Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link til skolens handlingsplan 2014 1 : https://www.masterpiece.dk/uploadetfiles/11741/36/handlingsplanforøgetgennemførelse2014skivetekni skeskole.pdf 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 1514 af 15/12/2010 ) 7. stk. 3 1

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015... 4 1.1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015... 4 1.2 Udviklingen i tilgangen... 4 Køn... 4 Alder... 5 Indgange og fag... 5 Gengangere og nybegyndere på grundforløb... 7 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer... 8 Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen... 8 Frafald... 9 Grundforløb... 9 Frafald fordelt på indgange, status 6 mdr.... 9 Tidsmæssig udvikling i frafaldet... 12 Frafald fordelt på elevernes køn og indgange, status 6 mdr... 13 Frafald fordelt på elevernes alder, status 6 mdr.... 14 Frafald fordelt på elevernes karaktergennemsnit fra grundskolen, status 6 mdr.... 16 Hovedforløb... 17 Uddannelser... 17 Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale... 18 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper... 22 1. Grundforløb Produktion og udvikling... 22 2. Grundforløb Bil, fly og andre transportmidler... 22 3. Grundforløb Bygnings- og brugerservice... 23 4. Grundforløb Bygge og anlæg kvinder... 23 5. Grundforløb 18 24-årige... 23 6. Overgang mellem grundforløb og hovedforløb, Bygnings- og brugerservice... 24 7. Overgang mellem grundforløb og hovedforløb, Mad til mennesker... 24 8. Overgang mellem grundforløb og hovedforløb, Bil, fly og andre transportmidler... 24 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013... 25 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG)... 25 Hvad var ordlyden af skolens FPDG, jf. HP 13?... 25 Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø?... 25 Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG... 26 Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed?. 26 Hvad har virket / ikke virket?... 26 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering... 34 Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke differentieringen?... 34 Differentiering i form af forskellige grundforløbspakker... 34 2

Differentiering af undervisningen... 35 Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed, og hvad har virket/ikke virket?... 35 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel... 37 Konkrete aktiviteter iværksat af skolen for at styrke samarbejdet om det fælles uddannelsesansvar. 37 Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed?... 37 Hvad har virket/ikke virket?... 37 4. Obligatoriske indsatsområder... 42 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 42 Hvad er skolens FPDG?... 42 Indledning... 42 Pædagogisk grundlag... 42 Didaktisk grundlag... 43 Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2?... 48 Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG?... 48 Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen?. 48 Konkrete aktiviteter, som skolen vil iværksætte og evalueringen af disse... 49 1. Implementering af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 49 2. Visitationssamtaler og afdækning af læringsforudsætninger inden start på grundforløb... 49 3. Øge overgangsfrekvensen på BBS... 51 4. Øge overgangsfrekvensen på MTM... 51 4.2. Styrket differentiering... 51 Konkrete aktiviteter til styrket differentiering... 51 1. Differentiering i form af forskellige grundforløbspakker... 51 2. Differentiering af undervisningen... 53 4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel... 54 Konkrete aktiviteter til stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel... 54 1. Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel serviceassistent og boligmontering... 54 2. Brug af Elevplan inden for snedker, boligmontering, værktøjsmager og serviceassistentudd.... 55 3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel inden for tømrer-, elektriker- og forsyningsoperatøruddannelsen... 55 4. Seminar for praktikinstruktører... 56 4.4. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde... 57 Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014... 57 Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler)... 57 Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik... 58 Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler... 58 Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde... 58 Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde... 58 3

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2013 og 2014 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2013 er ligeledes indsat i skabelonen Skive Tekniske Skole har på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2013 fastsat de fremtidige måltal for 2015, jf. afsnit 2 og 3. Vi reviderer ikke måltallet for 2014 for grundforløbet. Men vi forventer ikke at kunne leve op til måltallene pga. kontanthjælpsreformen, som betyder, at vi får mange elever ind, som har forstået et kommunalt uddannelsespålæg som et strakspålæg og dermed er påbegyndt uden reelt set at være uddannelsesparat. Dette har vi oplevet massivt i januar og februar 2014. 1.1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb under ét (pct. af eleverne) Hovedforløb under ét (pct. af eleverne Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål 2011 2012 2013 måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal 19,8 22,6 22 20,5 21 21 20 4,8 6,8 6 4,4 6 5 5 1.2 Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 UNI-C data UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét (antal elever) Hovedforløbet under ét (antal elever) 343 380 396 380 380 270 236 226 230 235 Tilgangen på grundforløbet er let stigende over de sidste tre år, mens det modsatte gør sig gældende på hovedforløbet. Tilbagegangen her skyldes primært at starttidspunktet for nogle serviceassistenthovedforløb er udskudt til næste skoleår. Køn GF, fordeling efter køn, tabel 1.3 HF, fordeling efter køn, tabel 1.4 køn 2012/13 2012/13 2011/12 køn 2012/13 2012/13 2011/12 Kvinde 113 29% 24% Kvinde 90 40% 33% Mand 283 71% 76% Mand 136 60% 67% Total 396 100% 100% Total 226 100% 100% 4

Af tabel 1.3 og 1.4 fremgår, at vi går mod en mere ligelig kønsfordeling på Skive Tekniske Skole. En tredjedel af EUD-eleverne samlet set er nu kvinder. Alder GF, fordeling efter alder, tabel 1.5 HF, fordeling efter alder, tabel 1.6 alder 2012/13 2012/13 2011/12 alder_pbg 2012/13 2012/13 2011/12-17 år 110 28% 27% -17 år 21 9% 5% 18-19 år 41 10% 17% 18-19 år 37 16% 19% 20-24 år 79 20% 21% 20-24 år 39 17% 22% 25+ år 166 42% 35% 25+ år 129 57% 53% Total 396 100% 100% Total 226 100% 100% Af tabel 1.5 og 1.6 fremgår, at flertallet af EUD-eleverne ikke kommer direkte fra folkeskolen. På grundforløbet er 62 % af eleverne 20 år eller ældre, når de påbegynder uddannelsen. På hovedforløbet gælder det for 74 % af eleverne. Sammenlignet med sidste år, så har vi fået flere af de ældre elever og færre unge. 42 % af grundforløbseleverne vil være i målgruppen til erhvervsuddannelsernes voksenspor. Over de seneste tre år er denne andel af grundforløbseleverne steget fra at udgøre 20 % i 2009/10, 31 % i 2010/11, 35 % i 2011/12 og så nu 42 % i 2012/13. Indgange og fag GF, fordeling efter indgange, tabel 1.7 udd eux 2012/13 2012/13 2011/12 2011/12 2010/11 2010/11 1031 Produktion og udvikling Ja 4 1% Nej 55 14% 1031 Produktion og ud. Total 59 15% 61 16% 56 16% 1031 Produktion og udvikling p J 3 1% N 40 10% 1031 Produktion og ud. p Total 43 11% 17 4% 18 5% 1032 Strøm, styring og it J 3 1% N 44 11% 1032 Strøm, styring og it Total 47 12% 51 13% 44 13% 1032 Strøm, styring og it p N 6 2% 1032 Strøm, styring og it p Total 6 2% 15 4% 25 7% 1033 Bil, fly og andre t. N 45 11% 1033 Bil, fly og andre t. Total 45 11% 44 12% 43 13% 1034 Bygge og anlæg J 1 0% N 78 20% 1034 Bygge og anlæg Total 79 20% 93 24% 112 33% 1034 Bygge og anlæg p N 26 7% 1034 Bygge og anlæg p Total 26 7% 17 4% 17 5% 1041 Bygnings- og brugerservice N 90 23% 1041 Bygnings- og br. Total 90 23% 82 22% 27 8% 1041 Bygnings- og br. p N 1 0% 1041 Bygnings- og br. p Total 1 0% I alt 396 380 343 5

Tabel 1.7 viser en markant fremgang af elever, som går praktikvejen inden for Produktion og udvikling, så disse udgør 11 % af alle grundforløbseleverne. Det er elever, som uddanner sig til værktøjsmagere og industrioperatører. Også inden for Bygge og anlæg er der flere elever, som går praktikvejen, det er elever som uddanner sig til maskinsnedkere. Antallet er til gengæld faldet inden for Strøm, styring og IT, hvilket skyldes at vi har haft færre elever, som uddanner sig til forsyningsoperatører. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 2012/13 2011/12 2010/11 10% 5% 0% P&U SSI Auto B&A BBS Figur 1.1. GF, tilgang fordelt efter indgange, seneste 3 år I figur 1.1. er der ikke skelet til om eleverne går praktik- eller skolevejen. Figuren viser en stor stigning i andelen af elever på Produktion og udvikling fra sidste år til i år. Eleverne på Bygnings- og brugerservice udgør en stigende andel af skolens elever, mens der til gengæld er faldende andele på de øvrige tre indgange set over de seneste tre år. Skive Tekniske Skole har for første gang haft EUX-elever. 11 elever startede på EUX. Heraf 4 på P&U, 3 på P&U praktikvejen, 3 på SSI og 1 elev på B&A. HF, fordeling efter fag, tabel 1.8 udd 2012/13 2012/13 2011/12 2011/12 2010/11 2010/11 1160 Værktøjsuddannelsen 49 22% 34 14% 39 14% 1355 Forsyningsoperatør 1 0% 12 5% 24 9% 1390 Træfagenes byggeuddannelse 18 8% 25 11% 27 10% 1410 Snedkeruddannelsen 3 1% 5 2% 4 1% 1415 Maskinsnedker 18 8% 36 15% 66 24% 1430 Elektriker 35 15% 31 13% 29 11% 1700 Serviceassistent 93 41% 77 33% 68 25% 1855 Boligmonteringsuddannelsen 9 4% 16 7% 13 5% i alt 226 100% 236 100% 270 100% 6

45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2012/13 2011/12 2010/11 Figur 1.2 HF, tilgang fordelt på fag, seneste tre år Tabel 1.8 og figur 1.2 viser tilgangen til hovedforløb fordelt på fag set over de seneste 3 år. Serviceassistentuddannelsen er skolens største hovedforløbsuddannelse og har 41 % af eleverne på hovedforløbene. Værktøjsuddannelsen oplevede også en markant stigning i tilgangen, mens der var et fald indenfor træ-, snedker-, maskinsnedker og boligmonteringsuddannelserne fra 2011/12 til 2012/13. På elektrikeruddannelsen har der været en lille stigning i tilgangen over de sidste tre år. Gengangere og nybegyndere på grundforløb Når vi har de store opstart på grundforløb i august og januar udfylder eleverne et spørgeskema den første dag, hvor vi bl.a. undersøger om det er første gang de går på en erhvervsuddannelse eller om de er gengangere. Oversigt over om eleverne går på erhvervsskole for første gang eller har gjort det tidligere, aug. 2013, tabel 1.9 auto bolig BBS el MTM metal, P&U Snedker P&U,TD Tømrer Alle elever Nybegynder 15 4 3 25 13 17 9 5 20 111 Genganger 12 10 14 20 20 13 14 7 6 116 I alt 227 Oversigt over om eleverne går på erhvervsskole for første gang eller har gjort det tidligere, jan. 2014, tabel 1.10 auto bolig BBS el MTM P&U, metal Snedker P&U,TD Tømrer Alle elever nybegynder 4 3 3 2 7 6 8 0 2 35 genganger 7 7 12 12 21 17 7 6 11 100 I alt 135 7

90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 44% 71% 82% 44% 61% 43% 61% 58% 23% 51% Det er første gang jeg går på en erhvervsuddannelse Jeg har tidligere gået på en erhvervsuddannelse 10% 0% Figur 1.3. Nybegyndere og gengangere i august 2013 120% 100% 80% 60% 40% 20% 64% 70% 80% 86% 75% 74% 47% 100% 85% 74% Det er første gang jeg går på en erhvervsuddannelse Jeg har tidligere gået på en erhvervsuddannelse 0% Figur 1.4. Nybegyndere og gengangere i januar 2014 Ovenstående tabeller og figurer viser, at flertallet af vores grundforløbselever har forsøgt sig med et andet grundforløb inden de starter. Dette er særlig udtalt ved optaget i januar, hvor 74 % af eleverne har gået på erhvervsuddannelse før. Dette forhold kan have indflydelse på frafaldet, idet elever som er faldet fra én uddannelse også har tendens til at falde fra andre uddannelser. 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Skolens overordnede udfordringer mhp at øge gennemførelsen: Både på grundforløb og hovedforløb opfylder vi i år vores målsætninger for gennemførelse. Frafaldet uden omvalg ligger på 20,5 % på grundforløbet, og på hovedforløbet er det på 4,4 %. På hovedforløbet dækker dette tal over, at 1-2 elever falder fra på de enkelte uddannelser, hvilket er meget lavt og tilfredsstillende. Den gennemsnitlige overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb ligger på 64 %, hvilket er det samme som sidste år. 8

Både på grundforløbet og i forbindelse med overgang fra grundforløb til hovedforløb er det vigtigt, at vi gør en indsats for at mindske frafaldet. På grundforløbet er frafaldet særlig stort blandt de 18-24-årige. Det er unge, som ofte kommer efter at have været i kontakt med kommunen. En del af disse er reelt ikke uddannelsesparate. Gennem et tæt samarbejde med UU og Jobcentret vil vi arbejde på at nedbringe optaget af ikkeuddannelsesparate unge. Ligesom vi gennem en grundig overlevering fra UU og kommunen til os om enkeltelever vil sikre, at vi kan sætte nødvendige foranstaltninger i værk for den enkelte elev, som kan være med til at øge chancerne for, at vedkommende gennemfører. Vi prioriterer det opsøgende arbejde til virksomhederne ved at have konsulenter ansat inden for alle vores hovedforløbsområder, som skal sikre flest mulige praktikpladser. Inden for de to grundforløbsindgange, hvor vi ikke har hovedforløb, vil vi også arbejde på at øge overgangsfrekvensen ved at en lærer eller uddannelsesleder i afdelingen opsøger lokale virksomheder mhb. at få dem til at indgå praktikaftaler. Skolen deltager i forsøgs- og udviklingsarbejde inden for to af handlingsplanens tre obligatoriske områder: - Implementering af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag - Styrket differentiering - Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Dette kobler vi med en række øvrige aktiviteter på tværs af skolen og i de enkelte afdelinger, som understøtter arbejdet med de tre områder. Vi har særligt fokus på vores undervisningsteams, hvor lærerne arbejder på nye måder som følge af OK13. Det indebærer bl.a. en højere grad af samarbejde om de enkelte hold og elever på baggrund af fælles planlægning og refleksioner over undervisningen. For at kvalificere dette er vi i gang med at udvikle et kodeks for god undervisning. Mht. det sidste obligatoriske område, det praktikpladsopsøgende arbejde, så vil vi øge samarbejdet med virksomhederne via uddannelseskonsulenternes arbejde. Frafald Vi indleder med en række statistikker med brug af data fra UNI-C 2, som viser frafaldet på henholdsvis grundforløb og hovedforløb. På baggrund af disse statistikker finder vi frem til, hvilke elevgrupper, der har et særligt frafald. Dette undersøger vi så for hver enkelt frafaldsgruppe og beskriver nærmere i skema 2.2. Grundforløb Frafald fordelt på indgange, status 6 mdr. Status 6 mdr. - vist på indgange, tabel 2.1 udd eux Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang I alt 1031 Produktion og udvikling Ja 2 1 1 4 Nej 12 18 7 18 55 1031 Produktion og udvikling Total 14 19 7 19 59 1031 Produktion og udvikling p J 3 3 N 4 35 1 40 1031 Produktion og udvikling p Total 4 35 4 43 1032 Strøm, styring og it J 1 2 3 N 7 6 18 13 44 1032 Strøm, styring og it Total 8 6 18 15 47 1032 Strøm, styring og it p N 6 6 2 Vi gør brug af forløbsstatistikkerne GFS121320140107 og HFS121320140107 9

1032 Strøm, styring og it p Total 6 6 1033 Bil, fly og andre transportmidler N 3 12 11 19 45 1033 Bil, fly og andre transportmidler Total 3 12 11 19 45 1034 Bygge og anlæg J 1 1 N 7 15 14 42 78 1034 Bygge og anlæg Total 7 15 14 43 79 1034 Bygge og anlæg p N 3 23 26 1034 Bygge og anlæg p Total 3 23 26 1041 Bygnings- og brugerservice N 4 22 31 33 90 1041 Bygnings- og brugerservice Total 4 22 31 33 90 1041 Bygnings- og brugerservice p N 1 1 1041 Bygnings- og brugerservice p Total 1 1 I alt 36 81 145 134 396 Status 6 mdr. - vist på indgange, tabel 2.2 udd eux Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang I alt 1031 Produktion og udvikling J 50,0% 25,0% 25,0% 100,0% N 21,8% 32,7% 12,7% 32,7% 100,0% 1031 Produktion og udvikling Total 23,7% 32,2% 11,9% 32,2% 100,0% 1031 Produktion og udvikling p J 100,0% 100,0% N 10,0% 87,5% 2,5% 100,0% 1031 Produktion og udvikling p Total 9,3% 81,4% 9,3% 100,0% 1032 Strøm, styring og it J 33,3% 66,7% 100,0% N 15,9% 13,6% 40,9% 29,5% 100,0% 1032 Strøm, styring og it Total 17,0% 12,8% 38,3% 31,9% 100,0% 1032 Strøm, styring og it p N 100,0% 100,0% 1032 Strøm, styring og it p Total 100,0% 100,0% 1033 Bil, fly og andre tran. Total 6,7% 26,7% 24,4% 42,2% 100,0% 1034 Bygge og anlæg J 100,0% 100,0% N 9,0% 19,2% 17,9% 53,8% 100,0% 1034 Bygge og anlæg Total 8,9% 19,0% 17,7% 54,4% 100,0% 1034 Bygge og anlæg p Total 11,5% 88,5% 100,0% 1041 Bygnings- og brugerservice Total 4,4% 24,4% 34,4% 36,7% 100,0% 1041 Bygnings- og brugerservice p Total 100,0% 100,0% Total, alle grundforløbselever 9,1% 20,5% 36,6% 33,8% 100,0% 10

120,0% 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang 20,0% 0,0% P&U P&U, p SSI SSI, p Auto B&A, B&A, p BBS BBS,p Alle EUX elever Alle GF Figur 2.1. Status 6 mdr. vist for alle indgange, EUX og GF totalt. En fjerdel af EUX-eleverne afbrød EUX-uddannelsen og startede på en anden EUD-uddannelse i stedet for. Siden sidste år er der sket et markant fald i frafaldet uden omvalg på indgangen Strøm, styring og it. Det er nu på 13 % mod 28 % sidste år, hvilket bl.a. skyldes et forbedret studiemiljø og øget fokus på klassens trivsel. Af figur 2.1 fremgår, at især indgangen Produktion og udvikling har et frafald uden omvalg blandt eleverne, som ligger et godt stykke over det gennemsnitlige på 20,5 %. Også indgangene Bil, fly og andre transportmidler samt Bygnings- og brugerservice har et frafald over gennemsnittet. 11

Tidsmæssig udvikling i frafaldet Status 6 mdr., 3. mdr., 1 mdr. - vist på indgange, tabel 2.3 6 mdr 6 mdr 3 mdr 3 mdr 1 mdr 1 mdr 1031 Produktion og udvikling Afbr(mo) 14 24% 7 12% 2 3% Afbr(uo) 19 32% 15 25% 11 19% Fuldf 7 12% 1 2% Igang 19 32% 36 61% 46 78% 1031 Produktion og udvikling Total 59 100% 59 100% 59 100% 1031 Produktion og udvikling p Afbr(uo) 4 9% Fuldf 35 81% 15 35% 8 19% Igang 4 9% 28 65% 35 81% 1031 Produktion og udvikling p Total 43 100% 43 100% 43 100% 1032 Strøm, styring og it Afbr(mo) 8 17% 4 9% 2 4% Afbr(uo) 6 13% 6 13% 2 4% Fuldf 18 38% Igang 15 32% 37 79% 43 91% 1032 Strøm, styring og it Total 47 100% 47 100% 47 100% 1032 Strøm, styring og it p Fuldf 6 100% Igang 6 100% 6 100% 1032 Strøm, styring og it p Total 6 100% 6 100% 6 100% 1033 Bil, fly og andre transportmidler Afbr(mo) 3 7% 1 2% 1 2% Afbr(uo) 12 27% 5 11% 3 7% Fuldf 11 24% 1 2% Igang 19 42% 38 84% 41 91% 1033 Bil, fly og andre transportmidler Total 45 100% 45 100% 45 100% 1034 Bygge og anlæg Afbr(mo) 7 9% 5 6% 2 3% Afbr(uo) 15 19% 10 13% 10 13% Fuldf 14 18% 1 1% Igang 43 54% 63 80% 67 85% 1034 Bygge og anlæg Total 79 100% 79 100% 79 100% 1034 Bygge og anlæg p Afbr(uo) 3 12% 1 4% Fuldf 23 88% 5 19% 1 4% Igang 20 77% 25 96% 1034 Bygge og anlæg p Total 26 100% 26 100% 26 100% 1041 Bygnings- og brugerservice Afbr(mo) 4 4% 2 2% 1 1% Afbr(uo) 22 24% 18 20% 12 13% Fuldf 31 34% 1 1% Igang 33 37% 69 77% 77 86% 1041 Bygnings- og brugerservice Total 90 100% 90 100% 90 100% 1041 Bygnings- og brugerservice p Igang 1 100% 1 100% 1 100% 1041 Bygnings- og brugerservice p Total 1 100% 1 100% 1 100% 396 396 396 Tabel 2.3 viser, hvornår udviklingen i frafaldet i løbet af de første 6 måneder, idet status vises efter 1 måned, 3 måneder og 6 måneder. 12

På indgangen Produktion og udvikling er der et forholdsmæssigt stort frafald uden omvalg i løbet af den første måned. Inden for Bygnings- og Brugerservice sker frafaldet uden omvalg især i løbet af de første 3 måneder, mens frafaldet uden omvalg på Bil, fly og andre transportmidler ikke sker i starten af grundforløbet, men i højere grad mellem 3. og 6. måned. Frafald fordelt på elevernes køn og indgange, status 6 mdr. Status 6 mdr. - vist på køn og indgange, tabel 2.4 køn udd Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang I alt Kvinde 1031 Produktion og udvikling 5 3 5 13 1031 Produktion og udvikling p 6 6 1032 Strøm, styring og it 1 1 1032 Strøm, styring og it p 1 1 1033 Bil, fly og andre transportmidler 1 1 2 1034 Bygge og anlæg 1 5 4 8 18 1034 Bygge og anlæg p 1 1 1041 Bygnings- og brugerservice 3 18 24 26 71 Kvinde Total 9 27 36 41 113 Mand 1031 Produktion og udvikling 9 16 7 14 46 1031 Produktion og udvikling p 4 29 4 37 1032 Strøm, styring og it 8 6 18 14 46 1032 Strøm, styring og it p 5 5 1033 Bil, fly og andre transportmidler 3 11 11 18 43 1034 Bygge og anlæg 6 10 10 35 61 1034 Bygge og anlæg p 3 22 25 1041 Bygnings- og brugerservice 1 4 7 7 19 1041 Bygnings- og brugerservice p 1 1 Mand Total 27 54 109 93 283 Kvinder og mænd i alt 36 81 145 134 396 Tabel 2.4 viser, hvordan det er gået for de 113 kvinder og 283 mænd på de forskellige indgange. Der har været en del afbrud med omvalg hos kvinderne på P&U, hos mændene på P&U og hos mændene på SSI. Hvis man undersøger, hvor disse elever er gået hen, så gælder det, at 80 % af kvinderne på P&U har valgt en anden uddannelse på Skive Tekniske Skole; mens kun 44 % af mændene på P&U, 63 % af mændene på SSI og 33 % af mændene på B&A er fortsat på en anden uddannelse på Skive Tekniske Skole, mens resten er skiftet til en EUD-uddannelse på en anden skole. 13

120% 100% 80% 60% 40% 20% Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang 0% Figur 2.3. Status 6 mdr. - vist på køn og indgange. Figur 2.3 viser, at frafaldet uden omvalg er større blandt kvinderne end blandt mændene, idet 24 % af kvinderne er faldet fra uden omvalg, mens det gælder for 19 % af mændene. Inden for Produktion og udvikling har mændene dog et meget højt frafald, idet 35 % er faldet fra uden omvalg. På Bygge og anlæg og Bygnings- og Brugerservice er der et forholdsvis højt frafald blandt kvinderne på henholdsvis 28 % og 25 %. Frafald fordelt på elevernes alder, status 6 mdr. Status 6 mdr. - vist på alder, tabel 2.5 alder_pbg Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Total -17 år 13 13 34 50 110 18-19 år 3 14 10 14 41 20-24 år 11 18 26 24 79 25+ år 9 36 75 46 166 Total 36 81 145 134 396 Status 6 mdr. - vist på alder, tabel 2.6 alder_pbg Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Total -17 år 12% 12% 31% 45% 100% 18-19 år 7% 34% 24% 34% 100% 20-24 år 14% 23% 33% 30% 100% 25+ år 5% 22% 45% 28% 100% Total 9% 20% 37% 34% 100% 14

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -17 år 18-19 år 20-24 år 25+ år Total Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Figur 2.4. Status 6 mdr. - vist på alder. Tabel 2.5 og 2.6 og figur 2.4 viser, at frafaldet uden omvalg er markant lavere blandt eleverne, der kommer direkte fra grundskolen. Frafaldet uden omvalg udgør 12 % i denne gruppe. Modsat er frafaldet uden omvalg størst blandt den 18-19-årige, hvor det er på 34 %. Blandt de 20-24-årige er det 23 % og for de ældste er det på 22 %. Frafaldet uden omvalg er altså størst i gruppen af 18-24-årige, hvor der vil være en del unge, som tidligere har afbrudt andre ungdomsuddannelser og været i kontakt med UU og kommunen, som har pointeret krav om, at de unge skal gå i gang med en uddannelse. Mange af disse unge vil være unge, som har forsøgt sig med andre erhvervsuddannelser tidligere, jf. analysen af tilgangen i tabel 1.9 og 1.10. De får så føjet endnu en afbrudt ungdomsuddannelse i rækken. Afbrud uden omvalg fordelt på alder, status 6 mdr. 3 mdr. og 1 mdr., tabel 2.7 alder_pbg 6 mdr 3 mdr 1 mdr -17 år 12% 10% 7% 18-19 år 34% 12% 7% 20-24 år 23% 14% 11% 25+ år 22% 17% 13% Total 20% 14% 10% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 6 mdr 3 mdr 1 mdr 10% 5% 0% -17 år 18-19 år 20-24 år 25+ år Total Figur 2.5. Afbrud uden omvalg, fordelt på alder status 6 mdr., 3. mdr. og 1 mdr. 15

Tabel 2.7 og figur 2.5 viser, at de 18-19 årige falder fra efter de første 3 måneder, mens frafaldet for de øvrige aldersgrupper er størst i starten af skoleforløbet, særligt i den første måned. Afbrud uden omvalg blandt 18-24 årige, fordelt på indgange, tabel 2.8 indgang afbr(uo) Afbr(uo) I alt 18-24 årige P&U 11 52% 21 P&U,p 1 8% 13 SSI 2 11% 18 SSI, p 0 0% 6 Auto 4 31% 13 B&A 10 30% 33 B&A, p 1 17% 6 BBS 3 21% 14 32 27% 118 Tabel 2.8 viser, at det særligt er på P&U og B&A, at de 18-24 årige falder fra uden omvalg. Frafald fordelt på elevernes karaktergennemsnit fra grundskolen, status 6 mdr. Status 6 mdr. - vist på karaktergennemsnit fra grundskolen, tabel 2.9-5] (7trins-skala) Afbr(mo) 16 11% Afbr(uo) 31 21% Fuldf 51 34% Igang 52 35% - 5] (7trins-skala) Total 150 100% ]5-7] (7trins-skala) Afbr(mo) 8 16% Afbr(uo) 9 18% Fuldf 14 27% Igang 20 27% ]5-7] (7trins-skala) Total 51 88% ]7 - (7trins-skala) Afbr(mo) 1 6% Afbr(uo) 0 0% Fuldf 9 56% Igang 6 38% ]7 - (7trins-skala) Total 16 100% Uoplyst/ukendt Afbr(mo) 11 6% Afbr(uo) 41 23% Fuldf 71 40% Igang 56 31% Uoplyst/ukendt Total 179 100% 396 Afbrud uden omvalg, status 6 mdr. - fordelt på karaktergennemsnit fra grundskolen, tabel 2.10 Karaktergennemsnit - 5] ]5-7] ]7 - Uoplyst Afbr(uo) 21% 18% 0% 23% 16

25% 20% 15% 10% 5% 0% '- 5] ]5-7] ]7 - Uoplyst Figur 2.6. Afbrud uden omvalg, fordelt på karaktergennemsnit status 6 mdr. Tabel 2.8, 2.9 og figur 2.6 viser, at frafaldet uden omvalg falder med stigende gennemsnitskarakter fra grundskolen. Således er ingen elever med et gennemsnit over 7 faldet fra. Vi kender ikke gennemsnitskarakteren for næsten halvdelen af eleverne. Denne gruppe har det højeste frafald uden omvalg. Mange af eleverne i denne gruppe vil være blandt de lidt ældre elever, som har været igennem flere ungdomsuddannelsesforsøg efter grundskolen, som de måske har afsluttet med et forholdsvis dårligt resultat. Hovedforløb Uddannelser Status 6 mdr. - vist på uddannelser, tabel 2.11 udd Afbr(uo) Igang Hovedtotal Afbr(uo) Igang I alt 1160 Værktøjsuddannelsen 2 47 49 4% 96% 100% 1355 Forsyningsoperatør 1 1 100% 100% 1390 Træfagenes byggeuddannelse 1 17 18 6% 94% 100% 1410 Snedkeruddannelsen 3 3 100% 100% 1415 Maskinsnedker 1 17 18 6% 94% 100% 1430 Elektriker 2 33 35 6% 94% 100% 1700 Serviceassistent 2 91 93 2% 98% 100% 1855 Boligmonteringsuddannelsen 1 8 9 11% 89% 100% i alt 10 216 226 4% 96% 100% 17

120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Afbr(uo) Igang Figur 2.7. Status 6 mdr. vist på uddannelser 10 elever har afbrudt deres hovedforløb. For alles vedkommende, på nær en enkelt elektriker, er det sket inden for prøvetiden på 3 måneder. Tabel 2.10 og figur 2.7 viser, at frafaldet uden omvalg er meget lavt på alle hovedforløb. På ingen af uddannelserne har mere end 2 elever afbrudt hovedforløbet, hvorfor vi ikke vil analysere mere på dette. Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale På grundforløbet falder gennemsnitligt 20,5 % af eleverne fra uden at gå i gang med en anden uddannelse, mens frafaldet på hovedforløbet er på 4,4 %. Det viser, at eleverne holder bedre fast i deres uddannelse, når de har fået en uddannelsesaftale. I frafaldssammenhæng er det også vigtigt at fokusere på, hvad der sker for eleverne efter grundforløbet. Derfor undersøger vi, hvor mange elever, der går videre i erhvervsuddannelse efter deres grundforløb ved at indgå en uddannelsesaftale. Opgørelserne er foretaget 10 mdr. efter afsluttet grundforløb og bygger på data fra UNI-C 3. Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale, 2012 - tabel 2.12 Indgang Ingen aftale Ingen aftale, men har haft Alm SKP Hovedtotal 1031 Produktion og udvikling 15 2 48 3 68 1032 Strøm, styring og it 9 2 32 43 1033 Bil, fly og andre transportmidler 5 7 2 14 1034 Bygge og anlæg 19 6 41 4 70 1038 Mad til mennesker 27 3 6 2 38 1041 Bygnings- og brugerservice 17 5 1 23 Hovedtotal 92 13 139 12 256 ALM: uddannelsesaftale indgås med virksomhed SKP: skolepraktikaftale 3 p2plus102012_20140220xls 18

Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale, 2012 - tabel 2.13 Indgang Ingen aftale Ingen aftale, men har haft Alm SKP I alt P&U 22,1% 2,9% 70,6% 4,4% 100,0% SSI 20,9% 4,7% 74,4% 100,0% BFTA 35,7% 50,0% 14,3% 100,0% B&A 27,1% 8,6% 58,6% 5,7% 100,0% MTM 71,1% 7,9% 15,8% 5,3% 100,0% BBS 73,9% 21,7% 4,3% 100,0% Alle indgange 35,9% 5,1% 54,3% 4,7% 100,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% Ingen aftale Ingen aftale, men har haft Alm SKP 10,0% 0,0% P&U SSI BFTA B&A MTM BBS Alle indgange Figur 2.8. Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale fordelt på indgange Af tabel 2.13 fremgår, at 59 % af eleverne fortsat er i gang med en erhvervsuddannelse 10 måneder efter de har fuldført grundforløbet. 54 % har en almindelig uddannelsesaftale med en virksomhed, mens knap 5 % har en skolepraktikaftale. Der er store forskelle indgangene imellem med hensyn til det forholdsvise antal indgåede uddannelsesaftaler. Bygnings- og brugerservice, Mad til mennesker og Bil, fly og andre transportmidler ligger dårligst i statistikken med henholdsvis 74 %, 71 % og 36 % af eleverne, der ikke har indgået en aftale. Tabel 2.13, 2.14, 2.15 og 2.16 viser udviklingen i faktiske tal de fire foregående år, fordelt på indgange. Tabel 2.13: Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale, 2008 Ingen aftale Ingen aftale, men har haft ALM SKP Total 1031 Produktion og udvikling 5 6 74 85 1032 Strøm, styring og it 6 2 37 45 1033 Bil, fly og andre transportmidler 17 1 18 36 1034 Bygge og anlæg 30 12 94 2 138 1038 Mad til mennesker 1 1 Hovedtotal 59 21 223 2 305 I alt 19,3% 6,9% 73,1% 0,7% 100,0% 19

Tabel 2.14: Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale, 2009 Ingen aftale Ingen aftale, men har haft ALM SKP Total 1031 Produktion og udvikling 11 2 33 2 48 1032 Strøm, styring og it 8 1 24 33 1033 Bil, fly og andre transportmidler 6 2 2 10 1034 Bygge og anlæg 28 6 45 6 85 1038 Mad til mennesker 5 2 8 1 16 Hovedtotal 58 11 112 11 192 I alt 30,2% 5,7% 58,3% 5,7% 100,0% Tabel 2.15 Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale 2010 Ingen aftale Ingen aftale, men har haft ALM SKP Total 1031 Produktion og udvikling 13 4 37 1 55 1032 Strøm, styring og it 8 2 24 4 38 1033 Bil, fly og andre transportmidler 27 3 2 32 1034 Bygge og anlæg 26 6 42 2 76 1038 Mad til mennesker 19 1 4 24 1041 Bygnings- og brugerservice 4 1 1 6 Hovedtotal 97 14 110 10 231 I alt 42,0% 6,1% 47,6% 4,3% 100,0% Tabel 2.16 Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale, 2011 Ingen aftale, men har Ingen aftale haft ALM SKP Total 1031 Produktion og udvikling 11 2 31 5 49 1032 Strøm, styring og it 7 3 37 4 51 1033 Bil, fly og andre transp. 16 10 1 27 1034 Bygge og anlæg 18 6 46 5 75 1038 Mad til mennesker 29 1 3 1 34 1041 Bygnings- og brugers. 8 3 3 14 I alt 89 12 130 19 250 I alt 35,60% 4,80% 52,00% 7,60% 1 Ovenstående resultater samles i tabel 2.17, så der kan ske en sammenligning mellem de forskellige år. Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale i de seneste 4 år, tabel 2.17 År Ingen aftale Ingen aftale, men har haft Alm SKP 2012 35,9% 5,1% 54,3% 4,7% 2011 35,6% 4,8% 52,0% 7,6% 2010 42,2% 6,1% 47,6% 4,3% 2009 30,2% 5,7% 58,3% 5,7% 2008 19,3% 6,9% 73,1% 0,7% 20

80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% Ingen aftale Ingen aftale, men har haft Alm SKP 10,0% 0,0% 2012 2011 2010 2009 2008 Figur 2.9. Overgange til uddannelsesaftaler i de seneste 5 år. Andelen af elever, som ingen aftale har indgået, ligger på samme niveau som sidste år. Det drejer sig om 36 % af eleverne. Andelen af elever, som har indgået en almindelig aftale er steget lidt over de seneste tre år. Sammenlignet med sidste år er der sket et fald i andelen af elever, som har indgået en skolepraktikaftale. Andelen af elever, som ikke har indgået uddannelsesaftale fordelt på indgange og år, tabel 2.18 2012 2011 2010 P&U 22% 22% 24% SSI 21% 14% 21% BFTA 36% 59% 84% B&A 27% 24% 34% MTM 71% 85% 79% BBS 74% 57% 67% Alle indgange 36% 36% 42% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% P&U SSI BFTA B&A MTM BBS Alle indgange 2012 2011 2010 Figur 2.10. Andelen af elever, som ikke har indgået uddannelsesaftale fordelt på indgange og år 21

Tabel 2.18 og figur 2.10 viser udviklingen af andelen af elever uden indgået aftale fordelt på de forskellige indgange. BFAT og MTM har en stor andel af elever uden indgåede aftaler, men andelen er dog nedbragt over de tre år. Sådan er det til gengæld ikke gået for BBS, som også ligger højt og med den højeste andel i 2012. På SSI svarer niveauet uden aftale i 2012 til niveauet i 2010, hvilket er højere end niveauet i 2011. Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper 1. Grundforløb Produktion og udvikling Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Grundforløb produktion og udvikling Mændene. 35 % falder fra uden omvalg. Blandt de 18-24årige er frafaldet 52 %. Særligt inden for den første måned. Produktion og udvikling. Udtræk fra Easy viser, at frafaldet er særlig stort på Teknisk Design. Der var også en del frafald blandt smedeeleverne i foråret. Frafaldet på TD vil forventeligt være stort, når man tager elevgruppens forudsætninger i betragtning. Frafaldet kan endda siges at være mindre end forventet. Lærergruppen er rigtig god til at håndtere elever med mange sociale og andre problemer. 2. Grundforløb Bil, fly og andre transportmidler For smedenes vedkommende har det især været elever med personlige problemer, der er frafaldet. De har ikke kunnet fastholdes i forløbene. Nogle af dem har også haft flere andre forløb før P&U. Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Grundforløb Bil, fly og andre transportmidler Det er begge køn der falder fra, dog er der procentvis en tydelig overrepræsentation blandt de kvindelige elever. Etniciteten er ikke et særskilt parameter, men manglende uddannelsesparathed er derimod en gennemgående faktor. Den begynder som oftest at blive udtalt, når de skriftlige delmål kommer i spil. Det er også oftest elever, som er optaget løbende eller elever, som er optaget på andre tidspunkter end ved august-optaget, der er iblandt de frafaldstruede. I perioden 3 6 måneder er frafaldet størst. Bil, fly og andre transportmidler. Mange af vores frafaldstruede elever og elever, som er frafaldet, er ofte belastet af nogle personlige- og/eller sociale problemer, som forurener deres bestræbelser på at få en hensigtsmæssig studieadfærd. De kommer ofte med flere forliste uddannelsesforløb bag sig og er i aldersgruppen 18-25 år. 22

3. Grundforløb Bygnings- og brugerservice Frafaldsgruppe nr.: 3 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Grundforløb Bygnings- og brugerservice Kvinderne i største grad. 25 % falder fra uden omvalg. Grundforløb, inden for de første 3 måneder. Bygnings- og brugerservice. Mange af eleverne er tilmeldt uddannelse på baggrund af en jobplan fra jobcenter. Eller de er startet på BBS for at få SU og slippe for forsørgelse via kontanthjælp. Eleverne har i stor udstrækning personlige problemer, skilsmisse, de er faldet ud af dagpengesystemet eller lignende. 4. Grundforløb Bygge og anlæg kvinder BBS har mange tosprogede elever, frafaldet blandt disse elever skyldes sproglige barrierer. Frafaldsgruppe nr.: 4 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Grundforløb Bygge og anlæg Kvinderne har et frafald uden omvalg på 28 %. Blandt alle 18-24-årige er frafaldet på 30% Bygge og anlæg. Frafaldet er inden for boligmontering og i begrænset omfang inden for tømreruddannelsen. Der er dog kun ganske få kvinder på tømreruddannelsen, hvorfor procentberegninger ikke giver mening. Boligmontering: - Ondt i livet og ikke klar til uddannelse - Forkert valg af uddannelse - Ingen fremtidsperspektiv i forhold til at finde en læreplads og ingen skolepraktik Tømrer: Tømrerfaget er præget af stærkt mandsdominerede miljøer, hvor det traditionelt kan være svært som kvinde at finde fodfæste. 5. Grundforløb 18 24-årige Frafaldsgruppe nr.: 5 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Grundforløb 18 24-årige Kvindernes frafald uden omvalg er lidt større end mændenes. Det ligger på henholdsvis 32 % og 26 %. De 20-24 årige falder især fra i starten af grundforløbet, mens de 18-19-årige falder fra efter de første 3 måneder. Frafaldet blandt de 18-24 årige er især stort på Bygge og anlæg samt P&U. Den (de) primære årsag til frafald er fortrudt uddannelse og /eller personlige forhold. 23

6. Overgang mellem grundforløb og hovedforløb, Bygnings- og brugerservice Frafaldsgruppe nr.: 6 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Overgang mellem GF og HF, BBS Frafaldet er størst blandt kvinder, ca. 85% af eleverne er kvinder. Elever med frafald er omkring de 30 år med behov for en forsørgelse. Det er etniske danskere, der ikke kommer i gang i overgangen mellem grundforløbet og hovedforløbene. Overgang mellem GF og HF. 74% af eleverne har ikke indgået en uddannelsesaftale. BBS Frafaldet skyldes især virksomhedernes manglende forståelse og manglende økonomiske ressourcer i forhold til at uddanne kvalificerede medarbejdere til rengøring og serviceopgaver. Mange af praktikvirksomhederne inden for BBS er store sygehuse. De opkvalificerer egne medarbejdere til faglært niveau på vores merituddannelser og har kun i meget begrænset omfang været interesserede i at tage elever ind, som ikke kom fra egne rækker, hvorfor disse er endt uden aftaler. 7. Overgang mellem grundforløb og hovedforløb, Mad til mennesker Frafaldsgruppe nr.: 7 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Overgang mellem GF og HF, MTM Det er ikke en specifik gruppe som falder fra. Vi har en del elever over 25 år, som kun har råd til at komme i voksenlære. Disse pladser er svære at finde, så derfor finder flere af disse elever andre muligheder. Overgang mellem GF og HF. 71 % af eleverne har ikke indgået en aftale. Det er dog bedre end sidste år, hvor andelen lå på 85 %. MTM En lille del af vores elever har personlige og sociale problemer og vil derfor have svært ved at få en læreplads. En større del af vores elever tager MTM som et dannelsesforløb. Ved optaget januar 2014 svarede 29 elever på forskellige spørgsmål i et internt spørgeskema. 19 svarede, at de gik hos MTM for at finde ud af om uddannelsen er noget for dem (uafklarede), mens 6 af dem svarede, de var der for at tage en håndværksuddannelse. Flere elevers mobilitet er en begrænsende faktor, da nogle ikke vil flytte langt for at få en læreplads. Enkelte har ikke mulighed for at møde kl. 6 om morgenen. 8. Overgang mellem grundforløb og hovedforløb, Bil, fly og andre transportmidler Frafaldsgruppe nr.: 8 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser Overgang mellem GF og HF, BFAT Umiddelbart efter endt grundforløb eller indenfor prøvetidens udløb i enten SKP eller ordinær praktikplads Overgang mellem GF og HF. 36 % af eleverne har ikke indgået en 24

falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. aftale. Det er dog bedre end de to foregående år, hvor andelen sidste år lå på 59% og året før på 84%. Manglende kvotepladser i SKP samt alt for få reelle lærepladser i virksomheder. 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens FPDG, jf. HP 13? Skolens FPDG i Handlingsplanen 2013 er ikke ændret væsentlig i Handlingsplanen for 2014. Vi sætter i år et ekstra afsnit ind, hvor vi konkretiserer et afsnit om Indhold og læreprocesser med en ny model, som kan bruges i lærerteamets arbejde med udvikling af undervisningen. Se derfor skolens FDPG i afsnit 4.1. Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Skive Tekniske Skole deltager i FoU-projektet om implementering af FPDG, som blev sat i gang af Undervisningsministeriet i slutningen af 2013. Det benytter vi som afsæt for vores arbejde med FPDG, som dermed er kommet lidt senere i gang end forventet i handlingsplanen for 2013. Vi er ca. 3 måneder henne i FoU-projektet, dvs. midt i en proces, hvor vi har fokus på, at FDPG skal forankres i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø. Vi arbejder med udgangspunkt i dette: Når vi implementerer skolens didaktiske og pædagogiske grundlag og de konkrete aktiviteter heri, sætter vi en række forandringsprocesser i gang. Det kræver, at vi samtidig sætter en række læreprocesser i gang på flere niveauer af Skive Tekniske Skole. Vi opererer med tre læringsrum, hvor disse institutionaliserede læreprocesser skal finde sted, så vi sikrer en forankring af det didaktiske og pædagogiske grundlag i arbejdet med undervisning og læringsmiljø: Institutionen Teamet Det pædagogiske møde Ad læringsrummet: Det pædagogiske møde Dette læringsrum er helt centralt, da det er her vi møder vores elever. Det er i mødet med eleverne, at den konkrete pædagogiske betydning af vores ideer og aktiviteter skal omsættes til undervisning og et frugtbart læringsmiljø. Ad læringsrummet: Teamet I dette læringsrum er rammerne lagt for den måde vi som professionelle arbejder sammen på. Kulturen skal være på en måde, så vi er trygge ved at give feedback omkring den pædagogiske praksis og det vi oplever som led i det pædagogiske møde. Teamet består typisk af undervisere og en uddannelsesleder. 25

Ad læringsrummet: Institutionen I dette læringsrum lægges rammerne for at få forandringsprocesserne til at lykkes og sikre forankringen af resultaterne. Organisatorisk er uddannelsesledere og direktør de centrale aktører i dette læringsrum. I de tre læringsrum arbejder vi med følgende: Det pædagogiske møde: - Igangsættelse af aktiviteterne og løbende opsamling af erfaringer. Teamet: - Det pædagogiske og didaktiske grundlag gennemgås og drøftes, så alle får skabt et fælles billede af, hvad det betyder. - Erfaringer fra praksis/ det pædagogiske møde drøftes løbende i forbindelse med fælles forberedelse og øvrige teammøder og holdes op mod det pædagogiske og didaktiske grundlag. Institutionen: - Direktør og uddannelsesledere mødes med jævne mellemrum til temamøder, som berører forskellige aspekter af det pædagogiske og didaktiske grundlag, herunder spørgsmålet om, hvad god undervisning er. - Undervisere, som er i gang med en pædagogisk diplomuddannelse, inviteres i forbindelse med hvert modul til et møde med direktør, uddannelsesleder og en tværgående projektleder på skolen, hvor det drøftes, hvordan PD-opgaverne kan anvendes i de forskellige afdelinger i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis. Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG Skolen iværksatte en række aktiviteter, dels på tværs af hele skolen og dels i de enkelte afdelinger. Læs mere om de enkelte aktiviteter nedenfor. Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Læs om effekterne af hver enkelt aktivitet nedenfor. Hvad har virket / ikke virket? På baggrund af frafaldsanalysen og med udgangspunkt i skolens pædagogiske og didaktiske grundlag har vi som led i sidste års handlingsplan fokuseret på en række konkrete aktiviteter, hvor vi arbejdede med de udfordringer, der kom frem. Det var dels aktiviteter, som gik på tværs af hele skolen og dels aktiviteter, som foregik i de enkelte afdelinger. Aktiviteterne fra sidste års handlingsplan er vist med grøn tekst. Resultaterne af aktiviteterne og en vurdering af, hvad der har virket/ikke virket er vist med sort skrift for hver enkelt aktivitet. Didaktisk og pædagogisk grundlag (overordnet) konkrete aktiviteter Aktiviteter på tværs af skolen Implementering af KRAP Konkret aktivitet Motivation (hvilken udfordring skal aktiviteten imødegå?) Formål Implementere kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik (KRAP) Mange af vores elever er sårbare unge med personlige, sociale og boglige problemer. Ved brug af en hensigtsmæssig pædagogisk tilgang til disse elever forventer vi, at flere vil falde til og færre vil falde fra. Lærere, mentorer og uddannelsesledere praktiserer den kognitive, ressourcefokuserede og anerkendende pædagogik i deres daglige arbejde med 26

skolens elever. Indhold (hvad vil vi gøre?) - Evaluere 1. del af KRAP-kursusforløb for 30 deltagere fra STS og fastlægge retningslinjer for forankring af resultaterne på skolen og i afdelingerne. - Gennemføre 2. del af KRAP-kursusforløb for de 30 deltagere i form af yderligere 4 kursusdage. Kurset afholdes af PsykologCentret i Skive og med deltagelse af kursister fra Skive Tekniske Skole, Skive Handelsskole, Social- og Sundhedsskolen Skive-Viborg-Thisted, Produktionshøjskolen, UU-Skive og enkelte kommunale forvaltninger. - Igangsættelse af KRAP-kursus forløb for resterende lærere. Forventet effekt (hvad får vi ud af det?) Skolens medarbejdere er klædt på til at agere med udgangspunkt i skolens pædagogiske grundlag, hvilket vil virke fremmende på elevers gennemførelse af uddannelse. Dokumentation - Antal medarbejdere, som har gennemført KRAP-kurserne. - Primo 2014: Evaluering af, hvordan KRAP anvendes i skolens studiecenter og i de enkelte afdelinger. Effekt på elevernes præstationer, tilfredshed og fastholdelse Omkring 30 lærere, uddannelsesledere, mentorer og studievejledere har deltaget i et 9-dages KRAP-kursus spredt ud over to år. Desuden har skolens ledelse gennemført et 2-dages KRAP-lederkursus, TAPpersonalet har været på KRAP-kursus en enkelt dag, og der har været arbejdet med elementer af KRAP på tema- og medarbejderdage. Evalueringen af kurserne er positiv. Hvad har virket/ikke virket Vi mener at arbejdet med en kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik har haft en effekt på gennemførslen på grundforløbet og kan være med til at forklare, at Afbrud uden omvalg er faldet fra 22 % sidste år til 20,5 % i år. Arbejdet med KRAP har influeret vores forhold til eleverne på en måde, så vi gennem en anerkendende tilgang fastholder elever, som vi tidligere ville være mindre forstående overfor. KRAP er indarbejdet overalt i organisationen i forskellig grad. Særlig på grundforløbet er vi langt med arbejdet. For at sikre fastholdelsen og den videre udbredelse af konceptet vil vi lave kortere kursusforløb for nye lærere og hovedforløbslærere. Afdelingsbestemte aktiviteter Visitationssamtaler i byggeri- og energiteknik Konkret aktivitet Motivation (hvilken udfordring skal aktiviteten imødegå?) Formål Indhold (hvad vil vi gøre? ) Forventet effekt (hvad får vi ud af det?) Byggeri og energiteknik vil udføre forsøg med visitationssamtaler før opstart. Aktiviteten skal bidrage til vejledningen af elever som søger ind på grundforløbs uddannelserne med sigte på elektriker, tømrer, forsyningsoperatør og teknisk design. Formålet er at få afprøvet elevernes uddannelsesvalg samt, at de får sat billeder på, hvad den uddannelse de har valgt indebærer fagligt og teoretisk. Afholde visitationssamtaler med alle grundforløbselever som melder sig ind på uddannelsen udenom UU- systemet. Gevinsten ligger især på den forventningsafstemning, der er en naturlig del af samtalen. Dokumentation - Antal gennemførte visitationssamtaler. - Eventuelle iværksatte foranstaltninger på baggrund af visitationssamtalerne. - Gennemførelsesstatus på elever, der har været til visitationssamtale. Midtvejsevaluering Der blev gennemført 5-6 samtaler med deltagelse af lærere og 27

Effekt på elevernes præstationer, tilfredshed og fastholdelse Hvad har virket/ikke virket uddannelsesleder. Samtalerne bruges til at vejlede ikke uddannelsesparate personer i gang med noget andet end grundforløbet. 2 TD ere blev afvist med baggrund i deres historik. Vi har ikke haft en optimal planlægning omkring visitationssamtalerne, hvilket har medført for få til, at det kan bruges i en effektmåling. Det er et tiltag, vi tror på, og vi har derfor skærpet planlægningen i samarbejde med studiecentret. Det kan vi ikke bedømme endnu. Indsatsen fortsættes i de kommende år. Indslusningssamtaler i Bil, fly og andre transportmidler Konkret aktivitet Motivation (hvilken udfordring skal aktiviteten imødegå?) Formål Indhold (hvad vil vi gøre? ) Forventet effekt (hvad får vi ud af det?) Indslusningssamtaler på indgangen BFAT Frafaldsanalysen viser, at mange elever falder fra som følge af fortrudt uddannelse. Formålet er at få elever, som reelt ikke ønsker uddannelsen, til at undlade at påbegynde. Afholde indslusningssamtaler med alle elever inden skolestart. Færre uinteresserede elever starter på uddannelserne, hvilket bevirker en øget gennemførelsesprocent for de elever, som går på uddannelserne. Dokumentation - Antal gennemførte indslusningssamtaler og resultaterne af disse i henholdsvis påbegyndt uddannelse/ikke påbegyndt uddannelse. - Gennemførelsesstatus på elever, der har været til indslusningssamtale. Effekt på elevernes præstationer, tilfredshed og fastholdelse Hvad har virket/ikke virket ETU viser markant øget fremgang i elevernes trivsel og tilfredshed, men der er stadig elever, som oplever vidensmængden som overraskende og uoverkommelig. Elever, som er optaget forskudt for august-optaget og som oftest kommer fra jobcentret, har vist sig at være vanskelige at visitere i indslusningssamtalerne. Indsatsen fortsætter. Indslusningssamtaler i P&U, smede og værktøjsmagere Konkret aktivitet Motivation (hvilken udfordring skal aktiviteten imødegå?) Formål Indhold (hvad vil vi gøre? ) Forventet effekt (hvad får vi ud af det?) Indslusningssamtaler på indgangen P&U, smede og værktøjsmagere Frafaldsanalysen viser, at mange elever falder fra som følge af fortrudt uddannelse. For smedenes vedkommende er dette særlig udtalt for elever, som tilmelder sig lige op til skolestart. Formålet er at få elever, som reelt ikke ønsker uddannelsen, til at undlade at påbegynde. Afholde indslusningssamtaler med alle elever inden skolestart. Færre uinteresserede elever starter på uddannelserne, hvilket bevirker en øget gennemførelsesprocent for de elever, som går på uddannelserne. Dokumentation - Antal gennemførte indslusningssamtaler og resultaterne af disse i henholdsvis påbegyndt uddannelse/ikke påbegyndt uddannelse. - Gennemførelsesstatus på elever, der har været til indslusningssamtale. Midtvejsevaluering, P&U Der er afholdt indslusningssamtaler med alle elever, som ikke kom langvejs fra og havde kontrakt (9 elever). Dvs. der er afholdt 37 indslusningssamtaler. 28