Ungeinitiativet på Jobnet 2010

Arbejdsmarkedsstyrelsen Ungeinitiativet på Jobnet 2010 Afrapportering - delopgave 2 Oktober 2010

COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Arbejdsmarkedsstyrelsen Ungeinitiativet på Jobnet 2010 Afrapportering - delopgave 2 September 2010 Dokumentnr AMS rapport opg 2 Version 2 Udgivelsesdato 14 okt 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt lmo, hle, nan, adjn, cche, epr epr, lmo epr

1 Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Indledning 6 3 Anbefalinger og forslag 7 4 Ekspertinterview 12 41 Indledning 12 42 Konklusioner 12 5 Spørgeskemaundersøgelse 16 51 Indledning 16 52 Konklusioner - praktikpladsområdet 16 53 Konklusioner - fritidsjob 24 6 Interview med arbejdsgivere 28 61 Indledning 28 62 Konklusioner 28 63 Rekrutteringsadfærd hos virksomheder 29 64 Hvem ansætter virksomhederne? 30 7 Medieafdækning 33 71 Indledning 33 72 Konklusioner 33 8 Undersøgelse af etniske initiativer 40 81 Indledning 40 82 Konklusioner 40 9 Forslag til kategorisering 47 91 Indledning 47 92 Forslag til kategorisering 47 AMS_afrapportering_2_ver_2docx

2 93 Filtreringsmuligheder 48 10 Elevstillingsbetegnelser 49 11 Skitse til det videre arbejde 51 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Resultater fra spørgeskemaundersøgelse Bilag 2: Forslag fra de unge Bilag 3: Oversigt deltagere i arbejdsgiverinterview Bilag 4: Datagrundlag for medieafdækning Bilag 5: Oversigt over interviewpersoner - etniske initiativer Bilag 6: Oversigt over etniske initiativer AMS_afrapportering_2_ver_2docx

3 1 Resumé COWI har i perioden maj-september 2010 gennemført en analyse for Arbejdsmarkedsstyrelsen af markedet for studie- og fritidsjob samt praktikplader for at skabe transparens for såvel elever som arbejdsgivere Denne rapport indeholder afrapportering på delopgave 2 'Den globale undersøgelse', som inddrager resultaterne af den indledende undersøgelse under delopgave 1 Rapporten giver et veldokumenteret billede af de unges behov, praksis og adfærd i forbindelse med at søge praktikpladser og fritidsjob, viden om arbejdsgivernes praksis og ønsker, viden om relevante medier og jobdatabaser og betydelig mere viden om unge etniske og elev- og praktikmarkedet Formål med delopgave 2 Undersøgelsens komponenter Formålet med delopgave 2 har været at præsentere råd og anbefalinger om, hvordan jobnetdk kan målrettes aktørerne på markedet for studie- og fritidsjob samt praktikpladser ud fra Arbejdsmarkedsstyrelsens ambition om at gøre jobnetdk til en attraktiv jobdatabase for såvel unge arbejdstagere, som de arbejdsgivere, der udbyder denne type job, og dermed medvirke til at skabe gennemsigtighed Delopgave 2 har omfattet fem komponenter, der tilsammen danner basis for undersøgelsens konklusioner, råd og anbefalinger De fem komponenter er: Telefoninterview med eksperter Spørgeskemaundersøgelse om praktikpladser og fritidsjob Interview med arbejdsgivere Medieafdækning Undersøgelse af etniske initiativer På denne baggrund tegner der sig en række hovedtendenser, som er sammenfattet kort nedenfor Jobnet er kendt Undersøgelsen viser, at jobnet er kendt blandt de unge og en af de mest brugte jobsider på nettet Alligevel er der aspekter, der kan forbedres Det handler blandt andet om at gøre brugerfladen mere indbydende, forenkle arbejdsgangen for brugerne og indarbejde visuelle værktøjer for at hjælpe svage it-brugere blandt såvel de unge som arbejdsgiverne AMS_afrapportering_2_ver_2docx

4 De unge er på nettet Få it-analfabeter Netværk giver job Sværere for indvandrere og efterkommere Arbejdsgiverne vil møde de unge Skolerne er vigtige Inddragelse af nye medier Råd og anbefalinger Når man spørger eksperterne om de unges medievaner, fremhæver de samstemmende internettet som det primære medie De unge har stort set alle en laptop, og de er blandt de første til at udnytte, at man snart set kan gå på nettet overalt De bruger de sociale netværkstjenester til at kommunikere med vennerne, og de søger målrettet efter information om de emner, der interesserer dem De bruger også radio og tv meget, og de bruger de traditionelle virkemidler som plakater, go-cards etc Gruppen af svage it-brugere er mindre blandt de unge end blandt befolkningen som helhed I undersøgelsen af hvilke metoder de unge bruger, og hvilke der virker, er det tydeligt, at et godt netværk, er den sikreste vej til både praktikpladser og job Det er sværere for unge med anden etnisk baggrund end dansk at finde praktikplads og job Centrale forklaringer er, dels at de ofte har et svagere netværk end unge med etnisk dansk baggrund, dels at de kan have svært ved at leve op til arbejdsgivernes krav om sproglige kompetencer For arbejdsgiverne er det personlige møde centralt, så de kan danne sig et indtryk af ansøgeren Praktisk talt alle de store virksomheder understreger, at den unges bløde kvalifikationer er afgørende Vejlederne på skolerne spiller en stor rolle i de unges succes med at finde praktikpladser Når de er opsøgende, skaber et godt netværk blandt arbejdsgiverne og tilbyder hjælp til at håndtere formalia, resulterer det typisk i både flere praktikpladser og større held med at hjælpe svage unge ud på arbejdsmarkedet Mobile medier, sociale netværkstjenester osv kommer helt sikkert til at spille en rolle i forbindelse med jobsøgning og rekruttering i fremtiden, men der tegner sig ikke et klart billede af, om tiden er moden lige nu En del unge opfordrer jobnet til at bruge sociale medier og knytte SMS-tjeneste til jobagenten, mens andre giver udtryk for at feks Facebook kan virke ulødigt Også arbejdsgiversiden er delt Hvor de store er begyndt at eksperimentere med sociale medier, er andre stadig tøvende Der er dog ingen tvivl om, at det er et område i rivende udvikling, som det er vigtigt at følge nøje På baggrund af disse tendenser munder undersøgelsen ud i en række forslag og anbefalinger til, hvordan jobnet kan videreudvikles gennem forskellige tiltag De omfatter blandt andet: Øge brugen af audiovisuelle virkemidler for at gøre siden mindre teksttung og hjælpe svage it-brugere Annoncer og cv'er i videoform kunne dels hjælpe sprogligt svage brugere, dels gøre det muligt for de unge og arbejdsgiverne at mødes virtuelt og danne sig det vigtige førstehåndsindtryk AMS_afrapportering_2_ver_2docx

5 Skabe forbindelse til sociale netværkstjenester gennem add-this og kangodt-lide funktioner, som et første skridt mod større inddragelse af sociale medier Udbygge jobagent-funktionen med den SMS-service, som mange unge efterspørger Forbedre brugervenligheden og skabe bedre overblik over sidens indhold ved tydeligere visning af antal job og deres geografiske spredning, udbygget søgefacilitet, sprog, stil og design tilpasset målgruppen osv Gøre det lettere for arbejdsgiverne at annoncere feks gennem forenklede formkrav, bedre filtrering af ansøgere og en brugervejledning i animeret eller videoform Endelig konkluderer undersøgelsen, at hvis brugen af Jobnet skal udbredes yderligere, kræver det markedsføring over for både unge, arbejdsgivere og vejledere med understregning af fordelene for de enkelte grupper AMS_afrapportering_2_ver_2docx

6 2 Indledning Denne rapport indeholder afrapportering på delopgave 2 'Den globale undersøgelse' af Ungeinitiativer på jobnet 2010 Afrapporteringen indeholder: Et katalog over anbefalinger og forslag En kort afrapportering af hver undersøgelse/analyse, der er foretaget Forslag til hvordan studie- og fritidsjob kan kategoriseres De elevstillingsbetegnelser, der er kommet frem via undersøgelserne Skitse til det videre arbejde En række bilag med dokumentation Det er vigtigt at have med i læsningen af rapporten, at de anbefalinger og forslag, der er givet, og de undersøgelser/analyser, der er foretaget, medtager resultater og konklusioner fra Delopgave 1, som COWI udførte for Arbejdsmarkedsstyrelsen i maj og juni 2010 Delopgave 1 og 2 - indhold Ganske kort omfattede delopgave 1 interviews med en medieekspert, ungevejledere, arbejdsgivere, studerende, en fokusgruppe med unge etniske mænd og en Facebook-baseret spørgeskema undersøgelse Delopgave 1 gav et hurtigt overblik over, hvordan unge søger praktikpladser, fritidsjob og studiejob I delopgave 2 er vi gået i dybden med især praktikpladsmarkedet og fritidsjobmarkedet Delopgave 2 omhandler en spørgeskemaundersøgelse, interviews med arbejdsgivere og eksperter, en sneboldinterviewrække med professionelle involveret i arbejdet med unge indvandrere og efterkommere, en fokusgruppe med unge indvandrere og efterkommere og en kortlægning af medier og jobdatabaser relevant for ungearbejdsmarkedet AMS_afrapportering_2_ver_2docx

7 3 Anbefalinger og forslag Vi har udledt og samlet rådene og anbefalingerne på basis af de foretagne undersøgelser/analyser/interview Som supplement er der en lang liste af forslag (Bilag 2), som de unge er fremkommet med som kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen De samler sig primært i tre grupper: Et stort ønske om en samlet hjemmeside, så man får overblik Mere brug af mobiltelefoni, feks gennem sms Kombination med de traditionelle kommunikationsmedier, som feks radiospots, plakater etc Vi anbefaler, at før man går i gang med at læse rådene og anbefalingerne, skal man have in mente, at begrebet arbejdsgiver rækker lige fra små virksomheder som en 6-mands firma til Danfoss Endvidere er det vigtigt at huske på, at udviklingen på internettet går meget hurtigt, så det, der gælder i dag, gælder ikke nødvendigvis om et par år Et eksempel: når Facebook opleves i dag af nogle unge som ulødigt, kan det sagtens ændre sig inden for en meget kort tidshorisont Derfor bliver fleksibilitet i systemet vigtigt Endelig er der ikke mange råd og anbefalinger, som direkte går på unge indvandrere Det skyldes, at de professionelle, som vi har været i kontakt med, peger på, at det ikke er direkte medieplatformen, der hjælper de unge indvandrere og efterkommere Det er andre tiltag Vi har forsøgt at samle råd og anbefalinger i nogle naturlige grupperinger Rådene og anbefalingerne er samlet til venstre og til højre giver vi kildeangivelsen Råd og anbefalinger Kildehenvisning Gør siden tiltrækkende for unge Mulighed for at uploade CV og/eller ansøgning i videoform For rigtig mange arbejdsgiverne er personlig fremtoning enormt vigtigt (kilde: interviewundersøgelse) AMS_afrapportering_2_ver_2docx

8 Råd og anbefalinger Kildehenvisning At bruge internetmediet, som er et tekstmedie, kan være en barriere for unge, hvis de generelt har svært ved at skrive og læse (Kilde: Interview med medieekspert, medieafdækning) Fremtidssikre i forhold til arbejdsgivere, idet man kan forestille sig, at en ny generation af arbejdsgivere vil være mere tilbøjelige til at rekruttere via netmediet (Kilde: interview med medieekspert) Videoer der viser: sådan laver du en videoansøgning, sådan opsøger du en arbejdsgiver etc hvor "skuespillerne" repræsenterer unge med såvel dansk som unge indvandrere og efterkommere Hjælp til dem der har svært ved at skrive ansøgninger, være opsøgende osv og særligt dem, der ikke har støtte i deres netværk (Kilde: Interview med vejledere) Øg brugen af multimedier - audiovisuelle virkemidler (ikoner etc) for at imødekomme forskellige brugere og gøre hjemmesiden mindre teksttung AV virkemidler gør siden tiltrækkende for unge (Kilde: Medieekspert, medieafdækning) Sider beregnet for unge gør udstrakt brug af audiovisuelle virkemidler (Kilde: Medieafdækning Finde rette stil og form Stilen må ikke blive for uhøjtidelig, fordi "det at søge job er ikke for sjov" (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, interview med arbejdsgivere og medieeksperter) Sociale medier Inddrage sociale medier - med omtanke Selvom de unge bruger sociale medier meget, og det kan virke oplagt at opsøge dem dér, er det vigtigt at respektere, at de mest er der for at pleje kontakten til vennerne Det er vigtigt at lade de unge trække udviklingen og vurdere, hvornår sociale medier skal tages i brug Det ville også være relevant at høre de arbejdsgivere, der har taget Facebook i brug, om deres erfaringer Som det fremgår, peger kilderne fra undersøgelsen i forskellige retninger, hvilket underbygger, at det er et område i rivende udvikling: Mange unge foreslår Facebook-annoncer Enkelte giver udtryk for, at annoncer via Facebook vil virke ulødigt (Kilde: Interview med unge og de unges forslag) Nogle store arbejdsgivere er begyndt at bruge Facebook De fleste fortæller dog, at når de spørger de unge, giver de udtryk for, at Facebook ville virke ulødigt (Kilde: Interview med arbejdsgivere) De unge bruger netværkstjenester til at kommunikere med vennerne og kan godt afkode, hvis der er tale om kampagner Alligevel kan de blive nysgerrige, hvis annoncen bliver formidlet rigtigt (Kilde: Inter- AMS_afrapportering_2_ver_2docx

9 Råd og anbefalinger Kildehenvisning view med medieekspert) Oprette 'Add this' funktion dvs gør det muligt for brugerne at skabe link til de netværkstjenester, de bruger Metode til at lodde stemning blandt de unge og finde ud af, hvornår de synes tiden er moden til at inddrage sociale netværkstjenester (Kilde: Interview med medieekspert) Add-this funktion er anvendt på lignende sider, og de unge er vant til at bruge denne funktion (Kilde: medieafdækning) Tilføje en Facebook-kan-godt-lide knap på jobnet for at gøre muligt for brugerne at skabe link til Facebook på en ikke påtrængende måde Mange unge anbefaler at inddrage Facebook (Kilde: de unges forslag) De unge kender Facebook-kan-godt-lide knappen fra andre sider (Kilde: Medieafdækning) Mobilmediet Sms-service for jobagent således at ansøgere har mulighed for at få direkte besked, når der er opslag, der matcher deres profil De unge fremhæver "jobagent" som en vigtig funktion bla, fordi de kan få direkte besked om relevante job (Kilde: interview med unge) Internettet er et primært medie blandt unge, men mobile enheder er på fremmarch (Kilde: Interview med medieekspert) Mange af de unge foreslår selv jobagent over sms (Kilde: de unges forslag) Tilpasse hjemmesiden til håndholdte enheder eller lave en iphone og Android applikation Mindst en af de kommercielle jobdatabaser har lanceret en iphone applikation (Kilde: Medieafdækning) De udtrykker et ønske om at kunne tilgå hjemmesiden mobilt (Kilde: de unges forslag) Brugervenlighed Geografisk oversigt over ledige pladser/stillinger så man får et hurtigt overblik Dette efterspørges af de unge, fordi det gør det muligt at møde op på adressen (Kilde: de unges forslag) Dette er allerede implementeret på mindst en af de kommercielle jobdatabaser (Kilde: Medieafdækning) Guide til brug af hjemmesiden feks i form af en forklarende video eller en animation, for at imødekomme mindre teknologivante At gøre det lettere for brugere, der har svært ved at læse og skrive, at bruge siden (Kilde: Interview med medieekspert, medie- AMS_afrapportering_2_ver_2docx

10 Råd og anbefalinger Kildehenvisning brugere afdækning) Overblik på forsiden over antallet af annoncer, der er under de forskellige kategorier/menuer etc (feks hvor mange job etc) For at undgå at spilde sin tid på 'blindgyder', og fordi det gør hjemmesiden mere gennemskuelig (Kilde: Medieafdækning) Udbygge søgefunktion Gøre det mere fleksibelt og lettere at finde det, man søger (Kilde: Medieafdækning) Forbedre brugerfladedesign og informationshierarki i forhold til en ung målgruppe I sin nuværende form retter Jobnet sig bredt mod alle arbejdstagere uden særlig fokus på de unge (Kilde: Medieafdækning) Brug det sprog, som de unge og arbejdsgiverne bruger Både unge og arbejdsgivere bruger udtrykkene læreplads og elevplads, og de skelner mellem lærlinge og elever (Kilde: Interview med arbejdsgivere, spørgeskemaundersøgelse) Links til materiale på andre sider (EMUdk, gtilpdk etc) Alle grupper efterspørger øget gennemsigtighed overblik over eksisterende materiale (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, interview med arbejdsgivere, vejledere og unge) Synliggøre, hvornår praktikperioder udløber Vejlederne opfordrer de unge til at holde øje med denne information, fordi det kan være en indikation af, at et godkendt praktiksted har plads til en ny elev (Kilde: Interview med vejledere og de unges forslag) Filtrering eller prioritering i forhold til arbejdsgivere og ansøgere - så de får præsenteret hhv de ansøgere og jobannoncer de leder efter Arbejdsgiverne får for mange irrelevante ansøgninger (Kilde: interview med arbejdsgivere) De unge giver udtryk for, at en jobagentfunktion er vigtig, så de får "serveret" de annoncer, der matcher deres profil (kilde: Interview med unge) Arbejdsgivertiltag Hjælp til arbejdsgivere til at annoncere online Det kunne gøres på forskellige måder feks ved en animation, der guider dem igennem oprettelse af en annonce, eller ved at give dem mulighed for at lave videoannoncer Nogle arbejdsgivere giver udtryk for, at det er besværligt at annoncere med forskellige begrundelser feks at deres it-kompetencer er begrænsede, at det tager for lang tid, etc (Kilde: Interview med arbejdsgivere) De unge efterspørger flere opslag fra mindre lokale virksomheder, da det kun er de større, der har overskud til at slå stillinger AMS_afrapportering_2_ver_2docx

11 Råd og anbefalinger Kildehenvisning op (Kilde: de unges forslag) Tage formalitetskrav op til overvejelse Mange private arbejdsgivere oplever det som tungt og bureaukratisk at annoncere på jobnet (Kilde: Interview med arbejdsgivere og vejledere) Når arbejdsgiveren opretter en annonce, kan den automatisk hentes af andre jobdatabaser, som har branchen som målgruppe Mange private arbejdsgivere oplever det som tungt og bureaukratisk at annoncere på jobnet (Kilde: Interview med arbejdsgivere og vejledere) Skabe gennemsigtighed på jobmarkedet ved at udvikle API i samarbejde med de store jobdatabaser til gensidig udveksling af jobannoncer Alle grupper efterspørger øget gennemsigtighed (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, interview med arbejdsgivere, vejledere og unge) Nogle af de unge foretrækker at alle elevog praktikpladser er samlet på én side (Kilde: de unges forslag) Ikke særlige tiltag rettet mod indvandrere og efterkommere Internettet som redskab til jobsøgning er mere udbredt blandt indvandrere og efterkommere end blandt unge med dansk baggrund (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse) Uddannelsesmæssig baggrund betyder mere for digitale kompetencer end etnicitet (Kilde: Interview med medieekspert) Etnicitet spiller ind i forhold til adgang til netværk i forbindelse med jobsøgning, og det kræver tiltag uden for jobnet (Kilde: Interview med vejledere, spørgeskemaundersøgelser, undersøgelse af etniske initiativer) Jobnet skal markedsføres over for både unge, arbejdsgivere og vejledere med understregning af fordelene for de enkelte grupper Da jobnet kun er obligatorisk for offentlige virksomheder, kræver mere udbredt brug af siden en målrettet markedsføring mod unge, private arbejdsgivere og vejledere (Kilde: interview med unge, arbejdsgivere og vejledere, spørgeskemaundersøgelsen) AMS_afrapportering_2_ver_2docx

12 4 Ekspertinterview Indhold Datagrundlag 41 Indledning Dette kapitel opsummerer konklusionerne fra interview med eksperter i unges medievalg og søgeadfærd Under delopgave 1 gennemførte vi et interview med en ekspert i unges medievalg, og med udgangspunkt i denne persons anbefaling har vi fulgt op med yderligere tre interview under delopgave 2 De i alt fire personer, vi har interviewet, er: Birgitte Holm Sørensen, Professor, DPU Forskningsfelter: Læreprocesser i relation til brugen af medier og it, børn og unges brug af digitale medier i og uden for skolen og e-læring og virtuelle praksisfællesskaber Gitte Stald, adjunkt, IT-Universitetet Forskningsfelter: Børn og unges medievaner og mobile medier Ulla Højmark Jensen, Forsker, DPU Forskningsfelter: Unge, uddannelse og vejledning med særlig fokus på unge uden uddannelse, etniske minoritetsunge og mønsterbrydende unge Kirsten Bjørklund, Centralvejledningen, Teknisk Erhvervsskolecenter Fokus I disse interview har vores fokus primært været at få et indblik i de tendenser, der karakteriserer unges medievalg generelt og specifikt i forhold til jobsøgning Samtidig har vi benyttet lejligheden til at trække på eksperternes erfaringer med hensyn til metodevalg, når man skal indhente viden fra unge 42 Konklusioner 421 De unges medievalg Internettet dominerer Det altdominerende medie for de unge er internettet Stort set alle unge har laptops, og udbredelsen af WIFI betyder, at de kan gå online alle vegne De unge bruger i høj grad online tjenester, som de dels finder via søgemaskiner, dels via sociale netværkstjenester De unge er meget målrettede i deres mediebrug De er rigtig gode til at søge, men gør det i høj grad på associative måder Lagring af deres bevægelsesmøn- AMS_afrapportering_2_ver_2docx

13 stre på nettet betyder, at deres søgninger bliver personaliseret inden for rammerne af søgemaskiner og sociale netværkstjenester Når de unge bruger sociale netværkstjenester, er det for at kommunikere med vennerne De er rigtig gode til at afkode, hvornår der er tale annoncering, men hvis noget er formidlet tilstrækkeligt sjovt eller skævt, så kan de blive nysgerrige og sprede det i deres netværk Generelt er de unge pragmatiske i deres valg af medier Det handler om, hvor let det er, hvad det koster, og hvor mange af vennerne er der Mobile medier på vej Andre medier Unges itkompetencer Mobilmediet er på hastig fremmarch, men selvom flere og flere får mobiltelefoner med netadgang, er der stadig barrierer, der begrænser brugen For eksempel, kan det være billigere at gå på nettet via en laptop, og der er stadig meget, der ikke kan hentes ned på en mobiltelefon Der er dog ingen tvivl om, at det er vigtigt at følge udviklingen nøje på dette område Både tv og radio er også centrale medier for de unge I det hele taget skal man ikke afskrive de traditionelle informationskampagners virkemidler så som radiospots, plakater gadebilledet, osv Der er forskelle på unges it-kompetencer, men gruppen af it-analfabeter er ikke stor blandt de unge I gruppen af svage it-brugere er der sandsynligvis en større andel af unge indvandrere og efterkommere end unge med etnisk dansk baggrund, men der er intet, der tyder på, at det har noget med deres etnicitet at gøre Det, der betyder noget, er de unges læsefærdigheder generelt, fordi nettet er et tekstmedie Hvis man skal gøre noget for brugere med svage it-kompetencer, er det derfor et spørgsmål om at supplere tekst med lyd og billeder Derudover er sortering af oplysninger og hjælp til søgning særlig vigtig for unge med sprogbarrierer Ud over sproglige kompetencer, kan social baggrund også være en faktor i forhold til de unges it-kompetencer Socialt svage grupper har ofte begrænset adgang til at anskaffe it, svagere uddannelsesmæssig baggrund i hjemmet, mere uvant med informationssøgning osv 422 Forslag til medievalg ved rekruttering Interviewpersonerne havde forskellige bud på, hvordan man kunne gribe rekruttering af unge an, bla: Sprog og stil skal være enkel, direkte og uhøjtidelig Lange tekster får de unge til at hoppe væk Pas på ikke at blive for smart og sætte de unge i bås som hiphop-typer Det, som nogle vil finde smart og friskt, kan virke useriøst på andre Unge hader generelt, når voksne forsøger at efterligne de unges jargon AMS_afrapportering_2_ver_2docx

14 Selvom brug af humor er effektivt, når man skal fange de unges interesse, så kan det risikere at virke modsat i denne sammenhæng At søge job er ikke underholdning SMS-tjeneste som støttefunktion til en jobdatabase virker som en god ide Det kræver blot, at de unge tilmelder sig, og når de har gjort det, er det helt afgørende, at de rent faktisk modtager Sms'er fra jobnet Ellers vil det virke demotiverende Det vil sikkert være en god ide at kombinere en netplatform med andre medier for at tiltrække opmærksomhed Det kunne feks være tv eller radiospots, plakater i bybilledet, opslag i S-tog eller annoncer på Facebook Nye kombinationer af tekst, lyd og billeder er også noget man kunne lege med Arbejdsgiverne kunne måske motiveres ved udsigten til at få flere kvalificerede ansøgere og få filtreret de mindre relevante fra Jo mere besværligt det er, desto større er barrieren Det gælder for både unge og arbejdsgivere Eksperterne understreger også, at der er en helt grundlæggende barriere, som man ikke kan overvinde ved at skabe en god netplatform og en god kampagne, nemlig det faktum at antallet af praktikpladser er utilstrækkeligt Det betyder, at arbejdsgiverne har nemt ved at finde praktikanter og dermed ringe motivation til at annoncere Samtidig kan det være demotiverende for både vejledere og de unge at vide, at selv når ansøgerne følger alle de gode råd om at være opsøgende og skrive gode ansøgninger, er det ikke altid nok 423 Metoder til undersøgelser blandt unge Det er generelt svært at gennemføre dataindsamling blandt unge De føler ikke noget ansvar for at deltage og har svært ved at se, hvad de får ud af det Det er særligt svært, hvis det skal foregå i deres fritid Eksperterne siger samstemmende, at det mest effektive er at opsøge de unge gennem skolen, hvor de alligevel er samlet Hvis det kan foregå i skoletiden, evt som del af undervisningen, er de som regel positive Hvis man kan skabe kontakten gennem en person, som de unge har en relation til, kan det også virke befordrende Men selv når man går gennem skolen, kan man komme ud for, at nogle ikke deltager og feks undlader at besvare et spørgeskema Det er særligt svært på tekniske skoler Det kan erfaringsmæssigt være et problem at søge opdelingen mellem dansk og anden etnisk baggrund, men blandede grupper kan også fungere godt i forhold til at belyse etniske problemstillinger Alle er jo bevidste om forskellene og kan bidrage med forskellige indfaldsvinkler AMS_afrapportering_2_ver_2docx

15 Det er vigtigt at gøre det så let som muligt for den unge at deltage Der kan feks ligge en del barrierer i at udsende et brev om en spørgeskemaundersøgelse, sådan som vi har gjort Først skal kuverten åbnes, så skal brevet læses, så skal det hen til computeren, mens den er tændt, så skal url'en tastes ind, og endelig skal spørgeskemaet besvares Et alternativ kan være at få lov til at møde op på elevernes skole og få dem til at udfylde skemaet i en undervisningstime Det giver samtidig mulighed for at besvare spørgsmål og hjælpe dem, der måtte løbe ind i problemer Nogle af disse barrierer kan overvindes ved at udlove en gevinst, og det virker også som en god ide at gå via Facebook Når de unge alligevel er der, kræver det ikke så meget ekstra af dem at følge et link direkte til spørgeskemaet Helt generelt er det vigtigt at fatte sig i korthed De unge gider ikke læse lange forklaringer AMS_afrapportering_2_ver_2docx

16 5 Spørgeskemaundersøgelse Indhold Datagrundlag 51 Indledning Dette kapitel sammenfatter konklusionerne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt unge om deres erfaringer med at søge efter praktikpladser og fritidsjob En mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsen er vedlagt i Bilag 1 Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt en repræsentativ stikprøve af unge i alderen 16-25 år Dataindsamlingen blev gennemført i perioden 19 juni til 14 juli 2010 Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 1207 af de 4000 unge, der modtog spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 31,5 % Bortfaldet er noget højere blandt undersøgelsens mænd, blandt de 21-25 årige og blandt de unge i Hovedstadsområdet end blandt kvinderne, de 16-17 årige og de unge i Nordjylland På den baggrund er det besluttet at gennemføre undersøgelsens analyser som vægtede analyser Det vil sige, at der er anvendt en vægtning efter de unges køn, alder og region i de enkelte analyser, der har til formål at korrigere forskellene i bortfaldet Vægtene er udarbejdet med udgangspunkt i oplysninger fra den samlede population af unge 16-25 årige Fokus I undersøgelsen har vi fokuseret på, hvordan de unge har søgt efter praktikpladser og fritidsjob, og hvilken succes de har haft med det 52 Konklusioner - praktikpladsområdet 521 De unges søgemønstre 38 % af undersøgelsens 16-25 årige har været på udkig efter en lære- og praktikplads på et tidspunkt Heraf har 77 % fundet en praktikplads Resten, dvs ca en fjerdedel af de praktikpladssøgende, har søgt forgæves De unges netværk, dvs familien og vennerne, internettet samt direkte kontakt til virksomhederne bruges mest til at søge efter praktikpladser Samlet set har 69 % af de unge benyttet opsøgende adfærd i form af at møde uopfordret op på virksomheden, ringe rundt eller sende uopfordrede ansøgninger AMS_afrapportering_2_ver_2docx

17 Spurgt familien Brugt internettet Spurgt venner Mødt uopfordret op hos virksomheder Ringet til virksomheder/ uopfordrede ansøgninger Virksomheders hjemmesider Talt med erhvervsskolen Lokale aviser Andre måder Brugt jobcenter Reklamer og opsplag i bus, tog og lignende Talt med UU-centeret De landsdækkende aviser Kontaktet af virksomhed uden selv at have søgt Gratisaviserne Kontaktet af familien med tilbud om praktikplads Kontaktet af venner med tilbud om praktikplads 38% 32% 24% 20% 18% 18% 15% 15% 13% 13% 11% 71% 68% 61% 56% 49% 47% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Figur 51 Hvordan har de unge kigget efter lære- og praktikplads? (Procentgrundlaget er unge, der har søgt efter lære- og praktikplads) Unge, der har søgt praktikplads inden for de tekniske fag, har i højere grad anvendt opsøgende metoder end de øvrige unge De unge, der har søgt praktikplads inden for de merkantile fag har derimod i højere grad brugt internettet, lokale aviser, reklamer og opslag samt jobcenteret end de øvrige unge Kønsforskelle Drengene har været mere opsøgende end pigerne, mens pigerne i højere grad har brugt internettet, herunder virksomhedernes egne hjemmesider og lokale aviser Disse forskelle kunne tænkes at hænge sammen med, at drengene og pigerne søger praktikpladser inden for forskellige områder, hvor virksomhederne efterspørger større og mindre grad af opsøgende adfærd fra de unges side Det synes imidlertid ikke at være årsagen til kønsforskellene, fordi mønsteret er det samme, hvis man ser på forskellige områder (feks det tekniske og det merkantile) hver for sig Disse kønsforskelle indebærer, at initiativer, der retter sig imod internettet, jobdatabaser mv især vil få de unge kvinder som målgruppe, medmindre der tages særlige initiativer for tiltrække de unge mænd Geografiske forskelle Der er flere geografiske forskelle i de unges søgning efter praktikpladser Unge fra region Nordjylland har således været mindre opsøgende over for virksomhederne end praktikpladssøgende i de øvrige regioner Unge fra Region Hovedstaden bruger ikke overraskende i højere grad gratisaviserne og får desuden i højere grad tilbud fra familien om en praktikplads end unge fra den øvrige del af landet AMS_afrapportering_2_ver_2docx

18 Unge fra region Sjælland samt region Midtjylland og region Nordjylland bruger derimod i højere grad lokale aviser i jagten på en praktikplads end de øvrige unge Etniske forskelle i søgeadfærden Unge indvandrere og efterkommere er mindre opsøgende over for virksomhederne - i form af uopfordrede fremmøder, opringninger og ansøgninger - end unge, hvis forældre er født i Danmark Samtidig bruger de unge indvandrere og efterkommere i højere grad internettet, gratisaviserne, reklamer og opslag samt jobcenteret end de unge med dansk oprindelse Denne bredere søgeadfærd kan måske afspejle, at de unge indvandrere og efterkommere oplever, at det er vanskeligere at finde en lære- og praktikplads De unges etniske baggrund har også betydning for, hvilke områder, de unge søger praktikplads inden for De unge indvandrere/ efterkommere har i mindre grad søgt inden for bygge og anlæg og i højere grad søgt inden for mad til mennesker, medieproduktion og sundhed, omsorg og pædagogik end de unge med dansk oprindelse Således har 20 % af de praktikpladssøgende med dansk baggrund søgt en praktikplads inden for bygge og anlæg, mens den tilsvarende andel kun er 6 % blandt de unge indvandrere og efterkommere Hvilke sider på internettet? Blandt de unge, der har søgt efter en praktikplads, har to tredjedele brugt internettet til søgningen De sider, der nævnes af flest, er Jobindexdk (23 %), Google (21 %), Jobnetdk (20 %), Praktikpladsendk (18 %) og Jobzonendk (15 %) Alt i alt har 39 % af de unge brugt jobsider på nettet til at se efter en praktikplads 522 Hvem har fået praktikplads? Tabellen nedenfor viser, hvor stor en andel af de unge, der har søgt en praktikplads, og har fået en Ud over det overordnede tal for hele gruppen af unge, har vi udvalgt områder, hvor der har vist sig signifikante forskelle afhængig af alder, fag, etnicitet, søgetid og søgeadfærd Persongrupper Procent Andel af de unge der har søgt praktikplads og har fået en 1 77 % Alder 16-17 år 18-20 år 21-25 år 60 % 73 % 86 % Fagområde: Bygge og anlæg Øvrige fagområder 93 % 76 % AMS_afrapportering_2_ver_2docx

19 Persongrupper Procent Herkomst: Dansk oprindelse 82 % Anden etnisk baggrund end dansk 3 58 % Søgetid 3 : 1 måned 2-3 måneder 4-6 måneder 7 mdr eller mere 89 % 76 % 68 % 58 % Søgeadfærd - Hvilke metoder virker bedst? Opsøgende adfærd Dialog med erhvervsskolen Netværk (familie og venner) Internettet UU 39 % 21 % 21 % 17 % 10 % 1 Der er ikke signifikant forskel på mænds og kvinders succesrate generelt, men hvis man ser på enkelte fagområder separat, så er det lykkedes for flere mænd end kvinder at opnå en praktikplads inden for det tekniske område, mens kvinder har haft større succes end mænd på det merkantile område 2: Selv når der tages højde for forskellige baggrundsfaktorer, søgeadfærd og fagområde, så har unge indvandrere og efterkommere sværere ved at opnå en praktikplads end unge med dansk oprindelse 3: Søgetiden fortæller, at blandt de unge, der har søgt efter en praktikplads i mere end 7 måneder, er det kun 58 %, der har fået en praktikplads Nedenfor ser vi nærmere på baggrunden for nogle af disse tal Sværere for indvandrere og efterkommere Som det fremgår af Figur 52 har de praktikpladssøgende indvandrere/ efterkommere væsentlig sværere ved at finde en praktikplads end praktikpladssøgende med dansk baggrund AMS_afrapportering_2_ver_2docx

20 Danmark 82% Andre lande 58% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 52 Andel af de unge, der har eller har haft en praktikplads - blandt unge, der har været på udkig efter en lære- og praktikplads opdelt efter, hvor deres forældre kommer fra Spørgsmålet er, om denne skævhed kan forklares ved, at unge indvandrere/efterkommere søger inden for områder, hvor det generelt er svært at finde praktikpladser (feks medieproduktion), og i mindre grad inden for områder, hvor der er relativt mange, der får en praktikplads (feks bygge og anlæg) Undersøgelsen tyder dog ikke på, at valget af branche, er hovedårsagen til, at unge indvandrere/ efterkommere har sværere ved at finde en praktikplads Både blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de tekniske fag, inden for det merkantile område inkl sundhed, omsorg og pædagogik og specifikt inden for bygge og anlæg er der således væsentligt færre indvandrere/ efterkommere, der har fundet en praktikplads sammenlignet med unge med dansk baggrund Samtidig viser en multivariat analyse af, hvilke forhold der har størst betydning for, om de unge finder en praktikplads, at deres etniske baggrund har en selvstændig betydning for sandsynligheden for, at de finder en praktikplads inden for de tekniske fag Det gælder også, når man tager højde for de unges køn, alder, region, forældrenes uddannelsesbaggrund, hvilket område de har søgt praktikplads inden for, og hvilken søgemetode, de har anvendt En yderligere analyse viser desuden, at unge indvandrere og efterkommere i region Hovedstaden og i region Syddanmark har signifikant sværere ved at finde en praktikplads end unge med dansk baggrund i samme område Opsøgende adfærd øger chancerne Undersøgelsen viser, at opsøgende adfærd øger chancen for at få en praktikplads, og det kan måske udgøre en del af forklaringen på, hvorfor det er sværere for unge indvandrere og efterkommere Som vist i Figur 53, er der forskelle i søgeadfærden blandt unge indvandrere og efterkommere, der henholdsvis har og ikke har fået en praktikplads AMS_afrapportering_2_ver_2docx

21 Opsøgende adfærd i alt 30% 70% Mødt uopfordret op hos virksomheder Ringet virksomheder/ uopfordrede ansøgninger 25% 19% 51% 70% Talt med erhvervsskolen* 29% 55% Brugt jobcenter* 29% 38% Talt med UU-centeret* Kontaktet af virksomhed uden selv at have søgt 0% 20% 31% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Har/ har haft praktikplads Har ikke fået praktikplads Figur 53 Signifikante forskelle på søgeadfærd blandt indvandrere/ efterkommere der henholdsvis har fået og ikke har fået en praktikplads Andel af de to grupper, der har søgt praktikplads på de viste måder (*: Denne forskel er ikke signifikant) Det er tydeligt, at succesraten har været højere blandt de unge, der har været opsøgende ved at møde uopfordret op, ringe til virksomhederne eller sende uopfordrede ansøgninger Det kan dog ikke udelukkes, at det er de stærkeste i gruppen af indvandrere og efterkommere - herunder dem med bedre danskkundskaber, og heraf følgende selvtillid og tro på muligheden for at finde en praktikplads - der er mest opsøgende Derfor kan forskellen med hensyn til, hvor tilbøjelige de unge er til at opsøge virksomhederne uopfordret, næppe alene forklare, hvorfor unge med dansk oprindelse har større succes med at få praktikpladser end unge indvandrere og efterkommere Hertil kommer, at selv når der tages højde for søgeadfærden og flere andre forhold, så spiller de unges etniske oprindelse en selvstændig rolle for sandsynlighed for, at de får en praktikplads inden for de tekniske fag Det tyder på, at der i hvert fald inden for dette område er andre forhold, der spiller ind Det kan feks dreje sig om diskriminerende adfærd fra nogle virksomheders side, om ringere dansk- eller andre kundskaber blandt nogle unge indvandrere/efterkommere, eller om at netværket og familien ikke i samme grad er i stand til at hjælpe med at skaffe en praktikplads Mange finder praktikplads ved at være opsøgende Som vist i Figur 54 har over en tredjedel af de praktikpladssøgende fundet deres praktikplads ved at være opsøgende 26 % har fundet praktikpladsen ved at møde uopfordret op på virksomheden - og yderligere 11 % har fundet den ved at ringe eller sende en uopfordret ansøgning til virksomheden AMS_afrapportering_2_ver_2docx

22 Figuren viser også, at netværket spiller en stor rolle 15 % har fundet praktikpladsen gennem deres familie, og 7 % har fundet den gennem venner En tiendedel af de unge, der har fundet en praktikplads har fået den via erhvervsskolen og lidt færre har fundet en via en jobside på nettet Endelig viser figuren, at UU-centeret, Jobcenteret og aviserne og reklamer kun spiller en begrænset rolle i denne henseende Mødt uopfordret op Gennem familie Ringet til virksomheden/ sendt uopfordret ansøgning Gennem erhvervsskolen Gennem en job-side på nettet Gennem venner På virksomhedens hjemmeside Fik praktik- og elevpladsen tilbudt uden at have gjort noget Gennem UU-centeret Gennem mit jobcenter Andre sider på nettet I en reklame eller opslag I en lokalavis I en gratisavis I en landsdækkende avis Anden måde 11% 10% 8% 7% 5% 5% 2% 2% 2% 2% 2% 1% 0% 4% 15% 26% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 54 Hvordan fandt du praktikpladsen? Den måde, de unge har fundet deres praktikplads, varierer med deres fagområde Inden for bygge og anlæg har 49 % af de unge fundet deres praktikplads ved opsøgende adfærd og 35 % gennem deres netværk, mens stort set ingen ser ud til at have fundet deres praktikplads gennem internettet Inden for de merkantile fag har opsøgende adfærd også haft betydning, dog ikke i samme grad På dette område har 28 % af de unge fundet deres praktikplads ved opsøgende adfærd, 19 % har brugt deres netværk, 15 % via en jobside på nettet, 11 % gennem virksomhedens egen hjemmeside og 1 % gennem andre sider på nettet Endelig spiller opsøgende adfærd også en forholdsvis stor rolle inden for de øvrige fag (dvs øvrige tekniske fag samt sundhed, omsorg og pædagogik) 36 % har fundet deres praktikplads ved opsøgende adfærd, 18 % via deres netværk og 16 % gennem internettet Her spiller erhvervsskolerne også en væsentlig rolle, idet 14 % har fundet deres praktikplads ad denne vej 523 Hvilke søgemetoder virker bedst? Undersøgelsen tyder på, at opsøgende adfærd giver relativt gode resultater 39 % af de unge, der angiver, at de er mødt uopfordret op, har ringet, eller har sendt uopfordrede ansøgninger til virksomhederne, har fundet deres praktikplads på denne måde AMS_afrapportering_2_ver_2docx

23 Også dialog med erhvervsskolen ser ud til at have stor effekt 21 % af de unge, der har talt med erhvervsskolen i forbindelse med søgningen efter en praktikplads, har fundet deres praktikplads på denne måde Netværket, dvs familie og venner, har også spillet en væsentlig rolle idet 21 % af de unge, der har søgt via netværket, har fået en praktikplads herigennem Endelig har 17 % af de, der har brugt internettet, fundet deres praktikplads på denne måde Opsøgende adfærd i alt Mødt uopfordret op hos virksomheder Kontaktet af virksomhed uden selv at have søgt Talt med erhvervsskolen Netværk (familie - venner) Ringet rundt til virksomheder Via internettet Familien Talt med UU-centeret Venner Brugt jobcenter Virksomheders hjemmesider Reklamer og opsplag i bus, tog og lignende Aviser Lokale aviser Gratisaviserne De landsdækkende aviser 10% 9% 8% 8% 7% 7% 4% 4% 1% 25% 21% 21% 17% 17% 16% 39% 35% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Hvad har størst betydning for at finde en praktikplads? Figur 55 Indikator for søgemetodernes effektivitet Andel der har kigget efter praktikplads på de viste måder, som har fundet deres praktikplads på denne måde Som nævnt har vi gennemført multivariate analyser af, hvilke forhold der har størst betydning for om de unge har fundet en praktikplads, når der tages højde for effekten af de øvrige forhold i analysen Analyserne er gennemført for de tekniske fag og for de merkantile fag I analyserne er der taget hensyn til de unges køn, alder, bopæl, etniske baggrund, forældrenes uddannelsesbaggrund, det område den unge har søgt praktikplads inden for samt søgemetoderne Analyserne af peger på følgende signifikante tendenser: De tekniske fag: Blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de tekniske fag, har mænd alt andet lige større sandsynlighed for at få en praktikplads end kvinder Alderen har også betydning Jo ældre de unge er, jo større er chancen for, at de finder en praktikplads AMS_afrapportering_2_ver_2docx

24 Unge indvandrere/ efterkommere har alt andet lige mindre chance for at få en praktikplads, også når vi tager højde for søgeadfærden Unge fra region Hovedstaden og region Syddanmark har større chance for at få en praktikplads end unge fra Sjælland Unge, der søger praktikplads inden for bygge- og anlægsområdet, har alt andet lige større chance for at få en praktikplads end unge, der søger inden for de øvrige tekniske fag Unge, der har ringet rundt til virksomhederne, har større chance for at få en praktikplads end de øvrige unge, mens unge der har brugt internettet til at lede efter en praktikplads inden for de tekniske fag, og unge, der har kigget efter praktikpladser i reklamer og opslag, har mindre chance for at få en praktikplads end de øvrige unge, der har søgt praktikpladser i de tekniske fag De merkantile fag: Blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de merkantile fag, har kvinder alt andet lige større sandsynlighed for at få en praktikplads inden for dette område end mænd Samtidig har unge, der møder uopfordret op hos virksomhederne, større chance for at få en praktikplads end de øvrige unge - mens unge der har søgt via virksomhedernes hjemmesider har mindre chancer end de øvrige unge En tredjedel finder det svært at finde en praktikplads 36 % af de unge finder det svært eller meget svært at finde en praktikplads En af de hyppigst nævnte årsager til, at de unge finder det svært, er at virksomhederne ikke annoncerer med deres praktikpladser 53 Konklusioner - fritidsjob 531 De unges søgemønstre 43 % af de unge oplyser, at de har et fritidsjob For at afgrænse undersøgelsen til fritidsjob har vi bedt de unge om at se bort fra studierelevante job i deres besvarelse af spørgeskemaet Den del af spørgeskemaet, der drejede sig om fritidsjob, blev således indledt med følgende tekst: De næste spørgsmål drejer sig om fritidsjob Vi skelner mellem fritidsjob og studierelevante job Fritidsjob er job, du har i din fritid, mens du går i skole eller tager en uddannelse Studierelevante job er job, du har, mens du læser, og som har noget at gøre med det fag, du læser Her skal du kun svare ud fra dine erfaringer med fritidsjob AMS_afrapportering_2_ver_2docx

25 Alt i alt oplyser 89 % af de unge, at de på et tidspunkt været på udkig efter et fritidsjob Det gælder lidt flere piger (93 %) end drenge (86 %) og lidt flere unge med dansk baggrund (90 %) end indvandrere/ efterkommere (83 %) Netværket bruges mest Som det fremgår af Figur 56, er det netværket, dvs venner og familie, der bruges mest af de unge, når de leder efter fritidsjob Herefter følger uopfordret fremmøde hos virksomheder, internettet, lokale aviser og opslagstavler i supermarkeder og lignende Spurgt venner Spurgt familien Mødt uopfordret op hos virksomheder Brugt internettet Lokale aviser Opslagstavler i supermarkeder og lignende Kontaktet af venner med tilbud om fritidsjob Kontaktet af familie med tilbud om fritidsjob Virksomheders hjemmesider Ringet rundt til virksomheder/ uopfordret ansøgning De landsdækkende aviser Kontaktet af virksomhed uden selv at have søgt Gratisaviserne Andre måder Brugt jobcenter 20% 18% 15% 15% 13% 60% 53% 51% 49% 41% 37% 35% 30% 80% 77% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Figur 56 Andelen af de unge jobsøgere, der har brugt de viste metoder til at se efter fritidsjob (Procentgrundlag: Unge der har kigget efter fritidsjob) De piger, der kigget efter fritidsjob, har i højere grad brugt netværket, internettet, aviserne og opslagstavler i supermarkeder og lignende end drengene Jo ældre de unge er, desto flere har brugt internettet, aviser (både de landsdækkende, lokale og gratisaviserne) og jobcenteret i deres søgen efter fritidsjob og er desuden blevet kontaktet af venner med tilbud om et fritidsjob Derimod har de yngre i lidt højere grad spurgt deres familie og er mødt uopfordret op i virksomhederne Der er også regionale forskelle i søgeadfærden De unge i region Hovedstaden bruger ikke overraskende i højere grad gratisaviser end unge i andre regioner, som til gengæld bruger lokalaviser mere Det gælder specielt de unge i region Sjælland og region Syddanmark Hovedstadens unge har derimod ikke været lige så opsøgende som de unge i den øvrige del af landet 51 % af de unge, der har søgt fritidsjob i region Hovedstaden, er mødt uopfordret op hos virksom- AMS_afrapportering_2_ver_2docx

26 hederne mod 62,5 i de øvrige regioner Derimod er de unge i region Hovedstaden oftere blevet kontaktet af venner og familie, der tilbød dem et job De unge indvandrere og efterkommere, der har kigget efter fritidsjob, har i højere grad brugt deres netværk, internettet, opslagstavler, aviser og jobcenteret end de unge med dansk baggrund Hvilke sider på nettet? Vi har spurgt de unge, hvilke sider på nettet de har anvendt Som det fremgår af Figur 57 er de tre hyppigst nævnte sider Jobindex, Jobnet og Jobzonen Jobindex Jobnet Jobzonen Google Ofir Ungarbejde Stepstone Fritidsjob Jobcenter Jobportalen 4% 3% 2% 1% 7% 6% 12% 21% 25% 30% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Figur 57 Andel af de unge jobsøgere, der har brugt de følgende sider til at kigge efter fritidsjob Alt i alt oplyser 40 % af de unge, der har søgt fritidsjob, at de har brugt en jobside på nettet, og 64 % kender jobnetdk Unge med fritidsjob Som nævnt ovenfor har 43 % af de unge et fritidsjob Andelen er lidt større blandt pigerne (51 %) end blandt drengene (36 %) Den er desuden større blandt de 16-17 årige (61 %) end blandt de 18-20 årige (43 %) og de 21-25 årige (36 %) Der er ikke fundet signifikant sammenhæng mellem de unges etniske baggrund, bopæl og forældrenes uddannelse på den ene side og andelen, der har fritidsjob, på den anden Hvilke metoder virker Figur 58 viser, hvilke metoder der har resulteret i at de unge har fået et fritidsjob Igen kan vi se, at det, der virker, er at bruge sit netværk og at møde uopfordret op hos virksomhederne AMS_afrapportering_2_ver_2docx

27 Gennem venner 25% Mødt uopfordret op hos virksomheder 23% Gennem familie 20% Fik jobbet tilbudt, uden at jeg havde gjort noget Gennem en job-side på nettet På virksomhedens hjemmeside Ringet rundt til virksomheder/ uopfordret ansøgning 6% 6% 5% 5% I en lokalavis Andre sider på nettet På en opslagstavle i et supermarked I en gratisavis I en landsdækkende avis Gennem mit jobcenter 2% 1% 1% 1% 0% 0% Anden måde 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 58 Hvor fandt du dit nuværende fritidsjob? AMS_afrapportering_2_ver_2docx

28 6 Interview med arbejdsgivere 61 Indledning Indhold Dette kapitel indeholder de væsentligste resultater af interview med i alt 36 arbejdsgivere fra den private såvel som den offentlige sektor, der enten har ansat (31 virksomheder) eller er godkendt (5 virksomheder) til at ansætte unge i praktiklærepladser Datagrundlag De 36 virksomheder er fordelt efter branche, størrelse og så vidt muligt geografisk (Bilag 3) Vi har lagt vægten på de private virksomheder med 30 private og 6 offentlige virksomheder Spredningen på branche er foretaget med udgangspunkt i Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik 1, der viser den procentvise fordeling af virksomheder, som er godkendt til praktikpladser Virksomhederne er identificeret på praktikpladsendk, som ifølge praktikpladskampagnens hotline indeholder alle virksomheder, der er godkendt til at have elever Med i afrapporteringen er inkluderet de resultater, som blev indhentet under delopgave 1 Fokus Fokus for interviewene er virksomhedernes rekrutteringsadfærd i forhold til praktikpladssøgende Vi har ikke spurgt dem om fritidsjob eller andre job 62 Konklusioner Rekrutteringsadfærden blandt de interviewede virksomheder afhænger delvis af deres størrelse De små og mindre virksomheder annoncerer stort set ikke, da de får deres behov for lærlinge og elever dækket ved uopfordrede ansøgninger De store virksomheder benytter i overvejende grad nettet i form af annoncering på deres egne hjemmesider eller på elevportalen og elevpladsdk 1 http://wwwuvmdk/~/media/files/stat/erhvervs/pdf10/100608_pstatbilag_april2010_nya shx AMS_afrapportering_2_ver_2docx

29 De sociale medier kommer langsomt ind via de store virksomheder, som feks Danfoss Virksomhederne har ikke problemer med at finde lærlinge og elever Det er de unge, der har problemer med at finde en lære- eller elevplads Vejlederne på erhvervs-/tekniske skoler er centrale spillere i forhold til både virksomheder, der har praktikpladser og de unge, der søger praktikpladser I forhold til de offentlige virksomheder inden for SOSU og pædagoguddannelserne er det skolerne, der bestemmer optag og placering af de unge i praktik Virksomhederne skelner mellem lærlinge og elever Arbejdsgiverne lægger vægt på de bløde kvalifikationer og på det personlige fremmøde Arbejdsgiverne mener ikke, at de diskriminerer mod indvandrere og efterkommere 63 Rekrutteringsadfærd hos virksomheder Virksomhedens størrelse spiller en rolle i den måde, som den rekrutterer på Små og mindre virksomheder Mellemstore og store virksomheder Næsten alle de små og mindre virksomheder melder, at de rekrutterer primært gennem de mange uopfordrede ansøgninger, som de modtager I de tilfælde, hvor de ikke kan finde en egnet kandidat, har de en dialog med nærmeste erhvervs-/teknisk skole Ganske få har annonceret, men i de to tilfælde, der er tale om, var det i de lokale aviser, og den ene rettede sig primært mod forældrene Generelt har de små og mindre virksomheder ingen problemer med at besætte ledige pladser Det er omvendt: altså de unge, der har problemer med at finde ledige pladser Derimod annoncerer de mellemstore og store virksomheder allerhelst på nettet Det sker typisk på deres egne hjemmesider, men de benytter også nogle af de populære hjemmesider, som feks elevportalen, elevpladsdk og jobindex, som er den mest brugte jobside blandt virksomhederne Nogle få beklager sig over, at de får for mange uønskede ansøgninger, hvis de opslår deres ledige pladser på jobnet De store virksomheder benytter også rekrutteringsmidler som plakater i egne forretninger, opslag i S-togene (DONG), og de går ikke af vejen for Facebook og Messenger (Arbejdernes Landsbank, Danfoss, DONG) Samtidig er de meget bevidste om branding-effekten over for såvel unge som andre De mellemstore og store virksomheder modtager derudover også mange uopfordrede ansøgninger AMS_afrapportering_2_ver_2docx

30 Offentlige virksomheder De offentlige virksomheder har på nogle områder andre udfordringer på rekruttering end de private virksomheder Der er den specielle situation omkring SOSU- og pædagog elever Hvert år foretager KL og Undervisningsministeriet en dimensionering for SOSU-elever og pædagogassistentelever ud fra størrelsen af bloktilskud Dimensioneringen går på antallet af SOSU- og pædagogpraktikanter, som kommunerne skal tage Dimensioneringen sendes til KLs ankerkommune i regionen, som fordeler SOSU-eleverne og pædagogelevassistenterne blandt kommunerne Kommunen er forpligtet til at tage dimensioneringen Den enkelte kommune har dog lov til selv at bestemme, hvilke skoler de 50% af eleverne skal komme fra Derved bliver samarbejdet med skolerne centralt for kommunen Endvidere skal de offentlige virksomheder opslå ledige stillinger på deres egne hjemmesider og på jobnet Ligesom de private virksomheder benytter de et bredt spektrum af annonceringsmuligheder, dog ikke de sociale medier Hvor private virksomheder godt kan optage elever og lærlinge gennem netværk, så skal offentlige virksomheder opslå ledige stillinger og gennemføre en almindelig ansættelsesprocedure Men mange unge hører om de offentlige arbejdspladser gennem deres netværk og ved derved, hvad de søger Økonomi påvirker optag af elever Vejledernes rolle Lærlinge og elever Nogle virksomheder er godkendte til at uddanne unge, men de ansætter ikke Af de i alt fem adspurgte virksomheder, der er godkendt som praktikvirksomhed, men har ubesatte elevstillinger, angiver fire af dem er, at de er økonomisk trængt i øjeblikket Den femte var økonomisk trængt, da de uddannede deres sidste elev for nogle år siden, men nu har de lagt deres produktion om og har ikke brug for en elev Erhvervs-/teknisk skolerne spiller en central rolle i rekrutteringen for alle parter, både virksomheder og de unge Praktisk talt alle virksomheder har en god og rimelig tæt kontakt med skolerne og bruger skolernes hjemmesider til annoncering af praktikpladser Vejlederne på skolen er vigtige spillere i forhold til at rådgive virksomheder om egnede kandidater til ledige pladser (især hos små virksomheder) og i forhold til de unge med at finde praktikpladser De offentlige virksomheder med SOSU- og pædagogelever er ofte i et meget tæt samarbejde med vejlederne og de relevante skoler Når virksomheder ansætter unge i praktikpladser, gælder det for praktisk talt alle, at de skelner skarpt mellem lærlinge og elever Nogle virksomheder ønsker at få fat i lærlingeemner allerede i 8 og 9 klasse, men de fleste virksomheder peger på 18-19 år som en passende alder Typisk er lærlinge at finde hos de mere teknisk orienterede virksomheder, mens elever snarere findes i de mere handels og merkantilt orienterede Med hensyn til ledige pladser er der ingen ledige lærepladser, men nogle få ledige elevpladser Grundforløb er vigtigt 64 Hvem ansætter virksomhederne? Virksomhederne er ret enige i, hvem de søger De fleste ønsker unge, der har gennemført et grundforløb Nogle få har den ny mesterlærer og andre igen AMS_afrapportering_2_ver_2docx

31 optager studenter etc Og de ønsker unge, der er ansvarlige, engagerede, pligtopfyldende og som har de rette bløde kvalifikationer, dvs den 'rigtige' personlighed Alle virksomheder taler om betydningen af de bløde kvalifikationer Personligt fremmøde Et godt dansk Køn, alder og etnicitet Gang på gang nævner virksomhederne, at den personlige fremtoning og det personlige fremmøde er meget, meget vigtigt for dem Med andre ord vil de gerne have et indtryk af, hvem det er, der ansøger En hel del af virksomhederne nævner specifikt, at de ser på, at de unge skriver og taler et godt dansk Eksempelvis er der en virksomhed, der sorterer ordblinde fra Når virksomhederne spørges, om de tager hensyn til alder, køn og etnicitet ved ansættelse af unge i praktik, svarer over halvdelen ja og resten nej Spørger man lidt ind til dem, der svarer ja, bliver det klart, at de arbejder helt bevidst med at sikre en god fordeling af kvinder/mænd, voksenelever/ungeeleverer og danske/ikke danske lærlinge og elever Størstedelen af de virksomheder, der svarer nej, lægger i deres nej, at de skelner ikke mellem køn, alder og etnicitet, fordi det er helt naturligt for dem at tage den person ind, der nu passer i den specifikke situation, og at det kan være hvem som helst Det kan skyldes, siger en vejleder, at der ikke er forskel på de dygtige etniske danskere og de dygtige indvandrere/efterkommere Begge parter får de pladser, de skal have Hos mellemgruppen kan der være en forskel, men ikke nødvendigvis Det er hos bundgruppen, at der er forskel mellem de to etniciteter Med hensyn til køn var der i alt to, der svarede, at kvinder ikke stod højst på ønskelisten Det ene sted var hos en murer, hvor arbejdet er meget hårdt og tungt Det andet sted var hos en kok, der dog havde en kvindelig kok ansat Kokkearbejdet er også meget tungt For nogle virksomheder spiller alder en lille rolle, især for lærepladserne Lærlingene må gerne være 18 eller lige over, fordi de så er unge nok til at kunne agere lærling og til at acceptere rollen som den lærende, men gammel nok til at kunne tage ansvar De over-25-årige ansættes som voksenlærlinge, hvilket af flere ansås for at være problematisk Udover at de er dyrere, mente flere, at voksenlærlinge havde sværere ved at acceptere rollen som lærling Fokus på etnicitet var for nogle virksomheder en del af deres sociale ansvarlighed, men for de fleste virksomheders vedkommende, ønsker de blot den, der er bedst egnet Nogle virksomheder mener, at der sker positiv særbehandling af unge indvandrere og efterkommere i forhold til etniske danskere, og at de, hvis de stod med en dansker eller en ung indvandrer/efterkommer med samme kvalifikationer ville foretrække indvandreren/efterkommeren De havde holdninger om, at de unge indvandreres og efterkommeres arbejdsmoral var AMS_afrapportering_2_ver_2docx

32 bedre Andre ville gerne have flere indvandrere/efterkommere, men fik ikke ansøgninger fra den gruppe AMS_afrapportering_2_ver_2docx

33 7 Medieafdækning Indhold Datagrundlag Fokus 71 Indledning Dette kapitel beskriver resultaterne af en kortlægning og sammenligning af relevante medier og jobdatabaser, deres brugervenlighed og funktionalitet I afdækningen af medielandskabet for jobformidling har vi søgt bredt på internettet og fundet over 100 relevante hjemmesider, som beskæftiger sig med jobsøgning i Danmark samt nogle enkelte udenlandske sider Bilag 4 indeholder en liste over disse hjemmesider I kortlægningen har vi fokuseret på såvel kvalitative som kvantitative aspekter af hjemmesiderne De kvantitative aspekter af analysen drejer sig især om omfang Altså hvor mange jobannoncer de givne hjemmesider har inden for kategorierne trainee, elev- og praktikpladser, studiejob og fritidsjob Dermed får vi et billede af, hvilke hjemmesider der er mest brugt inden for de disse kategorier De kvalitative aspekter af analysen afdækker egenskaber, der kan øge brugervenligheden på siden og gøre det nemmere for brugeren at nå frem til de relevante jobannoncer Det drejer sig især om grafik, layout og interaktionsmønstre; altså hvad der sker, når brugeren klikker på en given knap, eller hvor tydeligt det er, at brugeren skal klikke på en given knap for at opnå et givent resultat De kvalitative beskrivelser af hjemmesiderne kan dermed være en kilde til inspiration for forbedringer af jobnetdk 72 Konklusioner 721 Tre kategorier af hjemmesider I afdækningen af udbud af job via internettet er vi nået frem til næsten 100 hjemmesider, der beskæftiger sig med jobsøgning Der er stor forskel på kvaliteten af hjemmesidernes indhold og formål, og det er derfor fuldt forståeligt, at de unge giver udtryk for et ønske om et meget bedre overblik Man kan dele hjemmesiderne op i tre kategorier, om end der er overlap: AMS_afrapportering_2_ver_2docx

34 Jobdatabaser, hvor arbejdsgivere kan oprette annoncer - nogle steder gratis og andre steder mod betaling Søgemaskiner, der samler jobannoncer fra forskellige jobdatabaser Hjemmesider, der fungerer som guide for den jobsøgende Figur 71 viser mængdeforholdet mellem de forskellige typer af sider Som det fremgår, er der betydeligt flere jobdatabaser end guides og søgemaskiner, hvilket har to mulige forklaringer Den ene forklaring hænger sammen med vores kategorisering Vi har vurderet, at det er mest interessant at kortlægge de hjemmesider, der har unikt indhold Det vil sige, at de hjemmesider, der fungerer både som søgemaskine og jobdatabase, har vi kategoriseret som jobdatabase En anden forklaring er, at det kan betale sig for hjemmesiderne at udbyde muligheden for at oprette annoncer, dels fordi de kan tage sig betalt af annoncørerne, dels fordi de kan profilere sig på deres unikke samling af annoncer Søgemaskine Jobdatabase Guide 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Figur 71 Antal af de forskellige typer af hjemmesider Denne store underskov af privatdrevne jobdatabaser kan gøre det svært at bevare et overblik over udbuddet af annoncer, medmindre der kommer en konsolidering i markedet I prioriteret rækkefølge er de ti mest besøgte jobdatabaser (jf Alexa rank), Jobindex, Jobnet, Steptone, Jobzonen, Ofir, Akademikernes jobbank, Moment, Work in denmark, og Jobjunction AMS_afrapportering_2_ver_2docx

35 Annoncering af praktikpladser 722 Største hjemmesider for praktikpladser, studiejob og fritidsjob Ofte skelner jobdatabaserne ikke mellem de tre betegnelser trainee, elev- og praktikpladser i deres kategorisering, og derfor har vi valgt at behandle dem samlet i denne undersøgelse Som det fremgår af Figur 72, har jobnetdk, elevportalen, og jobjunction flest stillingsopslag af alle jobdatabaserne Bortset fra jobnetdk, har de viste hjemmesider det til fælles, at deres respektive målgrupper er unge og under uddannelse Akademikernes jobbank ASB jobbank elev-jobs elevportalen godk jobjunction Jobnetdk praktikpladsen sodk XYW 0 100 200 300 400 500 Figur 72 Hjemmesider med flest annoncer om trainee, elev- og praktikpladser Annoncering af studiejob Figur 73 viser de hjemmesider, der giver flest resultater, når man søger efter studiejob på nettet Ud over jobindex er der også her tale om hjemmesider, der er rettet specifikt mod unge under uddannelse Som nummer fem er det interessant at se en anden af Arbejdsmarkedsstyrelsen hjemmesider, nemlig work in denmark Den fungerer i høj grad som søgemaskine, men på en måde så man aldrig er i tvivl om, hvilke opslag der kommer fra eksterne hjemmesider AMS_afrapportering_2_ver_2docx

36 Akademikernes Jobbank Arbot ASB Jobbank godk Jobindex Københavns universitet Jobbank sodk Syddansk Universitets Jobbank work in denmark Aalborg Universitets Jobbank 0 50 100 150 200 250 Annoncering af fritidsjob Figur 73 Hjemmesider med flest annoncer om studiejob I forhold til fritidsjob er der tre hjemmesider, der dominerer markedet, som vist i Figur 74 Frivilligjobdk, der primært fokuserer på velgørende arbejde, onlineannoncer, der er en forholdsvis anarkistisk side, hvor der alle kan efterlyse job eller tilbyde sin arbejdskraft, og ikke mindst ungarbejde, der er målrettet de yngste arbejdstagere arbot fritidsjobbere Frivilligjobdk jobnetdk Jobzonen ofir onlineannoncerdk ungarbejdedk ungjobdk XYW 0 100 200 300 400 500 600 700 800 Figur 74 Hjemmesider med annoncer for fritidsjob 723 Brugergrænsefladen Mange af jobsøgningshjemmesiderne har arbejdet meget med at gøre siden indbydende og lettilgængelig Det gør de blandt andet ved hjælp af forskellige farver til forskellige målgrupper (moment, jobjunction) eller AV i form af flashvideoer, der kan guide eller inspirere (arbetsformedlingense, worldcareers) AMS_afrapportering_2_ver_2docx

37 Figur 75 Eksempel på brugerflade med farvekoder og AV virkemidler (worldcareersdk) Nogle hjemmesider har arbejdet meget med interaktionsdesignet af søgefunktionen Gode eksempler på dette er jobregionsyddanmarkdk (forskellige muligheder for forskellige typer af brugere, og god konsistens i interaktionsmønstrene), randstaddk (brug af Google Maps til at vise hvor de forskellige job findes) og Jobindexdk (giver brugeren mulighed for at tilvælge mere avanceret søgning på en elegant måde) Figur 76: Eksempel på hjemmeside hvor der er arbejdet meget med interaktionsdesignet af søgefunktionen AMS_afrapportering_2_ver_2docx

38 724 Brugervenlighed og funktionalitet I vores gennemgang af hjemmesiderne er vi stødt på rigtig mange gode eksempler på, at brugergrænsefladen kan optimeres hvad angår brugervenlighed og funktionalitet I hovedtræk handler det om at: Tydeliggøre brugernes mest centrale handlemuligheder Give brugerne flere forskellige indgange og metoder til søgning og finjustering af søgning Sikre grundig vægtning af informationsværdi Implementere sociale netværkstjenester, som gør det nemt for brugerne mulighed at dele relevante jobopslag Bruge audiovisuelle virkemidler til at guide usikre brugere Vise den geografiske placering af jobopslag og arbejdspladser ved hjælp af kort I listen nedenfor har vi samlet en række eksempler på velfungerende tiltag på hjemmesiderne Eksemplerne er opstillet i prioriteret rækkefølge På Randstad (http://randstaddk/) er arbejdspladsens geografiske placering vist ved hjælp af Google Map, så brugeren får en visuel, og meget intuitiv, præsentation af job i hans/hendes geografiske område Derudover har brugeren flere forskellige måder at indsnævre sin søgning Figur 77 Eksempel på brug af Google Map til præsentation af job med geografisk placering AMS_afrapportering_2_ver_2docx

39 Region Syddanmarks jobportal (http://jobregionsyddanmarkdk/dispatcherplex?area=3) byder på en af markedets bedste søgefunktioner, der på forsiden giver overblik over jobmarkedet ved indikation af antallet af job under hver kategori Desuden tilbydes brugeren flere forskellige tilgange til søgning og en meget glidende overgang mellem handling og resultat Lægesekretærjobdk (http://laegesekretaerjobdk/) har en enkel og overskuelig brugergrænseflade Handlemuligheder er klart fremhævede og gennemskuelige Arbetsförmedlingen (http://wwwarbetsformedlingense/) giver mulighed for at holde sig opdateret på en søgning via jobagent (e-mail) eller feed (RSS) Den har særdeles udbyggede funktioner for arbejdsgivere, og de vigtigste handlemuligheder er altid klart fremhævet Link til ris og ros er også klart fremhævet, hvilket kan give værdifuld feedback Man har desuden lavet en videoguide til hvordan man bruger siden Jobindexdk (http://wwwjobindexdk/) giver på en elegant måde brugeren mulighed for udvidede søgemuligheder Det er nemt at dele de enkelte opslag da man har implementeret den sociale netværkstjeneste AddThis på alle jobopslag Relevante annoncer fra jobindex har i øvrigt en forholdsvist høj Google PageRank, hvilket betyder at den store andel som starter deres jobsøgning på Google nemt ledes hen til jobindex Sydjob med geografisk søgning på kort og ved hjælp af checkbox er et fint eksempel på, hvordan redundans kan bruges til at imødekomme forskellige brugertypers præferencer (http://wwwsydjobdk) Currivie (http://wwwcurriviedk/) giver mulighed for at knytte video til CV Vigtige handlemuligheder er klart fremhævede og opdelte Her findes også et Jobforum hvor brugerne kan oprette diskussioner om relaterede emner På Stepstone (http://wwwstepstonedk/) tilbyder de søgning i forhold til afstand fra bopæl snarere end region, og har desuden udviklet en iphone applikation På Jobzonen (http://oldtv2dk/jobzonen/) giver brødtekst ved hvert opslag et overblik over de forskellige opslag Hos Jobjunction er (http://wwwjobjunctiondk/) stillingsopslagene på søgeresultatsiderne veludbyggede og informative Nogle med korte videopræsentationer af virksomhederne AMS_afrapportering_2_ver_2docx

40 8 Undersøgelse af etniske initiativer Indhold Datagrundlag 81 Indledning Dette kapitel beskriver et udpluk af en række af forskellige initiativer, som har været gennemført i forhold til at øge andelen af indvandrere og efterkommere, som opnår en lære- eller praktikplads Beskrivelsen bygger på interviews dels med initiativetagerne og/eller projektlederne for de forskellige initiativer, dels med andre eksperter, som enten har været direkte involveret i et konkret projekt og/eller på anden måde har arbejdet med temaet Interviewpersonerne er fundet ved brug af sneboldsmetoden 2 Oversigten over interviewpersoner er vedlagt i Bilag 5 Der er endvidere gennemført et fokusgruppeinterview med tre unge indvandrere /efterkommere med det formål at høre om deres erfaringer med at søge efter praktikpladser Fokus Fokus i interviewene har været på at afdække om indvandrere og efterkommere generelt har sværere ved at opnå en praktikplads end unge med dansk oprindelse og i bekræftende fald hvorfor Samtidig har vi spurgt til indholdet og resultaterne af de konkrete initiativer, og hvilken rolle jobdatabaser har spillet i initiativet Svært at opnå en praktikplads 82 Konklusioner Indvandrere og efterkommere har sværere ved at opnå en praktikplads end unge med dansk oprindelse Konkret indikerer Undervisningsministeriets tal for antallet af praktikpladssøgende, at indvandrere og efterkommere har mere end dobbelt så svært ved at finde en praktikplads som unge med dansk oprindelse 2 Sneboldmetoden består i, at de enkelte interviewpersoner peger på andre personer, som det vil være relevant at interviewe, som igen peger på nye personer Således udvides kredsen af interviewpersoner, indtil vi kan konstatere, at der ikke kommer flere nye navne AMS_afrapportering_2_ver_2docx

41 Barrierer Mangler sprog og erfaring Tiltag til at øge andelen Årsagerne er bla, at de ikke besidder det samme netværk til personer med kontakt til virksomheder og viden om, hvordan man kontakter virksomheder, som danske unge Endvidere møder de fortsat, men i mindre omfang end tidligere, holdningsmæssige barrierer hos arbejdsgiverne Endelig kan der være kvalifikationsmæssige barrierer i form af enten manglende danskforudsætninger og/eller manglende faglige forudsætninger mere generelt De unge peger selv på sproget og manglende erfaringer som de største barrierer Rækken af tiltag, der har været i iværksat for at øge andelen af indvandrere og efterkommere, som tager en erhvervsuddannelse, har typisk omfattet initiativer som: Tilbud om lektiehjælp Tilbud om mentorer i forbindelse med grundforløbet Tilbud om hjælp til at skrive ansøgninger Etablering af digital guide til praktiksøgning (wwwgtilpdk) Etablering af rollemodelkorps Øget samarbejde med familierne Uddannelsestilbud til underviserne, kontaktlærerne og vejlederne på erhvervsskolerne (interkulturel kompetence, anerkendende tilgang, gråzone sprog, gråzone drenge, studiepædagogik mv) Tiltag mod vejledere Ansigt-til-ansigt kontakt Jobdatabaser alene er ikke løsningen Initiativerne retter sig ikke alene mod de unge, men også mod den kontekst, de indgår i Således har de seneste tiltag i høj grad været rettet mod at opbygge kompetencerne hos de forskellige typer af vejledere på erhvervsskolerne Det drejere sig eksempelvis om kompetencer til at tackle konkrete målgruppers særlige problemer og til at yde konkret hjælp til at finde en praktikplads til unge indvandrere og efterkommere Samtidig er der en stigende erkendelse af, at det er personmødet, der giver resultater, når antallet af praktikpladser skal øges, koblet sammen med konkrete krav til de virksomheder, der byder på offentlige opgaver i udbud Mange af de interviewpersoner, som vi har haft kontakt med i forbindelse med analysen er enige i, at det er rigtigt godt, at der eksisterer veludbyggede jobdatabaser og praktikpladsguider mv, men de understreger, at disse på ingen måder kan stå alene Den unge og virksomheden skal møde hinanden Derfor er det vigtigt, at de personer, som kan hjælpe med at formidle mødet, er så godt klædt på som muligt Det gælder både i forhold til at kunne vejlede og have tæt kontakt med den unge og i forhold til at kunne skabe kontakten med virksomhederne AMS_afrapportering_2_ver_2docx

42 821 Er der et problem, og hvad er årsagerne? På spørgsmålet om unge indvandrere og efterkommere har sværere ved at finde en praktikplads end unge med dansk oprindelse svarer stort set alle de personer, vi har været i kontakt med, at det har de Billedet bliver bekræftet af både spørgeskemaundersøgelsen og af en analyse foretaget af Arbejderbevægelseserhvervsråd, og det bekræftes af Undervisningsministeriets tal for antallet af praktikpladssøgende Således viser spørgeskemaundersøgelsen, at kun 58 % af de indvandrere og efterkommere, der har søgt en praktikplads, har fået en eller har haft en, mod 82 % unge med dansk oprindelse, jf kapitel 3 En analyse gennemført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 3 viser, at det i januar 2010 var mere end dobbelt så svært for indvandrere og efterkommere at få en praktikpladsaftale som for unge med dansk oprindelse Tallene fra juli 2010 er forværret, men bekræfter det ulige forhold mellem unge indvandrere og efterkommere og unge af dansk oprindelse En ny rapport fra DA 4 viser, at Indvandrere og efterkommeres andel af det samlede antal praktikpladser, der indgås årligt, er faldet en smule fra 8 % i 2008 til 7 % i 2009 Ifølge rapporten har det faldende antal praktikpladser betydet, at flere erhvervsskoleelever kommer i skolepraktik Det gælder også for indvandrere og efterkommere, hvor især antallet af indvandrerdrenge i skolepraktik er steget fra 2008 til 2009 Årsag: Netværk mangler Årsag: Holdninger Årsag: Kvalifikationer På spørgsmålet om årsagen til, at det er sværere for indvandrere og efterkommere end unge med dansk oprindelse at få en praktikplads, svarer størstedelen af de interviewede, at den primære årsag er, at de unge indvandrere og efterkommere ikke har det samme netværk til personer med kontakt til relevante virksomheder, som unge med dansk oprindelse Herudover peger flere på, at der fortsat kan være holdningsmæssige barrierer hos arbejdsgiverne, men at det er et langt mindre udtalt problem end for 10-15 år siden En af de interviewede giver i denne forbindelse udtryk for, at problemet er mere udtalt inden for nogle brancher og i nogle geografiske områder end inden for andre brancher og geografiske områder Endelig nævnes det, at der kan være kvalifikationsmæssige barrierer i form af enten utilstrækkelige danskkundskaber og/eller dårlige karakterer De unge peger selv på sproget og manglende erfaringer som de største barrierer 3 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Marts 2010), "Indvandrere har langt sværere ved at finde en praktikplads" udarbejdet af privatøkonom Mie Dalskov 4 Dansk Arbejdsgiverforening (September 2010), " Ikke-vestlige indvandrere & Arbejdsmarkedet" AMS_afrapportering_2_ver_2docx

43 822 Hvilke typer af initiativer har der været? I de senere år er en række forskellige initiativer blevet igangsat med det mål at øge antallet af unge, der påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse, og som led heri opnår og fastholder en praktikplads Et af de mest omfattende initiativer er "Brug for alle unge" initiativet, som blev igangsat af Integrationsministeriet i 2002 og finansieret af satspuljemidler Det overordnede formål med initiativet er at sørge for, at unge med etnisk minoritetsbaggrund har de samme muligheder for en ungdomsuddannelse som andre unge 5 "Brug for alle unge" omfatter bla følgende del-initiativer (beskrevet nærmere i Bilag 6): 100 praktikpladser på 110 dage Kampagnen Byggefagene har brug for alle unge Praktikpladsnetværket - Fra 2 generationsindvandrere til 1 generations håndværker Task-force Fastholdelseskaravanen Guiden til praktikplads Andre initiativer er ikke kun begrænset til at omfatte indvandrere og efterkommere, men også unge med dansk oprindelse: Odense Kommune: Et projekt med 22 ambassadører fra erhvervslivet, som har haft til opgave at skaffe flere praktikpladser Erhvervsskolen Nordsjælland har i et tæt partnerskab med kommunerne Halsnæs, Helsingør, Gribskov og Frederikssund igangsat projektet "Udvikling med udsigt" Region Hovedstaden: En kampagne der består i, at professionelle mødebookere ringer rundt til virksomheder, som tidligere har vist interesse for at få en elev eller lærling, og tilbyder dem et konsulentbesøg Århus Erhvervskontaktudvalg: "Praktikpladser til alle" Syddansk Vækstforum har i 2009 gennemført kampagnen wwwpraktikpladsnu 5 Jf http://wwwbrugforalleungedk/hvemervi/ AMS_afrapportering_2_ver_2docx

44 DIs kampagne "Tid til lærlinge" opfordrer alle virksomheder til at fastholde eller øge antallet af elever og lærlinge 6 Region Nordjylland: Forskellige initiativer, bla Ta en elev det betaler sig og Regionsrådets beslutning for om, at der skal være et krav om lærlingepladser i forbindelse med byggeudbud, it-udbud mv Jobcenter Odense samarbejder med UU Odense (UUO) og de fynske erhvervsskoler om et projekt, der skal øge andelen af unge, der får en erhvervsuddannelse Over hele landet er der løbende lokale og landsdækkende praktikpladskampagner 823 Hvilke virker? Der findes ikke entydige svar på, hvad der virker i forhold til at øge indvandrere og efterkommeres muligheder for at opnå en praktikplads Virkemidlerne afhænger i høj grad af, hvilke unge der er tale om, og af hvilke barrierer de pågældende står overfor De mest ressourcestærke, dvs de bedst uddannede etc, klarer sig på lige fod med unge med dansk oprindelse De mindre stærke eller svagere grupper har typisk brug for mere intensiv og håndholdt hjælp Det gælder feks i forhold til støtte til lektiehjælp og især med støtte til at søge en praktikplads De interviewede i denne analyse fremhæver konkret følgende virkemidler: Opsøgende indsats over for virksomhederne forestået af erhvervsskolerne og/eller arbejdsgiverorganisationerne med det mål at få virksomhederne til at oprette flere praktikpladser for indvandrere og efterkommere kombineret med målrettet og håndholdt hjælp over for de unge i forhold til at hjælpe dem og motivere dem til at søge en praktikplads Etablering af netværk af virksomheder inden for hvert fag, der kan hjælpe indvandrere og efterkommere ved enten at stille praktikpladser til rådighed og/eller ved at fungere som mentor for dem i deres uddannelsesforløb og/eller ved at fungere som ambassadører i forhold til andre virksomheder Etablering af forpligtende samarbejder mellem lokale erhvervsskoler, uddannelsesudvalg og store lokale virksomheder 6 http://didk/redaktør/tempadmin/tid%20til%20laerlinge/pages/tid%20til%20%20laerling easpx AMS_afrapportering_2_ver_2docx

45 Opkvalificering af kontaktlærerne og praktikvejlederne på erhvervsskolerne, idet de ofte er de unges omdrejningspunkt på skolerne, og dem der kan hjælpe dem med at finde en praktikplads Fokus på at motivere indvandrere og efterkommere og på at få fortalt de mange positive historier De unge selv giver udtryk for, at det, der virker, er mund-til-mund metoden og brug af netværk samt hjælp til at skrive ansøgninger, CV' er og til at finde relevante praktikpladser 824 Kan jobdatabaser gøre en forskel? I sneboldanalysen har vi spurgt om jobdatabaser har indgået eller været et fokusområde i forbindelse med de forskellige tiltag, der har været iværksat, herunder om det vil være en fordel, hvis jobnetdk blev udvidet med en side, der henvender sig til unge som søger en praktikplads Vi kan konkludere, at jobdatabaser ikke har været et fokusområde i forbindelse med de initiativer, der har været iværksat Der er højst et link til praktikpladsen dk som et af flere værktøjer, de unge kan anvende, når de skal søge en praktikplads Den generelle holdning er, at jobdatabaser ikke kan stå alene De er gode, når den enkelte unge skal danne sig et overblik over, hvilke job der er at søge, men de hjælper ikke i forhold til det grundlæggende problem, som mange af de etniske unge har, og som består i, at de mangler netværk Jobdatabaserne giver alene et billede af jobmarkedet eller nærmere, som flere påpeger, et billede af dele af jobmarkedet, da ikke alle arbejdsgivere lægger job ud på internettet og/eller bruger internettet som rekrutteringskanal De tre unge selv påpeger, at det er svært at finde job via internettet - både på grund af den store konkurrence men også fordi stillingerne ligger spredt på så mange jobdatabaser Konkret i forhold til jobnetdk mener nogle af interviewpersonerne, at det vil være en god idé at oprette en underside, som henvender sig til unge og til arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere unge, mens andre mener, at det er en dårlig idé Fortalerne hæfter sig ved, at praktikpladsendk i dag kun henvender sig til unge under 25 år Unge over 25 år er således nødt til at anvende andre jobdatabaser Derfor ser de en fordel i at samle alle praktikpladsannoncerne et sted, og det kunne være på jobnetdk, som er den site, som de ledige skal anvende i dag AMS_afrapportering_2_ver_2docx

46 Andre påpeger, at nogle arbejdsgivere ikke bruger nettet til at rekruttere arbejdskraft, men i stedet henvender sig til skolerne, og derfor mener de ikke, at det er nødvendigt at oprette endnu en side med praktikpladsannoncer Praktikpladsendk overvejer ikke at etablere særlige initiativer over for unge med anden etnisk baggrund Undervisningsministeriet understreger, at praktikpladsendk er udviklet som et redskab til undervisningen på erhvervsskolerne, og det er dér, rådgivningen skal finde sted, hvis den unge ikke umiddelbart kan finde ud af at bruge praktikpladsendk De tre unge påpeger, at jobnet virker gammeldags i opsætningen og designet, og at de job de kan finde på sitet primært henvender sig til ufaglært og faglærte Til gengæld roser de jobnet for at være stabilt rent teknisk og for at inddelingen i stillingskategorier En enkelt efterlyser flere jobannoncer på engelsk 825 Unge indvandrere og efterkommere Det er vigtigt at pointere, at mange af eksperterne (bla Ulla Højmark Jensen) fremhævede, at de unge indvandrere/efterkommere ikke er en homogen gruppe Tværtimod Den er ekstrem bred med utrolig mange kulturer og nationaliteter samlet under en hat - og i hver kultur en kolossal spredning AMS_afrapportering_2_ver_2docx

47 9 Forslag til kategorisering 91 Indledning På Jobnet er elevstillingerne i dag inddelt i 16 kategorier Det reducerer brugervenligheden, da man som bruger har svært ved at overskue 16 kategorier på en gang Forskningen viser, at som tommelfingerregel bør der ikke være mere end syv kategorier ad gangen 92 Forslag til kategorisering Vi har hentet inspiration til vores forslag til en revideret kategorisering af elevstillingerne på Jobnet hos den kategorisering som findes på Jobindex, da størstedelen af de unge og arbejdsgiverne foretrækker at bruge netop Jobindex Vi anbefaler således, at mange af de nuancerede kategorier skæres væk for at gøre det nemmere og hurtigere for brugeren at finde den relevante kategori Kategorisering - Jobnet Kategorisering - Jobindex Forslag til kategorisering Bygge og anlæg Design, formgivning og grafisk arbejde Hotel, restauration, køkken, kantine Industriel produktion It og teleteknik Kontor, administration, regnskab og finans Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning Nærings- og nydelsesmiddel Pædagogisk, socialt og teologisk arbejde Rengøring, ejendomsservice og renovation Salg, indkøb og markedsføring Sundhed, omsorg og personlig pleje Tekstil og beklædning Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Træ, møbel, glas og keramik Ingeniør og teknik (Elektronik, medicinal, kemi) Informationsteknologi (Systemudvikling, it-support) Handel og service (Rengøring, restauration, detail) Kontor og økonomi (Jura, finans, Offentlig administration) Social og sundhed (Sygeplejerske, læge, sosu) Industri og håndværk (Byggeri, landbrug, transport) Salg og kommunikation (Marketing, kultur, design) Ledelse og personale (Projektledelse, freelance) Øvrige stillinger (Elevstillinger, studenterjob) Bygge og anlæg Detail Handel og kontor Hotel og restauration Transport og logistik Social og sundhed Informationsteknologi Øvrige elevstillinger AMS_afrapportering_2_ver_2docx

48 93 Filtreringsmuligheder Et vigtigt element i at gøre Jobnet til en attraktiv jobportal for både elever og arbejdsgivere er, at den er let at bruge Ved at oprette en række filtreringsmuligheder, som kan klikkes af og på, kan man på en fleksibel måde sortere, indsnævre og udvide sin søgning når som helst Som bruger skal man kunne klikke flere bokse af ad gangen både inden for geografi, jobkategorier, stillingstype etc Det fleksible og brugervenlige aspekt ligger bla i, at man kan vælge filtre fra og til når som helst i søgningen Man kan eksempelvis lægge ud med at filtrere på geografi og dernæst jobkategori etc Viser det sig undervejs, at der ingen resultater vises for søgningen, kan man fravælge nogle af filtrene og dermed gøre søgningen bredere Når man kører curseren henover en hovedkategori som feks region Hovedstaden kan man få præsenteret underkategorier til indsnævring af søgningen, som man derpå kan vælge Det kunne feks være ved bygge og anlæg - elektriker og ved Region Hovedstaden - Kbh Filtrene er synlige når som helst i søgningen og kan når som helst vælges AMS_afrapportering_2_ver_2docx

49 10 Elevstillingsbetegnelser Vi har valgt at bringe her den samlede liste fra arbejdsgiverne af de lære- og elevpladser, som de udbyder På den måde får vi en liste, som er kurant Arbejdsgiverne er blevet spurgt i interviewene: Hvad er den konkrete stillingsbetegnelse? Anlægsgartner Anlægstruktør Automatiktekniker Bygningsmaler Bygningsstruktør Datatekniker Dyrepasser Ejendomsservicetekniker Elektriker Elektronik fagtekniker Elektronikmekaniker Ernæringsassistent Eventkoordinatorelev Finanselev Finmekanikere Flymekaniker Gartnerelever Gastronom Glarmester Godschauffør Greenkeeperlærling Handelslærlinge Industritekniker, maskin Industritekniker, produktion Installationstekniker It-supporter Klejnsmed Kokkeelev Kontor med speciale inden for offentlig administration Kontor med speciale inden for økonomi Kontorassistent, administration Kontorassistent, økonomi Kontorelev Kontorelev med speciale i økonomi Kontorelever inden for salg, administration, marketing, økonomi Laborant Laborantpraktikanter Lager og logistik-elever Lager og transportlærlinge Lager- og transportoperatør Landbrugselever Landbrugsmaskinmekaniker Lastbilchauffør Malerlærling Mediegrafiker Multimediegrafiker Murer Plastmager Proces og operatør elever Pædagogelever Radio-tv-fagtekniker Receptionselever Salgs- og handelselever Serviceassistent Sosu-assistent Sosu-hjælper Styrings- og reguleringstekniker AMS_afrapportering_2_ver_2docx

50 Tandklinikelever Teknisk designer Tjenerelever Trainee (i detail - magasin) Transport og logistik-lærling Tømrer Vvs-rørsmed Værktøjsmager AMS_afrapportering_2_ver_2docx

51 11 Skitse til det videre arbejde Dette kapitel er kun i skitseform, da det i høj grad må handle om de ønsker og målsætninger, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har for jobnet Vi har i det forudgående fremsat og begrundet en lang række råd og anbefalinger og fremkommet med observationer, som kan have stor indflydelse på jobnets fremtidige design og funktionaliteter Vi kunne foreslå, at næste skridt kunne være i form af en proces, som indebærer: at finde frem til hvilke råd, anbefalinger og observationer, som er i overensstemmelse med de ambitioner, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har for jobnet at fastlægge en kurs for, hvordan jobnet udvikles, så den opfylder ambitionerne at planlægge og gennemføre en kampagne, som gør jobnet til en attraktiv jobdatabase, fordi den giver det overblik, som efterspørges af de unge og af vejlederne, og fordi virksomhederne oplever, at den er nem at bruge AMS_afrapportering_2_ver_2docx

52 Bilag 1: Resultater fra spørgeskemaundersøgelse AMS_afrapportering_2_ver_2docx

Arbejdsmarkedsstyrelsen Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Bilagsrapport September 2010

COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Arbejdsmarkedsstyrelsen Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Bilagsrapport September 2010 Dokumentnr 2 Version 1 Udgivelsesdato 17 september 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Niels Anker

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 1 Indholdsfortegnelse 1 Om undersøgelsen 2 11 Undersøgelsen 2 12 Datamaterialet 2 13 Om denne delrapport 3 2 De unges søgning efter praktikpladser 4 21 Det er især unge mænd, der har ledt efter praktikpladser 4 22 Netværket, internettet og direkte kontakt bruges mest 5 23 Hvilke sider på internettet? 10 24 Hvor mange har fået en praktikplads? 11 25 Mange har fundet deres praktikplads ved at være opsøgende 16 26 Er det let eller svært at finde virksomheder med en praktikplads? 21 3 De unges søgning efter fritidsjob 24 31 Lidt flere piger og lidt flere unge med dansk baggrund har kigget efter fritidsjob 24 32 Netværket bruges mest 25 33 Hvilke sider på nettet? 27 34 Unge med fritidsjob 28 4 Bilag 30 http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 2 1 Om undersøgelsen 11 Undersøgelsen Dette notat indeholder resultaterne af en undersøgelse af de unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob, som COWI har gennemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen i sommeren 2010 Undersøgelsen belyser om og hvordan de unge har søgt efter praktikpladser og fritidsjob, og hvilken succes de har haft med det Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt en repræsentativ stikprøve af unge i alderen 16-25 år Dataindsamlingen blev gennemført i dagene fra den 19 juni til den 14 juli 2010 12 Datamaterialet Alt i alt har 1207 unge deltaget i undersøgelsen Ser vi bort fra 163 personer i stikprøven, hvis breve kom retur pga fejl i adressen, svarer det til en svarprocent på 31,5 % Det er en relativt lav svarprocent - og en del lavere end i lignende undersøgelser foretaget af COWI Det var dog ventet, at svarprocenten ikke ville blive højere som følge af dataindsamlingstidspunktet omkring Roskilde-festivalen og på et tidspunkt, hvor mange unge havde ferie, men efter ønske fra Arbejdsmarkedsstyrelsen blev det besluttet at gennemføre dataindsamlingen på dette tidspunkt Bortfaldet er noget højere blandt undersøgelsens mænd, blandt de 21-25 årige og blandt de unge i Hovedstadsområdet end blandt kvinderne, de 16-17 årige og de unge i Nordjylland Det fremgår indirekte af Figur 11, der viser svarprocenten i de enkelte grupper Jo mindre svarprocenten er, jo større er bortfaldet i den pågældende gruppe På den baggrund er det besluttet at gennemføre undersøgelsens analyser som vægtede analyser Det vil sige, at der er anvendt en vægtning efter de unges køn, alder og region i de enkelte analyser, der har til formål at korrigere forskellene i bortfaldet Vægtene er udarbejdet med udgangspunkt i oplysninger fra den samlede population af unge 16-25 årige http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 3 Figur 11 Svarprocent i forskellige grupper efter køn, alder og region Piger Drenge 24% 37% 16-17 år 18-20 år 21-25 år 26% 30% 41% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 26% 30% 33% 30% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 13 Om denne delrapport Efter aftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen præsenteres resultaterne i det følgende forholdsvis kortfattet Resultaterne præsenteres dels i form af figurer, der beskriver fordelinger af feks deltagernes køn og alder mv, dels i form af figurer og tabeller af statistisk signifikante sammenhænge (dvs sammenhænge mellem to eller flere variabler og forhold, som er statistisk signifikante) En lang række sammenhænge er blevet undersøgt i forbindelse med analyserne - som feks sammenhængen mellem etnisk baggrund og hvorvidt de praktikpladssøgende har fået en praktikplads Det er alene de statistisk signifikante sammenhænge, der præsenteres i rapporten http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 4 2 De unges søgning efter praktikpladser Dette afsnit drejer sig om de unges søgning efter praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne Hvordan har de praktikpladssøgende søgt efter en praktikplads, hvor mange og hvem har fået en praktikplads og ser der ud til at være metoder, der fungerer bedre end andre? Det er nogle af de problemstillinger, der belyses Udgangspunktet for resultaterne er de unges svar på spørgeskemaets spørgsmål om deres søgning efter praktikpladser Af spørgeskemaet fremgik det, at denne del af undersøgelsen drejer sig om praktik- og elevpladser inden for erhvervsuddannelserne, hvor eleven og virksomheden indgår en uddannelsesaftale, som feks praktikpladser for kontorelever, butikselever, tømrerlærlinge mv 21 Det er især unge mænd, der har ledt efter praktikpladser 38 % af undersøgelsens unge har været på udkig efter en lære- og praktikplads på et tidspunkt Det fremgår af de unges svare på spørgsmålet: Har du nogensinde været på udkig efter en praktik- eller elevplads? Figur 21 Andel af de unge, der har været på udkig efter en lære- og praktikplads Alle 38% Kvinde Mand 31% 44% 16-17 år 18-20 år 21-25 år 21% 37% 45% 0% 10% 20% 30% 40% 50% http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 5 Andelen, der svarer bekræftende, er noget større blandt de unge mænd (44 %) end blandt kvinderne (31 %) Andelen vokser desuden naturligt nok med alderen Der er ikke fundet signifikant forskel efter etnisk baggrund og bopæl (region) 22 Netværket, internettet og direkte kontakt bruges mest De unges netværk, dvs familien og vennerne, internettet samt direkte kontakt til virksomhederne bruges mest Samlet set har 69 % af de unge benyttet opsøgende adfærd i form af at møde uopfordret op på virksomheden, ringe rundt eller sende uopfordrede ansøgninger Figur 22 Hvordan har de unge kigget efter lære- og praktikplads? Spurgt familien Brugt internettet Spurgt venner Mødt uopfordret op hos virksomheder Ringet til virksomheder/ uopfordrede ansøgninger Virksomheders hjemmesider Talt med erhvervsskolen Lokale aviser Andre måder Brugt jobcenter Reklamer og opsplag i bus, tog og lignende Talt med UU-centeret De landsdækkende aviser Kontaktet af virksomhed uden selv at have søgt Gratisaviserne Kontaktet af familien med tilbud om praktikplads Kontaktet af venner med tilbud om praktikplads 38% 32% 24% 20% 18% 18% 15% 15% 13% 13% 11% 71% 68% 61% 56% 49% 47% Procentgrundlaget er unge, der har søgt efter lære- og praktikplads 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 6 221 Sammenhænge mellem område og jobsøgeadfærd Erhvervsuddannelserne er opdelt i 12 indgange Hver indgang består af et antal uddannelser Feks består indgangen merkantil af 7 uddannelser: Detailhandelsuddannelsen med specialer, eventkoordinator, finansuddannelsen, handelsuddannelsen med specialer, generel kontoruddannelse, kontoruddannelse med specialer og sundhedsservicesekretær På samme måde består indgangen sundhed, omsorg og pædagogik består af 4 uddannelser: hospitalstekniks assistent, pædagogisk assistent, social- og sundhedsuddannelsen og tandklinikassistent Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil (handel og kontor mv) Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik 1% 7% 6% 7% 7% 6% 10% 10% 10% 13% 18% 25% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Tabel 21 Ved det merkantile område forstår vi her de fag, der hører til inden for indgangen merkantil, mens vi ved det tekniske område forstår alle andre fag inden for de grundlæggende erhvervsuddannelser end fagene inden for den merkantile indgang og fagene inden for sundhed, omsorg og pædagogik Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd, og det område de har søgt praktikplads inden for Sundhed, Tekniske Merkantile omsorg, fag fag pædagogik Flere områder Brugt internettet 62% 79% 71% 88% Opsøgende adfærd i alt 75% 57% 61% 67% Mødt uopfordret op hos virksomheder 62% 44% 52% 50% Ringet t virksomheder/ uopfordrede ansøgninger 54% 36% 42% 54% Lokale aviser 28% 42% 38% 45% Reklamer og opslag i bus, tog og lignende 15% 26% 21% 30% Brugt jobcenter 17% 29% 5% 35% http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 7 Tabel 21 viser de væsentligste forskelle på søgeadfærden mellem det tekniske, merkantile og sundheds-, omsorgs- og pædagogiske område Som det ses har de unge, der har søgt praktikplads inden for de tekniske fag i højere grad anvendt opsøgende metoder end de øvrige unge De unge, der har søgt praktikplads inden for de merkantile fag har i højere grad brugt internettet, lokale aviser, reklamer og opslag samt jobcenteret end de øvrige unge Herudover ses det, at de unge der har søgt praktikplads inden for sundhed, omsorg og pædagogik kun i ringe grad har brugt jobcenteret Endelig har relativt mange af de unge, der angiver at de har søgt inden for flere af områderne, brugt de søgemetoder, der er vist i Tabel 21 222 Kønsforskelle i søgeadfærden Drengene har været mere opsøgende end pigerne, mens pigerne i højere grad har brugt internettet, herunder virksomhedernes egne hjemmesider og lokale aviser Disse forskelle kunne tænkes at hænge sammen med, at drengene og pigerne søger praktikpladser inden for forskellige områder, hvor virksomhederne efterspørger større og mindre grad af opsøgende adfærd fra de unges side Det synes imidlertid ikke at være årsagen til kønsforskellene Tabel 22 Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd og køn Piger Drenge Brugt internettet 79% 61% Virksomheders hjemmesider 60% 38% Opsøgende adfærd i alt 59% 76% Mødt uopfordret op hos virksomheder 44% 64% Ringet til virksomheder/ uopfordrede ansøgninger 43% 53% Lokale aviser 44% 23% Der er ikke fundet andre signifikante sammenhænge mellem de unges køn og de former for søgeadfærd, der fremgår af Figur 22 Ser vi alene på de unge, der har søgt inden for det tekniske område finder vi nemlig fortsat, at pigerne i højere grad end drengene har brugt internettet, virksomhedernes hjemmesider og lokale aviser De har desuden også i højere grad brugt landsdækkende aviser, deres jobcenter og deres venner Drengene er derimod i højere grad mødt uopfordret op hos virksomhederne Noget lignende gør sig gældende inden for de merkantile fag De drenge, der har søgt praktikplads inden for disse fag, har i langt højere grad mødt personligt op på virksomhederne (63 %) eller har ringet eller sendt uopfordrede ansøgnin- http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 8 ger (54 %) end pigerne (for hvem de tilsvarende andele er hhv 35 % og 27 %) Pigerne har i højere grad brugt reklamer og opslag end drengene 223 Aldersforskelle i søgeadfærden Jo ældre de unge er, jo flere af dem har brugt internettet til at søge praktikplads og jo yngre de unge er, jo flere af dem har været opsøgende overfor virksomheder - herunder mødt uopfordret op hos virksomhederne - og har talt med UUcenteret om, hvor der er en praktikplads De unge på 18 år og derover er desuden hyppigere blevet kontaktet af virksomheder uden selv at have søgt Tabel 23 Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd og alder 16-17 år 18-20 år 21-25 år Brugt internettet 46% 66% 74% Virksomheders hjemmesider 27% 52% 49% Opsøgende adfærd i alt 81% 75% 64% Mødt uopfordret op hos virksomheder 69% 62% 50% Talt med UU-centeret 30% 21% 14% Kontaktet af virksomhed uden selv at have søgt 6% 20% 14% Der er ikke fundet andre signifikante sammenhænge mellem de unges alder og de former for søgeadfærd, der fremgår af Figur 22 Disse aldersmæssige tendenser kan måske afspejle, at krisen har gjort det vanskeligere for de unge, at få en praktikplads - hvorfor de yngste bla i højere grad har været - nødt til at være - opsøgende 224 Geografiske forskelle i søgeadfærden Unge fra Hovedstadsområdet bruger i højere grad gratisaviserne og får tilbud om praktikpladserne fra familien Unge fra Region Hovedstaden bruger i højere grad gratisaviserne og får i højere grad tilbud fra familien om en praktikplads end unge fra den øvrige del af landet Unge fra region Nordjylland er mindre opsøgende Unge fra region Nordjylland har været mindre opsøgende over for virksomhederne end praktikpladssøgende i de øvrige regioner Unge fra Sjælland, Midt- og Nordjylland bruger i højere grad lokale aviser Unge fra region Sjælland samt region Midtjylland og region Nordjylland bruger i højere grad lokale aviser i jagten på en praktikplads end de øvrige unge http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 9 Tabel 24 Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd og bopæl Hovedstadelanmarlanland Sjæl- Syddan- Midtjyl- Nordjyl- Opsøgende adfærd i alt 62% 78% 74% 78% 51% Mødt uopfordret op hos virksomheder 47% 62% 65% 34% 42% Ringet/ uopfordrede ansøgninger 47% 59% 51% 53% 30% Lokale aviser 22% 41% 30% 38% 36% Gratisaviserne 27% 13% 4% 7% 11% Kontaktet af familien med tilbud om praktikplads 21% 10% 10% 10% 5% Der er ikke fundet andre signifikante sammenhænge mellem de unges bopæl og de former for søgeadfærd, der fremgår af Figur 22 Tabel 25 225 Etniske forskelle i søgeadfærden Unge indvandrere og efterkommere er mindre opsøgende over for virksomhederne - i form af uopfordrede fremmøder, opringninger og ansøgninger - end unge, hvis forældre er født i Danmark Samtidig bruger de unge indvandrere og efterkommere i højere grad internettet, gratisaviserne, reklamer og opslag samt jobcenteret end de unge med dansk baggrund Denne bredere søgeadfærd kan måske afspejle, at de unge indvandrere og efterkommere oplever, at det er vanskeligere at finde en lære- og praktikplads Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd og etniske baggrund Danmark Andre lande Opsøgende adfærd i alt 72% 53% Brugt internettet 66% 85% Gratisaviserne 11% 24% Reklamer og opslag i bus, tog og lignende 16% 29% Brugt jobcenter 18% 33% Der er ikke fundet andre signifikante sammenhænge mellem de unges etniske baggrund og de former for søgeadfærd, der fremgår af Figur 22 De unges etniske baggrund har også betydning for, hvilke områder, de unge søger praktikplads inden for De unge indvandrere/ efterkommere har i mindre grad søgt inden for bygge og anlæg og i højere grad søgt inden for mad til mennesker, medieproduktion og sundhed, omsorg og pædagogik end de unge med danske baggrund (Figur 23) Således har 20 % af de praktikpladssøgende med dansk baggrund søgt en praktikplads inden for bygge og anlæg, mens den tilsvarende andel kun er 6 % blandt de unge indvandrere/ efterkommere http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 10 Figur 23 Etniske forskelle i de unges søgeadfærd Andel af de praktikpladssøgende der har søgt praktikplads inden for de viste områder Opdelt efter hvilket land forældrene kommer fra Bygge og anlæg 6% 20% Mad til mennesker 8% 20% Medieproduktion 5% 15% Sundhed, omsorg og pædagogik 8% 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Danmark Andre lande 23 Hvilke sider på internettet? 68 % af de unge, der har søgt efter en praktikplads, har som tidligere nævnt brugt internettet til søgningen Vi har spurgt de unge, hvilke sider, de har brugt, når de har søgt på nettet Figur 24 De mest anvendte hjemmesider til søgning efter praktikpladser Andel af de unge, der har brugt internettet til at lede efter en praktikplads, der oplyser, at de har anvendt de viste sider Jobindexdk Google Jobnetdk Praktikpladsendk Jobzonendk Elevportalendk Elevpladsdk Stepstonedk Jobstafettendk 5% 4% 3% 2% 15% 23% 21% 20% 18% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Spørgsmålet blev stillet som et åbent spørgsmål, hvor de unge blev bedt om at angive alle de sider, de havde brugt De hyppigste svar fremgår af Figur 24 http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 11 Jobindexdk (23 %), Google (21 %), Jobnetdk (20 %), Praktikpladsendk (18 %) og Jobzonendk (15 %) er hyppigst blevet anvendt af de unge Alt i alt oplyser 39 % af de unge, at de har brugt jobsider på nettet, som feks Jobnet, Jobindex, eller Jobzonen til at se efter en praktikplads 24 Hvor mange har fået en praktikplads? 77 % af de unge, der har kigget efter en praktikplads, har eller har haft en praktikplads 1 Resten, dvs 23 % har ikke fundet en praktikplads De unge der har søgt praktikplads inden for bygge og anlæg har i højere grad fået praktikplads (93 %) end de unge, der har søgt inden for de øvrige områder (76 %) Omvendt har de unge, der har søgt inden for medieproduktion i mindre grad fået praktikplads (62 %) end de øvrige unge (80 %) Herudover er der ikke fundet signifikante forskelle mellem de enkelte områder med hensyn til chancerne for at få en praktikplads 241 De ældste har især fået en praktikplads Figur 25 Andel af de unge, der har eller har haft en praktikplads - blandt unge, der har været på udkig efter en lære- og praktikplads Opdelt efter alder 16-17 år 60% 18-20 år 73% 21-25 år 86% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1 Vi har spurgt de unge, om de nogensinde har været på udkig efter en praktik- eller elevplads De unge, der har svaret ja udgør procentgrundlaget for disse 77 % http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 12 Jo ældre de unge er, jo flere af dem har eller har haft en praktikplads Denne tendens er naturlig, men kan måske være forstærket af, at finanskrisen har gjort det vanskeligere for de unge at få en lære- og praktikplads 242 Færre af de praktikpladssøgende indvandrere/ efterkommere har fået praktikplads De praktikpladssøgende indvandrere/ efterkommere har i væsentlig mindre omfang fået en praktikplads (58 %) end de praktikpladssøgende med dansk baggrund (82 %) Figur 26 Andel af de unge, der har eller har haft en praktikplads - blandt unge, der har været på udkig efter en lære- og praktikplads Opdelt efter, hvor forældrene kommer fra Danmark 82% Andre lande 58% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vi så tidligere, at de unge, der har søgt praktikplads inden for bygge og anlæg i højere grad har fundet en praktikplads end de unge, der har søgt inden for de øvrige områder Og samtidig at de unge, der har søgt inden for medieproduktion i mindre grad har fået en praktikplads end de øvrige praktikpladssøgende Samtidig så vi i afsnit 225, at de unge indvandrere/ efterkommere i mindre grad har søgt inden for bygge og anlæg og i højere grad søgt har søgt inden for bla medieproduktion end de unge med dansk baggrund På trods af dette viser en yderligere analyse, at de unges områdevalg næppe er hovedårsagen til, at de unge indvandrere/ efterkommere ikke i samme grad har fundet en praktikplads Blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de tekniske fag, er der således væsentligt færre indvandrere/ efterkommere (52 %) end etniske danske unge (79 %), der har fundet en praktikplads (Figur 27) Blandt de unge, der har søgt inden for de øvrige fag - dvs det merkantile område eller sundhed, omsorg og pædagogik er de tilsvarende andele 66 % blandt indvandrere/ efterkommere og 88 % blandt etnisk danske unge http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 13 Figur 27 Signifikante forskelle i andelen af de praktikpladssøgende inden for de viste områder, der har fundet en praktikplads Opdelt efter de unges etniske baggrund (hvor forældrene kommer fra) Tekniske fag 52% 79% Merkantile fag samt sundhed, omsorg og pædagogik 66% 88% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Danmark Andre lande Også inden for bygge og anlæg er der signifikant forskel Her er andelen af de praktikpladssøgende, der har fundet en praktikplads 62 % blandt indvandrere/ efterkommere og 94 % blandt de etnisk danske unge (ikke vist i figuren) Samtidig viser en multivariat analyse af, hvilke af de undersøgte forhold, der har størst betydning for, om de unge finder en praktikplads, at de unges etniske baggrund har en selvstændig betydning for sandsynligheden for at finde en praktikplads inden for de tekniske fag - også når der tages højde fra de unges køn, alder, region, forældrenes uddannelsesbaggrund, det område de har søgt praktikplads inden for og søgemetoden (analysen præsenteres i afsnit 252) En yderligere analyse viser, at de unge indvandrere/ efterkommere har signifikant sværere ved at finde en praktikplads end de unge med dansk baggrund i region Hovedstaden og i region Syddanmark I de øvrige regioner - bortset fra region Midtjylland - findes den samme tendens, der dog ikke er signifikant pga for få observationer Vi har tidligere set, at de unge indvandrere/ efterkommere i mindre grad har været opsøgende overfor virksomhederne end de unge med dansk baggrund Som vi skal se i afsnit 25, ser det ud til, at opsøgende adfærd øger chancen for at få en praktikplads Figur 28 indikerer, at forskellen i søgeadfærd - og specielt i tilbøjeligheden til opsøgende adfærd - måske kan udgøre en del af baggrunden for, at de unge indvandrere/ efterkommere har sværere ved at finde en praktikplads http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 14 Figur 28 Signifikante forskelle på søgeadfærd blandt indvandrere/ efterkommere der henholdsvis har fået og ikke har fået en praktikplads Andel af de to grupper, der har søgt praktikplads på de viste måder Opsøgende adfærd i alt 30% 70% Mødt uopfordret op hos virksomheder Ringet virksomheder/ uopfordrede ansøgninger 25% 19% 51% 70% Talt med erhvervsskolen* 29% 55% Brugt jobcenter* 29% 38% Talt med UU-centeret* Kontaktet af virksomhed uden selv at have søgt 0% 20% 31% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Har/ har haft praktikplads Har ikke fået praktikplads *: Denne forskel er ikke signifikant De unge indvandrere/ efterkommere, der har fået en praktikplads har således i højere grad været opsøgende - dvs mødt uopfordret op, ringet til virksomhederne eller sendt uopfordrede ansøgninger - end de indvandrere/ efterkommere, der ikke har fået praktikplads Det indikerer som sagt, at opsøgende adfærd kan have betydning Samtidig kan det imidlertid ikke udelukkes, at en større tilbøjelighed til opsøgende adfærd i sig selv skabes af eller hænger sammen med bedre kundskaber - herunder bedre dansk-kundskaber, og heraf følgende selvtillid og tro på muligheden for at finde en praktikplads I det omfang det er tilfældet, kan forskellen på de danske unges og indvandrer/efterkommernes tilbøjelighed til at opsøge virksomhederne næppe alene forklare de etniske danske unges større succes med at få praktikpladser Hertil kommer, at selv når der tages højde for søgeadfærden og flere andre forhold, så spiller det en selvstændig rolle for de unges sandsynlighed for at få en praktikplads inden for de tekniske fag, hvorvidt de er indvandrere/ efterkommere eller har dansk baggrund Det fremgår af den multivariate analyse, der præsenteres i afsnit 252 Dette tyder på, at der er andre forhold - som vi ikke har data for i denne undersøgelse - der har betydning for de unge indvandrere/ efterkommeres chancer for at få en praktikplads - i hvert fald inden for de tekniske fag Det kan feks dreje sig om diskriminerende adfærd fra virksomhedernes side, om ringere dansk- eller andre kundskaber blandt de unge indvandrere/efterkommere og om at netværket og familien ikke i samme grad er i stand til at hjælpe med at skaffe en praktikplads http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 15 243 Hvor længe har de unge søgt? 59 % af de unge har kigget efter praktikplads i op til tre måneder 1/5 har været på udkig i 7 måneder eller mere Figur 29 Hvor længe har du været på udkig efter en praktikplads? 1 måned 34% 2-3 måneder 25% 4-6 måneder 22% 7 mdr el mere 19% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Figur 210 Andel af de unge, der har eller har haft en praktikplads Opdelt efter hvor længe de unge har kigget efter en praktikplads 1 måned 89% 2-3 måneder 76% 4-6 måneder 68% 7 mdr el mere 58% 0% 20% 40% 60% 80% 100% De unge, der ikke har fundet en praktikplads relativt hurtigt - dvs i løbet af de første 1-3 måneder - har efter alt at dømme relativt svært ved at få det Figur 210) Jo længere de unge har ledt efter en praktikplads, jo færre har således fundet en praktikplads Blandt de unge, der har været på udkig efter en praktikplads i 7 måneder eller derover er det således kun 58 %, der har fundet en praktikplads Dette kan måske have noget at gøre med den selektion, virksomhederne foretager blandt de unge Andre forhold kan også spille ind - feks mindre http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 16 tro på effekten af at søge, og mindre søgeaktivitet, jo længere tid der går uden en praktikplads 25 Mange har fundet deres praktikplads ved at være opsøgende Over en tredjedel af de unge - 37 % - har fundet deres praktikplads ved at være opsøgende 26 % har således fundet praktikpladsen ved at møde uopfordret op på virksomheden - og yderligere 11 % har fundet den ved at ringe eller sende en uopfordret ansøgning til virksomheden (Figur 211) Netværket spiller også en stor rolle 15 % har fundet praktikpladsen gennem deres familie, og 7 % har fundet den gennem venner En tiendedel af de unge, der har fundet en praktikplads har fået den via erhvervsskolen 8 % har fundet via den job-side på nettet UU-centeret, Jobcenteret og aviserne og reklamer spiller kun en begrænset rolle i denne henseende Figur 211 Hvordan fandt du praktikpladsen? Mødt uopfordret op Gennem familie Ringet til virksomheden/ sendt uopfordret ansøgning Gennem erhvervsskolen Gennem en job-side på nettet Gennem venner På virksomhedens hjemmeside Fik praktik- og elevpladsen tilbudt uden at have gjort noget Gennem UU-centeret Gennem mit jobcenter Andre sider på nettet I en reklame eller opslag I en lokalavis I en gratisavis I en landsdækkende avis Anden måde 11% 10% 8% 7% 5% 5% 2% 2% 2% 2% 2% 1% 0% 4% 15% 26% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Den måde, de unge har fundet deres praktikplads på, varierer med deres fagområde som det ses af Figur 212 Inden for bygge og anlæg har 49 % af de unge fundet deres praktikplads ved opsøgende adfærd - 33 % ved at møde uopfordret op på virksomheden og yderligere 16 % ved at ringe eller sende en uopfordret ansøgning Herudover har 35 % fundet deres praktikplads gennem netværket - 27 % gennem familie - og yderligere 8 % gennem venner Stort set ingen ser ud til at have fundet deres praktikplads inden for bygge og anlægsområdet gennem internettet Inden for de merkantile fag har opsøgende adfærd også haft betydning, men ikke i samme grad som inden for bygge og anlæg 28 % af de unge med en praktikplads i de merkantile fag har således fundet deres praktikplads ved op- http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 17 søgende adfærd - 19 % ved at møde uopfordret frem og 9 % ved at ringe til virksomheden eller sende en uopfordret ansøgning 19 % har fundet praktikpladsen gennem netværket - 10 % gennem familien og 9 % gennem venner Internettet spiller en noget større i de merkantile fag end inden for bygge og anlæg 15 % har fundet praktikpladsen gennem en jobside på nettet, 11 % gennem virksomhedens egen hjemmeside og 1 % gennem andre sider på nettet Figur 212 Andel af de unge med en praktikplads inden for henholdsvis bygge og anlæg, det merkantile område og andre fag som fandt deres praktikplads på de viste måder På virksomhedens hjemmeside Gennem en job-side på nettet Andre sider på nettet I en landsdækkende avis I en gratisavis I en lokalavis Gennem familie Gennem venner Gennem erhvervsskolen Gennem UU-centeret Ringet til virksomheden/ uopfordret ansøgning Mødte uopfordret op Gennem mit jobcenter I en reklame eller opslag i tog, bus eller lignende Fik praktik- og elevpladsen tilbudt uden at have gjort noget Anden måde 2% 11% 4% 0% 15% 10% 0% 1% 2% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 3% 1% 10% 12% 8% 9% 6% 8% 1% 14% 4% 0% 2% 16% 9% 10% 0% 2% 3% 0% 5% 1% 2% 3% 7% 0% 8% 2% 19% 27% 26% 33% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Bygge og anlæg Merkantil Andre fag Inden for de øvrige fag (dvs de øvrige tekniske fag samt sundhed, omsorg og pædagogik) spiller opsøgende adfærd en forholdsvis stor rolle 36 % har fundet deres praktikplads ved opsøgende adfærd - 26 % ved at møde uopfordret op og 10 % ved at ringe til virksomheden eller sende en uopfordret ansøgning 18% har fundet praktikpladsen gennem netværket - 12 % gennem familien og 6 % gennem venner 16 % har fundet deres praktikplads gennem internettet Herudover har erhvervsskolen spillet en væsentlig rolle 14 % har fundet deres praktikplads gennem erhvervsskolen Hvilke søgemetoder virker bedst? De ovenstående resultater indikerer, at det bla afhænger af, hvilket område man søger praktikplads inden for I det følgende har vi valgt at se bort fra dette - og udarbejdet en indikator for, hvad man kan kalde søgemetodernes effektivitet Denne indikator er opgjort som forhol- http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 18 det mellem antallet af unge, der har fundet deres praktikplads på en bestemt måde og antallet af unge, der oplyser, at de har søgt efter en praktikplads op denne måde Resultatet er vist i Figur 213 Resultatet tyder på, at opsøgende adfærd er forbundet med relativt gode resultater 39 % af de unge, der angiver, at de har mødt uopfordret op, har ringet, eller har sendt uopfordrede ansøgninger til virksomhederne har fundet deres praktikplads på denne måde Også dialog med erhvervsskolen ser ud til at have stor effekt 21 % af de unge, der har talt med erhvervsskolen i forbindelse med søgningen efter en praktikplads, har fundet deres praktikplads på denne måde Netværket, dvs familie og venner har ligeledes spillet en væsentlig rolle 21 % af de unge, der har søgt via netværket, har fået en praktikplads herigennem Herudover har 17 % af de, der har brugt internettet, fundet deres praktikplads på denne måde Som det fremgår, beregnes indikatoren her alene på grundlag af, hvor mange unge, der oplyser, at de har brugt de pågældende søgemetoder Opgørelsen tager således ikke hensyn til, hvor mange gange de enkelte unge har brugt de enkelte metoder Der er således tale om et groft mål - en indikator Figur 213 Indikator for søgemetodernes effektivitet Andel af de har kigget efter praktikplads på de viste måder, som har fundet deres praktikplads på denne måde Opsøgende adfærd i alt Mødt uopfordret op hos virksomheder Kontaktet af virksomhed uden selv at have søgt Talt med erhvervsskolen Netværk (familie - venner) Ringet rundt til virksomheder Via internettet Familien Talt med UU-centeret Venner Brugt jobcenter Virksomheders hjemmesider Reklamer og opsplag i bus, tog og lignende Aviser Lokale aviser Gratisaviserne De landsdækkende aviser 10% 9% 8% 8% 7% 7% 4% 4% 1% 25% 21% 21% 17% 17% 16% 39% 35% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 251 Forældrenes rolle Godt halvdelen af de unge (55 %) har fået hjælp af deres familie til at finde en lære- og praktikplads Umiddelbart peger undersøgelsen imidlertid ikke på, at de unge der får hjælp af deres forældre, har lettere ved at finde en praktikplads end de unge i øvrigt http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 19 Både i gruppen, der har fået hjælp af deres forældre og i gruppen der ikke har, er andelen, der har fundet en praktikplads således 79 % En forklaring kan evt være, at forældrene især træder til, når det viser sig at være svært for den enkelte unge at finde en praktikplads 252 Hvad har størst betydning for at finde en praktikplads? Som nævnt har vi gennemført multivariate analyser af, hvilke forhold, der har størst betydning for om de unge har fundet en praktikplads - når der tages højde for effekten af de øvrige forhold i analysen Analyserne er gennemført for de tekniske fag, for de merkantile fag og for de merkantile fag og sundheds, omsorg og pædagogik under et I analyserne er der taget hensyn til de unges køn, alder, bopæl, etniske baggrund, forældrenes uddannelsesbaggrund, det område den unge har søgt praktikplads inden for samt søgemetoderne 2 Resultaterne fremgår af de følgende tre tabeller Blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de tekniske fag fremgår resultaterne af Tabel 26 Som det ses har mænd alt andet lige større sandsynlighed for at få en praktikplads inden for dette område end kvinder Alderen har også betydning Jo ældre de unge er, jo større er chancen for at de har fundet en praktikplads Unge indvandrere/ efterkommere har alt andet lige mindre chance for at få en praktikplads - også når vi tager højde for søgeadfærden Unge fra region Hovedstaden og region Syddanmark har større chance for at få en praktikplads end unge fra Sjælland Unge, der søger praktikplads inden for byggeog anlægsområdet, har alt andet lige større chance for at få en praktikplads end unge, der søger inden for de øvrige tekniske fag, og endelige har unge, der har ringet rundt til virksomhederne større chance for at få en praktikplads end de øvrige unge, mens unge der har brugt internettet til at lede efter en praktikplads inden for de tekniske fag, og unge, der har kigget efter praktikpladser i reklamer og opslag, har mindre chance for at få en praktikplads end de øvrige unge, der har søgt praktikpladser i de tekniske fag De øvrige forhold i analysen er ikke fundet signifikante Tabel 26 Forhold Forhold af betydning for at finde en praktikplads inden for de tekniske fag, Signifikante resultater Multivariat analyse Sammenhænge - når der tages hensyn til de øvrige forhold i analysen (alt andet lige) Køn Mænd har i højere grad fået praktikplads end kvinder Alder Jo ældre, jo større sandsynlighed for at de unge har fået praktikplads 2 Analyserne er gennemført som logistiske regressionsanalyser blandt de unge der er eller har været praktikpladssøgende inden for de nævnte områder http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 20 Etnisk baggrund Unge med danske forældre har i større grad fået praktikplads end unge med forældre fra andre lande Bopæl Unge fra region Hovedstaden og fra region Syddanmark har i større grad fået praktikplads end unge fra region Sjælland Område, der er søgt praktikplads inden for Unge der har søgt praktikplads inden for bygge og anlæg har i større grad fået praktikplads end de øvrige unge Unge der har brugt nettet til at lede efter praktikplads har i mindre grad fået praktikplads end de øvrige Søgemetode Unge der har ringet rundt til virksomheder og spurgt, om de havde en ledig praktikplads har i højere grad fået en praktikplads Unge der kigget efter praktikpladser i reklamer og opslag har i mindre grad fået en praktikplads Blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de merkantile fag fremgår resultaterne af Tabel 27 Som det ses, har kvinder - i modsætning til hvad der var tilfældet inden for de tekniske fag - alt andet lige større sandsynlighed for at få en praktikplads inden for dette område end mænd Hertil kommer, at unge der møder uopfordret op hos virksomhederne, har større chance for at få en praktikplads end de øvrige unge - mens unge der har søgt via virksomhedernes hjemmesider i har mindre chancer end de øvrige unge De øvrige forhold i analysen er ikke fundet signifikante Tabel 27 Forhold Forhold af betydning for at finde en praktikplads inden for de merkantile fag, Signifikante resultater Multivariat analyse Sammenhænge - når der tages hensyn til de øvrige forhold i analysen (alt andet lige) Køn Kvinder har i højere grad fået praktikplads end mænd Søgemetode Unge der har prøvet at finde en praktikplads via virksomhedernes hjemmesider har i mindre grad fået en praktikplads end de øvrige Unge der er mødt uopfordret op hos virksomhederne, har i højere grad fået en praktikplads Blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de merkantile fag samt sundhed, omsorg og pædagogik, fremgår resultaterne af Tabel 28 Som det ses, har unge, der møder uopfordret op hos virksomhederne, større chance for at få en praktikplads end de øvrige unge - mens unge der har søgt via virksomheder- http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 21 nes hjemmesider i har mindre chancer end de øvrige unge De øvrige forhold i analysen er ikke fundet signifikante Tabel 28 Forhold Forhold af betydning for at finde en praktikplads inden for de merkantile fag samt sundhed, omsorg og pædagogik Signifikante resultater Multivariat analyse Sammenhænge - når der tages hensyn til de øvrige forhold i analysen (alt andet lige) Søgemetode Unge der har prøvet at finde en praktikplads via virksomhedernes hjemmesider har i mindre grad fået en praktikplads end de øvrige Unge der er mødt uopfordret op hos virksomhederne, har i højere grad fået en praktikplads 26 Er det let eller svært at finde virksomheder med en praktikplads? Godt en tredjedel af de unge synes, det er svært at finde ud af, hvilke virksomheder, der har en praktikplads Vi har spurgt de unge, om de synes, det er let eller svært at finde de virksomheder, der skal bruge en elev Svarene fremgår af den følgende figur 36 % synes, det er svært 46 % synes hverken det er let eller svært 19 % synes, det er let Figur 214 Synes du, det er let eller svært at finde ud af, hvilke virksomheder, der skal bruge en elev? Det er meget let 4% Det er let 15% Det er hverken let eller svært 46% Det er svært 23% Det er meget svært 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Vi har ikke fundet signifikant sammenhæng mellem de unges vurdering af om det er svært - og de unges baggrund med hensyn til køn, alder, region og etniske baggrund http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 22 En af de hyppigst nævnte årsager til at de unge finder det svært at finde virksomheder med en praktikplads, er at virksomhederne ikke annoncerer med deres praktikpladser, som det fremgår af de følgende svar fra de unge: Det er ikke mange der annoncerer Fordi mindre virksomheder ikke reklamere med at skulle have elever hos dem Og du finder ikke nogen steder der kan guide dig videre Ingen af virksomhederne i min branche (Guldsmed) reklamere med at de har eller tager elever De fleste ønsker dem slet ikke og derfor er det svært at skille de to fra hinanden Plus det aldrig er til at se hvem der egentlig har faciliteterne til at have elev eller om de kun har butik Man skal altid kende nogen, der kender nogen, hvilket de færreste gør Fordi virsomhederne ikke skriver i aviser eller på nettet at de mangler lærlinge Se alle begrundelser blandt de unge, der synes det er svært/ meget svært at finde de virksomheder, der har en praktikplads i bilag 1 261 Hvad kunne gøre det lettere at finde virksomhederne? Hvad kunne gøre det lette at finde virksomhederne? Vi har spurgt de unge, om de har nogen gode ideer til, hvordan nettet, mobilen eller andre muligheder kunne gøre det lettere at finde de virksomheder, der skal bruge en elev? Svarene fremgår af bilag 2 Den følgende oversigt præsenterer et kort uddrag af nogle af de unges ideer: Man kunne eventuelt lave en hjemmeside, hvor alle firmaer der mangler en elev, kan gå ind og skrive hvilket firma det er, og hvad de arbejder med og hvor mange lærlinge/elevpladser de har/søger Man kunne gøre det muligt at tilmelde sig en SMS service hvor man modtager en besked på mobilel (eller måske en mail) om at der er en ledig elevstilling der matcher ens ønsker det kunne være lettere hvis feks alle mobiler kunne gå på nettet over det hele, eller hvs man kunne tilmelde sig nogle breve hvor man fik en e-mail eller sms hvor der stod hvor de søger praktikanter eller elever inden for de områder man selv søger Man kunne tilmelde sig en sms-service hvor man skulle krydse de områder af, hvor man kunne tænke sig at få en praktikplads Når der så kom en plads, så fik man en sms Lave en hjemmeside med oversigt over hvert område, hvor man har pladser evt hjemmeside med liste over virksomheder som tager elever ind og se hvilket der er optaget af elever Nettet er en meget stor hjælp, de kunne godt reklamere lidt mere i fjernsynet eller i aviserne Nettet - det er kun de største virksomheder som bruger nettet til at sætte elev-opslag op Skal blive mere tilpasset til de lokale virksomheder Med nogle mere seriøse elevjob-portaler ja de kan annoncer noget mere http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 23 at man for eks kunne få en sms hvis der blev en praktikplads ledig i nærheden af en eller bare inde for det fag man søger i Hvis det blive mere udbredt hvilke virksomheder der kan bruge praktik-elever, vil det være nemmere for eleveren at se hvilke muligheder de har Man kunne måske lave en uddannelse forløb, hvor man skriver de ting op hvad man vil arbejde med, sådan kunne man få tilbud fra andre Nej for praktikpladsendk eksisterer allerede, men man burde virkelig opdatere den, og så derinde skrive om virksomheden evt søger nye elever/lærlinge og hvornår Jamen man kunne starte med at hænge nogle plakater op på folkeskolerne Virksomhederne kunne ligge en masse anoncer ud på Facebook da det jo er det store hit idag Gøre brug af bedre reklame http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 24 3 De unges søgning efter fritidsjob Dette afsnit drejer sig om de unges søgning efter fritidsjob Undersøgelsen omfatter alene fritidsjob - vi har således bedt de unge om at se bort fra studierelevante job i deres besvarelse af spørgeskemaet Studierelevante job er i undersøgelsen defineret som job, de unge har, mens de studerer, og som har noget at gøre med den uddannelse de unge er i gang med Fritidsjob er job, de unge har i deres fritid, typisk mens de går i skole eller tager en uddannelse Fritidsjob har stort set ikke noget at gøre med den uddannelse, de unge er i gang med For at afgrænse undersøgelsen til fritidsjob blev denne del af spørgeskemaet indledt med følgende tekst: De næste spørgsmål drejer sig om fritidsjob Vi skelner mellem fritidsjob og studierelevante job Fritidsjob er job, du har i din fritid, mens du går i skole eller tager en uddannelse Studierelevante job er job, du har, mens du læser, og som har noget at gøre med det fag, du læser Her skal du kun svare ud fra dine erfaringer med fritidsjob Blandt de spørgsmål, der belyses i det følgende, er: Hvor mange af de unge har kigget efter et fritidsjob? Hvordan har de kigget? Hvor mange og hvem har et fritidsjob, og hvordan har de unge fundet dem? 31 Lidt flere piger og lidt flere unge med dansk baggrund har kigget efter fritidsjob Alt i alt har 89 % af de unge på et tidspunkt været på udkig efter et fritidsjob Det gælder lidt flere piger (93 %) end drenge (86 %) og lidt flere unge med dansk baggrund (90 %) end indvandrere/ efterkommere (83 %) Der er ikke fundet signifikante forskelle på, hvem der har søgt fritidsjob mht de unges alder, bopæl (region) og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 25 Figur 31 Andel af de unge, der har været på udkig efter et fritidsjob Efter køn og etnisk baggrund Kvinde 93% Mand 86% Danmark 90% Andre lande 83% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 32 Netværket bruges mest Netværket, dvs venner og familie bruges mest af de unge, når de kigger efter fritidsjob 80 % har spurgt venner, 77 % har spurgt familien Herefter følger uopfordret fremmøde hos virksomheder, som 60 % af de unge jobsøgere har brugt, internettet (53 %), lokale aviser (51 %) og opslagstavler i supermarkeder og lignende (49 %) Figur 32 Andelen af de unge jobsøgere, der har brugt de viste metoder til at se efter fritidsjob Spurgt venner Spurgt familien Mødt uopfordret op hos virksomheder Brugt internettet Lokale aviser Opslagstavler i supermarkeder og lignende Kontaktet af venner med tilbud om fritidsjob Kontaktet af familie med tilbud om fritidsjob Virksomheders hjemmesider Ringet rundt til virksomheder/ uopfordret ansøgning De landsdækkende aviser Kontaktet af virksomhed uden selv at have søgt Gratisaviserne Andre måder Brugt jobcenter 20% 18% 15% 15% 13% 60% 53% 51% 49% 41% 37% 35% 30% 80% 77% Procentgrundlag: Unge der har kigget efter fritidsjob 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 26 Figur 33 viser de forskelle på de to køns søgeadfærd, der er fundet signifikante De piger, der kigget efter fritidsjob, har i højere grad brugt netværket, internettet, aviserne, opslagstavler i supermarkeder og lignende samt andre måder at søge på end drengene Figur 33 Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd og køn Spurgt venner Spurgt familien Brugt internettet Lokale aviser Opslagstavler i supermarkeder og lign De landsdækkende aviser Gratisaviserne Andre måder 23% 17% 18% 13% 18% 12% 57% 48% 54% 47% 54% 43% 83% 76% 80% 74% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Piger Drenge Jo ældre de unge er, jo flere har brugt internettet, aviser (både de landsdækkende, lokale og gratisaviserne) og jobcenteret til at se efter fritidsjob - og jo flere er desuden blevet kontaktet af venner med tilbud om et fritidsjob Derimod har de yngre i lidt højere grad spurgt deres familie, og mødt uopfordret op i virksomhederne Der er også regionale forskelle i søgeadfærden De unge i region Hovedstaden bruger ikke overraskende i højere grad gratisaviser end de øvrige unge Specielt de unge i region Sjælland og region Syddanmark bruger til gengæld i højere grad lokalaviser De unge i region Hovedstaden har ikke været lige så opsøgende som de unge i den øvrige del af landet 51 % af de unge, der har søgt fritidsjob i region Hovedstaden er mødt uopfordret op hos virksomhederne I de øvrige regioner af andelen 62 % og derover Derimod er de unge i region Hovedstaden i højere grad blevet kontaktet af venner og familie, der tilbød dem et job De unge indvandrere/ efterkommere, der har kigget efter fritidsjob har brugt en lang række søgemetoder - og har i højere grad benyttet sig af samtlige de former for søgeadfærd, der indgår i Figur 34 De har således i højere grad brugt deres netværk, internettet, opslagstavler, aviser, jobcenteret og andre måder at søge på end de unge med dansk baggrund http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 27 Figur 34 Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd og etniske baggrund - opdelt efter hvor forældrene kommer fra Spurgt venner Brugt internettet Opslagstavler i supermarkeder og lign Kontaktet af venner m tilbud om fritidsjob Virksomheders hjemmesider De landsdækkende aviser Gratisaviserne Brugt jobcenter Andre måder 50% 47% 39% 52% 33% 50% 19% 28% 13% 27% 11% 24% 13% 29% 61% 72% 78% 91% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Danmark Andre lande 33 Hvilke sider på nettet? Vi har spurgt de unge, hvilke sider på nettet de har anvendt Den følgende figur viser de hyppigst anvendte sider til søgning efter fritidsjob De tre hyppigst nævnte sider er Jobindex, der nævnes af 30 % af de unge jobsøgere, Jobnet, der nævnes af 25 % af de unge og Jobzonen, der nævnes af 21 % af de unge Figur 35 Andel af de unge jobsøgere, der har brugt de følgende sider til at kigge efter fritidsjob Jobindex Jobnet Jobzonen Google Ofir Ungarbejde Stepstone Fritidsjob Jobcenter Jobportalen 4% 3% 2% 1% 7% 6% 12% 21% 25% 30% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 28 Alt i alt oplyser 40 % af de unge, der har søgt fritidsjob, at de har brugt en jobside på nettet, som Jobnet, Jobindex eller Jobzonen 64 % af de unge oplyser, at de kender jobnetdk 34 Unge med fritidsjob 43 % af de unge oplyser, at de har et fritidsjob Figur 36 Har du et fritidsjob i dag? Ja 43% Nej 57% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Andelen er lidt større blandt pigerne (51 %) end blandt drengene (36 %) Den er desuden større blandt de 16-17 årige (61 %) end blandt de 18-20 årige (43 %) og de 21-25 årige (36 %) Der er ikke fundet signifikant sammenhæng mellem de unges etniske baggrund, bopæl og forældrenes uddannelse på den ene side og andelen, der har fritidsjob, på den anden 341 Fritidsjobbene er især fundet via netværket og ved at være opsøgende De unge har især fundet deres fritidsjob gennem netværket - dvs gennem vennerne (25 %) og familien (20 %), og ved at møde uopfordret op hos virksomhederne (23 %) jf Figur 37 http://projectscowiportalcom/ps/a010292/documents/3 Projekt dokumenter/delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010DOCX