Guide Januar 2010 FTF s guide til at søge støtte til projekter hos Forebyggelsesfonden
FORORD Sæt sundhed på dagsordenen på arbejdspladsen I år 2010 har Forebyggelsesfonden en særlig satsning på sundhedsfremme på arbejdspladsen. Der er afsat 100 mio. kroner til projekter med det formål, og det er 61 mio. kroner mere end de foregående år. Der er altså gode muligheder for at få støtte til at få sat sundhed på dagsordenen på arbejdspladsen eller i kommunen. Jeg håber, at guiden vil inspirere til at, tænke på sundhedsfremme på arbejdspladserne, og at den vil bringe jer skridtet nærmere støtte i Forebyggelsesfonden. God læselyst. Bente Sorgenfrey, Formand for FTF Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler ikke kun om frugtordninger, rygestopkurser og fitnesskort. Sundhedsfremme handler også om at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det betyder, at vi må vi tænke helhedsorienteret, hvis vi vil forbedre sundheden - og det vil vi. Derfor er det også et stort fremskridt, at Forebyggelsesfonden fra i år prioriterer projekter, der satser på både at forbedre den enkeltes livsstil og arbejdsmiljøet. FTF har udarbejdet en guide til, hvordan man søger støtte til projekter om sundhedsfremme i Forebyggelsesfonden. Guiden indeholder viden om Forebyggelsesfonden og de krav, der stilles til ansøgninger om sundhedsfremme. Den indeholder også inspiration til, hvordan man kommer i gang. Guiden er derfor også en stor opfordring til arbejdspladser og organisationer om at gøre noget ved sundheden på arbejdspladserne. Konkret: Søg midler til projekter alle steder, hvor det er relevant og nødvendigt. 1
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1. Forebyggelsesfonden 4 2. Hovedformål 3: Sundhedsfremme 4 3. Hvem kan søge? 4 4. Hvornår kan man søge? 4 5. Hvilke projekter prioriteres? 4 5.1. Det prioriteres også 5 6. Krav til ansøgningen 5 7. Hvorfor arbejde med sundhedsfremme? 6 8. Hvad er sundhedsfremme? 6 8.1. Definition af sundhed 7 9. Inspiration i arbejdet med sundhedsfremme 7 9.1. Principper for arbejdet med sundhedsfremme 7 9.2. Om medarbejderinvolvering 7 9.3. Om etiske dilemmaer 7 9.4. Om at samarbejde med eksterne konsulenter 8 9.5. Principper for samarbejdet med eksterne konsulenter 8 10. Eksempler på projekter under Forebyggelsesfonden 9 10.1. Eksempel 1: Større trivsel skal give mindre fravær 9 10.2. Eksempel 2: Projekt sætter ind overfor vold og inaktivitet 9 11. Relevante links 10 3
Sundhedsfremme på arbejdspladsen Januar 2010 I år 2010 er der afsat 100 mio. kroner til projekter til sundhedsfremmende projekter. Det er 61 mio. kroner mere end i 2009. 1. FOREBYGGELSESFONDEN Forebyggelsesfonden støtter projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning. Fonden giver midler til projekter indenfor tre hovedformål, nemlig: Hovedformål 1: Forebyggelse: Projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper 3. HVEM KAN SØGE? Private virksomheder, offentlige arbejdspladser, kommuner, organisationer, fagforbund, fagforeninger og andre foreninger kan søge om støtte til projekter i Forebyggelsesfonden. Flere aktører kan vælge at søge støtte sammen til et fælles projekt. Hovedformål 2: Rehabilitering: Projekter, der forbedrer genoptræning og rehabilitering Konsulenter kan også søge om støtte med fuldmagt fra en eller flere virksomheder eller arbejdspladser. Hovedformål 3: Sundhedsfremme: Projekter, der øger bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet Privatpersoner kan ikke søge om støtte. 4. HVORNÅR KAN MAN SØGE? 2. HOVEDFORMÅL 3: SUNDHEDSFREMME For at få støtte via hovedformål 3 skal formålet med projektet være at fremme sundheden på arbejdspladsen ved at styrke bevidstheden om risikoen forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. I år 2010 starter 1. ansøgningsrunde den 27. januar med ansøgningsfrist den 1. marts. 2. ansøgningsrunde starter den 9. juni og har frist den 9. august. Projekter, der integrerer sundhedsfremme og arbejdsmiljøindsats, prioriteres højere end projekter, der alene sigter på at ændre den enkeltes livsstil. Forebyggelseskommissionen har nemlig konkluderet, at projekter, der kombinerer indsatser i forhold til sundhedsfremme med indsatser i forhold til arbejdsmiljø, har større effekt end projekter, der alene fokuserer på individuel sundhedsadfærd. 5. HVILKE PROJEKTER PRIORITERES? I forhold til hovedformål 3 vil Forebyggelsesfonden i 2010 prioritere projekter, der bygger på: A) Kendte metoder, dvs. har fokus på metoder, hvis virkning er dokumenteret og målbar, 4
eller B) Udvikling af metoder, dvs. har fokus på: hvordan sundhedsfremme og arbejdsmiljø kan målrettes grupper, der traditionelt er vanskelige at nå med sundhedsbudskaber eller hvordan aktiviteter om sundhedsfremme og arbejdsmiljø sikres, hvordan medarbejderne involveres, og hvordan aktiviteterne om sundhedsfremme og arbejdsmiljø bedst forankres i virksomhederne eller For mindre projekter vægtes konsortiedannelser, hvor de samme indsatser afprøves flere steder samtidig. Det styrker effektevalueringen. Antallet af ansatte omfattet af projektet og graden af medfinansiering er også kriterier, der ligger til grund for vurderingen af de enkelte ansøgninger. Få flere informationer om, hvem, hvad og hvordan man kan søge midler til projekter om sundhedsfremme hos Forebyggelsesfonden på http://www.forebyggelsesfonden.dk/ansoegning/hjaelp-tilansoegning/ hvordan sygemeldte og/eller medarbejdere i risiko for sygemelding fastholdes og bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, samt hvordan sundhedsfremme kan understøtte andre indsatser, herunder indsatsen om muskel- og skeletbesvær. 5.1. Det prioriteres også Forebyggelsesfonden prioriterer projekter, der: 6. KRAV TIL ANSØGNINGEN En ansøgning til Forebyggelsesfonden skal rumme en projektbeskrivelse, som er et foruddefineret skema, der skal udfyldes. Hvis I udfylder de 10 punkter klart og grundigt, er I godt på vej mod en projektbeskrivelse. Indebærer utraditionelle initiativer, fx nogle, som ikke tidligere har været afprøvet på arbejdspladsen eller i branchen. Indebærer en ekstraordinær indsats. Fonden giver ikke støtte til at opfylde myndighedskrav, fx støtte til at efterkomme påbud fra Arbejdstilsynet. Er rettet mod arbejdspladsen og de ansatte, dvs. foregår på og inddrager en eller flere arbejdspladser. For eksempel skal et projekt om fysisk aktivitet henvende sig til medarbejdere på en eller flere arbejdspladser. Har en høj kvalitet. Det betyder, at de anvendte metoder skal være begrundet i forskning, forsøg eller projekter. De faglige kvalifikationer skal være tilstrækkelige til, at projektet kan gennemføres. Der skal være opstillet succeskriterier og evalueringsplan, samt være fokus på, hvordan projektet forankres, når midlerne er anvendt. Er relevante. Det vil sige, at projektet skal kunne have en effekt, og skal kunne omsættes i en bredere indsats i andre virksomheder/kommuner/myndigheder. 1) Målgruppe Hvem er projektets målgruppe, og hvor mange medarbejdere er omfattet? 2) Projektets baggrund Beskriv, hvilke konkrete problemer projektet skal løse og/eller forebygge? Hvordan er forholdene nu, hvad er årsagen hertil, og er der evt. allerede afprøvet andre løsninger? 3) Projektets formål/succeskriterier Hvilke resultater skal projektet opnå for at være en succes? Hvilke målbare resultater ønsker I at opnå med projektet? 4) Projektets aktiviteter og metode Her beskrives de aktiviteter og metoder, der indgår i projektet. 5) Begrundelse for valg af aktiviteter og metode Begrund valg af aktiviteter og metode. Hvorfor vil projektet have effekt? Begrund ud fra tidligere forsøg, projekter, mv. 5
6) Sikring af målgruppens deltagelse Beskriv, hvordan I vil sikre deltagelse. Hvordan involveres målgruppen i projektet, og hvordan sikres deres aktive deltagelse i de konkrete aktiviteter? 7. HVORFOR ARBEJDE MED SUNDHEDSFREMME? Når arbejdspladsen arbejder målrettet med sundhedsfremme, kan arbejdspladsen opnå: 7) Nytænkning Beskriv det nytænkende i projektet. Hvordan bidrager projektet med ny viden? Afprøver I nye metoder og/eller aktiviteter, eller anvender I kendte metoder på en ny måde eller på et nyt område? 8) Forankring efter projektperiodens udløb Hvordan vil I fastholde de positive resultater hos målgruppen og virksomheden/arbejdspladsen/kommunen efter projektets afslutning? Forbedret sundhed og arbejdsevne hos den enkelte medarbejder Større arbejdsglæde og øget fleksibilitet Lavere sygefravær Fastholdelse af udstødningstruede medarbejdere En attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde og tiltrække gode medarbejdere At medvirke til at begrænse den sociale ulighed i sundheden 9) Projektets organisering Hvordan organiseres/styres/ledes projektet? Hvilke faglige kvalifikationer har den ansvarlige projektleder for at gennemføre projektet? 10) Evaluering Beskriv konkret, hvordan projektets effekt måles. Hvordan vil I måle, om succeskriterierne er opfyldt? Hvilke kvantitative og/eller kvalitative mål anvendes? Læs mere Find gode råd til projektbeskrivelsen på www.forebyggelsesfonden.dk/fileadmin/webmasterfiles/artikler/mini-guide.pdf Udover projektbeskrivelsen skal ansøgningen indeholde en tidsplan og et budget. Også her skal der udfyldes en fast skabelon. Find guide til tidsplan her: www.forebyggelsesfonden.dk/fileadmin/webmasterfiles/vejl edninger/guide_til_tidsplan.pdf Find guide til budget her: www.forebyggelsesfonden.dk/fileadmin/webmasterfiles/vejl edninger/vejledninger_2010/guide_til_udarbejdelse_af_bud get_januar_2010.pdf 8. HVAD ER SUNDHEDSFREMME? Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad sundhed og sundhedsfremme betyder på jeres arbejdsplads/er, og hvad målet er med at sætte indsatsen i gang. I Forebyggelsesfonden defineres sundhedsfremme som indsatser, der styrker bevidstheden om risikoen forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Derudover er der fokus på projekter, der integrerer indsatsen for sundhedsfremme og arbejdsmiljø. En integreret indsats lægger op til, at arbejdspladsen/erne arbejder helhedsorienteret med at forebygge sygdom, fremme og bevare medarbejderes trivsel, arbejdslyst og arbejdsevne. Det betyder, at fokus i høj grad ligger på arbejdspladsens rolle i at forbedre sundheden frem for kun at fokusere på at skabe sundhed ved at ændre den enkeltes livsstil. Det er der flere grunde til. Den vigtigste er, at den enkeltes sundhed og trivsel i høj grad afhænger af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. På arbejdspladsen påvirkes vi af mange forskellige forhold: Er der gode kollegiale relationer, har man indflydelse på eget arbejde, er der udviklingsmuligheder, hvordan fungerer ledelsen, etc. Derfor handler sundhedsfremme også om at fjerne risikofaktorer i arbejdet, og om at fremme positive faktorer i arbejdsmiljøet. 6
Hvis en gruppe medarbejdere har ondt i ryggen, er det fx sjældent tilstrækkeligt at oprette en massageordning eller indkøbe nye stole. Problemet kan jo være, at arbejdet er for ensidigt eller for stillesiddende. Det kan også være, at forholdet mellem krav og ressourcer i arbejdet ikke er optimalt. Det er nødvendigt at inddrage alle aspekter af problemet, hvis løsningen skal være effektiv. 8.1. Definition af sundhed En anerkendt definition af sundhedsfremme på arbejdspladsen findes i Luxembourg-deklarationen fra 1998: Aktiviteterne bør være skræddersyede til den enkelte arbejdsplads, dens forhold, særlige behov og ønsker. Sørg for at sundhedsfremme og arbejdsmiljø er integreret i arbejdspladsvurderingerne. Der bør udarbejdes en sundhedspolitik, der kæder livsstil og arbejdsmiljø sammen. Politikken bør indeholde en handleplan, der er opstillet på baggrund af en kortlægning og indeholder aktiviteter både i forhold til den enkeltes adfærd og i forhold til arbejdsmiljøet. Sundhedsfremme på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgiverens, arbejdstagerens og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning. Dette kan opnås ved en kombination af forbedret arbejdsorganisering og arbejdsmiljø, forbedret støtte til arbejdstagernes personlige udvikling og fremme af arbejdstagernes aktive medvirken. 9. INSPIRATION I ARBEJDET MED SUNDHEDS- FREMME Evaluering bør udføres som en integreret del af projektet og inkludere proces- og effektmål. Læs mere på www.ncsa.dk. 9.2. Om medarbejderinvolvering Medarbejderinvolvering er en forudsætning for, at projektet bliver en succes. Medarbejderne kan involveres på forskellige måder. Det er vigtigt at vælge en form, der skaber dialog. Det kan være en idé at danne mindre grupper og stille inspirerende og konkrete spørgsmål til dem. Målet er at få afklaret, hvad sundhedsfremme betyder for medarbejderne og skabe en fælles holdning til, hvad arbejdspladsen mener med sundhedsfremme, og hvordan den vil arbejde med det. 9.1. Principper for arbejdet med sundhedsfremme For at skabe den bedste effekt af indsatsen for at fremme sundheden på arbejdspladsen, kan man følge nogle principper, der også bør indarbejdes i projektdesignet. Listen er inspireret af det Nationale Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, NCSA. Arbejdspladsens ledelse bør synligt og entusiastisk støtte og involvere sig i aktiviteterne. Aktiviteterne bør forankres i organisationen via sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalg, medarbejderudvalg og/eller via nøglepersoner. Forslag til temaer: Er der forskellige definitioner af sundhed og sundhedsfremme på arbejdspladsen? Hvad får arbejdspladsen ud af at arbejde med sundhedsfremme? Hvad får den enkelte medarbejder ud af det? Ser vi nogen etiske dilemmaer og principper? Hvordan kommer vi i gang? 9.3. Om etiske dilemmaer Når arbejdspladsen tager initiativ til, at den enkelte skal ændre sin livsstil, flyder grænsen mellem arbejdsliv og privatliv sammen. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men det kræver, at de etiske spillerregler er på plads. Der bør ske en involvering af ansatte på alle organisatoriske niveauer i planlægning og implementering af aktiviteterne. Der er nogle indbyggede dilemmaer forbundet med at arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Fx har alle på den ene side ret til en røgfri arbejdsplads. På den anden side er der også en opgave i at trække grænsen for, hvad arbejdsgiveren kan kræve af de ansatte. Hvis det fx 7
bliver et ansættelseskrav, at folk ikke ryger heller ikke i fritiden er det nødvendigt at sige fra. opmærksom på, at de almindelige udbudsregler gælder (se fx www.udbudsportalen.dk). Det er vigtigt, at den etiske dimension altid inddrages og debatteres i arbejdet med sundhed på arbejdspladsen. Det betyder, at sundhedsordninger altid skal bygge på individuel frivillighed og motivation. Det betyder også, at initiativer som individuelle sundhedstjek altid skal laves af en ekstern person, og at resultatet skal være anonymt for arbejdsgiveren. Det betyder også, at sundhedstjek altid skal følges op af et arbejdsmiljøtjek, så det ikke alene kommer til at handle om, hvordan den enkelte kan ændre livsstil, men også om, hvad man kan gøre for at forbedre sundheden på arbejdspladsen. Det kræver rådgivning og vejledning. Desuden skal SU/MED-udvalg - eller en anden repræsentant for medarbejderne spille en aktiv rolle i de beslutninger og handlinger, der sættes i gang på sundhedsområdet. Boks: I forbindelse med sundhedstilbud og politikker ser Arbejdsmarkeds-Etisk Råd en risiko for, at den enkelte medarbejder bliver klemt mellem ledelsens gode intentioner og samme ledelses krav om en optimering af arbejdskraften. Rådet peger derfor på, at de etiske dilemmaer forbundet med sundhedsfremme på arbejdspladsen debatteres, inden indsatsen sættes i gang. 9.4. Om at samarbejde med eksterne konsulenter De fleste projekter, der får støtte fra Forebyggelsesfonden finder sted med ekstern hjælp. Det skyldes, at det er ressourcekrævende at formulere og drive projekterne. Hjælpen kommer typisk fra private konsulentfirmaer, men også arbejdsmedicinske klinikker, faglige organisationer og arbejdsmiljørådgivere kan hjælpe til. 9.5. Principper for samarbejdet med eksterne konsulenter At inddrage ekstern ekspertise kan være både kvalificerende og nødvendigt for projektets gennemførelse. Men der er samtidig risiko for, at projektet bliver afkoblet den virkelighed, der er på arbejdspladsen. Det kan fx skyldes, at rådgiveren kommer med nogle koncepter, som ikke er eller bliver tilpasset de ønsker og behov, der er på den enkelte arbejdsplads. Disse principper kan anvendes i samarbejdet med eksterne konsulenter: Sørg for, at der etableres et tæt samarbejde mellem den eksterne rådgiver og beslutningsdygtige personer på arbejdspladsen fx ledelsen, sikkerheds- eller samarbejdsorganisationen. Sørg for, at projektet tager udgangspunkt i arbejdspladsens ønsker og behov, samt det niveau som arbejdspladsens arbejde med sundhedsfremme er på. Sørg for, at projektet og dets målsætninger knyttes sammen med arbejdspladsens øvrige strategier og politikker. Tjek, at målene for projektet er specifikke, mål - og evaluerbare, acceptable i forhold til målgruppen, realistiske og tidsfastsatte. Tjek, at der er en klar sammenhæng mellem de metoder, der foreslås og de mål, der er opstillet. Idéen om et projekt strander ofte, fordi der mangler tilstrækkeligt med tid og kompetencer på arbejdspladsen til at udarbejde en projektbeskrivelse og udforme en ansøgning om støtte. Det kan derfor være en god idé at inddrage ekstern ekspertise i ansøgningsfasen. Forebyggelsesfonden giver ikke støtte til eksterne konsulenter i ansøgningsfasen, men mange konsulentfirmaer tilbyder gratis hjælp til denne fase, hvis de får en garanti for, at de får opgaven, hvis projektet opnår støtte i Forebyggelsesfonden. I den forbindelse skal man dog være Tjek, at de eksterne konsulenter kan redegøre for de forventede effekter af aktiviteterne. Tjek, at de eksterne konsulenter har de nødvendige erfaringsmæssige og uddannelsesmæssige kvalifikationer til at gennemføre projektet. Overvej at indhente referencer for tidligere projekter, som den eksterne konsulent har gennemført. 8
10. EKSEMPLER PÅ PROJEKTER UNDER FORE- BYGGELSESFONDEN bliver en integreret og naturlig del af arbejdsdagen for de ansatte. For de individuelle tilbud batter ikke. 10.1. Eksempel 1: Større trivsel skal give mindre fravær Ligesom i mange andre kommuner er ældreplejen i Furesø plaget af højt sygefravær og stor personaleudskiftning. Det håber faglig konsulent og sygeplejerske Lene Heje Haase, at der bliver vendt op og ned på gennem et nyt projekt støttet af Forebyggelsesfonden. Vi har tidligere forsøgt med individuelle tiltag som gratis svømning, fitness og massage, men det har desværre ikke givet resultater i form af færre sygedage eller et mindre flow i personalet, siger Lene Heje Haase. Hun og hendes kolleger har i flere år ønsket at sætte mere helhedspræget ind, når det handler om den fysiske og psykiske trivsel blandt pleje- og omsorgspersonalet, der består af sygeplejersker, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere. Ekstern hjælp er nødvendig Furesø Kommune har indledt et samarbejde med et eksternt konsulentfirma, der har hjulpet med ansøgning og projektbeskrivelse, og som også kommer til at hjælpe i det videre arbejde. Ifølge Lene Heje Haase er det en kæmpestor opgave at igangsætte et projekt af den størrelse, og derfor er det også nødvendigt med ekstern ekspertise. Efter implementeringsfasen vil vi måle meget konkret på, om projektet efter de tre år har betydet færre sygedage og mindre personaleudskiftning. Vi vil også måle på de kvalitative sider, fx på medarbejdernes selvoplevede erfaringer med deres fysiske og psykiske trivsel, siger hun. Som en del af projektet bliver mellemlederne uddannet indenfor anerkendende ledelsesstil og coaching af medarbejdere. Den faste stab af medarbejdere melder bl.a. om, at de føler sig drænet af, at de skal bruge en stor del af deres arbejdstid på at introducere en strøm af nye kolleger og vikarer til arbejdet. Folk, der kun bliver i jobbet i kort tid. Det stjæler tid fra kerneopgaven, og det skaber en ond cirkel, som er svær at komme ud af, siger hun. En dag faldt Lene Heje Haase over Forebyggelsesfonden, hvilket åbnede nye muligheder. Medarbejdere skal pege på aktiviteter Det er meget vigtigt for os, at de 450 medarbejdere kommer på banen i forhold til at fortælle os, hvad der kan forbedre deres fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Derfor er en stor del af midlerne afsat til informationsmøder og fokusgruppeinterview, og der kommer også til at sidde medarbejdere i styregruppen, siger hun. I alt har Furesø Kommune søgt om 3 ½ mio. kroner penge der skal bruges i løbet af en treårig projektperiode, der skydes i gang i starten af 2010. Hvilke konkrete aktiviteter der skal sættes i gang, afhænger helt af medarbejdernes tilbagemelding, fortæller Lene Heje Haase. Og den endelige projektplan skal godkendes af MED-udvalget. Men en ting står fast. Projektet skal føre til en ny praksis, der 10.2. Eksempel 2: Projekt sætter ind overfor vold og inaktivitet Et ønske om at skabe større trivsel for 85 ansatte på Plejecentret Halsnæs ser ud til at blive en realitet. I slutningen af 2009 modtog plejecentret nemlig 650.000 kroner fra Forebyggelsesfonden til et 18 måneder langt projekt, der bl.a. skal føre til kompetenceudvikling, afholdelse af sundhedssamtaler og udarbejdelse af en voldspolitik. Projektet startede med, at områdeleder Angelica Pedersens tog en uddannelse i, hvordan man forebygger vold på arbejdspladsen. Det gjorde hende fast besluttet på at lære sin nye viden fra sig til de ansatte, som er SOSU-assistenter og hjælpere. Trusler er en del af hverdagen Vi får flere og flere beboere, som er udadreagerende. Vi har både en demens-afdeling og en aflastningsenhed, hvor de ældre, som kommunen ikke ved, hvor de skal placere, kommer hen. Vi ser ikke rigtig mange eksempler på vold, men både krænkelser og trusler er en del af hverdagen for de ansatte. Det er derfor vigtigt, at vi får italesat problemet og udarbejdet nogle retningslinjer for, hvordan vi i fremtiden undgår fysisk og psykisk vold og håndterer det, når det alligevel sker, siger Angelica Pedersen, der er uddannet sygeplejerske. 9
Samtlige medarbejdere skal derfor på et tredages kursus i håndtering af vold og trusler om vold. Et initiativ, der skal munde ud i, at arbejdspladsen udarbejder en fælles voldspolitik. Fysisk velvære giver overskud For Angelica Pedersen er der ingen tvivl om, at et større fysisk velvære vil føre til større psykisk og mentalt overskud, hvilket igen vil betyde, at den enkelte medarbejder rustes bedre til at håndtere de udfordringer, der ligger i arbejdet også når det handler om vold. En anden del af projektet, kommer derfor til at handle om fysisk trivsel. Vi har en gruppe medarbejdere, der er blevet langt mere fysisk aktive i deres fritid, og det er helt utroligt, hvad de har fået ud af det. Generelt er det jo en branche, hvor der ikke er stor tradition for at dyrke motion. Det vil vi gerne hjælpe de ansatte med gennem tilbud om individuelle sundhedssamtaler, siger Angelica Pedersen, der understreger, at både samtaler og sundhedstilbud, fx fitness, er 100 procent frivilligt. Jeg forventer, at der først sker en stigning i antallet af indberetninger om vold, fordi vi sætter fokus på det. Senere forventer jeg et fald i antallet, fordi vi bliver bedre til at håndtere det. Jeg forventer også et fald i sygefraværet, som dog ikke er særlig højt i forvejen, siger Angelica Pedersen, der ser frem til, at projektet kommer helt på skinner. 11. RELEVANTE LINKS www.forebyggelsesfonden.dk www.ncsa.dk www.arbejdsmiljøviden.dk/www.arbejdsmiljoviden.dk/aktuelt/temaer/sundhedsfremme.aspx http://www.sst.dk/publ/publ2009/cff/sundhed_trivsel/sund hed_og_trivsel.pdf www.sundarbejdsplads.dk Hun forventer ikke modstand fra medarbejderne, fordi de generelt er opsatte på at lære og udvikle sig, hvilket hun sætter stor pris på. Flere indberetninger om vold Det var et eksternt konsulentfirma, som plejehjemmet i forvejen samarbejdede med, der tippede Angelica Pedersen om støttemulighederne i Forebyggelsesfonden. Firmaet har hjulpet med at udarbejde projektplanen og får en del af de opgaver, der er defineret i projektet. Bl.a. at foretage målinger til brug for den evaluering, der skal laves. 10