Mød d børnelitteraturenb Højtlæsning i centrum Dialogisk læsning, forskning, pædagogiske principper og praksis, LæseLeg Gentofte Hovedbibliotek Torsdag den 25. oktober 2012 Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU Forskningsenheden Barndom, Læring & Didaktik
Sproget i læsning l med børnb Udvælge bøger med særlig kvalitet, sprogligt mættede Efter den kulturradikale periode med Halfdan Rasmussen, Jens Sigsgaard Palle alene i verden, Egon Mathiesen Mis med de blå øjne (1949) og Flemming Quist Møller Cykelmyggen Egon (1967) hvem så? bl.a. Strid: Mormors gebis; Mustafas kiosk Sebastian Klein: Mig, en haj og onkel Kaj Marianne Iben Hansen og Hanne Bartholin: Axel elsker biler Kriterier for den gode børnebog? kontekstuelt?
Sproget i litteraturen -oplæsning Den gode børnebogb Give mulighed for, at barnet kan identificere sig med hovedpersonen Præsentere nogle bipersoner og antihelte, der appellerer til barnet, da dette perspektivskift giver mulighed for refleksion Give mulighed for empatisk indlevelse Udfordre børnene med nyt og fremmed, således at barnet får mulighed for at skaffe sig nye forståelser Hjælpe børnene til at skabe mening og sammenhæng i deres liv
Sproget i litteraturen -oplæsning Den gode børnebogb Mening og sammenhænge i livet: Fortællinger tvinger os ikke, men ansporer os ofte til at tænke nærmere over moralske størrelser som for eksempel valg, ansvar og frihed. Bredsdorff og Kjeldgaard 2008, s. 131
Oplæsning har effekt Forskning om oplæsning viser, at oplæsning styrker sproget og forudsætninger for læsningl Sammenhæng mellem hvor ofte børn deltager i oplæsning og deres senere kundskab om skriftsprog ved skolestart The Bristol Study of Language Development, 1983 Gennemgang af foreliggende undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem sprogstimulering i 0-6 års-alderen og børns læseforudsætninger Vibeke Grøver Aukrust, 2005 Sammenhæng mellem oplæsning, leg og tegning og børns egen fortælleevne Amning, 2003; Pelegrinni & Galda, 1998; Silvén, 2003
Oplæsning har effekt Sammenhæng mellem oplæsning og børns sprogtilegnelse og senere læsefærdigheder Robins & Ehri, 1994 Elbro: Sprogudvikling men IKKE læsefærdigheder
Sproget i oplæsning Den gode oplæser Oplæseren kender historien, har tænkt over både helheden og delene Oplæseren har øvet sig og læst historien højt mange gange for et øvepublikum Oplæseren magter at betone oplæsningen, lave stemmeskift der passer til de enkelte figurer og personer uden at overdramatisere Oplæsning fanger børnene ind i fiktionen Oplæseren giver plads til børnenes kommentarer - Dialogisk oplæsning
Dialogisk læsningl I 1988 beskriver Whitehurst en særlig form for læsning Interaktiv læsning af billedbøger Oplæseren stiller spørgsmål om bogen undervejs i oplæsningen og børnene stiller spørgsmål
Dialogisk læsningl Det teoretiske grundlag er behaviourisme og social læring (Bandura) and Vygotsky s NUZ Begrundelse: 35% af amerikanske børn har ikke et alderssvarende sprog Ønske om skoleparathed
Dialogisk læsningl Dialogisk læsning giver børnene mulighed for at aktivt at bruge oed og sætninger fra bogen Whitehurst tager udgangspunkt i hypotesen CIP: Comprehension, Imitation and Production
Dialogisk læsningl Sprogtilegnelse er influeret af tre teknikker: Praksis, brug af sprog Feed-back, barnet udvider sit sprog Scaffolding /stilladsering barnet kommunikerer og får positiv feed-back og anerkendese
Dialogisk læsning l med børnb Børns ekspressive ordforråd øges; kommunikative og narrative færdigheder; evne til samtale om litteratur Whitehurst et al. 1988, Whitehurst et al 1994 Fonologisk opmærksomhed, at kunne skifte fokus fra hvad et ord betyder til hvordan det lyder Akademiske ord Whitehurst, Epstein et al. 1994
Mary Fondens LæseLegL. Mary Fondens pilotprojekt viser, at dialogisk læsning gør børnene dygtige til at kommunikere og det er i sidste ende afgørende for at kunne blive et aktivt medlem af børnegruppen og få anerkendelse, hvilket ligger i tråd med Mary Fondens grundtanke om, at alle har ret til at høre til. de Lopez & Clasen (2012) Følgeforskning i tilknytning til implementering af LæseLeg
Mary Fondens LæseLegL INDHOLD Fire bøger Et antal boghæfter Lærervejledning Forældrepjece En CD-rom instruktion
Mary Fondens LæseLegL Bøgerne til de 3-4 årige Bøgerne til de 5-6 årige Fino Badino Badulle af Marianne Iben Hansen og Niels Bo Bojesen Mimbo Jimbo har det sjovt af Jakob Martin Strid Hvad siger sneuglen Ulla? af Mette Moestrup og Charlotte Pardi Morris og strømpen af Lotte Olsen Anderberg Monsterbesøg af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir Jeg ku godt æde et barn af Sylviane Donnio Ringen af Ida Jessen Sov godt på hovedet & under vandet! af Thérèse Bringhom og Inger Scharis Mormor-Molly-Mor af Lorenz Pauli Vitello bygger en monsterfælde af Kim Fupz Aakeson Da lille Madsens hus blæste væk af Jakob Martin Strid Prinsesse Arabella har fødselsdag af Mylo Freeman
Dialogisk læsning l med børnb Opfølgende kreative- æstetiske aktiviteter Forskning viser, at rolleleg, voksnes fællesleg med børn og genfortælling og egen historiefortælling har indflydelse på børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger Tilsvarende effekt har æstetisk-narrativ virksomhed som fx at tegne, male og lege fx rammeleg Broström, 1995; æstetisk leg Gunilla Lindqvist 1995;, scripted play / play world Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005
Forskning om dialogisk læsningl Dialogisk læsning og leg Løven, heksen og gardaroben Play-World, Baba Yaga Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005 Scripted play Neeley et al. 2001; Klein et al 2010; Bannet et al., 2008: Tools of Mind
Sproget i dialogisk oplæsning Første oplæsning Introduktion: titel, forfatter; gætte på hvad bogen handler om, skaber opmærksom lytten (Slaughter, 1993) Oplæsning uden afbrydelser Pædagogen stiller (genkaldelses)spørgsmål til bogen samt spørgsmål der går ud over teksten (fx har I også prøvet at være sure?)
Sproget i dialogisk oplæsning Anden oplæsning Børnene opfordres til at deltage aktivt, komme med afbrydelser og indfald. Dialog om indhold, ord, illustrationer osv. Pædagogen stiller åbne hv-spørgsmål: i forhold til specifikke ord i teksten: Hvad er det elefanten har fået øje på? tekstnære spørgsmål: Hvad skal far og Jeppe have med, når de kører rundt i verden? Åbne spørgsmål: Hvad skete der så? Forståelses- og tolkningsspørgsmål: Hvorfor er elefanten glad nu?
Sproget i dialogisk oplæsning Tredje oplæsning Her opfordres et af børnene til at resumere bogens handling. Et andet fortæller om hvad han/hun har lært; et tredje barn om hvad hun synes om bogen Også kropslige aktiviteter, fx vise hvordan musikerne spillede på instrumenter eller mime et billede fra bogen Herefter indsættes en forside-mærkat i barnets bøger jeg kender -bog Opfølgende kreative-æstetiske aktiviteter: fortælle, tegne/male og lege og skrive
Oplæsning - genfortælling Med de yngste børn: (Gen)fortælling med visuel støtte
Æstetisk virksomhed Mennesket lærer ifølge Bruner gennem: Intellektuel virksomhed og æstetisk virksomhed Æstetiske virksomheder og læreprocesser er narrativ konstruktioner af virkeligheden leg, drama, male- og tegne, teater, sang, fiktionslitteratur, historiefortælling og meget andet Bruner 1999
Narrativ virksomhed At lege, tegne og fortælle osv. er at konstruere, at fremdrage noget, og overse andet og skabe et plot Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det gengivet det narrativt Narrative ytringer skaber mening dvs. læring og identitetsskabelse Tre narrative mønstre: Begyndelse, midte, afslutning Balance, uro, ny balance Fortællingens elementer (personer, handling, mål, scene osv.) Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012
Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingen FREJAS HISTORIE Der var engang en ulv Som boede langt væk fra sin mor Så kom faren Og så gik de hjem til moren Så er den bare slut Freja 4 år Broström red. 1999 Sagofärden
Tegningen et narrativ Børn laver tegneserier Børnehuset Danmark-Amerika, Lyngby-Tårbæk Kommune
Læsning - litteratursamtale Efter læsningen, litteratursamtale: Var der noget i historien, som du godt kunne lide? Var der noget, som du ikke kunne lide? Var der noget, som du undrede dig over? Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier? Chambers, 1994
Litteratursamtale og tegning om Den frygtelige fisk LIDE at den døde, for den slugte mennesker den ville sikkert sluge flere mennesker at menneskerne kom ud og så ikke mere at drengene dræbte fisken at moren og de tre søskende kom ud IKKE LIDE at katten blev slugt at fisken skulle skamme sig at menneskerne blev spist, men de blev ikke tygget på jeg synes det var rigtigt synd for katten
Var der noget du undrede dig over? det var mærkeligt, at de glemte at fisken var derude at moderen og døtrene glemte at fisken var der den var lige så hurtig som en racerbil jeg undrede mig over, at fisken var så stor at der var en der stikkede op af vandet (fiskens halefinne) at drengene ikke angreb bagfra man kan jo ikke trække vejret inde i sådan en stor fisk
Litteratursamtale og tegning Frøken Ignora Børnehaveklasse: Kune got li da hun ga.. Jeg kune ikke li da hund sa..
Tegning og leg påp baggrund af Fyrtøjet
Anders Skriver Jensen Stig Broström Stig Broström, Kristine Jensen de Lopez og Jette Løntoft