muligheder for læring. Når stemningen under samling og børnegruppen er god og afslappet kan det fremme børn i udsatte positioners nysgerrighed til at være engageret og hermed mulighed for at lære.dog er der stor forskel på om de viser deres nysgerighed og i denne forbindelse kommer til os voksne og er med til samling. Helle S, Louise og Jasmina er ansvarlige for udførelsen. Vi sørge også for at inddrage det øvrige personale i det omfang, det er nødvendigt. Forældrene skal delagtiggøres i deres medansvar, og vi vil komme med konkrete eksampler på hvordan de kan have en god dialog hjemme eksempelvis under aftensmaden eller børneintra. Vi vil pointere overfor forældrene at det ikke kun er børnene der skal fortælle men at forældrene også selv får fortalt, mens børnene lytter. De er rollemodeller for den gode dialog, så børnene både i børnehaven men også hjemmefra får mulighed for at sætte ord på og får udfordret tænkningen. Tegn Vi vil have mindre uro når vi laver
Hvordan er sammenhængen mellem jeres mål og det, I reelt ser? Beskriv tegnene for hhv. børn, personale og forældre. Evaluering og dokumentation på temaet Hvordan vil I lave løbende evalueringer undervejs i forløbet, og hvem er ansvarlig? (Hvordan sikrer I, at I er på rette vej) Hvilke metoder vil I anvende til at evaluere og dokumentere jeres mål. (Video, strukturerede observationer, praksisfortællinger, optællinger) Se nedenstående skemaer. Evaluering på hhv. delmålene og mål hvad så I, hvad skete der? Hvordan inddrages forældrene i evalueringen (spørgeskemaer, interviews el.?) aktiviteter, samlinger og små børnegrupper. Børnene bliver bedre til at vente på tur, fortælle og lytte til hinanden. Personalet vil have mere overskud til at få gennemført en god samling eller aktivitet i børnegruppen, fordi vi ikke skal bruge meget tid på at irettesætte. Vi kan bedre overskue aktiviteten og samlingen fordi vi ved, at vi ikke skal fastholde børnene i lang tid. Børn herunder børn i udsatte positioner Børn herunder børn i udsatte positioner Vi vil indrage børnene i vores arbejde omkring at få skabt mere struktur til samling og aktiviteter. Vi vil løbende have en dialog med børnene om vores og deres oplevelser, og vi vil italesætte det for dem. Vi vil gøre dem opmærksomme på når vi oplever, at tingene lykkedes, da det vil have en motiverende effekt til læring. Personale Personale Vi vil til alle (?) stuemøder have det på som et punkt på dagsordenen. Vi vil udveksle erfaringer og oplevelser og evt. tilpasse praksis, hvis vi mener, det er nødvendigt ifht at nå målene. Vi vil løbende sørge for at få udfyldt SMTTE med evaluerende bemærkninger, så vi får en oplevelse af en kontinuerlig proces og undgår spidsbelastning ultimo april. Forældre Forældre Vi vil løbende orientere forældrene om vores oplevelser og erfaringer i vores opdateringer på Børneintra samt nyhedsbreve. Vi vil også løbende minde forældrene om vores forventninger til deres deltagelse og engagement ifht målet. Vi vil sørge for
at tage billeder af vores dagligdag. Evaluering: Voksenperspektiv:
Hjælpespørgsmål: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvad betyder det for vores fremtidige arbejde? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan stimulerede I via jeres tiltag inkluderende aktiviteter? Andre ting vi har fået øje på? Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen? Vi holdte vores aftaler mest via mundtlig evaluering. Vi udfyldte fint vores roller og ansvar via kommunikation samt ved at indgå som aktive samspilspartnere i børnenes tillegnelse af viden. Vi udfyldte vores roller således at vi alle på stuen havde fælles ansvar for at skabe de ønskede rammer mod målet, at skabe muligheder for børns læring - læring i børnegrupper. Aug. 2015-feb. 2016 Dog har vi i denne periode ikke haft fælles ansvar som det var ønsket idet vi manglede en pædagog på stuen pga langtidssygdom. På trods af, at denne periode var personalemæssigt ustabil - via kommuniaktion med personalet fra tidselstuen, hjalp vi hinanden så vi hermed kunne nærme os målet så vidt det var muligt. Eksempelvis, når vi manglede en fast voksen i perioder i flere omgange formåede vi aligevel at skabe trygge rammer så børnene var åbne for læring i børnegrupper - trods de udfordrende omstændigheder. Børnegrupper/samlinger lykkedes fint. Vi har bl.a. arbejdet med aldersopdelte grupper, dog har vi undervejs mindet hinanden om at vi skal være bedre til at huske at give børnene mulighed for at være i små grupper også når vi har travlt med noget andet f.eks modtagelse af nye børn. I de alderopdelte grupper har vi haft mulighed for at nærme os barnets perspektiv i lige netop denne gruppe og har fået bedre forståelse af hvad barnet er optaget af. Hermed har vi arbejdet udfra hvad der giver mening for "barnet" og den aldersvarende gruppe. Dette har igen ført til større lyst og motivation til læring hos børnene. Når børnene er motiveret for aktiviteterne i små grupper har det også givet bedre mulighed for tillegnelse af viden og færdigheder. Tiltag vi har afprøvet lykkedes fint indenfor rammerne. Vi har undervejs fået fælles forståelse og arbejder i samme retning. For vores fremtidige arbejde betyder det meget da vores tiltag falder fint i tråd med husets øvrige ånd. Vi har bl.a. haft samlinger kun for kommende storbørnsgruppe fra både tidsel og mælkebøttestuen med tilpassede aldersvarende aktiviteter. Hermed har alle børn i den "kommende storbørns gruppe" haft fælles oplevelser, og er nu bedre "rustet" til at komme videre.
Dog kunne den kommende storbørngruppe ikke få denne "fælles samling" hver gang som planlagt, da vi også samtidig pg.a mange "nye" børn og plads mangel, har del denne gruppe yderligere i 2 såkaldte "Pavillon grupper". Så de dage vi brugte pavillonen med den ene gruppe var der ikke mulighed for fortsat at holde "fælles samling" for "hele" kommende storbørnsgruppe. Dog kompeserede vi for det ved også at bruge "Clubhuset" for "hele" gruppen de dage mulighed var for det. aug.2015-feb.2016: Desværre pga ustabilitet i personalegruppen har vi ikke opnået den samme fælles forståelse samt samarbejde i samme retning, som vi har ønsket. Det gjorde vi ved at børnene er i relevante grupper.børnene har fået mulighed for at være i mindre grupper og også har fået tilpassede aldersvarende aktiviteter. Bl.a har vi lavet 4 ture grupper for alle mælkebøtter og tidsler, hermed har vi bl.a. fået skabt mulighed for nye venskaber på tværs af stuerne børnene imellem. Også læseleg har vi i 8 uger haft hver mandag og fredag i planlagte mindre grupper hvor børnene igen fik mulighed for læring. Vi har fået mere øje på børn i "udsatte positioner" fordi grupperne var mindre og fælles fokus var tydelige rammer og god stemning på stuen. At vi får præciseret vores overvejelser til hinanden som ligger bag vores pædagogiske praksis, som er altafgørende for at nå vores mål.også hvordan vi tilrettelægger aktiviteterne og indhold i dem, samt hvornår og hvordan vi griber muligheder for at bakke op om børns læring har stor betydning for børns læring i grupper. Vi har fået synliggjort overfor hinanden, at vi er lykkedes med at arbejde koncentreret med målene til trods for nogle til tider udfordrende omstændigheder.
Evaluering: Børneperspektiv: Hjælpespørgsmål: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres mestring og læring? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvordan vil vi arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på tiltagene/aktiviteten? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved jeres tiltag? Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Ved at være i små grupper.hermed har børn fået større mulighed for selv at være aktive i deres tillegnelse af viden. Vi har kunne bedre nærme os "barnets perspektiv" og hermed via dialog udfordret børnens forståelse. Når vi har kunnet fange "barnets eget perspektiv" til samling eller i børnegruppen har vi fået indblik i børnens interesser og arbejdet herudfra, ved at spørge ind til det der giver mening for barnet. Eksempelvis lod vi lille gruppe børn selv bestemme og få tid til at planlægge hvad der skal foregå til samling lige netop den dag :). Mange gange har børnenes initiativ været styrende for det der foregår til samling og i små grupper. Når det har været "egen" motivation har det medført lyst til læring og hermed god stemning. Masser af små grupper. Stuerne vil pr.1maj se anderledes ud og hermed vil der komme nye tiltag. Vha af os voksne, via dialog om hvilke gruppe de var i. Børnene har oplevet at de får indflydelse og hermed havde medbestemmelse. Bønene udviste større ro og motivation til læring. Ved at være i mindre grupper kunne vi voksne have bedre tid til at lytte til barnets spørgsmål, og hermed få en bedre mulighed til at nærme os barnets perspektiv og hermed finde en fælles udgangspunkt for læringen. Børnene er blevet mere selvstændige idet de selv søger og spørger efter om de må være i små grupper for sig selv. Ved at- i små børnegrupper - kunne alle komme til ord og der er bedre tid og mulighed for at fange barnets eget perspektiv og arbejde videre herfra i den retning som medfører selvværd og sociale kompetencer for barnet Ja, vi har inddraget børnene. Vi har lavet interviews.
Har i inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Hvordan? F.eks. gennem: børneinterview: Hvad var det sjoveste/bedste? Hvad har du lært? Børnene fortæller at de har fået nye venner, men gennemgående er at de ikke kan huske deres navne. - dog er der også nogle få børn ved hvad deres nye venner hedder. Det kunne være en ide at lege navnelege osv. Tegninger?