Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse
Motivation for ændring af vaner Min Baggrund: Fysioterapeut i 2000 og MPH i 2006 Arbejdet som konsulent, underviser og projektmager
Motivation for ændring af vaner Hovedfaktorer for sundhed eller sygdom. Patientens motivation for at ændre vaner påvirkes også af flere faktorer. Som fysioterapeut befinder du dig altså i et felt med konkurrence! Kilde: Forebyggende sundhedsarbejde, F Kamper-Jørgensen, G Almind, 2001.
Motivation for ændring af vaner Hvordan påvirker man personers sundhedsadfærd? Spørgsmålet er vanskeligt at besvare og der er mangel på sikker viden. Der findes tre typer af teorier: - Psykologiske teorier, f.eks. Health Belief Model, Theory og Planned Behaviour, Social Learning Theory - Sociologiske teorier, f.eks. Konfliktsociologisk forklaringsmodel af Poul Erik Petersen, Sociale positioner af Bourdieu, Social reproduktion af Wold - Planlægningsmodeller, f.eks. Stages of Change, PRECEDE- PROCEED Kilde: Forebyggende sundhedsarbejde, F Kamper-Jørgensen, G Almind, 2001.
Motivation - virkemidler The Health Belief Modellen, en psykologisk teori: Oplevelse af egen sårbarhed Oplevet alvor af truslen Oplevelse af nytteværdi af at ændre adfærd Adfærdsændring Oplevelse af barrierer Udløsende faktor Kilde: Forebyggende sundhedsarbejde, F Kamper-Jørgensen, G Almind, 2001.
Motivation - virkemidler The Health Belief Model Oplevelse af egen sårbarhed: Personens opfattelse af egen risiko for at få en bestemt sygdom. Ved allerede syge personer er oplevelse af egen sårbarhed redefineret til at inkludere accept af egen sygdom, personlig risiko for tilbagefald og sårbarhed for sygdom generelt. Oplevet alvor af truslen: Følelser omkring hvor alvorligt det er at få sygdommen. For patienten er det følelser omkring alvoren/konsekvensen hvis man ikke gør noget (død, funktionsnedsættelse, smerte, osv.). Truslens alvor vurderes i forhold til konsekvenser på arbejde, familie og sociale relationer. Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.
Motivation - virkemidler The Health Belief Model Oplevelse af nytteværdi af at ændre adfærd: Sårbarhed og truslens alvor leder mod handling, men oplevelsen af nytteværdi er afgørende for om der bliver ændret adfærd i sundere retning. Både fordele af sundhedsfagligkarakter og fordele som at spare penge ved rygestop, bedre udseende osv. inkluderes her. Oplevelse af barrierer: De negative aspekter ved at skulle gennemføre en specifik sundhedshandling (smerte, ubehag, besværligt, tidskrævende osv.). Kan hindre sunde handlinger. Ubevidst cost-benefit analyse oplevelse af sårbarhed og alvor af truslen vejes op mod nytteværdien ved at ændre adfærd. Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.
Motivation - virkemidler Den Motiverende Samtale, en model under udvikling. Er udviklet af psykologer, men ligger op af den Transteoretiske model. Konkret målsætning: At skabe en rådgivningssituation, hvor klienten føler sig forstået og får optimale muligheder for forandring (mulighedsrum / erkendelse). Kilde: Mads Lind, Gestaltterapeut, cand. Scient. I Idræt, phd i sociologi. 2006.
Motivation - virkemidler Den Motiverende Samtale Rådgiverens placering: Jeg skal afstedkomme handling - direkte eller indirekte (finde ressourcer, gøre indtryk). Jeg møder personen som den han/hun er (ud fra kontekst). Jeg retter fokus mod mulige forandringer (Hvad kan vi være sammen om?) Kilde: Mads Lind, Gestaltterapeut, cand. Scient. I Idræt, phd i sociologi. 2006.
Motivation - virkemidler Den Motiverende Samtale - Er en styret og formålsrettet samtalemetode, der anvendes som behandling. - Er en metode hvor ambivalens er i fokus. - Er en metode som bygger på forståelsen af forandring som en proces. - Er en samtalemetode der inddrager klientens oplevelser og ønsker. - Metoden kan styrke klientens motivation og bringe ham videre i hans/hendes forandringsproces. Kilde: Mads Lind, Gestaltterapeut, cand. scient. I Idræt, phd i sociologi. 2006.
Motivation - virkemidler Den Motiverende Samtale. Indhold: Spørgeskema, individuel samtale, udarbejdelse af Handleplan og afrapportering til virksomheden. Tilføre viden om gevinst ved ændring Ændre på fysiske rammer Adfærdsændring Træning af ny sundhedsadfærd
Motivation - virkemidler Et eksempel på en handlingsplan brugt under Den motiverende samtale. PERSONLIG HANDLINGSPLAN Navn: Dato: Konsulent: Tema der ønskes ændringer på. Hvad kan jeg selv gøre? Forberedelse? Barrierer? Hvad kan virksomheden gøre? Forberedelse? Barrierer? Fysisk aktivitet Trivsel Arbejdsmiljø Vægt Osv. Medarbejderen ønsker opfølgning på sin personlige handlingsplan. Ja nej
Motivation virkemidler Stages of Change en planlægningsmodel. Her brugt under gennemførelse af rygestop. Kilde: Kræftens bekæmpelse, 2006.
Motivation - virkemidler Stages of Changes Kollegas Stadie Terapeutens opgave Før-overvejelse: Overvejelse: Forberedelse: Beslutning, handling og vedligeholdelse: Tilbagefald: Skab de første overvejelser opfattelse af risiko ved akutel adfærd udfordres muliggør en dialog om emnet. Vip balancen uddyb årsager til ændring og konsekvens ved ikke at ændre, bevidsthed om barriere øg håbet vær i dialog om emnet. Strategi til at undgå tilbagefald. Tilbyd konkret viden. Tilbyd konkret støtte og hjælp. Positiv feedback på den nye adfærd så fokus ikke forsvinder. Støt til at recirkulere gennem stadierne uden demoralisering. Vis at tilbagefald er en naturlig del af en forandringsproces
Stages of Change Motivation - virkemidler Fordele og ulemper: Hvilke fordele og hvilke ulemper er der for dig ved at ændre på en konkret adfærd? Undersøgelser peger på at for at flytte sig fra: - Førovervejelses- til Overvejelsesfasen skal der ske en stigning i fordele. - Overvejelses- til Handlingsfasen skal ulemperne falde og fordelene overstige ulemperne. Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.
Motivation for ændring af vaner Self-Efficacy: - Er personens tro på egne evner til at udføre den nødvendige adfærd for at nå målet. - Er situations specifik. - Begrebet bruges i mange modeller f.eks. Stages of Change, Health Belief Model, Social Cognitive Theory Fristelser for tilbagefald er ofte koblet op på: - Negative følelser (f.eks. ked af det...) - Positive sociale situationer (f.eks. fest, uanmeldt besøg af naboen...) - Længsel/abstinenser Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.
Motivation for ændring af vaner Self-efficacy påvirkes positivt af 4 faktorer: 1.Tilskyndelse fra en autoritet, 2.Observation af andre i gruppesammenhæng 3.Succesfuld afprøvning 4.Positiv fysiologisk feedback (biofeedback)
Motivation for ændring af vaner 10 faktorer har vist sig vigtige i en proces hvor en person skal ændre sundhedsvaner: 1.Øget bevidsthed om årsager, konsekvenser og behandling af en specifik tilstand. 2.Følelsesmæssige påvirkninger (Dramatic relief) f.eks. via medie kampagner, rollespil, vidneudsagn osv. 3.Egen reevaluering, evaluering af sig selv med og uden en usundvane. Både på følelser og kognitivt. 4.Omgivelsernes reevaluering. Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.
Motivation for ændring af vaner De 10 faktorer fortsat: 5. Tro på og engagement i. 6. Hjælpende relationer f.eks. Terapeut eller venner. 7. Træning i nye sundere vaner. 8. Belønning 9. Stimulus kontrol, fjerne fristelser for usund adfærd og tilføj gode fristelser. 10. Mindske tilgængeligheden til det usunde, f.eks. via love, retningslinjer Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.
Tabel 1. Under processer som initierer progression i stadierne i Stages of Change. Før-overvejelse Overvejelse Forberedelse Handling Vedligeholdelse Under proces Øget bevidstheden Følelsesmæssige påvirkninger Reevaluering fra omgivelserne Egen reevaluering Tro på og engagement i Træning i nye sunde vaner Hjælpende relationer Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002. Styrke fordele ved positiv adfærd og sænke fordele ved negativ adfærd. Stimulus kontrol
Tabel 2. Motiver for fysisk aktivitet blandt mænd og kvinder. Procent Motiver Mænd Kvinder I alt For at være/komme i form 69,8 74,7 72,4 For at tabe mig 22,3 29,8 26,3 For at have det sjovt 25,9 18,7 22,1 For at koble af 24,0 19,9 21,8 For at være sammen med andre 23,0 20,3 21,6 For udseendets skyld 11,3 14,4 12,9 Andet 10,0 15,0 12,6 For at blive bedre til min idræt 5,6 3,4 4,5 For at konkurrere med andre 5,6 1,4 3,4 Antal svarpersoner 21.611 34.227 55.838 Kilde: SIF. KRAM Rapporten, 2009.
Motivation - arbejdsredskaber
Motivation - arbejdsredskaber
Motivation - arbejdsredskaber
Motivation - arbejdsredskaber
Motivation for ændring af vaner Diskussion: 1.Populationsbaseret tilgang kontra deltagelsesrater Hvis et program producerer 30 % efficacy (fx rygestop efter 1 år) bliver det typisk set som bedre end et andet program med en på 25 %. Men hvis programmernes deltagelses andele i populationen er henholdsvis 5 % og 60 % så er programmet med 25 % efficacy 10 gange så effektiv (impact i befolkningen på 1,5 % mod 15 %). 2.Tidsperspektivet genoptræning af brækket ben eller træning pga. risiko for livsstilslidelse.
Andel af mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper med et lavt, middel eller højt kondital Kilde: KRAM-undersøgelsen. En af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Undersøgelsen gennemføres i 13 af landets kommuner og består af en spørgeskemaundersøgelse, en helbredsundersøgelse ved KRAM-bussen og lokale sundhedsfremme- og forebyggelsesaktiviteter. Tallene i artiklen bygger på foreløbige data fra 3 KRAM-kommuner.
Tabeltekst: Helbredsmæssige konsekvenser relateret til kost, rygning, alkohol og motion pr. år. Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006, 344 sider - udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.
Figurtekst: Forventet restlevetid for 25-årige uden og med langvarig, belastende sygdom opdelt på fysisk aktivitetsniveau. Fysisk aktivitetsniveau er defineret på grundlag af aktiviteten i fritiden. De fysisk aktive er alle der spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge eller er mere aktive. De inaktive er alle der læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende fritidsbeskæftigelse. Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006, 344 sider - udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.
Figurtekst: Andel, der angiver, at de ofte føler sig stressede blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. SUSY-undersøgelserne er nationale undersøgelser, der følger udviklingen i danskernes sundhed og sygelighed. De tidligere undersøgelser er gennemført i 1987, 1994 og 2000.