P E R S O N A L E B L A D F O R F A A B O R G - M I D T F Y N K O M M U N E indblik N R. 5 O K T O B E R 2 0 0 6 Store Flyttedag er på trapperne Serviceharmonisering Kultur og fritid Borgerservice
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE LEDER Vi nærmer os målet Om to måneder er Faaborg-Midtfyn Kommune en realitet. De første spæde skridt i dette arbejde blev taget i efteråret 2004 - og i de sidste 2 år er opgaven taget til i intensitet. Vi er ikke i mål endnu - men vi er godt på vej ned af opløbssiden. Politikerne viser vejen En af de meget store hurdler vi har passeret i denne proces har været udformningen af budgettet for næste år. Opgaven har ikke været specielt tilfredsstillende for hverken politikere, ledere eller medarbejdere. De økonomiske rammer er stramme og det gav ikke politikerne meget rum til politiske prioriteringer. Men de har vist vejen for resten af organisationen ved i enighed at tage ansvaret for Faaborg-Midtfyn Kommunes første budget. På trods af de store udfordringer og til tider svære vilkår vi vil møde i løsningen af opgaverne i det første år af vores nye kommunes historie er det vigtigt, at vi følger vores politikeres eksempel. Det vil være afgørende for borgernes opfattelse af den service vi tilbyder, at de møder medarbejdere, der gør, hvad de kan for at løse opgaverne inden for de givne rammer. En enigt Sammenlægningsudvalg har så at sige fyldt glasset halv op med vand vores udfordring er nu at fokusere på at glasset er halv fuldt og ikke halv tomt. Holdninger betyder meget Filosoffen John Engelbrecht opfordrede alle de administrative medarbejdere, der var mødt op i Faaborg-hallerne i starten af oktober, til at tænke positivt og konstruktivt. Han var fortaler for, at man kan ændre sin virkelighed ved at ændre sine holdninger. Det vil betyde meget for borgernes opfattelse af Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis vi tager den indstilling til os som en del af den nye kultur, vi skal til at opbygge i Faaborg- Midtfyn Kommune. Jeg indrømmer, at det er en stor udfordring at forene høje faglige forventninger med knappe ressourcer. Vores fornemste opgave bliver at fastholde forventningerne til og målsætningerne om, at vi skal have et højt niveau på vores serviceydelser og at bruge energien på at få mest muligt ud af de økonomiske rammer. Det er jo netop vores faglige kompetencer og stoltheden over vores arbejde, der er en afgørende faktor for, hvor godt vi løser vores opgaver. Derfor betyder din holdning til dit arbejde meget for Faaborg-Midtfyn Kommune og for vores borgere. Direktionen havde naturligvis gerne set, at de samlede økonomiske vilkår havde været bedre. Realiteten er imidlertid, at det ikke vil være ansvarligt at fastholde det nuværende serviceniveau. Og det skyldes ikke kun sammenlægningen. Selv hvis de 5 kommuner havde forsat hver for sig, havde der også været behov for væsentlige budgettilpasninger, fordi der ikke var penge til at fastholde serviceniveauet. Medarbejderne yder en kæmpeindsats John Engelbrecht talte også om stress og om kommunale medarbejdere, der kørte på et spirituelt metafysisk overdrive. Jeg er meget bevidst om, at vi lige nu presser såvel ledere som medarbejdere hårdt. Og der bliver ydet en kæmpe indsats fra alle sider. Selv om vi ikke kan regne med, at presset letter, så snart vi runder årsskiftet, så nærmer vi os dog målstregen. Jeg håber, at I vil fortsætte med at kæmpe for, at vi når godt i mål og dermed være med til at sikre vores nye kommune en god start. Jeg glæder mig til sammen med jer at passere målstregen, så vi sammen kan byde vores borgere velkommen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Venlig hilsen Benny Balsgaard Kommunaldirektør Faaborg-Midtfyn Kommune INDHOLD KOLOFON 02 Leder 2 Stafetten 3 Store flyttedag i sigte 4 Basker sommerfuglene? 6 Serviceharmonisering 8 Kultur og fritid 9 Borgerservice 10 Nyt fra foreningerne 11 Har du hørt? 12 Indblik, Nr. 5 1. årgang, oktober 2006. Indblik er personaleblad for alle medarbejdere, der er ansat i den kommende Faaborg-Midtfyn Kommune. Oplag: 5.000 stk. Udkommer: 6 gange om året. Grafisk produktion: Lindhardt & Krull. Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Aino Faldborg (ansvarshavende), tlf. 7253 1023, sekretariatsmedarbejder Lotte Holm, tlf. 7253 1032. Kontakt: Hvis du har idéer og forslag til indholdet af indblik eller du har spørgsmål til redaktionen, er du velkommen til at kontakte os på indblik@faaborgmidtfyn.dk. Du kan også sende et brev til Redaktionen, Sammenlægningssekretariatet, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe. Synspunkter, der kommer til udtryk i indblik er ikke nødvendigvis udtryk for holdningen hos redaktionen eller hos direktionen eller den politiske ledelse af Faaborg-Midtfyn Kommune. Næste nummer af indblik udkommer primo januar 2007. Deadline for næste nummer er 1. december 2006. Forsidebillede: Medlemmer af Flytte- og logistikgruppen viser vej
Der er noget magisk i enhver begyndelse STAFETTEN I indblik nr. 4 sendte børnehaveleder Kirsten Stricker fra Vester Mølle Børnehave i Faaborg Stafetten videre med spørgsmålet: Hvad laver en medarbejder i borgerservice på et rådhus? Munden stod ikke stille på filosoffen John Engelbrecht, da han gæstede Faaborghallerne i forbindelse med medarbejderarrangementet Tour de Faaborg-Midtfyn. Omkring 300 fremmødte administrative medarbejdere fik gode råd om, hvordan man kan tackle en tid med mange forandringer. Et problem er en mulighed pakket ind som en gave sagde filosoffen. Kunsten at tackle udfordringer består i at tænke positivt. Man kan nemlig ændre sin virkelighed ved at ændre sine holdninger. Med humor når man langt Den, der bringer solskin ind i andres liv, kan ikke holde det ude fra sit eget var John Engelbrechts tilgang - og her var humor et vigtigt virkemiddel. Humoren er et socialt bindemiddel, som kan bruges som støddæmper. Latter er sjælens musik og derfor er det sundt at le. Hans opfordring var, at vi alle skal være bedre til at koble arbejde og leg, for så har vi større sandsynlighed for at have det godt med det vi laver. Udnyt forandringen og konfronter problemerne Medarbejderne blev opfordret til at se kommunesammenlægningen som en udfordring, fordi forandring fryder, hvis det udvikler og gør livet mere farverigt. Det er en mulighed for at bygge videre på positive elementer af vores gamle kulturer og for at smide de negative ting væk. Derfor bør vi alle overveje, hvilke værdier i vores nuværende arbejdssituation, vi gerne ville have med. Og så være åben for, hvad forandringerne ellers måtte bringe med. Hvis der opstår problemer, bør man konfrontere dem, fordi når du kalder trolden ved navn, så mister den sin magt. Altså ikke noget med at gå og være mavesur over, at kollegaen aldrig sætter kaffen over. Snak om tingene, så er der måske slet ikke noget problem Hvis vi ser positivt på kommunesammenlægningen er der i følge John Engelbrecht også en god mulighed for at vi vil få noget positivt ud af den. Vi møder borgeren fra vugge til grav Birthe Hansen er ansat i Borgerservice på Ryslinge Rådhus, og hun er i gang med den 2. kommunesammenlægning i hendes arbejdsliv, der tæller 45 år - først i Kværndrup og siden i Ryslinge Kommune. - Når jeg møder på arbejde kan alt ske. Jeg kan ikke sidde ved mit skrivebord hele dagen for at få bestemte arbejdsopgaver gjort færdige. Det lykkes stort set aldrig. Som regel ringer telefonen eller en borger henvender sig, og nye udfordringer og opgaver dukker hele tiden op. Når Birthe skal beskrive en borgerservice kalder hun det: Borgerens indgang til det offentlige. Ofte er Birthes arbejdsplads den første kontakt til det offentlige, og hun og kollegerne tager sig af borgeren fra vugge til grav. De hjælper vores borgere med opgaver, der spænder vidt - lige fra at registrere en fødsel, sørge for en plads i dagpleje og børnehave til at udbetale sygedagpenge, at skifte læge og få nyt sygesikringsbevis, udbetale pension og til sidst begravelseshjælp. Fordi der er så mange forskellige arbejdsopgaver i en borgerservice, er det også en del af Birthes job at være forberedt på at svare på mange forskellige spørgsmål. - Man skal altid være klar til det uforberedte - vi ved jo aldrig, hvad vi bliver spurgt om. Vi har alle sammen fagområder, som vi er eksperter i, og samtidig skal vi kunne guide borgeren videre til en kollega eller en anden myndighed, som kan løse opgaven. Ud over den faglige vinkel er der også den menneskelige vinkel i Birthes job: - Vi møder borgerne, både når de er glade, kede af det, og enkelte af dem er også vrede. En del af jobbet er så at forstå at aflæse mennesker og møde dem, hvor de er lige nu. På den måde kan vi nemmere undgå konflikter, som hurtigt kan blive optrappet, hvis vi ikke tackler dem rigtigt fra begyndelsen. Hvis Birthe bliver mødt af en vred borger, bliver situationen tit dysset ned, når en kollega går hen til Birthe og stiller sig ved siden hende uden at sige noget. Heldigvis er de fleste af de mennesker Birthe møder i sit daglige job glade og tilfredse og går ofte ud af rådhuset med et: Farvel og tak for god behandling. Birthe sender Stafetten videre med spørgsmålet: Hvad laver en havnefoged? 03
STORE FLYTTEDAG 04 I SIGTE
Siden januar har Flytte- og logistikgruppens tre medlemmer arbejdet intenst på at tilrettelægge alle detaljer til den store rokade af medarbejdere. I uge 50 pakker omkring 500 medarbejderne hver deres flyttekasse og begiver sig til deres nye arbejdsplads. Når 500 personer skal flytte arbejdsplads på én gang kræver det planlægning. Vores opgave er så vidt muligt at placere de mange medarbejdere fra Årslev, Ryslinge, Faaborg, Broby, Ringe og Fyns Amt på de eksisterende rådhuse, fortæller formand for Flytte- og logistikgruppen, arkitekt Lisbeth Sommerlund. Sammen med gruppens to andre medlemmer, indkøbschef Bjarne Petersen og specialkonsulent Palle Bjerre, er hun udpeget af direktionen i den nye kommune til at varetage opgaven med hele flytteprocessen. - Udgangspunktet har været, at fag- og stabscheferne gav os oplysninger om, hvilke lokalebehov deres funktioner har. Så har vi også taget hensyn til, hvilke funktioner, der skal være i nærheden af hinanden, og på det grundlag har vi lavet en plan for, hvor funktionerne skal være, forklarer Lisbeth Sommerlund. Ombygning også en del af planen Både i Ringe og Årslev er det nødvendigt at bygge om, så der bliver plads til flere skriveborde. Desuden bliver der indrettet såkaldte hotelarbejdspladser i Ringe, Faaborg, Ryslinge og Broby. Det er til medarbejdere, der en gang imellem har brug for at arbejde på et andet rådhus end det, hvor de har deres faste arbejdsplads. Med til planerne for Store Flyttedag Ikke alle skifter I uge 50 tager cirka 500 medarbejdere i den nye kommune deres nye arbejdsplads i besiddelse. Det er i meget høj grad personale på rådhusene, der er tale om. Langt de fleste andre medarbejdere fortsætter arbejdet på de institutioner og i de funktioner, hvor de har været hidtil. De såkaldt sammenbragte institutioner, som for eksempel biblioteker, musikskole og skoletandlæge skal også gennem organisatoriske forandringer som følge af fusionen. Her vil der dog kun være meget få, der rent fysisk skal skifte arbejdsplads. hører også et nyt ensartet look til de store borgerserviceenheder i Ringe og Faaborg. Ombygning og tilpasning af de fysiske rammer går i gang meget snart. Alt skal så vidt muligt være klar til indflytning i uge 50. Heldigvis har Flytte- og logistikgruppen styr på det meste. Et aktuelt hængeparti handler om, hvor dagplejegrupperne, terapeuterne og hjemmeplejegrupperne skal holde til fremover. Det skal på plads hurtigst muligt, for alle har krav på at få at vide i god tid, hvor de skal flytte hen, understreger Lisbeth Sommerlund. Derudover mangler der også afklaring på flytning af de amtslige medarbejdere. 5 varme flyttespørgsmål Får jeg samme telefonnummer? Ja, for du skal selv taste nummeret ind på telefonen på dit nye kontor. Kan jeg få min kontorstol med? Udgangspunktet er, at vi flytter rundt med så lidt som muligt Og det er heller ikke nødvendigvis en god idé at bringe inventar, der er indkøbt specielt til ét rådhus med til et andet rådhus. Får jeg min computer med? Ja, du skal selv pakke den ned og sætte den op igen. Går der kludder i ledningerne, hjælper vi gerne med at få stikkene sat rigtigt i. Forsvinder alle mine e-mails? Nej. I FusionsNyt nr. 21 kan du læse, hvordan du gemmer dine e- mails. Kan jeg gå i gang med at arbejde fra dag 1? Ja, for telefon og computer virker lige så snart de er sat til. Flytte- og logistikgruppen holder møde med flyttemændene og Fyns Amt om, hvornår amtets medarbejdere skal flytte, hvad de skal have med, og hvor det skal hen. Så snart der er endelig afklaring på dette, vil det blive meldt ud i FusionsNyt. Før og efter Store Flyttedag Nogle omfattende kommunale arkiver skal også have ny adresse. Det tager et flyttefirma sig af, og det kommer til at foregå enten lige før eller efter uge 50. I uge 50 får vi nok at gøre med at flytte de cirka 500 flyttekasser, og det er i princippet en kasse pr. person. I den uge skal hver enkelt medarbejder pakke sit gamle kontor ned og pakke ud igen på den nye arbejdsplads. Ind imellem skal rengøringsfolkene kunne regere, så der så vidt muligt er rent overalt. En egentlig hovedrengøring kan de ikke nå. Har du andre spørgsmål om flytningen, kan du kontakte Lisbeth Sommerlund på tlf. 72 53 20 12 eller e-mail: lso@faaborgmidtfyn.dk. Før vi flytter I uge 50 trækker vi alle i arbejdstøjet, pakker hver vores gamle arbejdsplads ned og pakker ud igen på den nye. Pakkevejledning og mærkater til flyttekasser kommer ud i god tid forinden. Husk i uge 50: Tøm alle skuffer, hylder mm. i dit gamle kontor. Benyt lejligheden til at sortere ud i tingene. Tør gerne det værste støv af, så pladsen er klar til brug for din efterfølger. Der er som udgangspunkt en flyttekasse pr. person. Involver dig i indretningen af din nye arbejdsplads giv udtryk for dine ønsker og behov. 05
06 Basker sommerfuglene? - Åbenhed det er nok det vigtigste at holde sig for øje i en situation, hvor så meget ukendt og så mange ubekendte skal gå op i en højere enhed, siger psykolog Ingrid Ortmann, der også er stresscoach og foredragsholder. Gennem en årrække har adskillige offentlige arbejdspladser kontaktet hende i forbindelse med omstruktureringer og personaleplanlægning. Erfaringsmæssigt ved hun, at der opstår forskellige reaktioner, når folk skal skifte arbejde eller sted. Faktisk kan bare en flytning i samme bygning fremkalde stress-symptomer hos de mest sårbare og tryghedssøgende. Heldigvis ser jeg ofte, at de falder godt til, hvis de samtidig har viljen til det. Men spekulationerne forinden kan være den værste forhindring. Forandringen kan jo også føre til, at arbejdssituationen vender sig til noget bedre og mere udfordrende for både hjerte og hjerne Plejer er død Nu er vi så kloge, og med den viden i baghovedet må det altså være tilladt at møde op på et nyt kontor, i en ny by eller i samme by, med nye kolleger og så fremdeles - med en vis skepsis. Nogle af os er imidlertid vågne og vakt til dåd. For forandringen kan jo også føre til, at arbejdssituationen vender sig til noget bedre og mere udfordrende for både hjerte og hjerne. - Heldigvis er vi forskellige, siger psykologen, der råder til, at man finder et godt rum at mødes i den første dag. Ja, der skal være rum på både den ene og den anden måde. Tid til at være en smule ineffektiv i den første periode, hvor så meget skal falde på plads. Rum til at give omsorg til dem, der giver udtryk for, at det her er en trist øvelse. Det er på det tidspunkt, at man skaber et godt klima. Netop ved at høre på forskellige holdninger og ved at gøre ethvert synspunkt legalt. For det skulle undre mig, hvis alle bare klapper i deres hænder. Det skal simpelt hen være acceptabelt at mene, at det her flytteri kunne man godt være foruden. Han eller hun er garanteret ikke alene. Og så er der dem, der ikke skal flytte, men skal tage imod nye kolleger på sin arbejdsplads. Også det kan være forstyrrende og en stor opgave. Alle skal være jævnbyrdige, og det nytter ikke at klamre sig til, hvad man plejer at gøre på netop det arbejdssted. Tingene skal op og ud i lyset, og så må man gribe tingene i den rækkefølge, de kommer. Specifikke behov på bordet Hvordan skal det gå? Hvor skal min stol stå? Mit bord? Jeg bryder mig ikke om for meget lys og larm, og skal jeg nu pludselig sidde i samme kontor som syv andre? Ud med sproget. Få de specifikke behov på bordet så hurtigt som muligt. Ellers suser den praktiske kollega ud og køber blomster til alle vindueskarmene, mens en anden laver kaffe og iværksætteren begynder at flytte rundt med borde og stole. - Kan man mødes, før man flytter sammen, er det selvfølgelig en rigtig god idé, og det må da gerne være under lidt hyggelige former, hvor man skal løse nogle fælles og praktiske opgaver. Så kommer man tættere på hinanden. Og så er det en god idé, hvis der er en slags omsorgsperson knyttet til en gruppe en gruppeleder for eksempel. En, der har beføjelse og evner - til at give opmærksomhed. - Men det er altså ikke på dag 1, at syvogtyve skibe skal sættes i søen, fastslår Ingrid Ortmann. Lyt til hinanden og lad være med at dømme nogen på forhånd, uanset hvilket synspunkt de har med. Det vil lønne sig i det lange løb, for det er velfærden på din arbejdsplads, der står på spil
Det er store flyttedag. Du står med tasken i hånden og et kort fra Krak, der viser vejen til dit nye kontor i en ny by blandt nye kolleger. Hvordan har du det? Basker sommerfuglene med vingerne? Ser du frem til de nye tider? Her er nogle bud på, hvordan man kan overkomme konsekvenserne af den store dag. FAKTA GODE RÅD Vær åben overfor, at andre måske ikke har det som dig. Hold øje med muligheder og chancer de skal nok vise sig. Sig til og fra også selv om du er i mindretal. Også din holdning er på sin plads. Du har lov til at lære og til at føle dig skræmt. Det tager tid at bygge en ny kultur op. Giv tid VÆR OPMÆRKSOM PÅ Vi handler og oplever forskelligt. Den tryghedssøgende kan føle det som et chok, når den daglige rutine ikke længere er kendt. Nogle medarbejdere vil føle, at flytningen er en udfordring, som de selvfølgelig nok både kan og skal takle. Hos dem kan en reaktion dukke op senere. Forandringer er ofte begyndelsen til noget nyt og bedre. Jeg glæder mig - Det ville selvfølgelig være nemmere, hvis jeg kunne fortsætte med at arbejde i den by, hvor jeg bor, siger Bodil Thygesen, socialrådgiver i Ringe Kommune. - Jeg ser bare sådan på det, at jeg ikke tager skade af at køre til Årslev efter 1. januar. Faktisk glæder jeg mig, og jeg er sikker på, at vi får et godt samarbejde om opgaverne i det nye Jobcenter. Jeg er med i nogle arbejdsgrupper, og det er positivt. For det første, fordi jeg på den måde kan påvirke det arbejde, vi skal udføre i fremtiden. For det andet, fordi jeg møder en del af mine kommende kolleger. Men skal jeg gnide lidt salt i såret, må jeg sige, at arbejdsbyrden i overgangsperioden har været enorm. Vi skal afvikle, vi skal passe vores arbejde, implementere ny lovgivning og ved siden af deltage i arbejdsgrupper for at planlægge de nye opgaver. Ind imellem er det virkelig umuligt at gøre det hele så godt, som man gerne ville. Så skal vi flytte igen Medarbejderne i Teknisk Afdeling i Ryslinge Kommune er ved at være vant til at pakke deres kontor ned og op igen. For fem år siden flyttede de fra rådhuset i Ryslinge til lokaler i Fjellerup. Sidste år flyttede de ind på rådhuset i Ringe, og i slutningen af året flytter de til Faaborg. Da vi flyttede til Ringe, var vi med i hele processen, og vi var indstillet på det, fortæller Lisbeth Y. Olsen, teknisk assistent. Vi fik vores eget Ryslinge-kontor, så det var helt fint. I øvrigt var vi godt rustet til forandringer, for ledelsen i Ryslinge Kommune havde sat meget fokus på det psykosociale arbejdsmiljø. Jeg ser frem til samarbejdet - Jeg ser frem til mere samarbejde med kolleger fra de andre biblioteker i den nye kommune, siger Louise Rix Iversen, bibliotekar på Faaborg Bibliotek. - Jeg er sikker på, at vi får glæde af hinandens idéer, blandt andet til forbedrede arbejdsgange. Harmoniseringen af kommunens fem biblioteker står lige for døren, og en række arbejdsgrupper skal formulere fælles retningslinjer. - Først nu bliver det konkret for mig, at fusionen er på vej, og jeg kan mærke, at usikkerheden sniger sig ind. Ud over lånerbetjening kender jeg ikke mine arbejdsopgaver, og vi ved ikke endnu, om der er nogen, der skal skifte arbejdssted. Sikkert er det dog, at den kommende overbibliotekar får sæde i Faaborg, mens souschefen skal sidde i Ringe. Grundlæggende synes jeg, at kommunalreformen er en god idé. Sammenlægningen af bibliotekerne sikrer lånerne et velfungerende biblioteksvæsen med samme muligheder i alle afdelinger i kommunen. Nye kolleger giver nyt input Byggesagsbehandler Jørgen Hansen flyttede også med til Ringe, men han sidder ikke længere sammen med kollegerne fra Ryslinge. I stedet deler han kontor med Ringes byggesagsbehandlere. På den ene side var det lidt vemodigt at forlade Ryslinge Kommune og mine kolleger efter 34 år. På den anden side har det været meget positivt at få flere kolleger med samme arbejdsområde som mig. I Ryslinge havde jeg ikke rigtig nogen sparringspartnere. Jørgen Hansen er glad for, at han havde været på besøg i Ringe på forhånd, og at hans nye chef Preben Mørkhøj også havde været på besøg hos Teknisk Afdeling i Ryslinge. Så var det hele ikke nyt og ukendt, og jeg faldt hurtigt til. Men det tog et stykke tid, inden borgerne fandt ud af, hvor jeg nu var blevet af, siger Jørgen Hansen med et skævt smil. 07
Serviceharmonisering hvad er det og hvorfor skal vi det? muligt for deres skattekroner. I forbindelse med hele forarbejdet til kommunesammenlægningen har diverse områdestyregrupper og arbejdsgrupper analyseret alle vores arbejdsområder og de er kommet med anbefalinger til, hvordan vi bedst muligt kan løse opgaverne i fremtiden. Her har man været inde og se på, hvor man har bedste praksis. Ved at finde de gode måder at gøre tingene på og anvende dem i større skala vil vi forhåbentlig kunne afbøde nogle af de effekter, som følger af nedskæringer og harmonisering. 08 Når snakken i de seneste måneder har gået på budget 2007, har man ofte hørt ordet serviceydelser nævnt sammen med harmonisering. Hvorfor har disse begreber fyldt så meget og hvorfor kan vi ikke bare køre videre, som vi plejer? Efter 1. januar 2007 er Faaborg-Midtfyn Kommune en realitet. Borgerne i de fem kommuner bliver alle borgere i Faaborg- Midtfyn Kommune, og som borgere i samme kommune vil de komme til at betale samme kommuneskatteprocent. Ens beskatning vil selvfølgelig give borgerne en forventning om, at de vil få samme tilbud fra kommunen uanset om de bor i Bøjden, Kværndrup eller Ferritslev. Men det er faktisk ikke den eneste grund til, at vi nu skal have harmoniseret vores serviceydelser. Som myndighed kan kommunen ikke tilbyde forskellige ydelser til personer med samme behov. Når en borger tilbydes en personlig ydelse skal alle borgere, der er i samme situation have samme tilbud. Men det betyder ikke, at alle ydelser skal være ens. Vores politikere kan f.eks. godt vælge, at nogle børnehaver skal have længere åbnet end andre for at tilgodese forældre med skæve arbejdstider. Men så vil det være alle forældre med skæve arbejdstider, der vil få lige adgang til at få deres børn passet i en af disse børnehaver. Serviceniveauet varierer i de fem kommuner Der er variation i niveauet af den service, der er blevet tilbudt borgerne i de fem kommuner. På nogle områder er variationen ikke så stor, men der er områder, hvor der har været ganske stor forskel. Dette skyldes dels, at der har været forskel i de økonomiske rammer i de fem kommuner, men ikke mindst, at man har prioriteret forskelligt politisk. Derfor har der eksempelvis været brugt relativt mange penge på daginstitutionsområdet i Årslev og Ryslinge, mens det er de ældre i Faaborg, der har fået tildelt flest midler i sammenligning med de øvrige kommuner. Kunsten at finde bedste praksis Udfordringen i denne harmonisering er selvfølgelig at give vores borgere mest Både forbedringer og forringelser Selve harmoniseringen betyder, at der vil blive lagt et ensartet niveau for den enkelte serviceydelse. Det kan f.eks. være, hvor ofte børn og unge bliver tilbudt tandlægeeftersyn. Eller hvor mange gange sundhedsplejersken kommer ud til nybagte mødre. I den kommune, som har det højeste service-niveau på et givet område, vil harmoniseringen medføre en forringelse i forhold til nu. Omvendt vil der være andre områder, hvor den samme kommunes borgere vil opleve forbedringer. Lige præcis hvor højt niveauet så skal være afhænger af politikernes prioriteringer og af kommunens økonomi. Og her er politikerne kommet på en utaknemmelig opgave, fordi kommunens økonomi ikke levner plads til at lade de højeste serviceniveauer blive standarden i Faaborg- Midtfyn Kommune. Opgaven med at fastlægge niveauet for de enkelte serviceydelser vil blive løst af de midlertidige 13-udvalg i løbet af den kommende tid. Udgangspunktet for dette arbejde er ikke let, men selv om det er ærgeligt at skulle starte en ny kommune med så svære vilkår, så er det ikke desto mindre en virkelighed, som vi er nødt til at forholde os til. Og måske ikke mindst af denne grund snakkes der for tiden meget om serviceharmoniseringer.
KULTUR OG FRITID Fælles oplevelser skal binde kommunen sammen Mangfoldigheden er i fokus i det nye fagsekretariat for kultur og fritid. Og ambitionerne er til at få øje på: Jeg håber, at kultur- og fritidsarrangementer kan være med til at kitte vores nye kommune sammen siger fagchef Lone Thaarup. Fagsekretariatet, som bemandes af 5 personer, vil sammen med områdets institutioner i form af bl.a. bibliotekerne og musikskolen være med til at sætte kultur og fritidsaktiviteter på tapetet i Faaborg- Midtfyn Kommune. Men bibliotekerne og musikskolen er bestemt ikke alene om at løfte opgaven med at lave kulturelle tiltag og fritidsaktiviteter for kommunens borgere. Frivillig arbejdskraft er fundamentet Målet om alsidighed på området vil i høj grad blive realiseret på baggrund af frivillig arbejdskraft og netop dette gør, at kulturog fritidsområdet adskiller sig fra de andre fagområder i Faaborg-Midtfyn Kommune. Mange kultur- og fritidsaktiviteter finder nemlig sted i et samspil mellem kommunen og foreningerne. Aktiviteterne opstår ofte som følge af et stort frivilligt arbejde fra lokale ildsjæle, som med støtte fra kommunen får deres aktiviteter op at køre. Et omfattende foreningsliv i kommunen giver et godt udgangspunkt for at realisere målet om, at kultur- og fritidsaktiviteter skal være med til at danne billedet af den nye kommune. FAKTA Bibliotekernes 36 medarbejdere udlånte 529.589 materialer i 2005. Der er 17 idrætshaller, 2 svømmehaller og 220 foreninger. Så fagsekretariat Kultur og fritid har en bred kontakt til borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen har forskellige måder at støtte arbejdet på. Nogle tiltag støttes direkte økonomisk, mens andre støttes ved at stille lokaler til rådighed. Idrætsforeningerne kan eksempelvis få tilskud til ledelsesuddannelse, medlems- og aktivitetstilskud samt tilskud til lokaler. Alt dette administreres af fagsekretariatet for kultur og fritid, som også yder sekretariatsbistand til Kulturelt Samråd og Folkeoplysningsudvalget. Foreningslivet er en hjælp og en udfordring Foreningslivet er noget unikt for det danske samfund. Men selv om den frivillige indsats er et meget vigtigt element i kultur- og fritidslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune, så byder den også på udfordringer i disse sammenlægningstider. Hvor hele den kommunale organisation er blevet redefineret i forbindelse med kommunesammenlægningen, kan man ikke stille krav til, hvordan de frivillige foreninger skal organisere sig. Derfor ligger der en udfordring i at skabe rammer, tilskudsregler og muligheder, som understøtter intentionerne om fællesskab og mangfoldighed. Museer og arkiver På kultursiden har kommunen de to statsanerkendte museer: Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst og Faaborg Kulturhistoriske Museer, som begge har faguddannede ledere ansat af Faaborg- Midtfyn Kommune. Ringe Museum drives af Ringe Museumsforening, som modtager et kommunalt tilskud. I Faaborg er lederen af Byhistorisk Arkiv ansat af kommunen, mens der ydes vederlag til lederen af Ringe Lokalhistoriske Arkiv. Der er stor interesse for det lokalhistoriske arbejde i hele Faaborg-Midtfyn og udover ovenstående er der mange foreninger og lokale initiativer i form af folkemindesamlinger og lokalhistoriske arkiver, der får stillet lokaler til rådighed og modtager større eller mindre tilskud til deres aktiviteter. Kultur og fritid skal være med til at skabe sammenhold Det frivillige arbejde i foreningerne, kommunens egne institutioner og de institutioner, der modtager støtte, udgør således et godt udgangspunkt for, at kultur- og fritidschefens ambitioner om at skabe en kulturel og kreativ mangfoldigh ed kan blive opfyldt. Og hun har også lige en joker i ærmet: Vi regner også med at skulle redigere kulturkalenderen og den vil også blive et vigtigt element i at give vores nye kommune en kulturel profil, tilføjer Lone Thaarup. FAKTA Lone Thaarup, 62 år, bibliotekar og Master of Public Management Mit efterhånden lange arbejdsliv som bibliotekar er snart slut, siger Lone, der har arbejdet i faget siden hun blev færdiguddannet i 1969. Karrieren har bragt hende til både Tanzania som ulandsfrivillig for Mellemfolkeligt Samvirke, og til Grønland et par år senere - Ja, stik lige den: Mine tvillinger er født ved Kilimanjaro. Efter nogle år i Vestjylland har Lone siden 1994 fungeret som overbibliotekar og afdelingschef for Kulturafdelingen i Faaborg Kommune. 09
500 års erfaring i at betjene borgerne 10 FAKTA Anne Kirsten Andersen, 53 år, kommunal uddannet og socialformidler Anne Kirstens kommunale karriere begyndte i 1971 som elev i Egebjerg Kommune. Det var et meget alsidigt job: Midt i arbejdet med budgetter og regnskaber fungerede Anne Kirsten og kollegerne også som afløsere for madudbringningen i kommunen. Det var aldrig gået i dag, bemærker Anne Kirsten leende. I 1½ år var Anne Kirsten et smut omkring Give Kommune, hvor hun fungerede som afdelingsleder for en administrativ afdeling i socialforvaltningen. Det var dejligt med et jobskifte og lidt luftforandring. Jeg mærkede for første gang forskellen mellem fynsk og jysk mentalitet uden helt at kunne sætte ord på det. Så trak Fyn atter i Anne Kirsten og siden 2001 har hun været afdelingsleder for Voksenafdelingen i Ryslinge Kommune. Og nu er det næsten som ved forrige kommunalreform - vi skal igen til at være en blandet landhandel med mange forskellige opgaver. De mange års erfaring er fordelt på de 50 medarbejdere, der er blevet placeret i Faaborg-Midtfyn Kommunes Borgerservice. Der skal nok blive brug for alle erfaringerne, men de gør det ikke alene. En ny organisering stiller nemlig nye krav til medarbejderne, der i langt højere grad end tidligere skal kunne svare på en bred række af henvendelser. Ved hjælp af vidensdatabaser og hjælp fra baglandet skal de kunne hjælpe borgeren på vej i hele det offentlige system. Stor udfordring at lukke dørene op til en ny kommune I Borgerservice skal vi være borgernes indgang til det offentlige, siger Anne Kirsten Andersen, der er chef for Borgerservice, det bliver selvfølgelig en udfordring i sig selv, men i starten vil det være udfordring nok at være borgernes indgang til Faaborg- Midtfyn Kommune. En stor hjælp i arbejdet med at etablere den nye Borgerservice er, at man ikke starter på bar bund. Selv om vi kommer fra fem kommuner og et amt, så viser de mange arbejdsgrupper, der har været i gang i forbindelse med etableringen af vores nye kommune nu gevinster på andre fronter siger Anne Kirsten, vi kender nemlig langt hen ad vejen allerede hinanden på kryds og tværs. Og det gør det nu noget lettere, når man skal flytte sammen. Den geografiske udfordring Borgerservice bliver et af de fagområder, der bliver delt i den nye kommune. Politikerne har gennem hele sammenlægningsprocessen haft ønske om, at borgerne ikke fik længere til betjening i kommunen og resultatet er blevet, at der bliver borgerbutikker i Broby, Faaborg, Ringe og Årslev. Som leder af Borgerservice får Anne Kirsten Andersen fast plads i Ringe, men vil også være en del i Faaborg. Til gengæld vil hun få svært ved at samle personalet ret tit, da der efter al sandsynlighed vil være åbent i alle fire borgerbutikker det meste af dagen på alle hverdage. Det store fagsekretariat vil sørge for at arbejde i samme retning ved at arbejde efter fælles værdier, holde koordinerende møder mellem teamkoordinatorerne samt at sende nyhedsbreve ud og så i øvrigt udnytte at kommunerne frem til nytår holder lukket hver onsdag. Faglighederne organiseres i teams Medarbejdernes ønske om at styrke fagligheden er imødekommet ved at opdele fagområdet i 7 teams med hvert sit ansvarsområde: - folkeregister (Ringe) - hjælpemidler (Ringe) - barseldagpenge, børnetilskud og underholdningsbidrag (Ringe) - byggesagsbehandling (Ringe) - telefonomstilling/sekretariat (Faaborg) - pension (Faaborg) - boligstøtte (Faaborg) - opkrævning (Faaborg) Alle telefoniske og postale henvendelser vil gå direkte til teamet. Her vil man med andre ord kunne dyrke specialistfærdighederne og -kompetencerne. Det er også i disse teams, at al ny viden på området skal indhentes og formidles videre til resten af fagsekretariatet. Alle medarbejdere bliver forankret i et team, og der bliver lavet turnusordninger med betjening af skrankerne, så alle medarbejdere er med til at klare de personlige henvendelser. Her kommer udfordringerne i at skifte fra at være specialist til at være generalist, fordi man i skranken skal kunne besvare henvendelser omkring emner, der ikke ligger i det team, man kommer fra. Det vil blive medarbejderne fra Faaborg, der på skift skal bemande borgerbutikkerne i Broby og Årslev, som ikke får nogen fast medarbejderstab. Kompetencer oprustes Medarbejderne i Borgerservice er allerede
BORGERSERVICE NYT FRA FORENINGERNE Hvad betyder fusionen for dig og dit job? ved at udvikle den nye måde at arbejde på. De har netop været på et kursus omkring samarbejde, som er lavet i samarbejde med VUC og alle skal igennem en lightversion af det Borgerservicekursus, som tidligere er omtalt i Indblik, hvor der lægges meget vægt på informationssøgning på internettet, så man som medarbejder kan hjælpe borgeren med at finde svar på henvendelsen. Hjælp til selvbetjening Vi vil gerne yde en rigtig god service til de borgere, der henvender sig i vores Borgerservice. Men vi vil også hjælpe borgerne til at kunne hjælpe sig selv siger Anne Kirsten Andersen. Vi skal have en rigtig god hjemmeside med gode muligheder for at betjene sig selv elektronisk. Og det bliver vores opgave at støtte borgerne i at betjene sig selv. Derudover vil Borgerservice arbejde med at styre borgernes henvendelser, så medarbejdernes arbejde kan tilrettelægges bedst muligt. Selv om de elektroniske løsninger i høj grad vil gøre det muligt for borgerne at betjene sig selv, så vil der fortsat være mange personlige henvendelser - ikke mindst i forbindelse med de nye opgaver omkring pas og kørekort, hvor folk skal møde personligt frem. Da der på landsplan er omkring 750.000 henvendelser om året i forbindelse med udstedelse af pas og kørekort, betyder det, at vi i Faaborg-Midtfyn Kommune kan forvente omkring 150 henvendelser om ugen alene omkring pas og kørekort, som skal kunne udstedes i alle fire borgerbutikker. Så der bliver nok at tage fat på for medarbejderne i Borgerservice. Men de er også klar - og de glæder sig til at kunne sige Velkommen til Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg Kommunes Feriefond Det var meningen, at der skulle ske en sammenlægning mellem Faaborg Kommunes Feriefond og Feriefonden for de 4 Midtfynske kommuner pr. 1. januar 2007. Denne sammenlægning er endnu ikke på plads. Derfor har bestyrelsen i Faaborg Kommunes Feriefond netop udsendt et nyt katalog - gældende fra 29. december 2006 til 29. juni 2007 - hvor kun medarbejdere i den nuværende Faaborg Kommune kan søge. Kunstforeningerne Kunstforeningerne i Ringe, Faaborg og Årslev samarbejder aktuelt om oprettelse af en ny fælles kunstforening, som dækker hele Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi forventer, at holde stiftende generalforsamling i slutningen af januar 2007. Det betyder, at de eksisterende kunstforeninger nedlægges på de respektive generalforsamlinger i december 2006 og januar 2007. Vi håber, at alle nuværende medlemmer af de 3 kunstforeninger ønsker at melde sig ind i den nye kunstforening, men også at vi får en del nye medlemmer blandt de ansatte, som hidtil ikke har haft adgang til en kunstforening på deres arbejdsplads. Vores mål er at etablere udstillinger i alle 5 administrationsbygninger, men dette kan kun lade sig gøre, hvis der er engagerede medlemmer, som vil påtage sig de praktiske opgaver omkring udstillingerne i de respektive bygninger. Så vi håber selvfølgelig på stor tilslutning til den nye kunstforening til gavn for os alle sammen. Indbydelser til stiftende generalforsamling vil blive udsendt i begyndelsen af januar 2007. Mette Clement, sekretær i Voksenafdelingen på Ryslinge Rådhus Jeg går på barsel om 14 dage, og så kommer jeg først tilbage igen i efteråret 2007. Til den tid har jeg fået et helt nyt job som projektsekretær i den nye EPO-stab. Min arbejdsplads kommer til at ligge i Ringe og i forhold til min bopæl i Årslev bliver det nemmere at komme på arbejde. Jeg har selv valgt at skifte job til noget helt andet, fordi jeg er kørt træt i mit nuværende job og har lyst til at prøve kræfter med noget nyt. Louise Berg, socialrådgiver i Socialforvaltningen på Ringe Rådhus Jeg skal flytte arbejdsplads til rådhuset i Årslev og arbejde på ydelseskontoret, hvor vi skal udbetale forskellige ydelser, som kontanthjælp, dagpenge og enkeltydelser. Mit job bliver mere specialiseret - i dag arbejder jeg også med beskæftigelse, og det forsvinder i mit nye job. Jeg kender ikke de fulde konsekvenser af mine nye arbejdsopgaver, men jeg ved jo, at jeg får flere og nye kolleger i en større afdeling. Jeg kommer ikke til at sidde så tæt på f.eks. mine kolleger på børne- og ungeområdet, og min kontakt til andre afdelinger bliver mere ud af huset i stedet for internt som i dag. Min bopæl er i Odense, så jeg får ikke så langt på arbejde som nu - jeg vil skifte toget ud med bussen, der stopper tættere på rådhuset. Annie F. Nielsen, Telefonomstillingen på Faaborg Rådhus Jeg passer telefonomstillingen og skal blive i Faaborg med nogenlunde samme arbejdsopgaver som nu. Vi ved faktisk ikke helt endnu i detaljer, hvilke andre arbejdsopgaver vi skal passe ved siden af telefonen - f.eks. er det endnu ikke afklaret, hvor meget vi skal tage os af den daglige poståbning. Jeg får flere kolleger, og det bliver rigtig dejligt. Så er vi flere til at afløse hinanden, når vi skal holde ferie og lignende. Det bliver nemmere at passe telefonerne, når alle afdelingerne er på plads rundt omkring, og vi som kolleger er samlet her i Faaborg for at løse opgaverne sammen. 11
...har du hørt? VELKOMMEN TIL Jørn Munche Møller, pædagog, Sydskolernes SFO Helle Møller, pædagog, Børnehaven Skovtrolden Louise Klausen, pædagog, Børnehaven Myretuen Lotus Sofie Nielsen, musikskolelærer, Broby Kommunale Musikskole Charlotte Abrahamsen, pædagogmedhjælper, Nordskolerne, SFO-AV Ulla Christensen, skolebuschauffør, Lyø Skole Helle Hering Madsen, skolerengøringsassistent, Sundskolen Christina B. Nielsen, social- og sundhedshjælper, Præstekærgaard Jørgen Blak, pædagogmedhjælper, Sundskolen Vicki Ganer Kofoed, lærer, Toftegårdsskolen Lasse Enemark, lærer, Toftegårdsskolen Signe Pardorf Johansen, lærer, Toftegårdsskolen Rasmus Nørtoft Bonderup, lærer, Toftegårdsskolen Gerd Signe Glen Sørensen, lærer, Toftegårdsskolen Susanne Schjelde, lærer, Toftegårdsskolen Nicolai Birkedal, lærer, Horne Skole, Manuela Hansen, husassistent, Vester Åby Skole Dan Holm Jensen, lærer, Svanninge Skole Jesper Dyreborg, lærer, Brahetrolleborg Skole Hans-Erik Kristensen, rengøringsassistent, Aastrup Skole Birgit Lykkeby Harper, rengøringsassistent, Biblioteket i Faaborg Jette Jorsal, assistent, Biblioteket i Faaborg Anne Mette Grøndal, dagplejeassistent, Dagplejen Marianne Mandix, pædagog, Faaborg Børnehave og Fritidshjem Tine Immerkær, pædagog, Faaborg Børnehave og Fritidshjem Karen Ravn Jedzini, pædagog, Kærnehuset Pia Grønnehave Nielsen, pædagog, Faaborg Børnehave og Fritidshjem Tanja Vejsnæs Hansen, pædagog, Regnbuen Charlotte Lykke Jensen, social- & sundhedsassistent, Åhaven Aida Vizzoni Jacobsen, skolerengøringsassistent, Broskolen Daniel Kjær Drecic, pædagogmedhjælper, SFO-Bøgehøj Sine Limkilde E. Hansen, pædagogmedhjælper, SFO-Bøgehøj Irene Paarup, tandlæge, Tandplejen i Årslev Bjarne Steen Petersen, indkøber, Årslev rådhus Betina Rugløkke Christiansen, musikskolelærer, Musikskolen i Ringe Annelise Andersen, social- og sundhedsassistent, Bakkegård Kaj Aggedam Simonsen, lærer, Nordagerskolen Mette Hastrup, souschef, Vesterparkens Børnehave Dorte Engholm Pedersen, lærer, Nordagerskolen Jette Heunecke, lærer, Nordagerskolen Brian Bech Andersen, lærer, Nordagerskolen Marlene Phil Andersen, børnehaveklasseleder, Nordagerskolen Anja Veje Sørensen, lærer, Nordagerskolen Charlotte Bjelke Nielsen, pædagog, Nordagerskolen Mads Christian Krøijer, pædagog, Nordagerskolen Anders Westergaard Kristensen, personlig hjælper, Ringe Fini Dan Tofte Nielsen, teknisk serviceleder, Nordagerskolen Susanne Dyring Jøhnk, lærer, Nordagerskolen Pia Kristensen, lærer, Tingagerskolen Britta Doris Hedam Mikkelsen, leder, Nordager SFO Steen Vang Pedersen, pædagog, Søllinge Britt Rennebod Christensen, pædagogmedhjælper, Søllinge Marianne Jensen, social- og sundhedsassistent, Bakkegård Christine Sønderskov Jacobsen, social- og sundhedsassistent, Bakkegård Ester Kramer Larsen, rengøringsassistent, Ringe Tina Hedegaard Shristensen, pædagog, Søllinge Heidi Christensen, social- og sundhedsassistent, Rosenvænget Rose Marie Haveman Wæver, social- og sundhedshjælper, Bakkegård Trine Rønholt Hviid, kantineleder, Ringe Bodil Mølund Buk, pædagog, Vantinge Jeanette Stjernholm Christiansen, pædagog, Vantinge Ulla Bang Sørensen, souschef, Stentevang Børnehave Ninna Paludan Jensen, asistent, Kultur i Ringe Connie Madsen, rengøringsassistent, Ringe Christina Immerkær Pedersen, social- og sundhedshjælper, Espe Karen Margrethe Spejlborg Hansen, pædagog, Snurretoppen Jens Kristian Siqueira Laursen, musikskolelærer, Musikskolen i Ryslinge Pernille Særmark Forup, pædagogmedhjælper, Ryslinge Børnecenter Berna Irene Simonsen, børnehaveklasseleder, Gislev Centralskole Charlotte Baadsgaard Frank, leder, Snurretoppen Jette Møller, skolekonsulent, Tandplejen i Ryslinge Pernille Levinsen, assistent, Tandplejen i Ryslinge Kirsten Jane Vidkær Andersen, assistent, Tandplejen i Ryslinge Anna Knudsen, assistent, Tandplejen i Ryslinge Poul Ryberg, skolekonsulent, Tandplejen i Ryslinge Charlotte Mogensen, skolekonsulent, Tandplejen i Ryslinge Inge Elisabeth Ring, lærer, Gislev Centralskole Jeanette Petersen, pædagog, SFO-slottet Pernille Feveile Petersen, pædagog, Blæksprutten Peter Hellesøe, musikskolelærer, Musikskolen i Ryslinge Tuba Celik, skolerengøringsassistent, Gislev Centralskole Fie Jensen, social- og sundhedshjælper, Egebo Plejecenter 25 ÅRS JUBILÆUM Poul Larsen, Ungdomsskoleinspektør, Ungdomsskolen i Broby Lisbet Simony, psykolog, Børn- og ungerådgivningen i Faaborg Asbjørn Jaksland, lærer, Toftegårdsskolen Ingrid Harboe, dagplejer, Dagplejen i Faaborg Jytte Dorthe Jørgensen, dagplejer, Dagplejen i Faaborg Marianne Hansen, souschef, Vester Mølle Børnehave Helle Rasmussen, visitator, Hjemmeplejen i Faaborg Ellen Margrethe Kjær Henriksen, lærer, Ryslinge Sogneskole Jane Westergaard, lærer, Ryslinge Sogneskole Ulla Haslund Winding, lærer, Søllinge Skole Peder Albert Josefsen, viceinspektør, Espe Skole