Stukkatør-blær. Mureren Medlemsblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatørsvende samt Murerarbejdsmændenes landsbrancheklub.

Stukkatør-blær på Frederiksborg Slot Mureren Medlemsblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatørsvende samt Murerarbejdsmændenes landsbrancheklub. Nr. 1/2015 21. årgang Januar 2015

... LIGE NU Mureren er et fagblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatører samt Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub. Mestrene skal som minimum aflønne efter priskuranten Bladet udgives seks gange årligt. Næste nummer udkommer i april 2015. Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er den 10. marts. Stof der ønskes optaget i Mureren skal sendes til: Larsen & Partnere Juliesmindevej 8 4180 Sorø Tlf. 5782 0203 Mail: dam@0203.dk Stof der indsendes til bladet skal være forsynet med afsendernavn og adresse. Redaktion Reidar Kogstad (ansvarshavende) Søren Dam Nielsen Tekst Larsen & Partnere, Sorø Tlf. 57 820 203 Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame www.fingerprint.dk Tlf. 23 838 420 Tryk Rosendahls, Esbjerg Følg med på murerfagets egen hjemmeside: www.3f-murer.dk Find murerfaget på facebook Af Tor Mathiasen, formand, murerklubben i 3F Midt & Østsjælland Konkurrencen er hård, og mestrene forsøger at presse svendene på prisen. Flere mestre har opsagt deres lokale prisaftaler med henblik på at presse prisen for arbejdet ned. Flere mestre tilbyder i øjeblikket kollegaerne priser, der tangerer eller ligger under niveauet i priskuranten. Derfor har vores opmålere travlt med at dokumentere, hvad opgaverne på byggepladserne rent faktisk bør koste ifølge de aftaler, 3F og Dansk Byggeri har indgået. Priskuranten er minimum for, hvad vi skal acceptere af betaling for vores arbejde. Såfremt man er i tvivl om, hvorvidt de tilbudte priser ligger over den bund, der er aftalt i priskuranten, skal man kontakte sin opmåler Såfremt man er i tvivl om, hvorvidt de tilbudte priser ligger over den bund, der er aftalt i priskuranten, skal man kontakte sin opmåler. Opmålerne kan fortælle, om prisen er i orden, og i særlige tilfælde foretage en opmåling, som kan dokumentere, om der er opgaver i den konkrete sag, som gør, at der skal flere penge på bordet. AKKORD ER EN FORDEL Herudover er det som regel altid en fordel at udføre sit arbejde i akkord. Produktiviteten og indtjeningen øges for både mester og svende. Opmåling i henhold til priskuranten kræver viden, som de færreste har. Derfor er der for visse arbejder udarbejdet forenklinger, der gør det lettere for den enkelte at regne prisen ud. Det er byggegruppens mål, at svendene i vid udstrækning selv skal kunne opmåle deres arbejde. Derfor arbejder vi hele tiden med at finde værktøjer, der gør det muligt. VI SKAL VÆRE DYGTIGE Den hårde konkurrence betyder også, at vi må dygtiggøre os inden for fagets mange discipliner. Mestrene vælger de folk, der kan udføre arbejdet til den billigste pris i en acceptabel kvalitet. Flere tekniske skoler er begyndt at udbyde kurser, såkaldte åbne værksteder, på en sådan måde, at man fleksibelt kan opkvalificere sig ved stop i byggeriet eller i ledighedsperioder. Det skal man benytte sig af, så man hele tiden har de bedste forudsætninger for at påtage sig tilbudt arbejde. STØTTE FRA UDDANNELSESFONDEN Det er også stadig muligt for ledige kollegaer at modtage tilskud fra vores uddannelsesfond, når man deltager i de kurser, uddannelsesfonden har godkendt. Selv om mange tror og mener, at murerfaget er det samme, som det altid har været, så sker der hele tiden udvikling af materialer og metoder. Senest har vi set nye faste isoleringsmaterialer, der indgår aktivt i konstruktionen. De arbejder, der er forbundet med det, skal vi uddanne os i og aftale pris for, så det bliver vores arbejde. 2 Mureren

KORT NYT PAS PÅ VED BRUG AF SMALLE TRALLER, NÅR DU BYGGER STILLADS Vi har haft flere arbejdsskader, når der bruges smalle traller Skaderne opstår, fordi mellemrummene især ved søjlerne langt overstiger det accepterede mellemrum på 4,7 cm. Når man bruger traller af gængs bredde på 49,5 cm (alu- eller komposittraller), er der ingen problemer. Men en del firmaer har indkøbt smallere trætraller for at komme ned i vægt på det enkelte løft. Med de smalle trætraller opstår der let åbninger i dækket under brug, eksempelvis når man kører med stenvogn eller trillebør på stilladset. Åbninger på seks-syv centimeter er ikke usædvanligt. Og så er der lige pludselig fare for at træde forkert eller snuble. Vi har set skader fra almindelige blå mærker til kraftige forstuvninger og knæ- samt meniskskader. Sidstnævnte skader typisk med indlæggelse og operation til følge. STIL KRAV Kræv traller, der fylder felterne helt ud. Hvis mester leverer smalle traller, så kræv tilpasningsstykker. Husk alle dele i stilladset skal være godkendte. Og brug niveaubjælker i stedet for gammeldags tværbjælker. Husk: Det drejer sig om din egen og dine kollegers sikkerhed. Udstillingsfag Svenskeren Jesper Hössung er i stenhuggerlære i Danmark og hugger pt. sten til Stockholm Slot i Sverige. Ved DM i Skills repræsenterede han stenhuggerfaget, som var med som udstillingsfag. På den udhugning, han er i gang med, kan man se, hvordan man kan overføre de præcise mål fra et ansigt til en utilhugget sten. 68.000 mennesker besøgte Bella Center under DM i Skills, hvor også stukkatørfaget fik lejlighed til at vise sig frem. GRATIS UDDANNEL- SESKORT I 2015 Saml dine beviser om uddannelse ét sted med et uddannelseskort. Når du får brug for at vise en arbejdsgiver eller andre, hvilke uddannelser, du er i besiddelse af, kan du skanne kortet med din smartphone. Herefter kan man se dine uddannelser på skærmen. Du kan også få adgang til dine oplysninger via personlig kode, NemID og fra en PC. Du skal selv bestille kortet, og det er gratis i 2015, såfremt du er medlem af 3F, herefter koster kortet 85 kr. dog er det gratis for lærlinge. Uddannelseskortet er personligt. Læs mere om uddannelseskortet: https://uddannelseskortet.dk/ Ledighed murersvende Ledighed for murersvende i september, oktober, november og december 2014 Ledighed murerfaget Sep. Okt. Nov. Dec. REGION HOVEDSTADEN 6,2 6,5 6,1 7,3 REGION SJÆLLAND 5 5,4 2,5 6,2 REGION SYDDANMARK 4,5 4,9 6,9 7,5 REGION MIDTJYLLAND 3,4 3,6 4,7 5 REGION NORDJYLLAND 6,3 5,8 7 7,6 HELE LANDET 4,9 5,1 5,5 6,6 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 September Oktober November December REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION SYDDANMARK REGION MIDTJYLLAND REGION NORDJYLLAND HELE LANDET Mureren 3

FAGLIG SAG Fuldt stop for voldsom underbetaling Der er sat en stopper for lønninger på ned til 30 kr. i timen i det polske firma Marbud Det polske firma Marbud skal betale en million kroner i bod til 3F efter samarbejde med det danske typehusfirma KFM Familiehuse A/S. Typehusfirmaet opfører huse over hele Danmark, og det til lønninger, hvor ingen dansk murermester kan være med. Men med kendelsen i den faglige voldgift og den store bod, må Marbud sandsynligvis dreje nøglen om, vurderer Marbuds polske mester, Mariusz Rola. Med udgangspunkt i en konkret byggeplads og et antal byggepladser registreret i RUT-registeret har murernes forhandlingssekretær Jacob Scavenius dokumenteret manglende betaling af løn efter overenskomsten, feriepenge, pension og søgne- og helligdagsbetaling på en million kroner. PROP I ET HUL - Det er anden voldgift, vi har med Marbud. I 2012 blev firmaet dømt til at efterbetale krav fra en enkelt byggeplads. Akkurat som nu prøvede vi at brede kravet ud til at omfatte en række byggepladser. Det lykkedes ikke dengang. Men fra sagen fra 2012 er virksomheden bekendt med, at der skal betales pension mm. Så når de i 2014 gentager underbetalingen, så må man sige, at det er både bevidst og groft, anfører Jacob Scavenius. KFM FAMILIEHUSE SKUMMER FLØDEN Så vidt Jacob Scavenius kan vurdere, kan det næsten ikke være andre end firmaet KFM Familiehuse A/S, der har skummet fløden af den billige arbejdskraft. Han kan godt nok ikke dokumentere noget. De sælger husene til markedspriser, så det er ikke huskøberne, der vinder noget ved de lave lønninger. Den helt store fortjeneste har nok heller ikke ligget hos den polske mester... JACOB SCAVENIUS, MURERNES FORHANDLINGSSEKRETÆR - De sælger husene til markedspriser, så det er ikke huskøberne, der vinder noget ved de lave lønninger. Den helt store fortjeneste har nok heller ikke ligget hos den polske mester og så må den alt andet lige ligge hos Familiehuse uden vi kan dokumentere det, siger Jacob Scavenius. - Det har været en kæmpe besparelse for KFM Familiehuse vi snakker om lønninger ned til 30 kr. i timen ingen andre murermestre kan konkurrere med det. Jeg håber, vi nu har sat en prop i, så de typehuse, KFM Familiehuse udfører, ikke bygges til langt under overenskomsten. KENDSKAB TIL LØNDUMPING Både KFM Familie-Huse A/S og Marbud er medlemmer af Dansk Byggeri. En særligt beskæmmende omstændighed ved sagen er ifølge Jacob Scavenius, at KFM Familiehuse har haft kendskab til den stærkt underbetalte arbejdskraft. - I løbet af sagen kontakter KFM Familiehuse Dansk Byggeri. De ville nemlig godt medvirke til, at det polske firma fik styr på sagerne, og hjælpe dem med at komme i gang med at indbetale til 3F s feriekasse og til Pensiondanmark. Det skete godt nok aldrig, tilføjer Jacob Scavenius. Men kontakten til Dansk Byggeri viser, at typehusfirmaet udmærket kendte til en del af det, der foregik i Marbud. KVALITET ER I ORDEN Som led i sagen har 3F bedt om at få uddannelsesbeviser på de polske ansatte. Det har vi ikke fået, så vi ved ikke, om de er murersvende. Der er dog umiddelbart ikke noget at udsætte på de huse, de polske håndværkere har muret op. - Kvaliteten i arbejdet var noget af det bedre, jeg har set, når vi taler 4 Mureren

FAGLIG SAG Vi håber, KFM Familiehuse vil sørge for, at arbejdet næste gang vil blive udført på overenskomstmæssige vilkår JACOB SCAVENIUS, MURERNES FORHANDLINGSSEKRETÆR udenlandsk arbejdskraft, understreger Jacob Scavenius. HOLDER ØJE Jacob Scavenius erkender, at KFM Familiehuse nok bare finder en anden samarbejdspartner, hvis Marbud lukker. - Vi håber, KFM Familiehuse vil sørge for, at arbejdet næste gang vil blive udført på overenskomstmæssige vilkår. Om det så er polakker, tyskere eller danskere, der udfører arbejdet, er for så vidt ikke så vigtigt. På baggrund af RUT-registret kan man se, at typehusfirmaet stadig har aktive byggepladser. - Vi holder fortsat øje med KFM Familiehuse. Vi har sendt listen over byggepladser fra RUT rundt til medlemmerne af bestyrelsen i murernes landsklub, så de kan se, hvis KFM Familiehuse kommer i deres område. På den måde kan vi følge op på det og komme efter dem igen, hvis det bliver nødvendigt, siger Jacob Scavenius. Murernes afdelinger i hele landet hjælper med at holde øje med KFM Familiehuse, som har medvirket til voldsom underbetaling af polske murere. Modelfoto. Mureren 5

HJÆLPEMIDLER Hvem er hurtigst? Mureren på platformen eller mureren på stilladset Mester og murer på platform i Slagelse er ikke i tvivl om, at platformen løfter tempoet men ved nærmere undersøgelse er billedet mere mudret Den hydrauliske platform er også kommet til det lille murerfirma IH Byg. IH Byg er på sin side kommet til Slagelse, og er i gang med den specielle opgave at sætte mursten på den flugtsikring, der skal holde 30 psykotiske patienter, der vedvarende udsætter andres liv for fare, bag lås og slå på institutionen Sikringen, der om kort tid rykker fra Nykøbing Sjælland til Slagelse. De har også muret selve den bygning, der skal huse de farlige patienter. Her på denne opgave er de hydrauliske platforme en meget stor fordel, vurderer murer Ronnie Gangsted og hans mester, Ingolf Pedersen. De kommer lige fra opgaver i Skælskør og Halsby, hvor de gik og murede fra stillads, så sammenligningen falder dem nem: - Det er meget, meget hurtigere at mure fra platform. Man er ikke engang træt, når man kommer hjem, siger Ingolf Pedersen. Ronnie Gangsted er helt enig. - Jeg kan bedst lide at mure fra platform, uden tvivl. Du sparer meget tid ved, at der ikke skal løftes stillads. Den gode arbejdshøjde har også meget at sige. Det er godt for ryggen, at man ikke skal helt ned og tømme stenstakken, siger Ronnie Gangsted. Det er en platform med grøft. LÆSSER MED TELESKOP Så er dette byggeri jo heller ikke højere, og det har en del at sige i forhold til tempoet, understreger mester. Platform eller stillads på Facebook Tjek nyheden om stillads versus platform på murerfagets Facebook-side og læg en kommentar med dine erfaringer. Vores side hedder: Landsklubben for Murer, Stenhugger og Stukkatørsvende Find Facebook-siden nemt: Gå omkring vores hjemmeside: www.3f-murer.dk - og klik på Facebook-ikonet i højre side. Murer Ronnie Gangsted tøver ikke med at erklære sig som tilhænger af platform frem for stillads. - Vi kører ikke ned, hver gang vi skal have nyt læs på, fortæller Ingolf Pedersen. I stedet hejser murerarbejdsmanden materiale op med teleskoplæsser. Denne murtype stiller heller ikke så store krav til mængden af materialer. Der skal eksempelvis ikke isoleres. Det gør også opmuringen fra den trods alt begrænsede plads på en platform meget nemmere. PENGESPØRGSMÅLET Diskussionen om, hvilken måde at mure op på, der egentlig er hurtigst, genopstod på murernes landsmøde i oktober. Det er ikke så let at svare på, da omstændighederne ved byggeriet gør hele forskellen. Er det en mur på fire-fem meter i højden som her i Slagelse eller på 50 meter? Kan man som her køre op uden isolering på platformen eller skal der også gøres plads til det? Men arbejdsgiverne har set en fidus i at sige, at hvis arbejdet går meget hurtigere på platforme, så skal murerne også have mindre i løn. Det er ét af de emner, murerfagets landsklub er i gang med at kigge på. Den foreløbige og måske let overraskende konklusion på murerfagets landsmøde var, at dagsproduktionen på 1 m løft er betydeligt højere end på platform på sammenligneligt arbejde og at årsagen er de mange op- og nedkørsler. Tilbage til murersvenden på platformen i det sydlige Slagelse. Han er bare glad for at mure en sjov opgave under ordentlige forhold. - Det er en meget speciel opgave at være med til. Det er noget anderledes end at mure et almindeligt hus eller gå og lave dagligdags spjældarbejde, fortæller 25-årige Ronnie Gangsted om byggeriet af de to forstørrede havemure. 6 Mureren

SJAKBAJS Murer Kim Kristensen (t.v.) og murersjakbajs Peter Olsen i vinterprojektørens varme skær. Murere som byggeledere ville være et hit Byggeledere mangler faglig indsigt, og på hver ny byggeplads må man som underentreprenør begynde forfra med et nyt samarbejde Det varierer fra plads til plads, om byggeledere formår at give sjakkene tilpas frihed til at løse opgaverne selv. - Der er ingen tvivl om, at hvis vi selv får lov at tilrettelægge og administrere vores arbejde, så får vi også mere i løn. Vi har den viden og erfaring, der skal til, siger murer Kim Kristensen, som i øjeblikket sammen med makkeren Peter Olsen går på Psykiatrisk Sygehus i Slagelse. Men til spørgsmålet, om ikke det ville være bedre, at det murede byggeri altid blev styret af sjakkenes egne bajser, tøver den anden halvdel af det rutinerede sjak på Psykiatrisk Sygehus i Slagelse alligevel en kende: - Det er ikke sort/hvidt, siger murerbajs Peter Olsen. Det kan være ganske udmærket at samarbejde med byggeledere, og de seneste to år har der ikke været så meget at komme efter. Når byggeledere giver problemer, så skyldes det ofte uvidenhed, fordi de mangler den faglige baggrund. - Hvis der kun fandtes gode byggeledere, ville sjakbajser ikke være nødvendige. Der skulle være murerbyggeledere til murere og tømrerbyggeledere til tømrere. Hvis der sad en murer deroppe på byggelederkontoret - det ville være et hit, fortsætter Peter Olsen. AKKORD ER SJÆLDENT Indimellem kan byggeledernes mangel på fornemmelse for murerfaget ikke bare være irriterende. Det kan blive dyrt. - Mange byggeledere er ikke vant til folk, der arbejder på akkord mere. Det er kun murerne, der går på akkord. Selv tagdækkerne går ikke på akkord her på Psykiatrisk Sygehus. Tømrerne går ikke på akkord på en sag af denne størrelse. Det burde forbydes, brummer Peter Olsen. - Hvis vore håndværkerkolleger går på timeløn, og byggeriet går i stå, kan de være ligeglade. Men det kan vi ikke, slår han fast. - De sidste to år har vi ikke mødt noget. Men det skyldes også, at vi får lov til at passe os selv, siger Peter Olsen. Hans makker, Kim Kristensen, er mere skeptisk over for byggeledelser: - Min holdning til byggeledelser er, at de ikke har respekt nok. Her er pladsen så stor, at vi bestemmer, hvilken vej vi går rundt om bygningen. Men problemet med byggeledelser er, at de godt kan komme og sige: Nu skal I mure dér og dér. Det er ikke altid lige rentabelt, bemærker han. Han indrømmer, at der ikke har været malet ballade på tapetet en rum tid. Men de nye tider huer ham ikke: - Respekten for håndværk er forsvundet. Den tid, hvor vi selv måtte bestemme, hvordan vi lavede vores arbejde, den er passé, siger Kim Kristensen. - Ja, og det er også et problem, at vi ikke må snakke med eksempelvis tømrerne om, hvordan vi griber det an. Alting skal ind over byggelederkontoret, tilføjer Peter Olsen. TIL AT TALE MED Som regel er byggeledelser dog til at tale med, synes Peter Olsen. - Det kommer meget an på, hvordan man håndterer det. Når man først kommer i gang med at snakke med byggeledelsen, så er der tit ingen problemer. Der ligger også en udfordring i, at man arbejder hos en underentreprenør. Vi skal ud og imponere en ny byggeledelse hver gang. De kan jo ikke vide, hvilke murere de får. Så vi skal bevise, at vi er til at stole på, siger Peter Olsen. Til sidst understreger de to murere, at de ikke er ude på at blande sig i ting, de ikke har forstand på: - Det handler kun om, at vi skal planlægge og styre vores eget arbejde, understreger de. Mureren 7

BEDRE BYGGEPLADS Murersjakbajser: Indflydelse på eget arbejde Sjakbajserne er i tilbagegang. Byggelederne vinder frem. Det bunder i uvidenhed. Interview med landsklubbens formand Reidar Kogstad Selv om murerne er langt foran tømrere og betonere med at arbejde i selvstyrende sjak med egen sjakbajs, så går det også her langsomt den forkerte vej. Det kan undre, lyder det fra Reidar Kogstad, der er formand for Landsklubben for Murer-, Stenhuggerog Stukkatørsvende. - Vi kan jo se, at det er et givtigt system for både svende og mester. Min formodning er, at det bunder i uvidenhed, siger han. EN STOR LETTELSE Ser man på historien, så har det været kutyme, at sjak var selvstyrende. Men i løbet af de seneste to-tre årtier er byggerier blevet langt mere topstyrede. - Måske handler det om, at mester ikke længere er vant til at arbejde med selvstyrende sjak. Måske kan det handle om, at byggeledelser ikke har tillid til deres folk ude på pladserne eller at de er bange for nye produktionsformer. I hvert fald er det ikke let at bygge en kultur, hvor selvstyrende sjak er fremherskende op igen. Det kræver en bevidsthed om, at akkord ikke er en hindring, men en stor lettelse, bemærker Reidar Kogstad. Et topstyret byggeri kræver, at man har en byggeledelse på pladsen, der er 100 procent oppe på beatet om, hvad der foregår HALTER EFTER UDEN SJAKBAJS Meget handler om tradition. Vil vi arbejde på samlebånd som i hine dage hos Ford T? Eller tror vi på, at vi har så meget mellem ørerne, at vi selv kan tilrettelægge vores arbejde? Ford T-tankegangen, hvor ingen ved snoren må tænke selv, vinder frem, men den giver væsentlige problemer med at blive færdige til tiden, bl.a. som følge af dårlig planlægning og mangelfuld levering af materialer. - I de store virksomheder, hvor man ikke benytter sig af akkord, er det Ford T-tanken, der præger det og det viser sig, at de kan have svært ved at overholde tidsplanen. Et topstyret byggeri kræver, at man har en byggeledelse på pladsen, der er 100 procent oppe på beatet om, hvad der foregår. Der er brug for håndværkere, der kan tænke selv det gælder også i de store firmaer med mindre de er interesserede i at sætte store resurser af til at styre tid og processer, formaner Reidar Kogstad. MERE OVERSKUELIGT Det er simpelthen langt nemmere, hvis sjakkene er selvstyrende. De kan selv bestille materialer hjem, koordinere med andre sjak på pladsen eller melde tilbage, hvis der er problemer med tiden. - Det gør det alt andet lige nemmere for en formand at vide, at sjakket selv kommer, hvis der er problemer. Det behøver han ikke tænke på. Guleroden for at indgå i et sjak er at tjene en ekstra skilling ved at komme op i et højere produktionsniveau, siger Reidar Kogstad. Reidar Kogstad og resten af landsklubben er fortalere for selvstyrende sjak. De gør byggeriet og bundlinjen bedre for både mester og svende. FREMTIDEN: BEDRE BUNDLINJE Selvstyrende sjak skal gerne være en del af fremtidens byggeri. Det er 3F og Dansk Byggeri enige om. Derfor søsatte de sammen projektet Bedre Bundlinje for nogle år siden, hvor virksomheder, som ikke har haft tradition for akkordarbejde, bliver oplært i at bruge det over en periode. 8 Mureren

BEDRE BYGGEPLADS I byggeriet af Slagelse Psykiatriske Sygehus er der for en gangs skyld ikke sparet på murstenene, men det var der til gengæld på stenprisen, mente nogle af de erfarne svende på pladsen. Mesters søn bestemte lønnen - De har haft lidt knas med at få akkorden til at køre, beretter Brian Holgersen, organisator for store byggepladser i Region Sjælland. Han taler om fem-seks sjak fra firmaet Niels Poulsen, som bygger på Psykiatrisk Sygehus i Slagelse. De andre sjak er lidt grønne og tør ikke rigtigt sige noget. Og så er det jo også en tid, hvor vi bliver fyret efter forgodtbefindende Et af problemerne har været, at sjakbajsen er mesters egen søn, fortæller Brian Holgersen. Stenprisen har ligget for langt nede. - Svendene er kanonføde, og de har ikke turdet gøre oprør. Nu er der så kommet et gammelt, garvet sjak derned. De har kunnet få resten af gutterne til at gå hen og få talt med sjakbajsen. De har fået mere mod på det, vurderer Brian Holgersen. Men han undrer sig stadig over, hvor lidt indsigt i regnskaberne de har i mange af sjakkene. - Det er noget af en tillid at have. Det turde jeg ikke, erklærer han. DET GARVEDE SJAK Murersvendene Peter Olsen og Kim Kristensen er det garvede sjak, Brian Holgersen taler om, og som ikke murer op for minimælk. De vil sgu have noget i lommen for indsatsen. - De andre sjak er lidt grønne og tør ikke rigtigt sige noget. Og så er det jo også en tid, hvor vi bliver fyret efter forgodtbefindende, siger sjakbajs Peter Olsen. - Det er regulært nok, at mesters søn er formand. Man skal selvfølgelig lige holde øje med sine timer. Ligesom det er vigtigt, at man sikrer sig, at tingene virker på pladsen trucks, blandere osv. skal være klar, når vi kommer, ellers kan vi ikke arbejde på akkord så skal der også være styr på lønnen, formaner Peter Olsen. - For vores vedkommende, så finder vi os i hvert fald ikke i noget, slår han fast. SNAKKEDE IKKE SAMMEN Både Brian Holgersen og Peter Olsen gør opmærksom på, at det først var, da de garvede murere kom til pladsen, at de fem-seks sjak begyndte at tale sammen. - Hvis ingen snakker sammen, er det også lidt svært, bemærker Peter Olsen. Mureren 9

STUKKATØR De fandt legemsdele på loftet kongen i romersk dragt og hermelinskåbe, af hans familie og hans triumfer i krig er taget ned til restaurering. Møbler er pakket sammen. Det sammenpakkede stillads fra stukarbejdet fylder fortsat godt midt på gulvet. Men vender man blikket opad, er kvaliteten og skønheden i Egholms og Lauritsens nysvungne stuk ikke til at tage fejl af. Stukken var det første, man tog fat på, da donationen til en samlet restaurering af audienssal og løngang var i hus. I et par måneder har Ninet Egholm og Peter Lauritsen levet deres eget liv på stillads-loftet i stukhøjde. Salen var godt nedslidt. Stukken stod med store skjolder efter vandskader. Bygningen har stået uopvarmet og har levet sit liv med udetemperaturerne. Spåntapetet bag malerierne har optaget meget af fugten. Sådan skal det fortsat være, men en igangværende ydre renovering skal gerne gøre bygningen tæt. Nænsomt og varsomt gik dagene med at genskabe og -modellere de mange udsøgte figurer, navnlig engle og blade. Som de gik og reparerede stuk i kuplen, mærkede de også historiens vingesus fra legemsdele og blade i stuk, som er røget af figurerne gennem århundrederne. De modellerede stukket på stedet i kalkmørtel. To procent gips ellers er det ren kulekalk. - Så det er simpelthen så porøst, man kan knuse det med hænderne så let som ingenting, siger Peter Lauritsen. LØNGANG MED SVAMP Videre ud i løngangen, adgangsvejen til audienssalen. Også den er et pragtstykke, måske det ypperste, To stukkatører har istandsat det imponerende loft i audienssalen og på en løngang på Frederiksborg Slot Midt i 16-tallet iværksatte Christian den femte en restaurering af sit mødelokale. Stedet, hvor adel, borgere og andre kongelige kunne fremføre deres ærinder for den danske regent. Audienssalen, hvortil man som besøgende kun komme ankomme gennem en lang vandring gennem storladne sale, der skulle indgyde gæsten ærefrygt og respekt, efterhånden som han skred fremad. Midt på efteråret 2014 trådte stukkatør-ægteparret Ninet Egholm og Peter Lauritsen ind ad døren til audienssalen. Ikke for at komme i tale med regenten, men for at bidrage til at føre det kolde, fugtplagede rum tilbage til fordums pomp og pragt. Audienssalen er inspireret af den italienske barok dramatisk, storladen og demonstrativ. Lige nu er den ikke så imponerende. Alle malerierne af Audienssalen, Frederiksborg Slot, pakket ind i stillads. 10 Mureren

STUKKATØR dansk barokarkitektur har frembragt. Her er stukkatørerne stadig i gang med at udbedre skader på loftets stukudsmykning, da vi i anledning af stenhuggernes årsmøde aflægger besøg. Herude har den store hurdle heddet svamp. - Der blev fundet svamp i en bjælke, hvor stukken var fastgjort, fortæller Peter Lauritsen. Træet måtte udskiftes, og mens det stod på, måtte stukken som jo er vanvittigt skrøbelig kalkmørtel gengives med afstøbninger eller spændes fast på anden vis. - Loftet er så enestående, at man må gøre alt, for at bevare så meget som muligt, siger Peter Lauritsen. Stukkatørerne har sat net omkring stukken for at undgå, at den falder ned i stumper og stykker. Når de nye bjælker er sat op, så kan nettet komme af og stukarbejdet gå i gang. Lige bortset fra et æble i træ på en kongekrone er hele loftet i løngangen lavet i kalkmørtel. Stenhuggere på rundvisning i audienssalen, Frederiksborg Slot. Ingen har hugget sandstenene Og ja, det er et problem, fastslår stenhuggerformand Henrik V. Olsen, da delegationen af stenhuggere på årsmøde besigtiger arbejdet med den ydre restaurering af sandstensmuren på Frederiksborg Slot. - Oprindeligt var stenene i muren tilhugget i hånden. Nu har Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme så valgt at lade sandstenene stå som slebne sten. De opretholder en fin restaureringsetik på slottet i øvrigt, men så kommer man herud og ser det her. Det hænger ikke sammen, siger Henrik V. Olsen frustreret. Flere stenhuggere beskriver, hvordan de slebne sten vil reflektere sollyset på en helt anden måde end traditionens håndhuggede. Henrik V. Olsen frygter, at fadæsen vil gentage sig: Jeg frygter lidt for den faglige stolthed. Hvis ikke håndværket udføres ordentligt på et nationalt klenodie som dette, hvor så? Sammen med social dumping blev problemet med anvendelse af slebne sten på kulturarven hovedemne på stenhuggerkonferencen, der blev holdt i november. Henrik V. Olsen græmmer sig ved synet af slebne sandsten på Frederiksborg Slot. Nedprioriteringen af sandstenene hænger slet ikke sammen med den høje standard, der hersker på restaureringen i øvrigt. Mureren 11

SKOLEPRAKTIK Glem nu ikke at nævne, at vi har en fiskeklub og en fodboldklub. Vi skal ud og spille indendørsfodbold her i weekenden. Vi har været på rundvisning på Grundtvigskirken og Metroen. Vi gør meget for det sociale, bemærker Rasmus Jensen, murer og SKPinstruktør på praktikcentret foran den elevbyggede pausestue inkl. pausefisk. Et godt sikkerhedsnet Målet er altid en praktikplads, men hvis det glipper, er Københavns tekniske Skoles nye, samlede praktikcenter i Herlev et godt sikkerhedsnet De møder kl. 7. Ved mere end ti dages fravær inden for en given periode er der kammeratlig samtale med mester. Murernes opgaver er så vidt muligt arbejde, som ikke skal rives ned igen - inden for og uden for skolens mure. Praktikcentret i Herlev driver al skolepraktik under Københavns tekniske Skoler (KTS), og forbilledet for hverdagen er en privat virksomhed. Vi prøver at ændre elevernes mindset. Hvis man skal melde sig syg hedder det: Jeg kommer ikke på arbejde i dag. Vores ansigt udadtil er ændret. Vi har en reception i stedet for en administration. Her kan virksomhederne komme ind og skrive en aftale om et praktikforløb under. Vi blæser service ud over det hele - for det er det, virksomheder lever af, fortæller lederen af praktikcentret, Jeanette Hall. Sammen med Aalborg Tech College er praktikcentret i Herlev indtil videre de eneste, der har valgt at samle aktiviteten på én adresse, siger hun. OPSAMLING Elever skal helst i praktik hos en mester. Men navnlig i en tid, hvor praktikperioderne er korte, hyppigt afbrudt og hos mange forskellige mestre, er praktikcentret et vigtigt 12 Mureren

SKOLEPRAKTIK sikkerhedsnet. Da er det afgørende, at det også rummer høj kvalitet. - Det er konge, at hvis de unge mister deres læreplads, så er der nogen til at samle dem op, siger Rasmus Jensen, murerfaglærer på praktikcentret. I øjeblikket er 50 elever tilknyttet praktikcentret. - Når vi har så mange elever, så skal de også have noget ordentligt arbejde, fremfører Rasmus Jensen med eftertryk. Vi laver aftaler på tre måneder, en måned, nogle gange 14 dage. Alt, hvad man kan komme af sted med, der kan få eleverne ud RASMUS JENSEN, PRAKTIKCENTRET UD I BYEN Det betyder mur- og flisearbejde, som får lov at blive stående. De bruger først og fremmest KTS egne faciliteter. De er netop ved at tage hul på at bygge omklædningsfaciliteter på en afdeling i Emdrup i det nordlige København. På praktikcentret har de bygget et lille værksted og opbevaringsrum og en pausestue. I en tilstødende hal er eleverne ved at bygge et kontor til lærerne. I samråd med det lokale uddannelsesudvalg tager eleverne opgaver for private kunder - der har været en del kældre, som udmærker sig ved alsidigt arbejde: Gulve, fliser, pudseog filseopgaver. UD TIL MESTER Helst skal eleverne dog ud til en mester. - Vi laver aftaler på tre måneder, en måned, nogle gange 14 dage. Alt, hvad man kan komme af sted med, der kan få eleverne ud, fortæller Rasmus Jensen. Og Jeanette Hall tilføjer, at det i 2015 er et mål at lave nogle flere uddannelsesaftaler. Martin Gøthler, 23 år HVIS MAN GIDER, ER SKP OK Alt i alt et par måneders skolepraktik er det indtil videre blevet til for Martin Gøthler. To praktikophold hos to mestre. Først syv-otte måneder hos Bygmester Gregersen, hvor han var på en del nybyggeri. Han murede op, arbejdede med sokler og gasbeton, kvaderpuds og meget andet. I anden omgang var han i ti uger hos en mester, hvor fokus var fliser: Køkkener og badeværelser i et ejendomskompleks. Han har allerede været hele vejen rundt i murerfaget, selv om han først begyndte på grundforløbet i august 2013. To gode praktikforløb, og Martin Gøthler er kommet dertil, at han synes, at han kan tillade sig at være en smule kræsen: Nu vil han gerne prøve en større virksomhed, og han har derfor takket nej til en mester for nylig. Aftalen gik i stedet til en anden elev.. Derfor er han pt. i praktik på skolen, og han er godt tilfreds: Hvis man gider være murer, så er det ret godt. Man får den hjælp, man skal bruge, og man har lidt mere frie tøjler, synes han. Jakob Iseni, 34 år SKP KAN GIVE SELV- SIKKERHED Det er altid bedst at komme ud til en mester. Der er tempo på, og man kommer ud for flere ting. Men efter at skolepraktikken i København er blevet lagt sammen i Herlev, oplever Jakob Iseni en klar forbedring. Det er meget godt at have SKP i baghånden. Mens man går her, kan man blive lidt mere sikker i sig selv. Det at man er usikker på, hvordan man skal løse en opgave, kan ofte være grunden til, at man snøvler lidt og tempoet bliver lidt trægt, når man er ude hos en mester, siger Jakob Iseni. Jakob Iseni har efter en række år som ufaglært hos bl.a. Carlsberg, Unibrew og ISS fået murerskeen i hånden. Han får sit svendebrev til november, og har indtil nu været i praktik i seks forskellige murerfirmaer i sammenlagt fire-fem måneder. Resten af praktiktiden har han afviklet som skolepraktik. Mureren 13

PORTRÆT Derfor uddanner vi os til murer Læs her, hvorfor DM-finalister valgte mureruddannelsen Mikkel Løw-Larsen, 20 år, på Aarhus Tech direkte efter 9. klasse Murere tjener altid mere Jeg kom først og fremmest i uddannelse som murer, fordi jeg ikke gad skolen mere. Jeg syntes ikke jeg havde lysten til det, de normale undskyldninger. Min far er selv tømrer, men det frarådede han mig egentlig at blive han sagde: Murere tjener altid mere. Men det var ikke så meget det, der spillede ind. Jeg synes, du kan lave nogle virkelig flotte ting med de materialer, du har at arbejde med, fx med sådan en opgave som den her. Du kan virkelig udvikle dine kreative sider. Tømrerarbejde er lidt mere montagearbejde. Der er mere finesse i det, vi går og laver, synes jeg. Det er tømrerne selvfølelig nok ikke enige i. Har alle diskussionerne i pressen om at tage en erhvervsuddannelse spillet en rolle? Det tænkte jeg sgu ikke over. Hvis jeg havde taget gymnasiet, tror jeg alligevel, jeg stadig ville have hængt i det håndværksmæssige. Jeg er vild med at bruge mine hænder, og synes, det er det, jeg er god til. Men jeg kan godt se, at det da er et problem nu, at der er så få håndværkere jeg hørte så sent som i morges, at når de ældre murere og tømrere går på pension, så er der ikke rigtigt nogen til at tage over efter dem. Med EUX kan du tage gymnasiet samtidig med, at du bliver murer det vil være helt perfekt, hvis du vil læse videre senere. Og så har man jo noget mere indblik i det håndværksmæssige end dem, der kommer direkte fra gymnasiet. Michael Andersen, 19 år, færdig med 9. klasse som 16-årig Direkte på erhvervsuddannelse færdig til marts Murer ligesom alle fætrene Det murerfirma, jeg arbejder i det er min fars fætter der ejer det og mange i min familie har været murere jeg har bare tænkt siden jeg var lille, at det skulle jeg også være. Har alle diskussionerne i pressen om at tage en erhvervsuddannelse spillet en rolle? Jeg har tænkt på, om jeg skulle være noget i bankverdenen. Jeg har altid været god til matematik. Men jeg blev enig med mig selv om, at jeg hellere ville gå udenfor og lave noget i stedet for at sinde inde bag en computer. Længerevarende uddannelse indgår ikke i planerne lige nu. 14 Mureren

PORTRÆT Daniel Kim Willemoes Pedersen, 20 år, fra Korsør, færdig med 9. klasse i 2010, gik direkte over på grundforløbet, udlært lige før jul 2014, arbejder hos Christian Mark Nielsen eftf. ApS Man kan ikke tjene nok på at læse videre Det er lækkert at være ude i virkeligheden man forstår meget mere. Alt det, man ikke rigtig fik fat på, da man var i lære, det falder bare på plads. Man får også en masse ansvar. Det kan også indimellem være lidt nedtur, at hvis der er fejl, så falder det bare tilbage på en selv, mens når man er lærling, så er man lidt mere sikker på, at der er nogen, der lige tjekker ens arbejde. I det firma, jeg er i, arbejder vi meget i lokalområdet. Derudover har vi arbejdet fast om vinteren i Tivoli de sidste fire år. Alt renoverings- og nyt arbejde, dog kun mindre entrepriser, de store entrepriser kan vi ikke være med på. Jeg blev murer, fordi min far er kloakmester. Jeg går stadig lidt efter at blive det, men det kræver, at man er murer først. Så det var lidt derfor jeg valgte murerfaget, men også fordi jeg havde været ude og prøve det, og syntes det var sjovt. Det kan godt være lidt fysisk hårdt nogle gange, men ellers er jeg rigtig glad for mit valg af uddannelse. Har alle diskussionerne i pressen om at tage en erhvervsuddannelse spillet en rolle? Krisen var i gang, da jeg startede på uddannelsen, og jeg tænkte, at der er fire år, til jeg er færdig. Til den tid må krisen være ovre, og det passede sådan set meget godt. Jeg har tænkt på at læse videre, men der er for meget arbejde i det, hvis man stiller det op i forhold til, hvad man kommer til at tjene ekstra. Hvis jeg ikke tjener mere ved det, har jeg ikke den store interesse i det. Dennis Kildemoes, 21 år, bor på Amager, blev student i 2012, gik herefter i gang med mureruddannelsen Aktiv i stedet for at læse Allerede midt i min gymnasietid vidste jeg godt at jeg skulle være håndværker fordi jeg var træt af at læse men jeg har det bedst med at gøre tingene færdige, så jeg gjorde gymnasiet færdigt, alt andet ville være spild af tid. Så gik jeg i lære som murer bagefter. Hvorfor murer? Det er det med at være aktiv i stedet for at læse det kan jeg i hvert fald godt lide. Måske blev jeg murer, fordi en af mine kammerater var det. Jeg prøvede det på grundforløbet efter et par dage fandt jeg ud af, at det var lige mig. Jeg har også tænkt lidt på elektriker det kom jeg hurtigt fra igen. Jeg vil gerne læse videre en dag til noget bygningsingeniør eller noget et eller andet sjov. Har alle diskussionerne i pressen om at tage en erhvervsuddannelse spillet en rolle? Nej, egentlig ikke at blive murer var bare, hvad jeg havde lyst til. Mureren 15

BAGMUREN Vinder af DM for murere 2015 Jens Peter Vestergaard, Herningsholm Erhvervsskole, Ole Ibsen A/S Foto: SkillsDenmark Vinder af DM for Flisemurere 2015 Daniel Brodde Thomsen, Hæstrup Murerforretning ApS Worldskills i Brasilien Der er udtagelseskonkurrence mellem nr. 1 og 2 ved DM til VM i Skills 2015 i Sao Paolo, Brasilien, på Københavns Hovedbanegård under uret den 10. og 11. februar. Daniel vandt murernes arbejdsmiljøpris Murer er en gammel drøm Kaare Schade, 44 år, uddannet ejendomsmægler, arbejder som kropsterapeut ved siden af, at han går på grundforløb som tømrer. - Men planen er at når grundforløbet er færdigt, så skal jeg ind som murer. Det er i bund og grund en gammel drøm, jeg aldrig har ført ud i livet. Det er ikke længere pengene, der styrer. Det har det været. Nu er det det, der giver mening følelsesmæssigt, fortæller Kaare Schade, der forsøgte sig som murer på DM i Skills. Daniel Willemoes Pedersen skilte sig ud meget hurtigt, fortæller Allan Due fra Bygningsarbejdernes Fagforbund i Odense. Han var dommer i murerfagets arbejdsmiljøkonkurrence ved DM i skills. - Han går ikke et skridt forgæves. Han står hensigtsmæssigt, så han eksempelvis ikke behøver række ind over andre dele af murværket for at komme til at arbejde. Han begyndte at bruge stillads meget tidligt. Og så har jeg ikke en eneste gang fanget ham i at skære sten uden sit sikkerhedsudstyr, lyder bedømmelsen af vinderen fra Allan Due. MANGE FORBEDRINGER Men den største vinder er måske i virkeligheden arrangørerne. I år har deltagerne hævede baljer, skamler under stenene og overdækning ved skærestedet, så de kan stå i tørvejr. Nu mangler de blot at udskifte trallerne til alu-traller og sørge for et stativ til stenklipperne, gerne en trillebør, så stumperne ryger derned med det samme. Daniel Willemoes Pedersen gjorde sig bemærket med orden, planlægning, effektivitet og styr på værnemidlerne ved DM i Skills.