Idekatalog 2006 Forebyg rygning Kræftens Bekæmpelse Forebyg rygning blandt børn og unge et inspirationskatalog til kommunerne
Indhold Forord 12 Baggrund 15 Indsatser: Politikere 19 Forvaltninger 10 Folkeskole 12 Fritids- og ungdomsklubber 19 Idrætslivet 22 Læs mere 25 Kontakt 26 Forord Kommunerne overtager fra 2007 ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. Dette er en stor udfordring for både politikere, embedsmænd og kommunale institutioner. Med dette idékatalog ønsker Kræftens Bekæmpelse at inspirere kommunerne til, hvordan de kan arbejde med tobaksforebyggelse i forbindelse med børn og unge. Idékataloget henvender sig til kommunalpolitikere og embedsmænd i forvaltningerne. Det kommer med ideer til, hvordan kommunen kan medvirke til, at børn og unge vokser op uden røg. Med børn og unge mener vi fra skolestartsalderen og opefter. Kataloget omhandler således ikke dagpleje-, vuggestue- og børnehavebørn. 2 Indhold / Forord / Forebyg rygning
Kataloget er skrevet på baggrund af eksisterende viden, tidligere erfaringer og interviews med beslutningstagere og planlæggere i Odense, Holbæk, Brøndby og Allerød Kommune samt Bornholms Regionskommune. Kræftens Bekæmpelse vil gerne rette en stor tak til alle dem, der har bidraget til idékataloget. Kataloget indledes med et afsnit om baggrunden for tobaksforebyggelse i kommunen. Herefter beskrives de muligheder, kommunens politikere og embedsmænd har for at igangsætte indsatser i folkeskolen, fritids- og ungdomsklubber og idrætslivet. Bagest i kataloget findes en oversigt over relevante hjemmesider samt en liste over kontaktpersoner i Kræftens Bekæmpelse, der beskæftiger sig med børn, unge og rygning. I hvert afsnit er der forslag til, hvad kommune og institution kan gøre for at holde børn og unge fri for røg. Det er vigtigt at understrege, at der alene er tale om et inspirationsmateriale. Hver enkelt kommune må selv tage stilling til, hvilke tiltag der passer til kommunens kultur og organisation. Rundt om i teksten er der indsat citat-bokse, der fortæller om andre kommuners erfaringer og som forhåbentlig kan være til inspiration. Idékataloget er støttet med midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og analysepulje 2005. Vi håber, at idékataloget vil være til hjælp god læselyst. Med venlig hilsen Børn, Unge & Rygning, Kræftens Bekæmpelse 3
Der skulle være andre tiltag ude omkring i samfundet, sådan at ungerne ikke kun oplever rygeforbud på skolen, men også andre steder ( ) Hvis unge oplever, at vi tager det alvorligt her, men ikke der, så får de et misbillede af, hvad der er accepteret. Skoleinspektør, Bornholms Regionskommune 4 Baggrund / Forebyg rygning
Baggrund Ny lov om røgfri miljøer Regeringen kom i foråret med et forslag til en ny lov om røgfri miljøer, der skal træde i kraft 1. april 2007. Det endelige lovforslag forventes at blive lagt frem til efteråret. I skrivende stund er der derfor ingen der ved, hvordan den endelige lov kommer til at se ud. Alt tyder dog på, at rygning vil blive forbudt indendørs i offentlige institutioner. Kommunerne kan allerede nu udarbejde deres sundhedspolitikker, så de er i overensstemmelse med de nye regler. Der er flere fordele ved at gå i gang nu, frem for at vente til den endelige lov bliver vedtaget. For det første undgår kommunen i 2007 at bruge ressourcer på at tilpasse deres sundhedspolitik til de nye regler. For det andet er det vigtigt at have tid til at indføre et rygeforbud, så der sikres bedst mulig opbakning og mindst mulig modstand fra de berørte. Det er væsentligt at huske, at loven er et mindstekrav. Kommunen må drøfte, hvad der kan gøres for at sikre bedst mulige tobaksforebyggelse for netop den kommunes børn og unge. Dette kan på nogle områder føre til, at kommunen iværksætter tiltag, der rækker ud over, hvad loven kræver. Med dette idékatalog ønsker Kræftens Bekæmpelse med råd og inspiration at hjælpe kommunerne til at yde den bedst mulige indsats. Kataloget tager afsæt i Regeringens lovforslag, men kommer også med ideer til, hvilke yderligere handlemuligheder kommunerne har. Kommunal indsats stadig nødvendig Kommunen har ansvaret for en lang række steder, hvor børn og unge færdes. Det gælder daginstitutioner, kommuneskoler, SFO er og fritidshjem, ungdoms- og fritidsklubber og kommunale idrætsanlæg. Dermed har kommunen også afgørende indflydelse på, hvilke rammer der sættes for børn og unge i forhold til tobak. Kommunen kan sikre, at børn og unge møder en klar holdning til tobak i alle kommunale institutioner ved at udarbejde en aktiv og sammenhængende tobaksindsats, der går på tværs af institutionerne. Herved sendes et tydeligt signal om, at rygning ikke er accepteret, når det handler om børn og unge. 5
Hvorfor tobaksforebyggelse Rygning er skadeligt Der er ikke længere tvivl om, at det er sundhedsskadeligt at ryge - både for rygere og de, der udsættes for passiv røg. I Danmark dør ca. 16.000 mennesker af rygning hvert år. Endnu flere lever med dårlig livskvalitet pga. ryge-relaterede sygdomme. Dette koster hvert år samfundet omkring 25 milliarder kr. For en kommune med 30.000 indbyggere er omkostningerne ved rygning således omkring 13 millioner kr. om året 1. Beløbet dækker udgifter til indlæggelser, ambulant behandling, almen praksis og fysioterapi. Kommunerne har derfor et ansvar både menneskeligt og økonomisk for at forebygge rygning. En tre-delt indsats Rygning er skadeligt for alle, men især børn og unge er sårbare. Kommunens indsats for at beskytte børn og unge mod tobaksrøg bør have tre mål: Fremme røgfri miljøer Forebygge rygestart Støtte rygestop. Kommunen skal sikre, at ingen børn og unge udsættes for passiv rygning, der hvor de opholder sig. For det andet skal den forhindre, at børn og unge selv begynder at ryge. Desuden kan kommunen oprette rygestop-tilbud til de unge, som gerne vil have hjælp til at holde op. Røgen er særlig farlig for børn Passiv røg er farlig, og særligt børn, der stadig er under udvikling, er følsomme for røgens skadevirkninger. Børn, der udsættes for passiv rygning, er oftere syge end andre børn. De indlægges oftere på hospitalet og er oftere ramt af astma, allergi, infektioner og andre sygdomme. Institutioner, hvor børn opholder sig, bør være helt fri for røg. Et rygerum beskytter ikke effektivt, da partiklerne fra røgen siver ud i andre rum, sætter sig i tøjet og føres ud i resten af bygningen. Lokaler, hvor børn opholder sig, bør være røgfri, også når børnene ikke er der. Rygeforbudet skal derfor også gælde, når lokaler bruges til f.eks. aftenskole, møder, banko o.l. Børn lærer af voksne Børn og unge tager ved lære af voksne i deres omgivelser mht. adfærd. Risikoen for, at de begynder at ryge, er stor, hvis de oplever, at voksne omkring dem ryger. Voksne er rollemodeller for børn og bør gennem holdninger og adfærd signalere, at rygning ikke er en accepteret handling. Det gælder både lærere, pædagoger, forældre og trænere i fritidsforeninger. Målet er derfor at skabe et miljø, hvor ikke-rygning er normen, og hvor omgivelserne ikke stimulerer børn og unge til at ryge. Hvis børn og unge møder accepterende holdninger til rygning i deres omgivelser, er der risiko for, at de forbinder rygning med noget positivt og selv begynder at ryge. Tobak i tal Omtrent en fjerdedel af danskerne over 13 år ryger dagligt 2. Det er ca. halvt så mange som for 20 år siden. Blandt børn og unge er antallet af rygere også faldet: I 1980 røg omkring halvdelen af eleverne i 9. klasse, i dag er det ca. 10 % 3. Det er en positiv udvikling, men det kan blive endnu bedre. Og det kan kommunerne i høj grad medvirke til. 6 Hvorfor tobaksforebyggelse / Forebyg rygning
Tabel 1 viser, at de fleste unge begynder at eksperimentere med at ryge, når de er omkring 12-13 år 4. For nogle fører dette til et regelmæssigt forbrug, der typisk starter, når de unge er 13-16 år (jf. tabel 2). I forhold til rygning er det vigtigt med en særlig indsats over for unge i den alder, hvor de får deres første erfaringer med tobak. Det betyder, at skole, undervisere, klub-pædagoger, idrætstrænere og andre voksne omkring de unge har et særligt ansvar, når det drejer sig om at afholde de unge fra at begynde at ryge. Efter folkeskolen Hos de 16-20-årige er der 17 % af drengene og 20 % af pigerne, der ryger dagligt. 9,3 % af drengene og 12 % af pigerne ryger lejlighedsvist. Tobaksforebyggelse er altså ikke kun relevant i folkeskolen. Skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse e.l. kan også betyde, at nogle begynder at ryge. Har de unge allerede erfaringer med rygning, er det lettere med tiden at udvikle et dagligt forbrug. Der er flere dagligrygere og færre lejlighedsrygere blandt de ældre unge. Det tyder på, at nogle lejlighedsrygere udvikler sig til dagligrygere i løbet af teenageårene. Det er derfor vigtigt også at tænke på tobaksforebyggelse ud over folkeskolealderen, f.eks. på ungdomsuddannelserne og andre steder, hvor de unge færdes. Passiv røg Det er ikke kun de unge selv, der skal holdes røgfri. Som det ses af tabel 3, bliver mange unge udsat for passiv røg de steder, de opholder sig i hverdagen. Kommunen kan være med til at sikre, at dette ikke sker i kommunale institutioner og kan opfordre private skoler, arbejdspladser og foreninger til at gøre det samme. 70 60 50 40 30 20 10 0 12 10 8 6 4 2 0 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Antallet af 11-15-årige, der har prøvet at ryge 15 Antallet af 11-15-årige dagligrygere 0 6 11 år Drenge 0 11 år Drenge Drenge 1 12 år Piger Piger 0 3,5 13 år 1,5 7 7 14 år 16-20 årige udsat for passiv røg i hverdagen 50 42 Skole/uddannelsesinstitution 24 12 år Piger 49 39 Arbejdsplads (ikke fritidsjob) 18 36 36 Hjem 33 13 år 24 29 25 Idrætsklubber 43 47 14 år 76 84 Cafeer 54 15 år 10,5 8,5 15 år 67 59 79 Resteauranter 1) Susanne Reindahl Rasmussen, MPH, Ph.D, DSI Institut for Sundhedsvæsen. Fra oplæg ved Sund-By Netværkets konference Tobaksforebyggelse i kommunerne, Odense, 8. juni 2006. 2) Monitorering af danskernes rygevaner 2004, PLS Rambøll for Sundhedsstyrelsen, Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse. 3) 11-15-åriges sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen 2006 4) 11-15-åriges sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen 2006 7
Der skal være en overordnet sundhedspolitik med en politisk beslutning ( ) Man skal sikre sig, at der gennem systemet er et fundament. At man siger Det er dét, vi vil, vi vil de her mål, og det går vi efter ( ) Ellers får man små tiltag, som man bliver frustreret over, fordi de ikke virker, fordi der ikke er en fælles indsats. Embedsmand, Holbæk Kommune 8 Indsatser: Politikere / Forebyg rygning
Indsatser: Politikere Det siger loven 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Fra Sundhedsloven Politikerne kan vedtage en sundhedspolitik, der kan fungere som styringsredskab for kommunens arbejde med sundhed og forebyggelse holde fast i målene og sørge for, at sundhed indgår i kommunens arbejde på tværs af den administrative struktur skabe et forum, hvor sundhed kan diskuteres inddrage kommunale ledere og ansatte og herved forankre arbejdet med sundhed i institutionerne. En samlet sundhedspolitik Kommunens politikere kan formulere en sundhedspolitik for kommunen. Sundhedspolitikken skal indeholde mål, som hele kommunen skal arbejde hen imod, og målene skal fungere som styringsredskab for kommunens arbejde med sundhed for borgerne. En samlet sundhedspolitik viser, at politikerne har taget stilling til, hvad de ønsker for kommunen. Gennem sundhedspolitikken bliver alle kommunale niveauer forpligtet til at arbejde med de opstillede mål. Hold fast i målene Når sundhedspolitikken er vedtaget, skal politikerne videreudvikle målsætningerne, holde fast i beslutningerne og sætte handling bag ordene. En samlet politik gør det lettere at få opbakning til beslutninger, end hvis der er tale om enkeltstående udmeldinger og initiativer. Skab sundhed på tværs I den kommunale struktur bør der være et forum, hvor sundhed diskuteres. Det kan være et sundhedsudvalg, en arbejdsgruppe eller et projektudvalg, hvor der arbejdes på tværs af sektorerne. Hvis sundhed skal gennemsyre alle områder af kommunens arbejde, er det vigtigt, at der i kommunen er mulighed for at arbejde med sundhed på tværs. Ellers er der fare for, at sundhedsarbejdet kun foregår i sundhedssektoren, løsrevet fra kommunens øvrige arbejdsområder. Inddrag institutionerne En sundhedspolitik skal være gennemarbejdet, før den sendes ud. Det er vigtigt at give tid til processen og inddrage alle aktører i arbejdet. Forslag skal sendes til høring, og alle parter skal have mulighed for at komme med bemærkninger. Ellers risikerer man, at institutionerne ikke føler ejerskab for beslutningerne. Det er oplagt at inddrage ressourcepersoner som f.eks. sundhedsplejersker, pædagoger og lærere, når sundhedspolitikken skal udarbejdes. Ressourcepersonerne er med til at sikre, at målene passer til virkeligheden i institutionerne. Børn, unge og tobak En vigtig brik i sundhedspolitikken er mål for arbejdet med børn, unge og rygning. Ved politisk at prioritere tobaksforebyggelse for børn og unge sender kommunen signal til institutioner og borgere om, at det er et område, som kommunen tager alvorligt og anser som vigtigt. Styring Kommunen kan følge institutionernes arbejde med sundhedspolitikkens mål gennem virksomhedsplaner, kontrakter e.l. Her beskriver hver institution årligt, hvordan der arbejdes med de enkelte mål for tobaksforebyggelse. På denne måde forpligtes alle institutioner til at forholde sig til, hvordan tobaksforebyggelse skal implementeres det enkelte sted. Herved bevarer institutionen sin selvbestemmelse samtidig med, at forvaltningen ved, hvordan det enkelte sted arbejder med emnet rygning. Det med at lave en politik, det har hjulpet helt utroligt på organiseringen af det med sundhed ( ) Ellers gjorde alle hvad de selv lige syntes. Det at man har politisk opbakning er guld værd jeg er dybt imponeret over politikernes opbakning til det her, det betyder utrolig meget. Sundhedskonsulent, Odense Kommune 9
Indsatser: Forvaltningen Planlæggere i forvaltningen fungerer som bindeled mellem det politiske og det decentrale niveau i kommunen og skal samarbejde med både politikere og kommunale institutioner. De spiller derfor en stor rolle, når politiske beslutninger skal føres ud i livet. Forvaltningen kan: inspirere kommunale politikere analysere og prioritere udmønte politiske beslutninger søge midler til projekter samarbejde med frivillige organisationer og foreninger lede indsatser og projekter danne netværk rådgive institutioner og tilbyde indsatser. Embedsmænd og politikere Forvaltningens ansatte kan komme med oplæg til indsatsområder, som de mener politikerne bør sætte på dagsordenen i kommunen. Derudover står de for at organisere og udmønte de politiske beslutninger i praksis. Hver politiker har mange områder at forholde sig til. Derfor er det vigtigt, at der i forvaltningen er personer, som har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. De kan arbejde for, at politikerne prioriterer sundhed, og de kan rådgive om muligheder. Ved at indhente dokumentation, indsamle viden og formidle denne til det politiske niveau, er forvaltningens ansatte ofte drivkraften i kommunens arbejde med forebyggelse. Når politikerne har vedtaget, at kommunen vil prioritere sundhed, er det planlæggerne, der står for det praktiske arbejde med at udmønte beslutningerne. Dette arbejde kan bestå i at søge midler til projekter, samarbejde med frivillige organisationer og patientforeninger, analysere og afdække kommunens behov, prioritere indsatsområder og lede konkrete indsatser. Planlæggerne kan også koordinere kommunens forebyggelsesindsats på tværs af forvaltninger, f.eks. gennem et forum (arbejdsgruppe, sundhedsforum e.l.) med repræsentanter fra alle dele af organisationen. Sådan kan man sikre, at det ikke kun er sundhedsforvaltningen, der beskæftiger sig med sundhed. Især mindre kommuner vil også have fordel af at arbejde sammen i tværkommunale netværk. Netværksdannelse kan ligeledes være en opgave for forvaltningen. Hvis kommunens institutioner rapporterer om deres arbejde gennem virksomhedsplaner eller kontrakter, er det forvaltningens medarbejdere, der gennemgår og fremlægger det overordnede indhold for politikerne. Embedsmænd og institutioner De ansatte i forvaltningen har en vigtig opgave i at engagere de kommunale institutioner i at udmønte politiske beslutninger. Forvaltningen skal være med til at skabe ejerskab for de kommunale beslutninger ved at inddrage ledere og medarbejdere i institutionerne. Det er deres ansvar, at praktikerne bliver informeret ordentligt, hørt og inddraget i beslutningsprocessen. Konkret kan det foregå ved at sende forslag til høring og tage ressourcepersoner med på råd. Forvaltningen kan også fungere som serviceorgan for institutionerne i forbindelse med konkrete indsatser. Det kan være konsulenter fra kommunen, der afholder kurser for institutionsledere og -personale, besøger skoleklasser, tilbyder rygestopkurser for unge etc. I nogle tilfælde kan det være lettere for ledelsen i en institution, hvis en person udefra præsenterer kommunens beslutninger, så det ikke opfattes som ledelsens beslutning. Det er forvaltningens opgave at følge med i, hvordan institutionerne arbejder med de opstillede mål. Samtidig skal de rådgive om, hvordan den enkelte institution bedst muligt kan nå målene. Samarbejde med private institutioner De ansatte i forvaltningen kan også gøre en indsats i forhold til private institutioner, skoler, organisationer, foreninger og ungdomsuddannelser i kommunen eksempelvis gennem information, dialog og samarbejde om forebyggelse. Samarbejdet kan handle om regler, rammer og indsatser i forhold til børn, unge og rygning. 10 Indsatser: Hvad kan forvaltningen gøre / Forebyg rygning
Oversigt over forvaltningens opgaver og samarbejdsparter Politikere Foreslå indsatsområder Lede indsatser/projekter Analysere og dokumentere/ samle viden Formidle virksomhedsplaner/-kontrakter Eksternt samarbejde Fundraising Netværksdannelse Frivillige organisationer Private institutioner i kommunen Forvaltningen Samarbejde om sundhed på tværs i kommunen Øvrige forvaltninger Udmøntning af politiske beslutninger Information Høringer Møder for kommunale ledere og ansatte Konsulenter for institutioner Kurser, foredrag, events Institutioner 11
Indsatser: Folkeskolen Rygeregler for ansatte Ifølge den gældende lov om røgfri miljøer må læreres rygning ikke være synlig for eleverne. De fleste skoler har derfor indrettet rygerum til lærerne. Regeringens forslag til en ny rygelov vil imidlertid forbyde rygning i alle offentlige institutioner. Dette betyder i praksis, at lærere hverken må ryge ude, hvor de kan ses af eleverne, eller inde, hvor det ikke er tilladt at ryge. Pga. tilsynspligt kan lærerne heller ikke forlade skolen i arbejdstiden for at ryge. Loven sikrer primært, at ingen udsættes for passiv røg. Selv med lukkede rygerum kan det ikke undgås, at røgen siver ud i andre lokaler. Derudover sender forbuddet et tydeligt signal til både voksne og børn om, at rygning ikke er accepteret på skolen. Rygning kan tillades, hvis skolen kan finde et udendørs sted, hvor lærerne ikke kan ses af eleverne. Dette giver dog det problem, at ansatte på nogle skoler kan gå ud og ryge, mens de på andre skoler ikke kan ryge i arbejdstiden. Det kan skabe utilfredshed på skolerne, fordi vilkårene ikke er ens for alle. Kommunen må derfor tage stilling til, om det er mest hensigtsmæssigt helt at forbyde rygning på skolerne. Rollemodeller Lærere er vigtige voksne i børn og unges liv. Børn og unge identificerer sig i et vist omfang med deres lærere og bliver præget af deres holdninger og adfærd. Derfor bør lærere og andre ansatte på skolen klart signalere, at det ikke er accepteret at ryge. Børn og unge skal ikke lære at ryge i skolen. Derfor skal lærere aldrig ryge sammen med eleverne, heller ikke på ekskursioner, lejrskoler o.l. Kommunen kan gennem sin sundhedspolitik være med til at sikre, at alle ansatte på 12 Indsatser: Folkeskolen / Forebyg rygning
Det siger lovforslaget Ingen rygning på offentlige arbejdspladser, institutioner m.v. På offentlige arbejdspladser, institutioner m.v. skal det ikke være tilladt at ryge indendørs. Offentlige arbejdspladser omfatter såvel Statens arbejdspladser som regionale og kommunale arbejdspladser samt Folkekirken. (Fremtidens rygeregler regeringens forslag) Det kan kommunen arbejde for: Elever må ikke forlade skolen for at ryge Lærere må ikke ryge i arbejdstiden, på ekskursioner eller lejrskoler Kommunens skoler skal have fælles læseplaner for undervisning i tobak Forældrene inddrages ved at emnet tobak tages op på forældremøder Hver skole har lærere, der fungerer som sundhedskoordinatorer Skolebestyrelsen har repræsentanter med ansvar for sundhed Rygning er en fast del af de obligatoriske sundhedssamtaler mellem elev og skolelæge/sundhedsplejerske skolerne har en fælles holdning til rygning, er bevidste om at de er rollemodeller for eleverne og i ord og handling tager afstand fra rygning. Elever der ryger Loven på folkeskoleskoleområdet forbyder, at elever ryger. I praksis betyder det, at elever kan gå uden for skolens område og ryge, hvis de har tilladelse til at forlade skolen. På nogle skoler medfører dette, at der står grupper af rygende elever ved skolens indgang eller andre steder, hvor de bliver set af f.eks. yngre elever. Derfor bør skolen sørge for, at elevernes rygning foregår på steder, hvor den ikke er synlig for andre. For at ligestille skolerne, så bad skolelederne faktisk om at få frataget muligheden for at etablere ryge-steder, fordi de kunne se i ånden, at de ville blive bombarderet med Må vi ryge dér og må vi ryge dér?. Så de bad om, at man sagde Nul rygning på skolens grund. Embedsmand, Brøndby Kommune Kommunen kan beslutte, at eleverne ikke må forlade skolen i pauserne. Dette vil betyde, at eleverne ikke kan ryge i skoletiden, da rygning på skolens område er forbudt. > 13
Indsatser: Folkeskolen En sådan beslutning kræver, at alle lærere, forældre og elever informeres om, præcist hvad reglerne kommer til at betyde, hvad der vil ske, hvis de overtrædes, og hvorfor beslutningen er taget. For at sikre opbakning og forståelse for reglerne er det nødvendigt at inddrage skolernes ledelse og ansatte i processen. Læseplaner Undervisningsministeriet har opstillet trinmål for det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning. Her defineres, hvilke kompetencer eleverne skal have efter hhv. 3., 6. og 9. klassetrin. Erfaring viser dog, at der er stor forskel på, hvordan der undervises i sundhed på de enkelte skoler. Desuden kan der være forskel fra klasse til klasse. Love virker adfærdsregulerende i og med, at det bliver vanskeligere at ryge og det er jo et vigtigt signal at sende fra den voksne verden at det fra samfundet betragtet er forbudt. Skoleinspektør, Brøndby Kommune Kommunen kan medvirke til, at alle elever får samme undervisning ved at indføre centrale læseplaner for sundhedsundervisningen, herunder emnet rygning. Viden om tobakkens indhold, virkning, skadelighed etc. giver eleverne en forståelse for konsekvenserne af rygning. Derudover får eleverne en begrundelse for de rygeregler, de møder i skolen og andre institutioner. Der er flere fordele ved at konkretisere trinmålene i kommunale læseplaner: Lærerne får hjælp til, hvordan undervisningen i tobak gribes an Elever på alle skoler får samme information og viden Undervisningen bliver ikke afhængig af underviseren Kommunen sender signal til skole, forældre og elever om, at emnet er vigtigt at prioritere. Læseplanerne kan f.eks. indeholde retningslinier for: hvilke problemstillinger der skal arbejdes med i hvilke fag undervisningen skal ligge på hvilke klassetrin undervisningen skal ligge hvor mange timer der skal sættes af hvilke materialer der skal anvendes forslag til yderligere aktiviteter. Det skal ikke være synligt for de mindre børn, at de store står og ryger. Nu har vi lavet klippekort, så man mister sin ret til at forlade skolen i pauserne, hvis man ryger synligt for de mindre børn. Skoleleder, Holbæk Kommune Inddrag forældrene Et element i en læseplan for skolens arbejde med tobak kan være at inddrage forældrene. Det kan gøres ved at tage rygning op på et forældremøde. Kommunen eller den enkelte skole kan beslutte, på hvilket klassetrin emnet skal tages op med forældrene og i samarbejde med skolerne komme med ideer til, hvad mødet kan indeholde, hvilke materialer der kan bruges etc. > 14 Indsatser: Folkeskolen / Forebyg rygning
15
Det er vigtigt der er nogen, der tager hånd om sundhed. Det er tanken, at nogle lærere skal have administrations-tid til det, varetage det og prøve at sælge det. Skoleleder, Holbæk Kommune 16 Indsatser: Folkeskolen / Forebyg rygning
Indsatser: Folkeskolen > Sundhedskoordinatorer Kommunerne kan indføre en sundhedskoordinator-funktion på alle skoler. Herved placeres ansvaret for sundhed hos nogle få lærere, der kan bruge en del af deres tid på at sætte sundhed på skolens dagsorden. En sundhedskoordinator kan f.eks. have ansvar for: at holde styr på undervisningsmaterialer omkring sundhed, livsstil og forebyggelse (evt. skolebibliotekaren) orientere kolleger om nyheder på området inspirere og rådgive kolleger om, hvordan de får sundhed ind i undervisningen forpligte alle lærere på at tage sundhed op i undervisningen stå for kontakten til kommunen i forbindelse med sundhedsindsatser. f.eks. taget initiativ til at starte rygeafvænningskurser for eleverne eller oprette valgfag i sundhed og livsstil. Sundhedssamtaler Undervejs i et skoleforløb bliver eleverne indkaldt til obligatoriske samtaler med skolelægen eller sundhedsplejersken. Kommunen kan være med til at sikre, at rygning bliver taget op som en naturlig del af disse samtaler. Herved viser skolesystemet, at rygning er noget, der tages alvorligt. Unge, der er ved at udvikle sig til rygere, får samtidig motivation og støtte til at ændre kurs. På samme måde kan der vælges sundheds-repræsentanter fra skolebestyrelsen. Repræsentanterne kan vurdere tiltag og indsatser på skoleområdet ud fra en sundhedsmæssig vinkel, så sundhed kommer til at præge hele skolens hverdag. Samtidig kan de fungere som kontaktled mellem skole og forvaltning og derved sikre samarbejde og information. Kommunen kan også overveje, om der på skolerne er mulighed for at arbejde med emnet rygning i de aktiviteter, der ligger uden for den obligatoriske undervisning. Nogle skoler har Det er meget fornuftigt, at det ligger på faste tidspunkter ellers er der også problemer, hvis eleverne skifter lærer eller skole hvis det ikke ligger fast, går der ged i den. Lærer, Bornholms Regionskommune 17
18 Indsatser: Fritids- og ungdomsklubber / Forebyg rygning
Indsatser: Fritids- og ungdomsklubber Når de unge røg i rygerummet til festerne, så røg de voksne et andet sted, for det med, at man er gode rollemodeller, betyder selvfølgelig, at man ikke står og siger Lad være med at ryge, når man selv pulser på en cigaret, vel. Klubleder, Holbæk 19
Indsatser: Fritids- og ungdomsklubber Det siger lovforslaget For fritids- og ungdomsklubber gælder de samme regler som for skolerne. Dvs. at rygning bliver forbudt indendørs. Det gælder både personalet og de unge. Klubben kan: sikre, at voksne ikke ryger i samvær med unge oprette tilbud om hjælp til rygestop (evt. sammen med ungdomsskolen) arrangere foredrag, events etc. om rygning forbyde rygning til klubbens fester, ekskursioner, rejser etc. Rygeforbud Modsat skolen er klubben et sted, hvor børn og unge kommer for at være i deres fritid. For mange er klubben et fristed, hvor der ikke er lærere, lektier, undervisning eller forældre, der bestemmer. I nogle klubber er man nervøs for, at klubbens rolle som helle for de unge kan være truet, hvis der er for mange krav og regler forbundet med klublivet. Det gælder også regler og forbud om rygning. Fra 2007 bliver det sandsynligvis forbudt at ryge indendørs i fritids- og ungdomsklubber. Erfaringer fra klubber, der allerede har forbud mod indendørs rygning, viser, at eleverne hurtigt accepterer reglerne, og at det kun for ganske få unge betyder, at de vælger klubben fra. Klubber, der har indført rygeforbud, har oplevet, at rygerne ryger langt mindre, og at færre unge begynder at ryge. Et forbud kan påvirke klubbens sociale liv positivt. De unge er ikke mere opdelt i rygere og ikke-rygere, hvor rygerne holder til i rygerum, adskilt fra deres ikke-rygende kammerater. Reglerne gør, at de unge i højere grad er sammen om aktiviteter, og at rygerne kun forlader fællesskabet kort, når de skal ud at ryge. Rollemodeller Fordi voksne er rollemodeller, bør de aldrig ryge, når der er unge tilstede. Derfor skal klubbens medarbejdere ikke stå udenfor og ryge sammen med de unge. Rygning for klubbens ansatte bør kun foregå, hvor det ikke ses af eleverne, evt. kan det helt forbydes i arbejdstiden. Fortrolighed Klubmedarbejdere fortæller tit, at der opstår en særlig fortrolighed, når de ryger sammen med de unge. Som alternativ kan klubben sørge for at skabe andre muigheder for at ansatte og elever kan være sammen, hvor de voksne kan komme tæt ind på livet af de unge. Det kan være overlevelsesture, natløb, udflugter e.l. Det kan klubben gøre Klubben kan både oplyse og sætte gang i en debat om tobak ved at arrangere foredrag, events o.l. Blandt 16-20-årige rygere er det omkring 40 %, der gerne vil stoppe 5. Klubben kan støtte dem, der ønsker at hold op ved at tilbyde eleverne rygestopkurser. Dette kan evt. organiseres i samarbejde med den kommunale ungdomsskole. Generelt ønsker klubpersonale ikke at optræde belærende overfor de unge. Derfor kan klubben invitere personer udefra til at besøge klubben og snakke med de unge om rygning - evt. kommunens forebyggelseskonsulenter eller sundhedsplejerske. 20 Indsatser: Fritids- og ungdomsklubber / Forebyg rygning
Det er nemmere at være med i fællesskabet mere blandet. Man har ikke den der cigaret i hånden, som signalerer noget. De går væk fra vores klub og ryger. Når de kommer tilbage er de i klubben sammen med de andre så kan man spille noget bordfodbold eller computer, og det gør alle jo sammen. Klubleder, Brøndby Kommune 21
Indsatser: Idrætslivet Det siger lovforslaget Det offentlige rum bliver røgfrit. Det skal ikke være tilladt at ryge i det offentlige rum. Med det offentlige rum tænkes på de steder, hvor vi alle færdes og i almindelighed har adgang til f.eks. butikscentre, idrætsklubber & sportshaller, kulturinstitutioner som biografer, teatre, kulturhuse o. lign. Det afgørende vil ikke være, om det er en privat eller en offentlig institution, men derimod om der er adgang for offentligheden såvel mod betaling som gratis. Der bliver mulighed for undtagelser. Som eksempel kan nævnes adgang til at indrette særlige rygerum, hvis det ønskes, f.eks. i forbindelse med kulturinstitutioner. Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringens forslag Omkring 75 % af alle børn og unge deltager i frivillige idrætsog fritidstilbud. Idrætslivet er derfor et vigtigt sted at tage fat i tobaksforebyggelse for børn og unge. Ifølge regeringens forslag til en kommende rygelov, skal alle steder med offentlig adgang være røgfri fra april 2007. Forbudet vil gælde både offentlige og private idrætsanlæg. Det vil være en fordel for kommunen, hvis den allerede i 2006 forbereder sig på det kommende rygeforbud, når den udarbejder sundhedspolitikker. På denne måde skal kommunen ikke bruge ressourcer på at implementere de nye regler i 2007. Hvad kan kommunen gøre: Forberede haller og anlæg til det kommende rygeforbud Indføre rygeforbud på udendørs arealer Sikre at voksne ikke ryger sammen med børn og unge Opfordre private foreninger til at kopiere de offentlige institutioners rygeforbud. Kommunen skal sørge for at informere alle idrætshaller og anlæg om de nye rygeregler både de kommunale og de private. Det er vigtigt, at alle ansvarlige kender reglerne og tager ansvar for, at de bliver implementeret og overholdt. Kommunen kan f.eks. udarbejde informationsmateriale, som foreningerne kan give til deres medlemmer, sørge for skilte, afholde møder med driftsansvarlige og med bestyrelser. > 22 Indsatser: Idrætslivet / Forebyg rygning
Før rygeforbudet var det et stort problem, at forældre, der sad og ventede på deres børn røg. Der lugtede jo som en skorsten, når man kom om morgenen ( ) nu er alle kommunale haller røgfri. Skoleleder, Brøndby Kommune 23
Indsatser: Idrætslivet > Udendørs arealer Regeringens lovforslag gælder indendørs arealer. Kommunen kan udvide forbudet til også at gælde udendørs idrætsfaciliteter, dvs. baner, tilskuerpladser o.l. På denne måde undgår man, at børn og unge ser voksne ryge. Både trænere og forældre, der kommer som tilskuere, er rollemodeller. Derfor bør de ikke ryge, når de er sammen med børn. Det kan kommunen være med til at sikre ved at forbyde rygning både inde og ude på idrætsanlæg. Rollemodeller Som det også gælder i skole og klubber, har det stor betydning, at de voksne omkring børn og unge ikke opfordrer til at ryge. Det kan de gøre ved i ord og handling at tage afstand fra rygning. Hvis de ryger, skal det aldrig ske i samvær med børn og unge. Alle foreningens arrangementer bør derfor være røgfrie. Kommunen kan støtte røgfrihed i fritidslivet ved at opfordre klubber og foreninger til at være røgfri og til at forlange af deres trænere og ledere, at de ikke ryger, når de er i klubben. Rygerum Regeringens forslag giver mulighed for at etablere rygerum. Rygerum beskytter ikke mod, at røgpartikler siver ud i andre rum, hvor de er til skade og gene. Ved at etablere et rygerum signalerer man, at det er acceptabelt at ryge et sted, hvor børn og unge færdes. Og rygerum forhindrer ikke, at børn og unge ser voksne, som de ser op til, ryge. Desuden er det dyrt for kommunen at indrette rygerum, der lever op til de anbefalede krav om indretning, ventilation etc. dette vil koste flere hundrede tusinde kroner. Derfor kan det ikke anbefales at løse problemerne ved at indrette rygerum. 24 Indsatser: Idrætslivet / Læs mere / Forebyg rygning
Læs mere www.sundskole.nu Oplyser folkeskolens ældste klasser og lærere om kræft, livsstil og forebyggelse www.liv.dk hjemmeside til unge om rygning. Indeholder også undervisningsmaterialer www.rygning.com materialer, rapporter, artikeldatabase o.a. www.snakomtobak.nu materiale der lægger op til debat på forældre- og skolebestyrelsesmøder www.xhale.dk rygestop til unge baseret på sms er og e-mails www.cancer.dk/muld monitorering af unges livsstil og dagligdag www.sst.dk/forebyggelse/alkohol_narkotika_og_ tobak/alkohol/tal_og_undersoegelser/lille_muld.aspx 11-15-åriges sundhedsvaner www.cancer.dk/tobak fakta om skadelighed, rygestop, statistik o.l. www.sst.dk/roegfritvalg information om og materialebestilling til projektet Gi alle et røgfrit valg, der er rettet mod idrætsforeninger www.sund-by-net.dk information om Sund By-netværket for kommunerne 25
Kontakt Har du spørgsmål om børn, unge og rygning, er du altid velkommen til at kontakte gruppen Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelses Forebyggelsesafdeling: Projektchef Per Kim Nielsen Cand.mag. i biologi og kemi Tlf. 35 25 75 41 E-mail: pn@cancer.dk Koordinator for dokumentationsarbejdet Vandpiberygning Cigaretrøgens indhold, tilsætningsstoffer og skadevirkninger Undervisningsmaterialer til gymnasiet om sundhed, livsstil og kræft Faget Motion, sundhed og bevægelse på hhx-uddannelsen ProjektlederPeter Dalum Cand.comm., ph.d.-studerende Tlf.: 35 25 75 17 E-mail: pd@cancer.dk Minirygestopforløb for unge Uddannelsen til ungdomsinstruktør Litteraturstudier omkring unge og rygestop Projektleder Poul Dengsøe Jensen Cand.mag. i kommunikation og sociologi Tlf.: 35 25 76 80 E-mail: poul@cancer.dk EU-projekt om rygestopkurser og røgpolitik på efterskolerne Uddannelsen til ungdomsinstruktør Rygestopkurser for unge Evaluering af rygestopkonkurrencen Stop og Vind og xhale.dk Røgfri Sportshaller Projektleder Aske Panduro Cand.it i Design, Kommunikation & Medier Tlf.: 35 25 76 91 E-mail: apa@cancer.dk Webredaktør på liv.dk og xhale.dk Udvikling af xhale.dk og rygestop ved elektroniske medier som mobiltelefonen Markedsføring af projekterne Projektleder Jeanet Nerding Ravn Cand.mag. i information & medievidenskab Tlf.: 35 25 75 48 E-mail: jnr@cancer.dk Evaluering af xhale.dk Stop og Vind Sundhedsfremmende indsats for ansatte på videregående uddannelsesinstitutioner Projektleder Louise Wohllebe Master i socialvidenskab og public health (MPH) Tlf.: 35 25 76 31 E-mail: lwo@cancer.dk Kommunal rygepolitik for børn og unge Sundhedsfremme på videregående uddannelsesinstitutioner Røgfri Sportshaller 26 Kontakt / Oversigt over forvaltningens opgaver og samarbejdspartnere / Forebyg rygning
27
Idekatalog 2006 Forebyg rygning Kræftens Bekæmpelse Forebyg rygning blandt børn og unge Kræftens Bekæmpelse Redaktion: Louise Wohllebe Per Kim Nielsen Poul Dengsøe Jensen Fotos: Tomas Bertelsen Design og produktion: Esben Bregninge Design Tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene Oplag: 2.000 Støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udviklings- og analysepulje m.m. ISBN 87-91277-93-0 Tak til: elever og lærere på Vadgård Skole og til Klub 222 i Gladsaxe kommune. Copyright 2006 af Kræftens Bekæmpelse. Alle rettigheder forbeholdes