Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund

Relaterede dokumenter
Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Rejseholdets temamøde

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Notat. Baggrund. Logbog og procesplan

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Retningslinjerevision 2019 Klima

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune

Offentlig mødeprotokol. Møde: Chefgruppe Miljø og Teknik Mødetid: 26. september 2012 kl. 8:30 Mødested: Lene Andersens kontor Sekretariat: Tilstede:

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Indstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Bæredygtighedsudvalgets kommissorium

Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Handleplan for Klimatilpasning

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag

Forslag til procesplan Udbuds- og Indkøbspolitikken 2019

Projektbeskrivelse. Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

Kommuneplan Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen

Hvordan gør vi os klar til fremtidens klima?

Velkommen til borgermøde

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Borgermøde 28. maj Forslag til risikostyringsplan for stormflod

Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle

Klima- og Miljøudvalget

Forum/ målgruppe. Formål

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Statens Natura 2000-planer for blev offentliggjort den 20. april Hovedformålet med Natura planerne for er, at:

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

Kommuneplan Projektnavn Kommuneplan Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Projekter og lån til klimatilpasning i Skejby

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

Reno Djurs, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune sætter gang i arbejdet med at udvikle en ny, fælles og ambitiøs affaldsplan for Djursland.

NOTAT. Referat af informationsmøde mod oversvømmelse fra Storå Torsdag d. 15. juni 2017 kl i Mejdalhallen

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Klimatilpasning. Borgerinddragelse. KTC Sjælland 15. juni Udviklingskonsulent Susanne Boesen Organisation og Kommunikation Kalundborg Kommune

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

Kommunikationsstrategi UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Klimatilpasning - organisering

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Tillæg nr. 6 Birkevænget og Fredensbovej

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

Kommunal klimatilpasning. Naturstyrelsen ved René Paul Friis Hansen

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

Revideret tillæg nr. 6 Birkevænget. til Solrød Kommuneplan Revideret forslag i høring:

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

KOMMUNEPLAN Nye emner og tiltag i planen Samarbejde og dialog i processen. Henrik H. K. Jensen Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Indstilling. Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger. 1. Resume. Til Magistraten. Den 6. november 2012.

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune

Kommunikation og samarbejde med kommunerne ifm. EU s oversvømmelsesdirektiv

Klimatilpasning. Oversvømmelser. Rednings-beredskab og Beredskab. Arne Bernt Hasling PRIMOseminar,

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

-Vand i byer risikovurderinger

Klimatilpasningsstrategi

Transkript:

Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: 28. 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Lars Bo Jensen Vedrørende: Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Notatet sendes/sendt til: Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. Klimatilpasningsplanen skal indgå i kommuneplanen, enten som tema i planstrategi og kommuneplan eller som et kommuneplantillæg. Sideløbende med kravene om udarbejdelse af klimatilpasningsplan i 2013, er der endvidere stillet et skærpet krav til de kommuner, der er særligt truet af oversvømmelse i henhold til EU s oversvømmelsesdirektiv. Her er Randers Kommune udpeget og skal inden udgangen af 2015 have udarbejdet og vedtaget risikostyringsplaner for oversvømmelsestruede områder langs Randers Fjord og Gudenåen inklusiv udsatte områder i Randers By. Fælles for begge planer er, at de bygger på samme grunddata, nemlig en kortlægning af hvilke områder der er oversvømmelsestruede og en kortlægning af værdier i de truede områder. Allerede i 2011 blev der nedsat en projektgruppe i Natur og Miljø med det formål at indsamle og bearbejde data til en klimatilpasningsplan. Der blev udarbejdet to oversvømmelseskort. Ét kort der viser de områder, der er sårbare ved stormflod og ét kort, der viser de områder, der er sårbare for ekstreme regnvejrshændelser. Projektgruppen har i løbet af 2012 indsamlet og leveret data til Kystdirektoratet, som i perioden dec. 2012 til 2013 bearbejder data og indhenter supplerende data med henblik på færdiggørelse af en risikoanalyse for Randers Kommune. Risikoanalysen indeholder et oversvømmelseskort og en værdikortlægning samt en vurdering af forskellige klimahændelsers påvirkning af de udpegede områder. Selvom arbejdet med de to planer således er sat i gang, udestår der stadig en del arbejde med opgaven. Det fremadrettede arbejde med klimatilpasningsplanen, der skal færdiggøres i 2013, som vedtaget forslag, vil forudsætte en stram styring og hurtig tilrettelæggelse af planens politiske processer, færdiggørelse af kortlægnings-

- 2 - arbejdet, fastsættelse af det interne samarbejde i forvaltningen, samarbejdet med Randers Spildevand A/S, konsulenter og med andre eksterne parter om planens indhold. Formål Hovedformålet med projektet er, at Randers Kommune skal have vedtaget en plan, der prioriterer indsatsen med at håndtere fremtidens klimaforandringer. Projektet skal således forberede planen til politisk vedtagelse. Slutproduktet vil være en selvstændig klimatilpasningsplan, der samtidig er et kommuneplantillæg. Klimatilpasningsplanen er derfor i høj grad er en politisk plan, hvor særligt tre forhold er relevante at få fastlagt: Planens proces Planens ambitionsniveau (hvor godt vil vi beskytte os?) Prioritering af hvilke opgaver, der skal gennemføres (hvilke værdier skal vi beskytte, til hvilken pris og hvornår?) Klimatilpasningsplanen skal give svar på en række nødvendige spørgsmål vedrørende prioriteringen af de udpegede risikoområder: Hvor er der størst risiko? Hvor opnås synergi med andre formål? Hvad kan udføres hurtigt og nemt og med stor effekt? Hvor vil indsatsen være mest omkostningseffektiv? Hvilke praktiske bindinger kan der være på rækkefølgen? Er der mulighed for fælles projekter med vandselskaber, nabokommuner, grundejere mv.? Sammenhæng med vedtagne mål En klimatilpasningsplan skal sikre en langsigtet, velovervejet, fornuftig og bæredygtig løsning på klimaudfordringerne. Nok er vi forpligtet til at udarbejde planen, men vi gør det også fordi det er fornuftigt. Målene opfyldes ved, at slutproduktet er en plan, der er afvejet og prioriteret i forhold til opgavens omfang viser handlekraft gennem rettidig omhu ved realisering af løsninger vil prioritere, hvilke værdier der skal beskyttes minimerer risikoen for fejlinvesteringer sikrer synergi med anden planlægning nu og i fremtiden afvejer tilpasningsløsninger til forskellige klimascenarier og beskriver beredskabsløsninger til ekstreme hændelser bygger på basis af analyser på et højt fagligt niveau Succeskriterier Hvis tilpasningsplanen sikrer,

- 3 - at politikere, erhvervsliv og borgere engagerer sig i opgave og proces at vi løbende kan tage vare på klimaforandringerne uden vi overraskes, og at vi får planens anvisninger implementeret i daglig planlægning og drift, er projektet vellykket Målgruppe/ interessenter Hvem bliver berørt af projektet, hvem er projektet til gavn for? Projektarbejdet frem til vedtagelsen af klimatilpasningsplanen varetages af Miljø og Teknik i samarbejde med Randers Spildevand A/S. For at sikre udvalgte væsentlige analyser på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau, vil det være nødvendigt at indhente ekstern hjælp og være i løbende dialog med lokale interessenter, f Randers Havn og Verdo, Kraftvarme. For at sikre en god inddragelse af borgere, erhvervsliv og politikere tilrettelægges processen med henblik herpå. Projektet har til formål at løse en planopgave til gavn for alle borgere i Randers Kommune. Organisering Hvor er projektet organiseret? Projektet er overordnet forankret i en styregruppe bestående af Lars Peter Salhøj (formand), Peter Christensen, Nels Markussen og Rikke Gilling. Projektgruppen består af: Lars Bo Jensen, Lars Sandberg, Jacob Krath, Lisa Melgaard (Randers Spildevand A/S) Projektets faglige opgaver er fordelt således, at Randers Kommune varetager fastsættelse af rammerne for planen, (ansvar Lars Bo Jensen) valg af scenarie og beskrivelse, (ansvar Lars Bo Jensen) oversvømmelse fra Fjord og Gudenåen, (ansvar Lars Sandberg) udarbejdelse af digitale kort, (ansvar Lars Sandberg) færdiggørelse af data vedrørende stormflod, kapacitetsberegninger for tilbageholdelse af vand og afværgeforanstaltninger i forbindelse med stormflod, (ansvar Lars Sandberg) kortlægning af problemområder differentieret efter forskellige forudsætninger (klimascenarier), (ansvar Lars Sandberg) udkast til prioriterede løsningsforslag, (ansvar Lars Bo Jensen) beredskab i forbindelse med klimarelaterede hændelser, (ansvar Lars Bo Jensen) koordineringsopgaver i forhold til kommuneplanen (ansvar Jacob Krath) udarbejdelse af en kommunikationsplan, (ansvar Lars Bo Jensen) at Randers Spildevand A/S varetager indhentning og bearbejdning af data vedrørende håndtering af overfladevand, afstrømningsforhold og kloakkapacitet, (ansvar Lisa Melgaard) kortlægning af problemområder og udkast til prioriterede løsningsforslag herunder LAR-løsninger. (ansvar Lisa Melgaard)

2013-14 Januar Januar - 4 - at rådgiver varetager nødvendig indsamling af manglende data og bearbejdning af sammenspillende data i GIS oversvømmelseskortlægning (bluespot + havvand på land + vandløb og søer + grundvand) værdikortlægning (differentieret kortlægning (kystdirektoratets værdikortlægning + statens kortlægning) kapacitets- og konsekvensberegninger, ved etablering af sluse, herunder økonomi og kapacitet. udarbejdelse af et risikokort (oversvømmelse + værdier + sandsynlighed) forslag til en prioriteret plan for mulige indsatser Risikovurdering Hvad kan gå galt? Hvilke faktorer i omverdenen kan påvirke projektets gennemførelse? Hvad er de største risici? Vi er afhængige af en meget stram tidsplan, som specielt i et valgår kan være forbundet med særlige udfordringer. Økonomi/ ressourcer Hvor mange timer skal der bruges? Er der andre udgifter? (Anlægsudgifter, udgifter til ekstern konsulent, undervisning osv.) Projektleder skal bruge 0,5 årsværk. Øvrige i projektgruppen skal tilsammen bruge 0,5 årsværk. Det vil blive nødvendigt at indhente data fra ekstern konsulent. Udgiften dækkes af eksisterende budgetter eller hvor det er muligt gennem spildevandstaksten (jf. L 21 (6. dec. 2012) og L98 (fremsat den 12. dec. 2012)). Der vil efterfølgende skulle tages stilling til udgifter i forbindelse med realisering af prioriterede projekter. Tidsplan og aktiviteter Projektets tidsplan fordelt på emner Tematiseret behandling af data Arbejdet defineres Rådgiver hyres Arbejdet fra rådgiver afleveres Forslag til debatoplæg udarbejdes Udpegning af risikoområder Forslag til klimatilpasningsplan udarbejdes Afleveres til MTU og bestyrelsen for Randers Spildevand A/S til godkendelse Debatfase 2, færdiggørelse af planforslag Godkendelse af klimatilpasningsplanen som et kommuneplantillæg

2013-14 januar 2013-14 januar - 5 - Mødekalender Projektgruppe og Styregruppe Projektgruppe Styregruppe 22.02 11.03 15.04 24.05 20.06 09.09 03.10 04.11 06.12 24.02 Udkast til politisk behandlingsforløb Temamøde om Tilpasning (Debatoplæg) 14/3 i MTU + bestyrelsen i Randers Spildevand A/S Forudgående debat/ indkaldelse af forslag; møde med det grønne Råd. Første offentlige debat er fastsat til minimum 14 dage) Drøftelse af oplæg til prioritering i 02/10 MTU Forslag vedtages i MTU 28/11 Forslag vedtages i bestyrelsen i 28/11 Randers Spildevand A/S Anden offentlige debat. Høring af kommuneplantillægget (minimum 8 uger). Forslag vedtaget i ØK 09/12 Forslag vedtages i byråd 16/12 Behandles og fremsendes til politisk godkendelse Behandles med henblik på endelig vedtagelse i MTU og bestyrelsen i Randers Spildevand A/S Behandles i ØK til vedtagelse Behandles med henblik på endelig vedtagelse i Byrådet Kommunikation Hvordan, hvornår og til hvem skal projektets forløb og resultat kommunikeres? Projektet varetager formidlingsopgaven i samarbejde med Kommunikation. Kommunikationsplan tilpasses det politiske procesforløb. Der vil være fire formidlingsfaser i projektet. Første fase i forbindelse med temamødet for Miljø og teknikudvalget samt spildevandsbestyrelsen. Fase 2 i forbindelse med indkaldelse af forslag i den første offentlige debatfase. Tredje fase i den anden offentlige debatfase. Fjerde fase ved projektets afslutning efter endelig vedtagelse af klimatilpasningsplanen. Fase 1, (medio medio ): Tema klimatilpasning på møde for MTU og bestyrelsen for Randers Spildevand A/S. Det handler om at introducere opgaven og orientere om projektet. Om tidsplan, krav til indhold, datagrundlag og forventninger til hvordan opgaven løses.

2013-14 januar - 6 - Tilrettelæggelse af debathjemmeside om klimatilpasning: Link til data og kort, giv et praj, send en mail med fotos, kom frem med ideer til løsninger, meningsmålinger på udvalgte spørgsmål etc. Formidling af debatoplæg annoncering, pressemeddelelser mm Fase 2, (medio medio ): Synliggørelse af første debatfase, præsentation af debathjemmeside. Håndtering af indkomne svar. Fase 2,5 (, ): I perioden kan der skrives artikler til dagblade og hjemmeside om udvalgte historier (f om beredskabet ved stormflod, om samarbejdet med andre kommuner mm) Fase 3 (,, januar, 2014): 2013-delen handler om markedsføring af forslag til klimatilpasningsplan. Revitalisering af debathjemmesiden. 2014-delen handler om håndtering af høringssvar og formidling af svarene til administrativ og politisk behandling. Det overvejes om der skal holdes et borgermøde om emnet på dette tidspunkt. Fase 4 ( 2014): Markedsføring af den vedtagne plan. Artikel om et eller flere projekter, der skal iværksættes. Kommunikation, tidspunkter for indsatser Fase 1 Fase 2 Fase 2,5 Fase 3 Fase 4 Evaluering Hvordan og hvornår skal der samles op på, hvorvidt projektets formål er opfyldt? Klimatilpasningsplanen skal som led i det kommende kommuneplanarbejde løbende evalueres og revideres i forbindelse med kommuneplanarbejdet. Konklusion i forhold til porteføljestyring Indgår projektet fremadrettet i chefgruppens projektportefølje/ projekt-oveblik? Projektet indgår fremadrettet.