Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F R A N S K. September 2002

Relaterede dokumenter
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F R A N S K. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I F R A N S K

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I N S K. September 1998

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I S P A N S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I D R A M A T U R G I. September 1996

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I N S K

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I S L A V I S K. Februar 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K L A S S I S K F I L O L O G I. September 1996

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K. September 2000

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E N G E L S K. September 1996

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I N D I E N S K U N D S K A B. Februar 1997

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ET SLAVISK SPROGOMRÅDE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I B R A S I L I A N S K O G L A T I N A M E R I K A S T U D I E R. September 1999

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2004

Interim-studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSE I FINSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F R A N S K September 2002 Senest revideret juni 2007

INDHOLDSFORTEGNELSE KANDIDATUDDANNELSE I FRANSK 1 Kandidatuddannelsens formål 3 2 Uddannelsesstruktur og adgangskrav 3 3 Almene eksamensbestemmelser 4 4 Generelle faglige mål 5 5 Undervisningsformer 6 6 Eksamensplan og prøver 6 7 Undervisningen 6 8 De enkelte discipliner og prøver 7 11, 12, 16-20. Modul 1-7 7 13. Oversættelse og Skriftlig sprogfærdighed 9 14. Version 10 15. Mundtlig sprogfærdighed 10 21. Speciale 11 9 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 11 2

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FRANSK Kapitel 1 Kandidatuddannelsens formål 1. Kandidatuddannelsen i fransk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Romansk Institut, Fransk Studienævn. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og analytisk-metodiske kvalifikationer samt deres personlige og almene humanistiske kompetencer, selvstændighed og formidlingsevne. 3. Kandidatuddannelsen i fransk, som især er tekstligt baseret, kvalificerer hovedsageligt de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for franskfagets tre forskningsområder: sprog, litteratur, historie/samfundsforhold. Den uddanner de studerende til at fortsætte deres studier på en forskeruddannelse eller til at varetage undervisnings-, formidlings- og kommunikationsopgaver for et dansk publikum samt erhvervsfunktioner i internationale sammenhænge. Kapitel 2 Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i fransk er normeret til 2 årsværk og består af linjerne: A bestående af 2 årsværk inden for kandidatfaget, B bestående af 1 1/2 årsværk inden for kandidatfaget kombineret med 1/2 årsværk uden for kandidatfaget. 5. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er a) en bacheloruddannelse med to års studier i fransk kombineret med 1 års studier uden for fransk eller b) en suppleringsuddannelse i fransk. 6. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bacheloruddannelse med to års studier i fransk kombineret med et tilvalg af 1 årsværk inden for et af fakultetets gymnasiesidefag. Stk. 2. Uddannelsen til gymnasielærer forudsætter valg af B-linien. 7. Ophævet. Ophævelse af 7 godkendt af Dekanen januar 2005. Ikrafttræden 1. februar 2005. 8. I det følgende beskrives en normaleksamensplan, i hvilken 1. semester antages at ligge i efteråret. 3

Kapitel 3 Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 10. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Fransk Studienævn kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator, eller eksaminator og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en ministerielt beskikket censor. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 14. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. Omfanget multipliceres med de studerendes antal. Med henblik på den individuelle bedømmelse skal det fremgå, hvem der er ansvarlig for opgavens enkelte dele. 15. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 16. Efter Fransk Studienævns individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren Bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 17. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 18. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset indeholder oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed og angiver: 1) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, 2) de faglige discipliner, der er aflagt prøve i, 3) de opnåede bedømmelser, 4) meritoverførte prøver, 5) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 6) den andel af uddannelsen, den enkelte faglige disciplin udgør, 7) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 4

8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 19. Ved beregning af normalsider i forbindelse med pensumopgivelser skelnes mellem tekster før og tekster efter år 1600. Før 1600: 1 normalside = 350 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa. = 10 vers. Efter 1600: 1 normalside = 1400 typeenheder prosa. = 25 vers. 20. For skriftlige hjemmeopgaver, herunder projektopgaver og speciale, sættes en side til 2400 anslag (tegn + mellemrum). 21. Angivelser af omfang for skriftlige opgaver er principielt bindende. Afvigelser fra det fastlagte sidetal indgår modificerende i bedømmelsen. 22. Fransk Studienævn kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4 Generelle faglige mål 23. Det kræves, at eksaminanden kan dokumentere: 1) indgående teoretisk og praktisk kendskab til det franske sprogs morfologi, syntaks og centrale ordforråd, 2) læsefærdighed samt situationstilpasset mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på fransk, 3) indgående kendskab til fransksproget kultur, litteratur samt historie og samfundsforhold, 4) fortrolighed med humanioras overordnede teoridannelser og analysemetoder især på det lingvistiske, det litterære og det historisk/samfundsfaglige område, 5) fortrolighed med brug af videnskabelige biblioteker og dokumentationscentre samt fagrelaterede IKT-ressourcer, 6) beherskelse af den relevante faglige terminologi samt sikkerhed i at formidle sit stof uden kommunikationsforstyrrende sprogfejl; stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende i bedømmelsen af skriftlige opgaver. Stk. 2. Eksaminanden skal selvstændigt kunne løse opgaver inden for faget og påtage sig faglige formidlingsopgaver. Kapitel 5 Undervisningsformer 24. Ud over holdundervisning og forelæsninger vil såvel seminarer og projektarbejde som mundtlige og skriftlige oplæg fra deltagerne kunne indgå i timeplanens forskellige kurser. Desuden tilbydes mulighed for generel og individuel opgavevejledning samt værksteder i franskfagets grundlæggende discipliner. 5

Stk. 2. Det tilstræbes, at uddannelsen integrerer IKT-baseret undervisning og vejledning. Stk. 3. Da det ikke kan påregnes, at alt eksamensstof gennemgås i undervisningen, forudsætter uddannelsen en høj grad af selvstudium. Kapitel 6 Eksamensplan og prøver 25. De prøver, som udgør kandidatuddannelsen, indgår i følgende eksamensplan. Nr. prøve censur vægtning bedømmelse eksamensplan 11. Modul 1 intern 10 7-trinsskala 1. semester 12. Modul 2 intern 10 7-trinsskala 13. Oversættelse og Skr. sprogf. ekstern 10 7-trinsskala 2. semester 14. Version ekstern 5 7-trinsskala 15. Mdtl. sprogfærdighed ekstern 5 7-trinsskala 16. Modul 3 intern 10 7-trinsskala 17. Modul 4 intern 10 7-trinsskala 18. Modul 5 intern 10 7-trinsskala 3. semester 19. Modul 6 intern 10 7-trinsskala 20. Modul 7 intern 10 7-trinsskala 21. Speciale ekstern 30 7-trinsskala 4. semester 26. Kandidatuddannelsens A-linie omfatter prøverne 11-21. 27. Kandidatuddannelsens B-linie omfatter prøverne 11-17 samt 21. 28. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 7 Undervisningen 29. Der undervises i følgende discipliner: - Moduler (diverse udbud hvert semester) - Oversættelse og version (1. og 2. semester) - Sprogfærdighed (1. og 2. semester) Kapitel 8 Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 30. Modul 1-7 (prøve 11, 12, 16, 17, 18, 19, 20) Moduler betegner særligt studerede, afgrænsede emner inden for de tre hovedområder sprog, litteratur og historie/samfundsforhold. For afviklingen gælder et antal overordne- 6

de bestemmelser; for moduler udbudt i Formidling hhv. Grammatik gælder dog særlige regler (jvf. 30 a og b). Prøven afvikles efter den studerendes valg a) i forbindelse med den af Fransk Studienævn udbudte modulundervisning, b) som selvstuderet modul efter aftale med en af fagets lærere, eller c) som ekstrafagligt tilvalg uden for Fransk Studienævn. Ved ekstrafagligt tilvalg skal Fransk Studienævn godkende modulets vægtning og relevans for franskstudiet. Det er endvidere muligt at afvikle ét modul i form af studiepraktik (jvf. stk. 5). Eksaminanden skal kunne dokumentere kendskab til modulets faglige sammenhænge og centrale problemstillinger samt være fortrolig med den relevante fagbibliografi. Eksaminanden skal selvstændigt kunne beskrive, analysere og perspektivere et fagligt problem med inddragelse af videnskabelig litteratur. Stk. 3. Eksamensbestemmelser a) Prøven aflægges som en fri skriftlig hjemmeopgave på dansk eller fransk. Før opgavetitlen aftales endeligt, godkender faglæreren en problemformulering og et tekstkorpus på mindst 800 normalsider, hvoraf mindst 75% normalt skal være på fransk. Hjemmeopgavens omfang er 20 sider ekskl. bibliografi. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Stk. 4. Eksamensbestemmelser b) Prøven aflægges som bunden skriftlig prøve under tilsyn. Før eksaminanden indstiller sig til prøven, godkender faglæreren en problemformulering og et tekstkorpus på mindst 800 normalsider, hvoraf mindst 75% normalt skal være på fransk. Eksaminanden besvarer et eller flere spørgsmål inden for emnet. Prøven aflægges på dansk eller fransk efter eksaminandens valg. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Hjælpemidler: De opgivne tekster må medbringes. Varighed: 6 timer. Stk. 5. Eksamensbestemmelser c) Prøven kan, efter aftale med faglæreren, afvikles i form af studiepraktik. På grundlag af et praktikophold ved en virksomhed eller institution udarbejdes en skriftlig rapport på dansk eller fransk af et omfang på 10-15 sider. I rapporten redegøres der for et eller flere forhold i forbindelse med praktikstedets organisation eller funktion. Emnet bør i videst muligt omfang aftales med praktikstedet, og rapporten stilles efterfølgende til dettes disposition. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. 7

Stk 6. Eksamensbestemmelser d) Én prøve kan, efter aftale med faglæreren, afvikles som projektarbejde i tilknytning til undervisningen. Med baggrund i et nærmere tilrettelagt projektforløb udarbejdes en opgave, hvis samlede indsats modsvarer udarbejdelsen af en 20-siders opgave på grundlag af et tekstkorpus på mindst 800 sider. Opgaven eller en del af den kan aflægges som anden formidling: mundtlig (foredrag, seminar- eller kongresindlæg etc.) eller skriftlig (artikel, hjemmeside, webpublikation etc.). Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave og det skriftlige materiale kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven/materialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den eventuelle mundtlige del kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave/det skriftlige materiale er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige del, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. 30 a. Særligt modul: Formidling Undervisningen omfatter indføring i sprog- og kulturformidlingens didaktik, fremmedsprogstilegnelse og fremmedsprogspædagogik (herunder IKT i undervisningen), retorik, praktiske øvelser i skriftlig eller mundtlig formidling, sproglig adfærd, samt besøg på en undervisningsinstitution eller en anden formidlingsvirksomhed. Eksaminanden skal kunne dokumentere kendskab til forskellige sprog- og kulturformidlingsstrategier, herunder fremmedsprogstilegnelse, -pædagogik, -didaktik, anvendelse af IKT samt retorik. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Disciplinen kan afvikles på to måder: a) ved en skriftlig hjemmeopgave, b) ved en mundtlig eksamen. Stk. 4. Eksamensbestemmelser a) Der afleveres efter nærmere aftale med en af kursets lærere en 10-siders hjemmeopgave, der ligger inden for et af disciplinens områder. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Stk. 5. Eksamensbestemmelser b) Der udleveres på baggrund af det opgivne tekstkorpus på o. 600 normalsider to eller tre spørgsmål, hvortil der gives en forberedelsestid på 1 time. Der ønskes en sammenhængende fremstilling ud fra spørgsmålene, og herefter en friere diskussion med eksaminator. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Der må benyttes hjælpemidler efter eksaminandens valg. Forberedelsestid: 1 time. 8

Varighed: 30 minutter inkl. censur. 30 b. Særligt modul: Grammatik Disciplinen omfatter moderne teoretisk og anvendt fransk grammatik og lingvistik. Ved grammatikkursets begyndelse, hvor der forudsættes en grammatisk viden svarende til et gennemført grundfag, aftaler faglæreren og deltagerne et antal grammatiske områder til særlig fordybelse samt tilhørende speciallitteratur. Eksaminanden skal på baggrund af et nærmere aftalt eksamenspensum på 150 sider speciallitteratur kunne dokumentere et grundigt kendskab til grammatisk terminologi, til det franske sprogs syntaks og semantik, samt sprogbrug. Eksaminanden skal kunne diskutere grammatiske problemer ud fra en kritisk vinkel. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges som mundtlig prøve. Der udleveres en tekst på højst 3000 typeenheder. Med anvendelse af eksempler fra denne ønskes der en pædagogisk fremstilling af et grammatisk emne, valgt af eksaminator blandt de opgivne områder. Herudover forventes det, at teksten udnyttes til yderligere punktkommentarer. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Til forberedelsen må eksaminanden anvende hjælpemidler efter eget valg. Forberedelsestid: 1 time. Varighed: 30 min. inkl. censur. 31. Oversættelse og Skriftlig sprogfærdighed (prøve 13) (Translation from Danish and Written Proficiency) a) Oversættelse. Disciplinen omfatter oversættelse fra dansk til fransk af forskellige danske teksttyper og indføring i oversættelsesteori og oversættelseskritik. b) Skriftlig sprogfærdighed. Disciplinen omfatter arbejde med skriftlig udtryksfærdighed i relation til forskellige genrer og stilarter. Undervisningen tager hovedsageligt udgangspunkt i et eller flere af de emner, der udbydes på kandidatuddannelsen. a) Oversættelse. Eksaminanden skal kunne oversætte en nutidig ikke-fagsproglig dansk tekst til et ortografisk, grammatisk og idiomatisk korrekt og stilistisk adækvat fransk, uden at fjerne sig unødigt fra udgangsteksten. b) Skriftlig sprogfærdighed. Eksaminanden skal kunne udarbejde en sammenhængende tekst, der på klart, præcist og korrekt fransk skriftsprog diskuterer og perspektiverer den stillede opgave. 9

Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden skriftlig prøve, der aflægges under tilsyn. Den består af to dele, for hvilke der gives én samlet karakter. a) Oversættelse. Eksaminanden får udleveret en dansk tekst på højst 3000 typeenheder, hvoraf o. 1200 nærmere angivne typeenheder oversættes. b) Skriftlig sprogfærdighed. Der stilles en opgave i tilknytning til den danske tekst. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Hjælpemidler: Der må benyttes hjælpemidler efter eksaminandens valg. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. 32. Version (prøve 14) (Translation from French) Disciplinen omfatter oversættelse fra fransk til dansk (version) af forskellige teksttyper, samt indføring i oversættelsesteori og oversættelseskritik. Eksaminanden skal kunne oversætte en fransk tekst fra efter 1970, hvis forståelse ikke kræver specifik faglig viden. Oversættelsen skal være formuleret stilistisk adækvat og på korrekt formuleret dansk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden, skriftlig prøve, der aflægges under tilsyn. Eksaminanden får udleveret en tekst på maks. 4000 typeenheder, hvoraf o. 1400 oversættes. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Hjælpemidler: Der må benyttes hjælpemidler efter eksaminandens valg. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 5 point. 33. Mundtlig sprogfærdighed (prøve 15) (Oral Proficiency) I nær tilknytning til undervisningen i skriftlig sprogfærdighed omfatter disciplinen arbejde med såvel dagligdags mundtlig kommunikation som mere formel formidling og argumentation. Undervisningen tager hovedsageligt udgangspunkt i et eller flere af de emner, der udbydes på kandidatuddannelsen. Eksaminanden skal kunne dokumentere forståelse af talt fransk, korrekt udtale både i detaljer og i sammenhæng, sikkerhed i brug af talesprogets fundamentale former og konstruktioner samt i det centrale ordforråd. Sprognormen er standardfransk, idet der dog tillades konsekvent brug af mindre regionale særtræk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Efter aftale med læreren afleverer eksaminanden et petitum med en kort beskrivelse (10-15 linier) på dansk eller fransk af de vigtigste aspekter af et af sine modulemner (jvf. 30) samt en angivelse dets vigtigste litteratur (3-5 titler). Herudover indleverer eksaminanden tekster eller tekstuddrag på i alt mindst 50 sider. Eksaminationen tager udgangspunkt i et uddrag på o. 5000 typeenheder fra det indleverede materiale. Prøven former sig som en kort oplæsning (o. 1200 typeenheder), en præsentation og analyse af 10

teksten og dens tematik (10 minutter), samt en diskussion med eksaminator om tekstens indhold og tema i almindelighed (10 minutter). Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Under forberedelsen må der anvendes ordbøger og grammatikker efter eksaminandens valg. Forberedelsestid: 1 time. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 5 point. 34. Speciale (prøve 21) (Master s Thesis) Eksaminanden træffer selv aftale om specialevejledning med en af fagets lærere. Specialet er en fri hjemmeopgave på 60-100 sider (inkl. bibliografi, ekskl. eventuelle bilag) inden for et af fagets hovedområder. Specialet skal dokumentere eksaminandens færdighed i selvstændigt at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset, større fagligt emne. Specialet kan udarbejdes på dansk eller fransk; der må ikke forekomme kommunikationsforstyrrende sprogfejl. Specialet forsynes med et resumé på 1-2 sider på et fremmedsprog efter aftale med vejlederen. Resumeet kan indgå modificerende i den samlede bedømmelse. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Specialeemnet aftales af eksaminanden og vejlederen. Det skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/2 årsværk. Før opgavetitlen aftales endeligt, godkender vejlederen en problemformulering og en foreløbig bibliografi. Samtidig med aftalen af den endelige opgavetitel fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Eksaminanden meddeler opgavetitel og afleveringsfrist til sekretariatet. Stk. 4. Bedømmelse Senest to måneder efter den aftalte afleveringsdato udarbejder vejleder og censor i fællesskab en specialeudtalelse og fastsætter en karakter for afhandlingen. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med de studerendes antal. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. Stk. 5. Prisopgave En prisopgave med fransk emne, der har fået guldmedalje ved et dansk universitet, godkendes af Fransk Studienævn som speciale med karakteren 12. 11

Kapitel 9 Ikrafttræden 35. Nærværende studieordning træder i kraft 1. september 2002. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST 2002. Ikrafttræden 1. september 2002. Ændring af 34, stk. 4 godkendt af Dekanen august 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. Ophævelse af 7 godkendt af Dekanen januar 2005. Ikrafttræden 1. februar 2005. Ændring af 12, 14, 25, 30 stk. 2, 3, 4, 5 og 6, 30a stk. 2, 4 og 5, 30b stk. 2 og 3, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3 og 34 stk. 2, 4 og 5 godkendt af Dekanen juni 2007. Ikrafttræden 1. september 2007. 12