Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015



Relaterede dokumenter
Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Når det gør ondt indeni

BØRNE- og FAMILIESAMTALER

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt

Mave- og rygtræningsøvelser

Interviewguide levekårsundersøgelsen ( )

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Kropslige øvelser til at mestre angst

Øvelser med elastik.

Antistressøvelser for kroppen

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Guide til mindfulness

U T K N. Stole gymnastik

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

AFSPÆNDINGSØVELSER FOR PILOTER

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Nederste del af ryggen Stræk

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. for mindfulness.dk. Tlf

Veteran kom helt hjem

Er du sygemeldt på grund af stress?

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Hjælp til bedre vejrtrækning

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse:

Præsentation. december Ingelise Nordenhof

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Endometriose og mave-tarmproblemer

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

En trafikulykke (øvelse)

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Træn maven flad med måtten som redskab

Epilepsi, angst og depression

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Kropslige øvelser til at mestre angst

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Sådan udfører du lymfedrænage af højre arm

MinVej.dk OM PROJEKTET

Familiesamtaler målrettet børn

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Migræne & Hovedpineforeningen

Mindfulness på arbejde

Symptomer fra angst er ubehagelige, men ikke farlige. De går over.

Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Genoptræning efter graviditiet

Recovery Ikast- Brande Kommune

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Før du går til lægen

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Undgår du også tandlægen?

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik

Introduktion til øvelse

Et behandlingstilbud for dig med et skadeligt brug eller afhængighed af rusmidler og en psykisk lidelse. Flere problemer - én vej ud

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation

Psykiatriugen Birgitte Bjerregaard

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

Information om BEHANDLING MED ECT

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis

Information til unge om depression

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Når sjælen er gået i stykker

Øvelser for gravide i vand

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører lastbil.

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Transkript:

Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri 1

S-pakke Sygeplejerskepakken indeholder 12 sygeplejerskesamtaler (modul 1) kan efter konferencebeslutning forlænges med yderligere 6 sygeplejerskesamtaler (modul 2). Hvert modul indeholder desuden 3 lægesamtaler og 0-3 samtaler med socialrådgiver. S-pakken er til patienter, som typisk har behov for mere bred støtte af sygeplejerske, læge og socialrådgiver, men hvor psykoterapi er mindre relevant. Formål med sygeplejerskesamtaler modul 1 og 2 Sygeplejerskepakken vil i alle tilfælde bestå af at skabe en tillidsfuld relation baseret på respekt, empati og containing og vil indeholde følgende elementer: Stabilisering af tilstanden, herunder hjælpe patienten til at skabe struktur, kontinuitet og regelmæssighed i sin hverdag. Vurdering og observation af tilstanden og den psykofarmakologiske behandling, herunder virkning og bivirkninger. Formidle viden til pt. om sygdom og symptomer. Øge pt. s bevidsthed om og tilgang til egne ressourcer, herunder evnen til egenomsorg. Støtte pt. i at (gen)finde mening og sammenhæng i sit liv. Give håb. Samtalernes indhold Støttende samtaler Formål hjælpe patienten til at skabe struktur, kontinuitet og regelmæssighed i sit liv for at få sin hverdag til at fungere bedst muligt hjælpe patienten til at fortælle sin livshistorie for derigennem o at få skabt en mere samlet historie for patienten o at få et billede af patientens stærke og svage sider o at få indblik i de mest betydningsfulde oplevelser i patientens liv arbejde med patientens ressourcer 2

I de støttende samtaler vil der bl.a. gøres brug af den kulturelle spørgeguide for på en struktureret måde at etablere dialog og fremme verbalisering om patientens kulturelle og religiøse selvforståelse, oplevelse af migrationen og tilpasning til det danske samfund, forklaring på sin sygdom, fysiske symptomer, traumatiske oplevelser, familiemæssige forhold, børn, evt. støttende netværk. Eksempler på spørgsmål kan være: Kulturel identitet Har du venner med samme kulturbaggrund som dig? Har du danske venner? Hvor synes du, du hører mest til? Hvilke aspekter fra din egen kultur betyder mest for dig? Hvad kunne være vigtigt for os at vide for at kunne give dig den bedste behandling? Hvad betyder religionen for dig i dagligdagen? Er der noget, du særligt har brug for her i fht. din religion? Hvordan vil du beskrive din opvækst? Hvilke gode oplevelser husker du især? Hvilke mindre gode oplevelser husker du især? Hvad betyder disse oplevelser for dig? Migration og traumatiske oplevelser Hvad fik dig/din familie til at forlade dit oprindelsesland? Hvordan kom du/familien til Danmark? Hvordan er dit liv blevet påvirket af flytningen? Fordele? Ulemper? Hvad kan du lide/ikke lide ved at bo i DK? Hvad og hvem forlod du, da du flyttede til DK? Har du været udsat for vold eller fare? Hvordan har det påvirket dig? Din familie? Har du haft smerter/gener i kroppen af den grund? Er der noget, der særligt kan påvirke dig på den baggrund? Er der noget, vi særligt skal være opmærksomme på? Patientens egne forklaringer på sygdom Hvordan vil du beskrive dit problem? 3

Hvornår og hvordan begyndte dit problem? Hvordan vil du beskrive dit problem til din familie? Hvad tror du kan være grunden til dit problem? Hvordan forklarer du dette? Hvordan ville du forklare dine symptomer i dit oprindelsesland? Hvordan ville folk fra din kultur forklare problemet? Hvordan ser man på psykisk sygdom i din kultur? Patientens forklaringer på og udtryk for sygdom Hvordan reagerer din familie på, at du har psykiske problemer? Hvad betyder deres reaktion for dig? Hvad tænker du selv om at have psykiske problemer? Hvordan ser din familie, at du har et psykisk problem hvordan udtrykker du det? Hvad oplever du som den største stressfaktor lige nu? Hvilke forventninger har du til behandlingen? Hvad ville du have forventet i dit oprindelsesland? Familiemæssige forhold Hvordan er dit forhold til din familie, evt. ægtefælle? hvordan er det nu i ft., hvordan det var i.? hvad betyder det for dig? hvordan mødte I hinanden? Hvordan påvirker problemet din familie? Hvad kan påvirke din tilstand? Forbedre den? Forværre den? Hvordan ser du din situation i dag i forhold til tidligere? Hvordan ønsker du, dit liv ser ud om 5 år? Om børnene Hvordan er dit forhold til dine børn? Hvem tager sig af børnene? Hvordan forklarer du dit problem til dine børn? Hvilken støtte får de? Hvordan tror du, de oplever din sygdom? Hvordan synes du, dine børn fungerer? Hvordan tror du, at sygdommen påvirker dine børn, fx i skolen, i forhold til kammerater? Hvem kan tale med dem om, hvordan de har det? Hvad har de mistet ved at komme til Danmark? Hvad tror du, det betyder for dem? Hvad er dine ønsker/drømme for dine børn? Hvordan vil det være for dig, at vi taler med dem? 4

Støttende faktorer Hvem kan du tale med om dine problemer? venner? din ægtefælle? Tror du, at din ægtefælle kan forstå dig og støtte dig? Hvad forventer du han/hun kan gøre? Hvem ville have støttet dig i dit oprindelsesland? Hvordan ønsker du, din familie bliver inddraget i behandlingen? Psykoedukation Formålet med psykoedukation er at lære patienten at leve med sin sygdom så godt som muligt. fortælle patienten om symptomerne på sygdommen, det være sig depression, PTSD, angst, psykose etc. for at give patienten en større forståelse af sin tilstand, hjælpe patienten til at håndtere stress, fx ved at lære patienten forskellige beroligende øvelser, hjælpe patienten til at reducere sine smerter og lære at leve med dem, fx ved beroligende øvelser, fx afspændingsøvelse. Udføre afspænding af patienten: Bed patienten om: At sætte sig godt til rette i stolen At trække vejret dybt, helt ned i maven, og giv helt slip ved udåndingen træk gerne vejret sammen med patienten At mærke de enkelte kropsdele: hoved, ansigt * nakke, hals * højre skulder, overarm, underarm, hånd * ditto venstre * brystkasse, mellemgulv, mave, underliv * højre side af ryggen, venstre side, lænd, sæde * højre hofte, lår, underben, fod * ditto venstre. * du er helt afspændt i.. må gerne gentages. At mærke, hvordan det føles i kroppen at være afspændt og tænk på dit trygge sted. Vurdering af tilstanden og den psykofarmakologiske behandling Pt. s fremtræden og symptomer observeres ved samtalerne. Der spørges ind til virkning og evt. bivirkninger af medicin, pt. vejes og måles ved behandlingsstart (BMI udregnes og kontrolleres ved behov). Andet Vejledning om søvn, smerter og kost. 5