Helhedsvurdering af fisk

Relaterede dokumenter
Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring

Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Råd om mad og motion. Når du er gravid

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Danske børn spiser fisk men hvor meget, hvornår og hvordan?

Det troede vi, vi vidste..om nødder

KOSTPJECE. Overgangsmad

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Europaudvalget EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

De officielle kostråd

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på

Madpakken. Område Skærbæk - Dagtilbud. Hvorfor er madpakken vigtig? Hvad kommer man i madpakken? Anbefalinger, idéer, hvad er lækkert?

SUNDE VANER. før, under og efter GRAVIDITET

Overordnet mad og måltidspolitik

Kostpolitik. Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov

Kostkompasset. vejen til en sund balance

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Markedsanalyse. 11. juli 2018

ER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET?

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/ Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup

Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer

MADPAKKEN. En vigtig del af børnehavelivet

Inspiration til fagligt indhold

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Ensomhed og hjertesygdom

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar juni Forberedende Voksenundervisning

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

fisk ved kyst og hav

Forslag til dagens måltider

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

DAGPLEJEBOGEN. Kostpolitik i dagplejen. Målsætning. Mælk. Generelt

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Sundhedsstyrelsen: Nye tal er på vej - forhåbentlig foreligger inden et år

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Stærkere, gladere, raskere med mad

Næringsstofanbefalinger

Europaudvalget EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Tips om fisk 1 Tips om fisk

Hvis du er gravid eller ammer

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Livskvalitet & vægtøgning

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Energidrikke.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Inspirationskatalog. til Mad og Måltidspolitik - for børn og unge i Brøndby

Sund mad i børnehøjde. Ved autoriseret klinisk Diætist Heidi Dreist

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl

En guide til gode saltvaner

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Kosttilskudsguide til ammende

Transkript:

Helhedsvurdering af fisk Levnedsmiddelselskabet 25 oktober 2016 Morten Poulsen morp@food.dtu.dk Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Afdelingen for Kost, sygdomsforebyggelse og Toksikologi

Afdelingen for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi I gruppen for Helhedsvurderinger udvikler vi modeller indenfor kvantitative sundhedsvurdering, som kan bruges til Risk-benefit vurderinger Risk og benefit rangering Beregning af sygdomsbyrde Dette kan gøres for næringsstoffer, fødevarer, kemiske og biologiske forureninger, kosttyper mm.

Definition af risk-benefit vurdering Identificering, vurdering og integrering af risks OG benefits af en specifik fødevare ved et specifikt indtag og for en specifik population. Risk-benefit vurderinger bruger eksisterende data

Helhedsvurdering af fisk: et godt eksempel

The Risk-Benefit Analysis Intake distribution background concentration body weight Exposure

The Risk-Benefit Analysis Hazard identification Intake distribution background concentration body burden Hazard characterisation Exposure Risk characterisation Risk incidence duration, mortality, severity

The Risk-Benefit Analysis Hazard identification Intake distribution background concentration body burden Positive health effect identification Hazard characterisation Exposure Positive health effect characterisation Risk characterisation Benefit Characterisation Risk incidence duration, mortality, severity Benefit incidence duration, mortality, severity

The Risk-Benefit Analysis Hazard identification Intake distribution background concentration body burden Positive health effect identification Hazard characterisation Exposure Positive health effect characterisation Risk characterisation Benefit Characterisation Risk incidence duration, mortality, severity Benefit incidence duration, mortality, severity Common health metrics

The Risk-Benefit Analysis Hazard identification Intake distribution background concentration body burden Positive health effect identification Hazard characterisation Exposure Positive health effect characterisation Risk characterisation Benefit Characterisation Risk incidence duration, mortality, severity Benefit incidence duration, mortality, severity Common health metrics

Health Metrics = den fælles enhed eller fælles mønt Er brugbar fordi: Måler det sundhedsmæssige aftryk af fødevarer og sygdomme, og som kan Sammenlignes med andre fødevarer, sygdomme og risikofaktorer Tage højde for incidence (og dødelighed), men også Alvorlighed og varighed

Den fælles mønt (Health Metrics) Disability Adjusted Life Years (DALYs): hvor mange sunde livsår mistes Tager højde for de livsår og livskvalitet man mister pga. sygdom

Health Metrics Disability Adjusted Life Years (DALYs): DALY = YLL + YLD Quality of life

Beregning af DALYs DALY = YLL Years of life lost + YLD Years lived with disability Incidence * Duration * DW Deaths* yrs lost against standard

Hvad behøver vi konkret for at udføre en helhedsvurdering En konkret problemstilling Data Ekspertviden fra forskellige discipliner

De første trin i en helhedsvurdering - Med fisk som eksempel Det overordnede spørgsmål Hvad er den sundhedsmæssige effekt af at spise mere fisk? - enten fra vildt fangede fisk og opdrætsfisk Hvad skal sammenlignes Nuværende kost vs. ekstra 200 g fisk/uge Hvilken gruppe af mennesker/population skal medtages Hele den danske befolkning / gravide / børn Rammer og begrænsninger for analysen Fisk indeholder 2-10% fedt. Fisk er en blanding af mager og fed fisk. Et evt. mindre kødindtag medtages ikke. Miljøeffekter og økonomi medtages ikke.

Hvad indeholder fisk Gavnlige stoffer: Omega-3 fedtsyrer Næringsstoffer Vitamin D og mineraler Skadelige stoffer: Tungmetaller Dioxiner/furaner/PCB Kemiske forureninger Hvilke sygdomme / effekter fremmer eller hæmmer stofferne

Sådan virker de gavnlige og skadelige stoffer Gavnlige effekter: Hjertesygdom Slagtilfælde IQ Skadelige effekter: IQ Leverskader

Hvordan sammenligner vi? Den fælles mønt = antal livsår

Hver sygdom omregnes til en fælles mønt Hvor mange rammes Alvorlighed Fælles mønt f.eks. leverskader Antal livsår tabt eller vundet Varighed Antal år tabt ved for tidlig død

Balancen mellem tabte og vundne livsår

Balancen mellem tabte og vundne livsår for opdrætsfisk Andre forudsætninger og nye data kan ændre balancen og dermed konklusionen

De officielle anbefalinger Spis fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 gram fisk om ugen. Heraf ca. 200 gram fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild.

De officielle anbefalinger Gravide og børn mellem 3-14 år bør ikke spise store rovfisk og begrænsende mængder dåsetun da de kan have et højt indhold af kviksølv. Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun som fx tunbøffer. Ved selv et relativt lille indtag af store rovfisk kan man få kviksølv i skadelige mængder, hvilket kan skade udviklingen af fostres og børns hjerner. Gravide, ammende og børn mellem 3-14 år anbefales derfor højest at spise 1 almindelig dåsetun om ugen og ikke spise dåser af hvid tun eller albacoretun. Børn under 3 år bør ikke spise rovfisk og tun på dåse Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn under 3 år slet ikke spiser de store rovfisk og heller ikke tun på dåse. Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og dels at selv et lille indtag af dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børnenes lave kropsvægt.

Hvornår kan helhedsvurderinger bruges? Ernæringsmæssig anbefaling Berigelse af en fødevare Politiske overvejelser

Hvem kan få gavn af det? Forbrugerne Politikere Fødevareproducenter Fødevaremyndighede

Andre eksempler MODERMÆLK Nødder BESTRÅLING SØDESTOFFER Akrylamid

Tak!