Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen At styrke børnenes begyndende skriftsproglige kompetencer herunder udvikle funktionelt bogstavkendskab både at udvikle børnenes generelle sproglige og deres specifikke fonologiske forudsætninger for skriftsproglig udvikling at børnene udvikler deres omverdenskendskab I løbet af skoleåret skal eleven lære: at fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte at anvende det mundtlige sprog aktivt med anvendelse af begreber og sætninger at en tekst har en oplevelses- og meddelelsesværdi at lytte aktivt til oplæsning og fortælling at kende alfabetet at finde forlyd i lydrette ord at forstå sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd at rime med ord at finde og skrive eget navn at kende læseretningen at kunne opdele ord i stavelser at skrive og læse relevante ord Alle børn har minimum 16/20 rigtige i DLB Dansklærerens opgave At arbejde målrettet med henblik på at nå målsætningerne. Det forventes at dansklærerne aktivt søger viden om den seneste udvikling på læseområdet, blandt andet gennem dialog med skolens læsevejledere, og anvender denne viden i den daglige undervisning I børnehaveklassen tages følgende tests: Kontrolleret tegneiagttagelse (september) Bh.kl.medarbejdere IL-basis læsevejleder en opfølgning af læseresultaterne som udarbejdes af lærer og læsevejleder i fællesskab. Forældrene inddrages i opfølgningen på denne Læsevejlederne deltager i årgangens arbejde med sproglig opmærksomhed (20 timer) og fungerer som personer, hvor årgangens lærere kan hente råd og vejledning til læseundervisningen. Læsevejlederne har pligt til at tage initiativ til at drøfte med årgangens dansklærere, hvordan undervisningen kan tilrettelægges for elever med læseproblemer samt komme med råd, vejledning og inspiration til den generelle læseundervisning Systematisk undervisning i fonologisk opmærksomhed på stavelsesniveau og enkeltlydsniveau lydlege samt analyse- og syntesespil arbejde med rim og remser lydhuset (se www.lydhuset.dk) systematisk undervisning i bogstavernes lyd, navn og form (både store og små bogstaver) gerne knyttet an til artikulation og evt. håndfonemer. Børnene skal primært lære bogstavernes standardudtale. børnestavning læse forskellige former for tekster, fx billedanvisninger til samling af en figur og lignende elever præsenteres for bøger, hvor billeder/tegninger støtter indholdet arbejde med distinkt udtale af ord ordforrådsudvikling, ordlege morfologisk opmærksomhed - at danne/adskille sammensatte ord udvikle elevernes færdigheder i at danne sætninger udvikle elevernes færdigheder i at forstå og anvende situationsuafhængigt sprog gennem samtaler, fortælling og oplæsning gerne dialogisk oplæsning sprog- og sanglege rollelege På vej til min første læsning anvendes som grundbog i børnehaveklassen Børnehaveklasselederne har mulighed for at inddrage læsevejlederen, talepædagogen eller tosprogskoordinatoren i sit arbejde med fonologisk opmærksomhed og især til arbejdet med børn, som har svage fonologiske forudsætninger Børnehaveklasselederne samarbejder med de kommende dansklærere i 1. klasse Der er faste procedurer for at videregive informationer fra børnehaveklasselederne til dansklærerne i 1. kl. Hermed sikres det, at dansklæreren kan starte sin undervisning med udgangspunkt i elevernes sproglige og skriftsproglige forudsætninger velforsynet med mange læselet-bøger med til at støtte elevernes begyndende faglige læsning gennem enkle tilpassede fagbøger for læsning for barnet
Læsehandlingsplan Humlebæk Skole 1. klasse Det talte sprog: at eleverne kan forstå og anvende situationsuafhængigt sprog i forskellige genrer (referat, oplæsning m.m.) at eleverne udvikler deres kendskab til sprogets form (udtale, sætningsopbygning, orddannelse, sprogmelodi), indhold (betydning) og funktion (hvordan bruges sproget) Det skrevne sprog: at eleverne har lyst til og mod på at læse og skrive at eleverne kan læse sprogligt udviklende tekster at eleverne kan bruge enkle forståelsesstrategier, og at de begynder at få bevidsthed om deres udbytte af det læste at eleverne søger forklaring på ukendte ord at eleverne begynder at læse sig til viden at eleverne kan anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af aldersvarende tekster med almindeligt brugte ord og kan genfortælle indholdet at eleverne opnår passende læsehastighed og præcision at eleverne kan afkode hyppige ikke-lydrette ord (fx og, de, som) at eleverne kan anvende lydret stavning, når de selv skriver at eleverne kan læse fiktive, ikke-fiktive tekster og digitale tekster af passende sværhedsgrad at eleverne kan læse lette norske og svenske ord og sætninger I løbet af året skal eleven lære at fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb uden hjælp at skrive små historier at læse enkle tekster at anvende alfabetet (artikulation, lydnavn og form) inden jul at finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord at opdele kendte ord i fonemer og stavelser LIX 5-10. (Fx: Ib er i skole. ) at kunne skrive tekster, som han/hun kan gengive for andre at kunne anvende stavning svarende til trin 1 viden om ord og bogstaver at påbegynde sammenhængende skrift Dansklærerens opgave At arbejde målrettet med henblik på at nå målsætningerne. Det forventes at dansklærerne aktivt søger viden om den seneste udvikling på læseområdet, blandt andet gennem dialog med skolens læsevejledere, og anvender denne viden i den daglige undervisning Konkrete krav til undervisningen: Eleverne skal hver dag læse koncentreret og individuelt i 20 minutter. Eleverne skal gennem året præsenteres for forskellige tekstgenrer gennem lærernes oplæsning. Der skal i flere perioder af året arbejdes med læsemappe Der afholdes 2 gange årligt et læsekursus, hvor forældrene kommer på skolen og hjælper børnene i klassen med læsningen Der arbejdes med børnestavning som metode Eleverne får et fast ugentligt biblioteksbesøg IL-basis OS 64 en opfølgning af læseresultaterne. Læsevejlederne deltager i årgangens undervisning med hensyn til læseudviklingen i min. 20 timer og fungerer som personer, hvor årgangens lærere kan hente råd og vejledning til læseundervisningen. Læsevejlederne har pligt til at tage initiativ til at drøfte med årgangens dansklærere, hvordan undervisningen kan tilrettelægges for elever med læseproblemer samt komme med råd, vejledning og inspiration til den generelle læseundervisning Læseskub Gives til elever efter 1. klasse, der har brug for hjælp til at få læsningen automatiseret. Undervisningen tilrettelægges som et individuelt forløb a 30 minutter i en længere periode. Planlægges af resursecentret Eleverne fortsætter børnestavningen, hvor stadig ny viden om bogstavers lyde integreres. Hermed tilegner eleverne sig gradvist skriftens lydprincip det er vigtigt, at eleverne hurtigt oplever, at de kan læse. Derfor skal teksterne i starten af 1. kl. indeholde mange lydrette ord, hvori de enkelte bogstaver har en standardudtale herefter kan man gradvist gå i gang med arbejde med skriftens lydprincip for bogstavfølger eleverne skal også tilskyndes til at gættelæse eller læse ordbilleder, når de støder på ikke-lydrette ord eleverne skal have adgang til et rigt udvalg af bøger, så de får mulighed for at læse meget for at automatisere deres afkodning og få opbygget et stort lager af ortografiske repræsentationer i deres indre ordforråd. Derfor vælges bøger, der indholdsmæssigt appellerer til alle elever. Herved kan læsningen automatiseres, og læsehastigheden sættes op fortsat ordforrådsudvikling og distinkt udtale fx ved hjælp af dialogisk oplæsning og ordkendskabskort og/eller dagens ord fortsat lege med ords formside at arbejde med metakognitive strategier før/under/efter-læseaktiviteter fortsat arbejde med orddannelse og sætningsopbygning at undervise i forskelle mellem talesprog og skriftsprog, fx hvorfor sættes der tegn i skriftsprog Den første læsning anvendes som grundbog på 1. klassetrin Det fonematiske princip vægtes skriftens lydprincip som den væsentligste afkodningsstrategi i 1. 2. klasse Evaluerer hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling løbende, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede med hensyn til valg af tekster Eleverne vejledes til at finde frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad Der planlægges faste læsekurser på de forskellige klassetrin, herunder også et faglig læsekursus på hvert klassetrin fra 2. klasse Tosprogede elever tilbydes systematisk kurser i læsning på andetsprog fra 2. klasse velforsynet med mange læseletbøger med til at støtte elevernes begyndende faglige læsning gennem enkle tilpassede fagbøger for læsning for barnet
Læsehandlingsplan Humlebæk Skole 2. klasse Det talte sprog: at eleverne kan forstå og anvende situationsuafhængigt sprog i forskellige genrer (referat, oplæsning m.m.) at eleverne udvikler deres kendskab til sprogets form (udtale, sætningsopbygning, orddannelse, sprogmelodi), indhold (betydning) og funktion (hvordan bruges sproget) Det skrevne sprog: at eleverne har lyst til og mod på at læse og skrive at eleverne kan læse sprogligt udviklende tekster at eleverne kan bruge enkle forståelsesstrategier, og at de begynder at få bevidsthed om deres udbytte af det læste at eleverne søger forklaring på ukendte ord at eleverne begynder at læse sig til viden at eleverne kan anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af aldersvarende tekster med almindeligt brugte ord og kan genfortælle indholdet at eleverne opnår passende læsehastighed og præcision at eleverne kan afkode hyppige ikke-lydrette ord (fx og, de, som) at eleverne kan anvende lydret stavning, når de selv skriver at eleverne kan læse fiktive, ikke-fiktive tekster og digitale tekster af passende sværhedsgrad at eleverne kan læse lette norske og svenske ord og sætninger Eleverne fortsætter børnestavningen, hvor stadig ny viden om bogstavers lyde integreres. Hermed tilegner eleverne sig gradvist skriftens lydprincip det er vigtigt, at eleverne hurtigt oplever, at de kan læse. Derfor skal teksterne i starten af 1. kl. indeholde mange lydrette ord, hvori de enkelte bogstaver har en standardudtale herefter kan man gradvist gå i gang med arbejde med skriftens lydprincip for bogstavfølger eleverne skal også tilskyndes til at gættelæse eller læse ordbilleder, når de støder på ikke-lydrette ord eleverne skal have adgang til et rigt udvalg af bøger, så de får mulighed for at læse meget for at automatisere deres afkodning og få opbygget et stort lager af ortografiske repræsentationer i deres indre ordforråd. Derfor vælges bøger, der indholdsmæssigt appellerer til alle elever. Herved kan læsningen automatiseres, og læsehastigheden sættes op fortsat ordforrådsudvikling og distinkt udtale fx ved hjælp af dialogisk oplæsning og ordkendskabskort og/eller dagens ord fortsat lege med ords formside at arbejde med metakognitive strategier før/under/efter-læseaktiviteter fortsat arbejde med orddannelse og sætningsopbygning at undervise i forskelle mellem talesprog og skriftsprog, fx hvorfor sættes der tegn i skriftsprog Den første læsning anvendes som grundbog på 1. klassetrin I løbet af året skal eleven lære at formidle indholdet af læste og skrevne tekster at skrive historier, huskesedler, beskeder og breve at læse relevante tekster at anvende relevante og brugbare afkodningsstrategier at producere egne tekste med sammenhængende skrift at kunne skrive kronologiske tekster, som andre kan læse og forstå gerne med brug af computer eller trykkeri at kunne anvende stavning svarende til trin 2 udnyttelse af det fonetiske princip Eleverne skal præsenteres for forskellige tekstgenrer gennem lærerens oplæsning svarende til lix 10-15, fx: Det er bedst, at du får gjort noget ved de ører, Maria Dansklærerens opgave At arbejde målrettet med henblik på at nå målsætningerne. Det forventes at dansklærerne aktivt søger viden om den seneste udvikling på læseområdet, blandt andet gennem dialog med skolens læsevejledere, og anvender denne viden i den daglige undervisning Konkrete krav til undervisningen: Eleverne skal hver dag læse koncentreret og individuelt i 20 minutter. Eleverne skal gennem året præsenteres for forskellige tekstgenrer gennem lærernes oplæsning. Der skal i flere perioder af året arbejdes med læsemappe Der afholdes 2 gange årligt et læsekursus, hvor forældrene kommer på skolen og hjælper børnene i klassen med læsningen Der arbejdes med børnestavning som metode Eleverne får et fast ugentligt biblioteksbesøg at det fonematiske princip vægtes skriftens lydprincip som den væsentligste afkodningsstrategi i 1. 2. klasse at evaluere hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling løbende, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede med hensyn til valg af tekster at eleverne vejledes til at finde frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad at der planlægges faste læsekurser på de læsekursus på hvert klassetrin fra 2. klasse at tosprogede elever tilbydes systematisk kurser i læsning på andetsprog fra 2. klasse velforsynet med mange læseletbøger med til at tilrettelægge faglig læsning OS 64 OS 120 Ledelsen organiserer afviklingen af den nationale test en opfølgning af læseresultaterne. Læsevejlederne deltager i årgangens undervisning med hensyn til læseudviklingen i min. 20 timer og fungerer som personer, hvor årgangens lærere kan hente råd og vejledning til læseundervisningen. Læsevejlederne har pligt til at tage initiativ til at drøfte med årgangens dansklærere, hvordan undervisningen kan tilrettelægges for elever med læseproblemer samt komme med råd, vejledning og inspiration til den generelle læseundervisning Læseskub Gives til elever efter 1. klasse, der har brug for hjælp til at få læsningen automatiseret. Undervisningen tilrettelægges som et individuelt forløb a 30 minutter i en længere periode. Planlægges af resursecentret for læsning for barnet
Læsehandlingsplan Humlebæk Skole 3. klasse At eleverne anvender sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i aldersvarende tekster at eleverne læser sprogligt udviklende tekster at eleverne søger ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk at eleverne kender forskellige læseteknikker og til forskellige læseforståelsesstrategier, samt at de læser med bevidsthed om deres eget udbytte af det læste at eleverne kan opstille læseformål og tilpasse læsemåden dertil at eleverne såvel skriftligt som mundtligt kan udtrykke forståelse af en tekst at eleverne kan læse aldersvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse at eleverne kan tilegne sig danskfaglig viden ved at læse at eleverne kan søge skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier at eleverne kan læse lette og korte svenske og norske tekster I løbet af året skal eleven lære at læse ukendte tekster med sikkerhed og forståelse at læse ukendte tekster med stigende hastighed at reflektere over indholdet i egne skriftlige produktioner at nuancere skriftsproget gennem et begyndende arbejde med sproglære at kunne fastholde udsagnsords tid, skrive punktum som sluttegn og markere samtale at kunne skrive sammenhængende tekster, som kan læses og forstås af andre at kunne læse og forstå tekster med en sværhedsgrad svarende til 15-20 lix, fx: For mange år siden var der hverken himmel, jord, blomster, dyr eller mennesker SL 60 DVO en opfølgning af læseresultaterne. Læseskub Gives til elever efter 1. klasse, der har brug for hjælp til at få læsningen automatiseret. Undervisningen tilrettelægges som et individuelt forløb a 30 minutter i en længere periode. Planlægges af resursecentret Undervisning i skriftens lydprincip for bogstavfølger - lydfølgeregler I 4. kl. indføring i skriftens betydningsprincip Undervisning i morfologi rodmorfemer, endelsesmorfemer, kitmorfemer Læsekursus i forskellige læsemåder Undervisning i forskellige læseforståelsesstrategier fx VØL - og i at udnytte alle informationskilder i teksterne Fortsat sprogarbejde med sætningsopbygning og ordforråd herunder udvikling af elevernes kendskab til præcise fagudtryk Arbejde med forforståelse af fagudtryk og førfaglige ord i teksterne hos tosprogede elever at inddrage faglærere og læsning i andre fag end dansk i forbindelse med de faglige læsekurser at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster at der stadig planlægges faste læsekurser på de læsekursus på hvert klassetrin at der arbejdes med læsehastigheden at eleverne vejledes i forhold til at vælge frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad, og de inspireres til at fortsætte deres læsning af bøger med indhold, der interesserer dem velforsynet med mange læseletbøger med til at tilrettelægge faglig læsning for læsning for barnet
Læsehandlingsplan Humlebæk Skole 4. klasse At eleverne anvender sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i aldersvarende tekster at eleverne læser sprogligt udviklende tekster at eleverne søger ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk at eleverne kender forskellige læseteknikker og til forskellige læseforståelsesstrategier, samt at de læser med bevidsthed om deres eget udbytte af det læste at eleverne kan opstille læseformål og tilpasse læsemåden dertil at eleverne såvel skriftligt som mundtligt kan udtrykke forståelse af en tekst at eleverne kan læse aldersvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse at eleverne kan tilegne sig danskfaglig viden ved at læse at eleverne kan søge skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier at eleverne kan læse lette og korte svenske og norske tekster I løbet af året skal eleven lære at læse og reflektere over forskellige slags tekster, at benytte faglitteratur, anvende bøger som berører aktuelle interesser og vidensbehov, at punktlæse i en løbende tekst at oversigtslæse forstå en teksts hovedindhold gennem skimming at nuancere skriftsproget gennem fortsat arbejde med sproglære at anvende fortællerteknik og komposition i sin skriveproces at kunne skrive sammenhængende fortællinger efter berettermodellen og kronologisk ordnede artikler at kunne anvende ledsætninger, variere ordstillingen og inddele sine tekster i afsnit at kunne anvende stavning i sin skriveproces svarende til trin 3 Udnyttelse af andre omsætningsregler fra lyd til skrift svarende til lix 20-25, fx: Tænderne klaprede i munden på Peter SL 60 SL 40 Ledelsen organiserer afviklingen af den nationale test en opfølgning af læseresultaterne. Læseskub Gives til elever efter 1. klasse, der har brug for hjælp til at få læsningen automatiseret. Undervisningen tilrettelægges som et individuelt forløb a 30 minutter i en længere periode. Planlægges af resursecentret Undervisning i skriftens lydprincip for bogstavfølger - lydfølgeregler I 4. kl. indføring i skriftens betydningsprincip Undervisning i morfologi rodmorfemer, endelsesmorfemer, kitmorfemer Læsekursus i forskellige læsemåder Undervisning i forskellige læseforståelsesstrategier fx VØL - og i at udnytte alle informationskilder i teksterne Fortsat sprogarbejde med sætningsopbygning og ordforråd herunder udvikling af elevernes kendskab til præcise fagudtryk Arbejde med forforståelse af fagudtryk og førfaglige ord i teksterne hos tosprogede elever at inddrage faglærere og læsning i andre fag end dansk i forbindelse med de faglige læsekurser at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster at der stadig planlægges faste læsekurser på de læsekursus på hvert klassetrin at der arbejdes med læsehastigheden at eleverne vejledes i forhold til at vælge frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad, og de inspireres til at fortsætte deres læsning af bøger med indhold, der interesserer dem velforsynet med mange læseletbøger med til at tilrettelægge faglig læsning for læsning for barnet
Læsehandlingsplan Humlebæk Skole 5.-6. klasse At eleverne anvender sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i aldersvarende tekster at eleverne læser sprogligt udviklende tekster at eleverne søger ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk at eleverne kender forskellige læseteknikker og til forskellige læseforståelsesstrategier, samt at de læser med bevidsthed om deres eget udbytte af det læste at eleverne kan opstille læseformål og tilpasse læsemåden dertil at eleverne såvel skriftligt som mundtligt kan udtrykke forståelse af en tekst at eleverne kan læse aldersvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse at eleverne kan tilegne sig danskfaglig viden ved at læse at eleverne kan søge skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier at eleverne kan læse lette og korte svenske og norske tekster I løbet af perioden skal eleven lære at læse og reflektere over forskellige slags tekster at læse og anvende billeder, skemaer, diagrammer, kurver og tabeller i faglige tekster, at læse skærmtekster og søge i databaser at nærlæse forholde sig kritisk og analyserende til teksten under læsningen at være opmærksom på mediernes forskelligartede fremlæggelsesform at benytte alle læsestrategier at udtrykke sig sammenhængende og varieret såvel mundtligt som skriftligt at kunne anvende stavning i sin staveproces svarende til trin 4 udnyttelse af det morfematiske princip at kunne indsamle og ordne stof, i grupper og afsnit, samt omsætte det til sammenhængende tekst i fiktive og saglige genrer at kunne anvende såvel en 1. person- og 3. person fortæller og skelne mellem beskrivelse og beretning at kunne anvende grammatisk og opremsningskomma svarende til lix 25-35, fx: De to fugle havde i fjor dannet par, og de holdt stadig sammen. De havde også fundet det sted, hvor deres gamle rede havde ligget. I begyndelsen var der øde og tomhed, det hed Ginnungagab 5. klasse SL 40 Læs 5 Dansklæreren foretager følgende test: 6. klasse TL 1 Ledelsen organiserer afviklingen af den nationale test i 6. klasse Der kan tilrettelægges støtteundervisning i et mindre omfang, og der kan suppleres med lektiecafe Der arbejdes procesorienteret med både mundtligt og skriftligt udtryk læsning og arbejde med selvvalgt læsestof (skønog faglitteratur)anvendelse af IT anvendelse af internettet, databaser, ordbøger, leksika faglig læsning i tværfaglige undervisningsforløb særlig fokus på tekstforståelse i forbindelse med selvvalgte opgaver Inddrager faglærere og læsning i andre fag end dansk i forbindelse med de faglige læsekurser Hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster Der planlægges stadig faste læsekurser på de læsekursus på hvert klassetrin Der arbejdes med læsehastigheden Eleverne vejledes i forhold til at vælge frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad, og de inspireres til at fortsætte deres læsning af bøger med indhold, der interesserer dem velforsynet med en lang række relevante bøger, som der rådgives om i samarbejde med klassens lærere med til at tilrettelægge forløb i faglig læsning for læsning for barnet
Læsehandlingsplan Humlebæk Skole 7.-9. klasse At eleverne anvender sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i aldersvarende tekster at eleverne læser sprogligt udviklende tekster at eleverne søger ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk at eleverne kender forskellige læseteknikker og til forskellige læseforståelsesstrategier, samt at de læser med bevidsthed om deres eget udbytte af det læste at eleverne kan opstille læseformål og tilpasse læsemåden dertil at eleverne såvel skriftligt som mundtligt kan udtrykke forståelse af en tekst at eleverne kan læse aldersvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse at eleverne kan tilegne sig danskfaglig viden ved at læse at eleverne kan søge skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier at eleverne kan læse lette og korte svenske og norske tekster Der arbejdes procesorienteret med både mundtligt og skriftligt udtryk læsning og arbejde med selvvalgt læsestof (skønog faglitteratur)anvendelse af IT anvendelse af internettet, databaser, ordbøger, leksika faglig læsning i tværfaglige undervisningsforløb særlig fokus på tekstforståelse i forbindelse med selvvalgte opgaver I løbet af perioden forventes det, at eleven kender til og anvender læsestrategier og ubevidst tilpasser læsningen efter teksten og hensigten med teksten forholder sig kritisk og analyserende til længere skønlitterære og faglige tekster, for senere at beherske disse træner studietekniske færdigheder herunder notatteknik forholder sig kritisk til mediernes forskellige fremlæggelsesformer udtrykker sig sammenhængende og varieret såvel mundtligt som skriftligt skal have kendskab til grammatikken og tegnsætning skal kunne beherske retstavning skal kunne anvende korrekturlæsning af egne produkter i sin skriftsprogsudvikling skal kunne disponere deres arbejde og tilpasse teksten til modtageren skal kunne referere korrekt, argumentere og reflektere kan anvende et ordvalg og syntaks, som er varieret skal kunne læse og forstå tekster af lignende sværhedsgrad: Ballonen steg hurtigt til vejrs og var snart opslugt af mørket. Hatte var på det tidspunkt en virkelig forbrugsvare for ingen ordentlig dame gik barhovedet ud af sin gadedør. Ligesom et menneskes almindelige udsyn og agtpågivenhed overfor visse værdier for en stor del bestemmes ud fra hans personlige oplevelser og erfaringer således også for et folks vedkommende at inddrage faglærere og læsning i andre fag end dansk i forbindelse med de faglige læsekurser at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster at der stadig planlægges faste læsekurser på de læsekursus på hvert klassetrin at der arbejdes med læsehastigheden at eleverne vejledes i forhold til at vælge frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad, og de inspireres til at fortsætte deres læsning af bøger med indhold, der interesserer dem velforsynet med en lang række relevante bøger, som der rådgives om i samarbejde med klassens lærere Understøtter den faglige læsning, der indgår i klassens øvrige fag Dansklæreren foretager følgende test: 7. klasse TL 2 8. klasse TL 3 9. klasse TL 4 Ledelsen organiserer afviklingen af den nationale test i 8. klasse Der kan tilrettelægges støtteundervisning i et mindre omfang, og der kan suppleres med lektiecafe
Læsehandlingsplan Humlebæk Skole Dansk som andetsprog Kommunerne er ifølge folkeskolelovens 4a forpligtet til at tilbyde tosprogede småbørn i alderen tre til seks år et sprogstimuleringstilbud for at sikre, at alle tosprogede børn er bedre rustet, når de skal begynde i børnehaveklassen. Sprogstimuleringen er obligatorisk for de tosprogede småbørn, der efter sagkyndig vurdering har behov. Sprogstimuleringen skal varetages af personale, der har relevant uddannelse jvf. folkeskoleloven 29a. sætning for det sprogstimulerende arbejde i dagtilbuddene i Fredensborg Kommune er: at de tosprogede børn har mulighed for at lære dansk som andetsprog og at tilegne sig de sproglige forudsætninger som jævnaldrende danske børn normalt har, når de starter i børnehaveklasse. at forældre og personale har et fælles ansvar for aktivt at bidrage til, at børnene lærer dansk. at der udarbejdes individuelle sproger for alle tosprogede børn at sprogstimuleringen med tiden bliver en integreret del i den pædagogiske praksis I løbet af perioden skal eleven lære at fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb uden hjælp at skrive små historier at læse enkle tekster at anvende alfabetet (artikulation, lydnavn og form) inden jul at finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord at opdele kendte ord i fonemer og stavelser LIX 5-10. F.eks. Ib er i skole at kunne skrive tekster, som han/hun kan gengive for andre at kunne anvende stavning svarende til trin 1 viden om ord og bogstaver at påbegynde sammenhængende skrift Materialet fra UVM Vis,hvad du kan bruges til løbende status og evaluering gennem samtaler og observationer Hvis eleven ikke har udviklet sig gennem supplerende undervisning i dansk som andetsprog, drøfter læreren og koordinatoren for tosprogede elever sagen, og fremlægger den på konsultativt møde Der arbejdes med at udvikle elevernes viden om verden forståelse af tekstmæssig sammenhæng semantik (betydning) ordforråd syntaks (sætningsopbygning) morfologi (ords bøjning) ortografi/fonologi (lyd-stavning) Modersmålsfærdigheder o at kunne tale, læse og evt. skrive modersmålet Dansk som andetsprog o at kunne tale, læse og skrive andetsproget At eleverne hurtigt oplever, at de kan læse. Derfor skal teksterne indeholde mange lydrette ord, hvori de enkelte bogstaver har en standardudtale herefter kan man gradvist arbejde med skriftens lydprincip for bogstavfølger eleverne skal også tilskyndes til at gættelæse eller læse ordbilleder, når de støder på ikke-lydrette ord eleverne skal have adgang til et rigt udvalg af bøger, så de får mulighed for at læse meget for at automatisere deres afkodning og få opbygget et stort lager af ortografiske repræsentationer i deres indre ordforråd. Derfor vælges bøger, der indholdsmæssigt appellerer til alle elever. Herved kan læsningen automatiseres, og læsehastigheden sættes op fortsat ordforrådsudvikling og distinkt udtale fx ved hjælp af dialogisk oplæsning og ordkendskabskort og/eller dagens ord fortsat lege med ords formside at arbejde med metakognitive strategier før/under/efter-læseaktiviteter fortsat arbejde med orddannelse og sætningsopbygning at undervise i forskelle mellem talesprog og skriftsprog, fx hvorfor sættes der tegn i skriftsprog Udarbejdelse af, der skal beskrive o de specifikke indsatsområder, der skal arbejdes med i timerne o hvilke materialer, der skal bruges o løbende status på elevens sprog og faglige formåen Forældrene opfordres til at tale modersmålet med deres børn Forældrene vejledes i, at det er en styrke at have et veludviklet modersmål som grundlag for tilegnelsen af dansk som andetsprog Både forældre og pædagoger kan styrke barnets sprog ved at være gode sprogmodeller. Barnet har brug for, at forældrene og pædagogerne kobler ord og begreber på alt det, som barnet og den voksne gør sammen Pædagoger får mulighed for fortsat at opkvalificere deres viden om andetsprogstilegnelsen, sprogstimulering, interkulturel pædagogik og kulturforståelse Tosprogede børn bliver bekendt med dansk børnelitteratur og får mulighed for højtlæsning i små grupper hver dag Dagtilbuddet lader børnene møde og opleve dansk sprog og kultur Dagtilbuddet og forældre samarbejder for at styrke dialogen mellem dagtilbud og hjem Forældrene til børn, der ikke går i dagtilbud bliver informeret om kommunens sprogtilbud via pjecer og personlige invitationer. Det forventes, at forældrene styrker barnets modersmål og at børnene møder stabilt i sproggrupperne. Forældrene til børn, der går i dagtilbud, informeres af dagtilbuddets personale. Det forventes at forældrene samarbejder med personalet i udarbejdelsen af barnets sprog. Yderligere forventes det, at forældrene har et stort medansvar i at styrke barnets modersmål
Samlet oversigt over læsetestprogram kl. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni 0. Læseevaluering på begyndertrinnet eller udvalgte delprøver fra IL-basis 1. Læseevaluering på begyndertrinnet eller OS 64* udvalgte delprøver fra IL-basis 2. OS 64*, Læseevaluering på begyndertrinnet (retestning restgruppen) Nationale test OS 120* 3. DVO Screening for ordblindhed SL 60* SL 60* 4. SL 60* Nationale test SL 40* (retestning restgruppen) 5. SL 40* (retestning restgruppen) Læs 5* 6. TL 1 Nationale test 7. TL 2 8. TL 3 Nationale test 9. TL 4