Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk 1

En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og var nået frem til, at det ville være fedt, hvis vi i vores nyhedsbrev hver måned, havde et afsnit, der hed månedens muskel, hvor vi gennemgik en muskel, også i forhold til siddestillinger. Hun sagde: jeg ved godt, at vi burde kunne det, men når man sidder som bevilgende terapeut, så glemmer man det lidt hen af vejen, og trænger til at få det genopfrisket mon ikke der er andre som har det på samme måde? I hvertfald har vi taget opfordringen til os og vil jævnligt komme omkring en ny muskel. Den første månedens muskel er musculus adductor brevis. Musculus Adductor Brevis: Denne muskel er nærmest trekantet i sin udformning og udspringer på forsiden af den mediale del af Ramus på Os Pubis (skambenet). Den hæfter på femur (lårbenet) på den øverste del af selve rørknoglen lige under pectineus og innerveres af Nervus Obturatorius. Den er en del af flere adductorer blandt andre: pectineus, adductor longus, adductor magnus og gracilis. Dens primære funktion er adduktion af benet, men medvirker også ved fleksion af hoften. Når benet er strakt virker den også som udadrotator, men ved bøjet hofte som indadrotator. Ved tilstande, hvor musklen enten bliver for kort eller arbejder uhensigtsmæssigt meget, vil eventuelle følgetilstande som hofte(sub)luksation eller fejlstillinger i symfysen og/eller sacroiliacaleddene kunne opstå. Det er anden gang vi bringer vores nye type indlæg "månedens muskel". Denne gang er muskelen Musculus Adductor Longus. Musculus Adductor Longus: Denne muskel er lettere kegleformet og udspringer på forsiden af den øverste del af Os Pubis (skambenet) helt inde ved symfysen. Den hæfter på femur (lårbenet) på den midterste, mediale del af selve rørknoglen foran Adductor Magnus og Adductor Brevis og innerveres af Nervus Obturatorius. Den er en del af flere adductorer blandt andre: pectineus, adductor brevis, adductor magnus og gracilis. Dens primære funktion er adduktion af benet, men medvirker også ved fleksion af hoften. Når lårbenet er strakt virker den også som udadrotator, men ved bøjet hofte, hvor lårbenet er over symfysen som indadrotator. Ved tilstande, hvor musklen enten bliver for kort eller arbejder uhensigtsmæssigt meget, vil eventuelle følgetilstande som hofte(sub)luksation eller fejlstillinger i symfysen og/eller sacroiliacaleddene kunne opstå, samt manglende mulighed for abduktion og i den siddende stilling også en indadrotation af lårbenet. 2

Denne "månedens muskel" er Musculus Gracilis. Musculus Gracilis: Denne muskel er meget lang og slank og udspringer på den nederste, mediale del af Os Pubis (skambenet) meget tæt på symfysen. Den hæfter på den øverste mediale del af Tibia og indgår i Pes Anserinus sammen med Sartorius og Semitendinosus og innerveres af Nervus Obturatorius. Den er en del af flere adductorer blandt andre: Pectineus, Adductor Longus, Adductor Magnus og Adductor Brevis. Dens primære funktion er adduktion af benet, men medvirker også ved fleksion af hoften og knæet. Ved bøjet knæ er den også indadrotator i hoften. Ved tilstande, hvor musklen enten bliver for kort eller arbejder uhensigtsmæssigt meget, vil eventuelle følgetilstande som hofte(sub)luksation eller fejlstillinger i symfysen og/eller sacroiliacaleddene kunne opstå, samt ekstensionskontraktur over knæet. Denne "månedens muskel" er Musculus Adductor Magnus:. Musculus Adductor Magnus: Denne muskel er den største og stærkeste adductor muskel og den har to udspring. Det ene (skrå) kommer fra den nedre kant af skambenet (os pubis) og det lodrette hoved af muskelen kommer fra sædeknuden og den forsynes af nerveimpulser fra både nervus obturatorius og nervus isciadicus. De to udspring innerveres af hver sin nerve. Det skrå af obturatorius og det lodrette af isciadicus. Det lodrette hoved af muskelen hæfter på den mediale tuberkel på femur og det skrå hoved på den mediale kant på femur lige over knæet. Den mediale tuberkel kan tydeligt mærkes på oversiden af indersiden af knæet. Den er en del af de tidligere beskrevne adduktorer. Det skrå hoved af muskelen flekterer over hoften og adducerer hoften og ved fleksion bidrager også til indadrotation. Det lodrette hoved adducerer også, men i kraft af sit fæste bag hofteleddet kan det også ekstendere over hoften samt udadrotere. Denne muskel kan meget let lave rigtigt meget ballade i forhold til siddestillinger, da den for det første aktiveres af to nerver og derfor ar svær at differentiere, men også fordi den er meget stærk adduktor og indadrotator i den siddende stilling og den kan ved øget tonus give smerter i sacroiliacaleddene og vinkle ilium uhensigtsmæssigt. Derudover laver den ofte rotation i bækkenet i tre dimensioner, der ofte medfører windsweeping. 3

Denne "månedens muskel" er Musculus Pectineus:. Musculus Pectineus: Denne muskel er en flad rektangulær muskel, der udspringer fra den øverste forkant af Os Pubis og forløber skråt bagud og nedad til den hæfter på femur lige under trocantor minor på en lille kant, der længere distalt bliver til Linea Aspera. Den bliver innerveret af Nervus Femoralis (L2 L3) og kan have strøg fra Nervus Obturatorius. Den er en meget effektiv fleksor over hoften, men fungerer også som adduktor sammen med de tidligere beskrevne adduktorer. Ligeledes fungerer den som indadrotator. Da den hæfter relativt højt på femur og foran selve hofteleddet kan hyperaktivitet i denne muskel være medvirkende ved hofteluksationer og ved kontrakturer i denne muskel har hofteleddet særligt vanskelige vilkår. I den siddende stilling vil kontraktur af denne muskel medføre et flekteret, indadroteret og adduceret ben, hvilket ofte besværliggør en symmetrisk position af bækkenet. Nu er det blevet tid til at samle op på de sidste 5 månedens muskler. Det har været de 5 primære adduktorer over hoften, nemlig: Musculus Gracilis Musculus Pectineus Musculus Adductor longus Musculus Adductor magnus Musculus Adductor brevis Disse muskler har en stor betydning for benets stilling og bækkenets position i den siddende stilling, både ved øget og nedsat tonus samt ved kontrakturer. Helt overordnet vil der ved øget tonus og kontrakturer i disse muskler kunne ses en indadføring i et eller begge ben. Ofte ser man, at det ene ben er mere påvirket end det andet og derfor en asymmetrisk siddestilling. Ved påvirkning af begge ben, kan problematikken ofte være, at det er svært at skille knæene ad. Som tidligere nævnt, så kan disse muskler bidrage til luksation eller subluksation af hofteleddet og hos børnene forhindre, at collum femuris (lårbenshalsen) ikke udvikler en hensigstmæssig vinkel mod acetabulum (hofteskålen) og derved udvikler fejlstillinger i hofteleddet. Derudover ser man ofte, at ved en unilateral (ensidig) påvirkning, kan bækkenet rotere om midtlinjen gennem kroppen, hvilket kan ses ved benlængdeforskel i den siddende stilling. Benlængdeforskel er her i anførelsestegn, da længden på benene nødvendigvis ikke er forskellig, men hoften kan være trukket frem i den ene side, hvorved knæet i den side vil være længere fremme. Ligeledes kan man opleve windsweeping, hvor benene er drejet til den ene side. Øget aktivitet eller kontrakturer i adduktorerne kan ofte medføre smerter. Disse kan opleves direkte i musklerne, men kan også manifesteres ved smerter i og omkring hoften på grund af fejlstillinger eller øget kompression, men også ved smerter omkring sacroiliacaledden og lændehvirvlerne, da disse kan blive trukket i uhensigtsmæssigt. Dette kan medføre smerteudstråling ned i benene, der kan være problematisk i forhold til positionering i den siddende stilling. Adduktorerne er sjældent de eneste, der vil være påvirket og i de næste indlæg kommer vi til at se på hoftens ekstensorer, der også er med til at gøre siddestillinger til en spændende udfordring. 4

Nu skal vi i gang med hoftens ekstensorer eller de muskler, der strækker hoften ud. De består overordnet af fire muskler: Musculus Gluteus Maximus Musculus Semitendinosus Musculus Semimembranosus Musculus Biceps Femoris Musculus Gluteus Maximus: Denne muskel er også kendt som ballemuskelen og er en meget stærk keglestubformet muskel, der udspringer på den bagerste del af Ilium og crista Iliaca (hoftekammen), sidekanten af Os Sacrum (korsbenet), Os Coccygis (halebenet) og det sacrotuberale ligament. Visse strøg kan også komme fra Erector Spinae og Fascien over Gluteus Medius. Fibrene strækker sig skråt nedad og hæfter både på Femur på Tuberositas Glutealis og på tractus iliotibialis og innerveres af den nedre gluteale nerve, der kommer gennem L5, S1 og S2. Dens primære funktion er at være en meget stærk ekstensor over hoften, men i kraft af sit hæfte i tractus iliotibialis stabiliserer den også over knæet og udadroterer hoften. I den siddende stilling vipper den bækkenet bagud. Denne muskel er en postural muskel eller en holdningsmuskel og disse bliver ofte lange og slappe ved manglende aktivitet, men da den også er meget stærk, kan den hurtigt overvinde sine reciprokke muskler (hoftebøjere) ved kraftige ekstensionsmønstre. Denne "månedens muskel" er Musculus Semitendinosus. Musculus Semitendinosus: Denne muskel er en af de store hasemuskler og er særligt kendetegnende ved sin tydelige sene i den inderste del af knæhasen. Den udspringer fra sædeknuden eller tuber isciadicus og løber ned bag knæleddet og hæfter på bagsiden af den mediale condyl på Tibia samt Pes Anserinus og fibrene går ned langs Femur. Forløbet af den er meget lig Musculus Semimembranosus, men den ligger lidt mere lateralt og superficielt end Semimembranosus og den er stærkere. Den innerveres af Nervus Tibialis, der er en udspringer af Isciasnerven. Semitendinosus fungerer som Semimembranosus også som ekstensor over hoften, men også fleksor over knæet. Ved bøjet knæ fungerer den også som indadrotator for knæet og ved helt strakt ben indadroterer den hofteleddet. Også denne muskel kan medvirke til, at bækkenet vipper bagud i den siddende stilling og ligeledes rotere hofteleddet ved kontrakturer eller øget tonus. 5

Denne "månedens muskel" er Musculus Semimembranosus. Musculus Semimembranosus: Denne muskel er en af hasemusklerne. Den er en lang muskel bag på hoften og den er den inderste del af haserne. Den udspringer fra sædeknuden eller tuber isciadicus og løber ned bag knæleddet og hæfter på bagsiden af den mediale condyl på Tibia og fibrene går nærmest lodret ned langs Femur. Forløbet af den er meget lig Musculus Semitendinosus. Den innerveres af Nervus Tibialis, der er en udspringer af Isciasnerven. Semimembranosus fungerer som ekstensor over hoften, men også fleksor over knæet. Ved bøjet knæ fungerer den også som indadrotator for knæet og ved helt strakt ben indadroterer den hofteleddet. Ganske væsentligt for denne muskel er, at den kan medvirke til, at bækkenet vipper bagud i den siddende stilling og ligeledes rotere hofteleddet ved kontrakturer eller øget tonus. Denne månedens muskel er Musculus Biceps Femoris Musculus Biceps Femoris: Denne muskel (den røde på billedet til højre) er en meget stærk hasemuskel og er kendetegnende ved sin tydelige sene på den ydre side af knæhasen. Som navnet Biceps antyder, så har denne muskel to hoveder. Det lange hoved udspringer på Tuber Isciadicus og det korte hoved på Linea Aspera på bagsiden af Femur. Den løber ned på bagsiden af låret og knæhasen og hæfter på hovedet af Fibula og den laterale condyl på Tibia. Det lange hoved innerveres af Isciasnervens tibiale del og det korte hoved innerveres af peroneusnerven. Det lange hoved fungerer som en ekstensor over hoften, mens det sammen med det korte hoved fungerer som fleksor over knæet. Ved bøjet ben fungerer Biceps Femoris også som udadrotator for hofteleddet. Som de to andre ekstensorer, så kan Biceps Femoris vippe bækkenet bagud i den siddende stilling og kan ligeledes ved kontrakturer besværliggøre forflytning til stol, da knæet ikke kan strækkes ud og bækkenet er bagudkippet. 6

Månedens muskler - Opsamling hoftens ekstensorer Denne "måneds muskler" er en opsamling af hoftens ekstensorer. Nu har vi været hoftens ekstensorer i gennem. De var: Gluteus Maximus Biceps Femoris Semitendinosus Semimembranosus Den kraftigste hofteekstensor er som nævnt Gluteus Maximus, som er den eneste ekstensor, der ikke også er knæfleksor, men alle hoftens ekstensorer har indflydelse på den siddende stilling. Fælles for dem alle er dog, at hvis der er øget aktivitet eller musklerne er for korte, så kan bækkenet blive påvirket. Hvis det drejer sig om en påvirkning i begge sider, så vil bækkenet typisk blive bagudkippet. Hvis det drejer sig om øget aktivitet, kan det være svært at positionere bækkenet ved forflytning, da rumpen gerne vil lette fra sædet. Hvis det handler om korte/kontrakte muskler, vil det kræve, at sædet eller ryglænet er tilpasset det bagudkippede bækken. Derudover kan en udfordring være, at underbenene er trukket ind under bagen og fødderne ikke lander på fodpladerne. Hvis det kun er den ene side, der er påvirket, vil bækkenet ofte blive asymmetrisk, da ilium i den påvirkede side typisk vil være kippet bagud. Når det sker, vil der som regel opstå et vrid i sacroiliacaleddene, der bevirker, at blandt andre de sacrotuberale ligamenter vil trække i sacrum og derved også i modsatte sides ilium, der således bliver vredet fremad, idet der både sker en rotation i columnas akse, men også gennem en vandret akse gennem hofteleddene. Dette giver ofte en sidelæns forskydning af bækkenet, samt en uens belastning på sædeknuderne. Ikke mindst fordi de er henholdsvis vippet frem og tilbage og derved ikke rammer underlaget på den flade del, der giver størst mulig understøttelsesflade. Hvis adduktorerne ligeledes er afficerede, ses ofte windsweeping, hvor kroppen drejer modsat benene og bækkenet er asymmetrisk i alle retninger. I næste månedens muskel kigger vi på flere muskler, der har påvirkning på bækkenet. Når disse er gennemgået laver vi en samlet gennemgang af de typiske fejlstillinger af bækkenet og hvilke muskler, der bevirker disse. Denne "måneds muskler" er Musculus Quadratus Lumborum. Nu skal vi i gang med nogle af de andre muskler, der kan påvirke bækkenet. Fælles for de muskler, vi har beskæftiget os med hidtil har været, at det er muskler, der har funktioner i underekstremiteterne. De muskler, vi går i gang med nu, er enten placeret i selve bækkenet eller ovenfor bækkenet. Den muskel, jeg vil starte med er: Musculus Quadratus Lumborum. Det er en, som navnet antyder, temmeligt firkantet udformet muskel, der udspringer på den bagerste del af Crista Iliaca/hoftekammen og hæfter på den mediale del af det tolvte/nederste ribben samt tværtappene på lændehvirvlerne L1-L4. Den er innerveret af den tolvte thoracale nerve og den iliohypogastriske and ilioinguinale nerve. Denne muskel har mange funktioner afhængigt af punktum fixum og punktum mobile, altså alt efter, om den kan få den øverste del til at bevæge sig eller den nederste og om den bruges unilateralt eller bilateralt. Hvis begge sider aktiveres samtidigt kan den lave en ekstension over lænden, men hvis det kun er den ene side, der aktiveres, så sker der en lateralfleksion i lændedelen. Denne lateralfleksion kan enten manifesteres ved, at overkroppen vælter til en side eller at bækkenet løftes i den ene side. Hvis columna er roteret, vil den også kunne virke som modsat rotator sammen med blandt andre de skrå mavemuskler. Den er en vigtig holdningsmuskel, da den stabiliserer lænden og brystkassen nedefra. Hvis denne muskel er enten for slap eller for stram, så vil det kunne give problemer i den siddende stilling på flere måder. Hvis den er for stram eller kort i begge sider, vil det give et øget lændesvaj, hvor den vil give en scoliose ved stramhed eller kontraktur i den ene side eller som før nævnt et lateralt vippet bækken samt et roteret sacroiliacaled. I næste udgave kigger vi på de skrå mavemuskler. 7

Denne "måneds muskler" er Musculus obliquus externus abdominis. Musculus obliquus externus abdominis De skrå mavemuskler består af de indre og de ydre skrå mavemuskler. I denne udgave er det de ydre, vi skal igennem. De skrå mavemuskler sidder på siden af maven og er en del af den såkaldte bugpresse, der er væsentlig i forhold til presset på maven ved eksempelvis afføring, hoste og fødsler. Den primære forskel på de indre og de ydre er retningen på fibrene eller musklens trækretning. Musklen udspringer fra femte til tolvte ribben og løber skråt fremad og nedad og hæfter på crista iliaca (hoftekammen) og ligamentum inguinale, der er lyskenligamentet, skambenet og linea alba, der er den lodrette linje midt i mavemuskulaturen. Den er innerveret af de thoracoabdominale nerver og de subcostale nerver. Lidt i stil med Quadratus lumborum, så har denne muskel flere forskellige funktioner afhængigt af punktum fixum og punktum mobile. Hvis bækkenet er punktum fixum, trækker musklen brystkassen nedad, hvis begge sider bliver aktiveret. Hvis det kun er den ene side, der aktiveres, laver den en lateralfleksion og en rotation af brystkassen. Hvis brystkassen er punktum fixum, vipper musklen bækkenet bagud, hvis begge sider aktiveres. Hvis det kun er den ene side, der aktiveres kan bækkenet roteres om både en akse gennem columna (rygsøjlen) samt en akse gennem sacroiliacaleddene eller lændehvirvlerne afhængigt af mobiliteten i disse. I den siddende stilling vil øget unilateral aktivitet eller kontrakturer i denne muskel ofte medføre en drejning af bækkenet og eller en rotation eller en lateralfleksion af thorakalcolumna og ved bilateral aktivitet eller kontraktur, vil det kunne medføre et bagudkippet bækken og en øget thorakalkyfose (runding af brystdelen af ryggen) Denne "måneds muskler" er Musculus rectus abdominis. Musculus rectus abdominis: Denne lange flade muskel kaldes den lige mavemuskel og er den muskel, der sidder forrest på maven. Hvis den er meget veltrænet, og der ikke er for meget fedtvæv, blive omtalt som en six-pack da den forløber i et senespejl, hvor dele af muskelbugen kan træde frem som seks til otte buler. Den lige mavemuskel sidder på forsiden af maven og er, lige som de skrå mavemuskler, en del af den såkaldte bugpresse, der er væsentlig i forhold til presset på maven ved eksempelvis afføring, hoste og fødsler. Den er egentligt delt i en højre og venstre side af den linje, der hedder linea alba, der er en del af det før omtalte senespejl. Den udspringer fra overkanten af skambenene og symfysen og hæfter på os xiphoideus, der er den nederste spids af brystbenet (sternum), samt brusken og den midterste del af 5. til 7. ribben og innerveres af de thoracoabdominale nerver, der løber ud mellem 7. til 12. ribben. Denne muskel har forskellige funktioner afhængigt af punktum fixum og punktum mobile. Hvis bækkenet er punktum fixum, trækker musklen brystkassen nedad. Altså brystbenet trækkes ned mod skambenet. Hvis brystkassen er punktum fixum, vipper musklen bækkenet bagud og løfter det op mod brystkassen. Overordnet laver muskelen en fleksion af rygsøjlen både i lændedelen og i brystdelen. Den er en vigtig del af holdningsmuskulaturen, da den forhindrer overkroppen i af vælte bagover. Ved tilstande med øget aktivitet eller kontrakturer, vil man i den siddende stilling kunne se en foroverbøjet holdning eller et bagudkippet bækken samt udfladet lændelordose. Ved øget unilateral aktivitet, kan den medvirke til en forskydning af symfysen og derved også forskydninger i sacroiliacaleddene medførende et skævt bækken., 8

Denne "måneds muskler" er musculus iliopsoas. Nu skal vi kigge på hoftefleksorerne eller hoftebøjere. Visse af adduktorerne har som tidligere beskrevet også funktion som bøjere, men de primære er: Musculus Iliopsoas Musculus Rectus Femoris Musculus Sartorius Den muskel, jeg vil gennemgå i dag er: Musculus iliopsoas Denne muskel er egentligt bestående af to muskler, musculus Iliacus og musculus Psoas major. Den er også kendt som mørbraden og er en af de såkaldte indre hoftemuskler. Det er den stærkeste deciderede hoftebøjer og den udspringer fra Fossa Iliaca, discusskiverne på den nederste brysthvirvel og alle lændehvirvler og tværtappene. Den hæfter på trochanter minor på femur og ligger derved så dybt, at den ikke kan ses udefra. Det er muligt at mærke den dybt i maven, men i og med at den ligger helt op ad ryggen, er det svært at undersøge om den er spændt eller atrofieret. Den innerveres af grene fra plexuxlumbalis og nervus femoralis. Som nævnt er det en hoftebøjer, men den kan også udadrotere i hoften. Ikke mindst når hoften er flekteret. Hvis benet er punktum fixum vil iliopsoas kunne trække lænden fremad og øge lændesvajet hvis trækket er bilateralt. Hvis trækket er unilateralt kan den trække lændehvirvlerne skråt fremad og eventuelt dreje sacrum med. Denne "måneds muskler" er Musculus Rectus Femoris. Musculus Rectus Femoris Denne muskel er en del af Quadiceps muskelen, der er den firehovede knæstrækker, der udgør forsiden af låret. Musculus Quadriceps består af fire dele, vastus medialis, vastus lateralis, vastus intermedius og rectus femoris. Da rectus femoris er den del af muskelen, der strækker sig over hofteleddet, er det denne del, der bliver fokuseret på i denne omgang. Rectus femoris udspringer to steder med den ene del på spina iliaca anterior inferior, der er et lille fremspring på os ilium lige ovenfor hofteleddet og den anden del på facies glutea ossis ilii ovenfor og bagved hofteleddet. Rectus femoris hæfter på quadricepssenen, der er den sene, der bliver til ligamentum patellae, som er den sene, hvor knæskallen er. Ligamentum patellae hæfter på tuberositas tibiae, der er den knold, man kan mærke øverst på skinnebenet over knæet. Rectus femoris innerveres af nervus femoralis. Det betyder, at rectus femoris også har en strækkende funktion over knæet, men hvis knæet er fikseret vil den vippe bækkenet fremad eller bøje i hofteleddet. Hvis rectus femoris er for stram eller for kort eller der er øget aktivitet i muskelen, vil man kunne opleve et fremadkippet bækken og en øget lordosering i lænden, 9

Denne "måneds muskler" er Musculus Sartorius. Musculus Sartorius Sartorius er endnu en af hoftebøjerne og er en lang slank muskel. Faktisk kroppens længste separate muskel. Den udspringer fra Spina Iliaca Anterior superior, der er det markante fremspring på hoftekammens forreste del. Den forløber skråt nedad over låret og hæfter i Pes Anserinus, der tidligere er omtalt, hvor også Gracilis og Semitendinosus samles. Og samlet hæfter de på den mediale del af tibia. Sartorius innerveres af nervus femoralis. I og med, at Sartorius løber skråt ned over låret gør, at den er lidt interessant i forhold til de bevægelser, den kan lave. Som udgangspunkt er den jo en hoftebøjer, da den løber foran hofteleddet, men den kan også bøje i knæet, abducere og udadrotere både hoften og knæleddet. Hvis man sætter benet i skrædderstilling beskriver det meget godt den bevægelse, sartorius kan udføre. Ved øget spænding eller kontrakturer i Sartorius vil man i den siddende stilling kunne opleve et fremadkippet bækken, Sacroiliacaled, der gaber foroven, udadrotation i hoften og fødder der gerne vil samles på midten. Ved øget unilateral aktivitet eller kontakturer, vil man i den siddende stilling kunne opleve en fod, der gerne vil besøge den anden fod på fodpladen, et knæ, der gerne vil ud til siden, en udadroteret hofte og derved en trochanter, der er tættere på sædepuden i afficerede side samt en ilium, der er vippet fremad og medialt og derved en nutation i sacroiliacaleddet, der kan medvirke til rotation af sacrum og derved også lændehvirvlerne. I næste udgave af månedens muskel vil jeg gennemgå nogle af de signifikante og interessante strukturer i bækkenet, der er vigtige at have for øje ved funktionel undersøgelse af bækkenet. Denne "måneds muskler" er Musculus Sartorius. Sartorius er endnu en af hoftebøjerne og er en lang slank muskel. Faktisk kroppens længste separate muskel. Den udspringer fra Spina Iliaca Anterior superior, der er det markante fremspring på hoftekammens forreste del. Den forløber skråt nedad over låret og hæfter i Pes Anserinus, der tidligere er omtalt, hvor også Gracilis og Semitendinosus samles. Og samlet hæfter de på den mediale del af tibia. Sartorius innerveres af nervus femoralis. I og med, at Sartorius løber skråt ned over låret gør, at den er lidt interessant i forhold til de bevægelser, den kan lave. Som udgangspunkt er den jo en hoftebøjer, da den løber foran hofteleddet, men den kan også bøje i knæet, abducere og udadrotere både hoften og knæleddet. Hvis man sætter benet i skrædderstilling beskriver det meget godt den bevægelse, sartorius kan udføre. Ved øget spænding eller kontrakturer i Sartorius vil man i den siddende stilling kunne opleve et fremadkippet bækken, Sacroiliacaled, der gaber foroven, udadrotation i hoften og fødder der gerne vil samles på midten. Ved øget unilateral aktivitet eller kontakturer, vil man i den siddende stilling kunne opleve en fod, der gerne vil besøge den anden fod på fodpladen, et knæ, der gerne vil ud til siden, en udadroteret hofte og derved en trochanter, der er tættere på sædepuden i afficerede side samt en ilium, der er vippet fremad og medialt og derved en nutation i sacroiliacaleddet, der kan medvirke til rotation af sacrum og derved også lændehvirvlerne. I næste udgave af månedens muskel vil jeg gennemgå nogle af de signifikante og interessante strukturer i bækkenet, der er vigtige at have for øje ved funktionel undersøgelse af bækkenet. 10

Interessante strukturer i og omkring bækkenet Denne gang vil jeg gennemgå knoglerne og leddene i bækkenet og nogle af de strukturer, der kan være relevante i forbindelse med undersøgelse af bækkenet. Overordnet består bækkenet af fire knogler, Sacrum og to Coxae og Coccygis. Sacrum er korsbenet, Coxae er hoftebenet og Coccygis er halebenet. Os Coxae (Ilium, Ischii, Pubis): Hoftebenet består af tre dele, Ilium, Ischii og Pubis, der vokser sammen til Coxae omkring puberteten ved normal udvikling. Ilium er den øverste del, og pubis den forreste del for neden og Ischii er den bagerste del. Disse tre dele indgår alle i selve ledskålen (acetabulum) til hofteleddet. På Ilium finder vi Crista Iliaca, der er hoftekammen, hvor den forreste spids Spina Iliaca Anterior Superior (SIAS) findes. Denne er let at mærke, hvis man følger hoftekammen helt frem. Den kan ofte ses gennem huden og er et glimrende pejlemærke for bækkenets stilling. Bag på Ilium er ledfladen mod Sacrum, der danner sacroiliacaleddene. På Ischii finder vi Tuber Ischiadicum, der er sædeknuden. Denne er meget tydelig hos de fleste under rumpen, når man sidder og bærer en meget stor del af kroppens vægt i den siddende stilling. Pubis kan mærkes lige under blæren og ovenfor kønsorganerne. Pubis danner det forreste led mellem de to Coxae ved symfysen, der kan mærkes som et lille hak i midten, når man bevæger fingeren på overkanten mellem de to Pubis. Sacrum er en nærmest v-formet knogle på bagsiden af bækkenet, der for oven danner led med Columna (rygsøjlen) og for neden med Coccygis. Sacrum kan let mærkes gennem huden mellem ballerne og danner som nævnt led med Ilium på begge sider (sacroiliacaleddene). Coccygis er en lille spids knogle, der kan findes lige ovenfor endetarmen. Den vokser typisk sammen med Sacrum i voksenalderen. Selve hofteleddet sidder på siden af bækkenet og ledskålen (acetabulum) er rettet udad, lidt fremad og nedad. Denne er svær at mærke, men ledhovedet på lårbenet (Caput Femoris) kan ofte mærkes dybt i ballen bagtil ved indadrotation og fleksion af lårbenet. For at lave en grundig analyse af bækkenets position er det væsentligt at vurdere på leddenes placering i forhold til hinanden i bækkenet. Der skulle helst være nogenlunde symmetri mellem de to Pubis, Ilium (SIAS og Crista Iliaca) skal gerne have samme højde og sidde ens på begge sider og vægtbæringen på de to Tuber Ischiadicum skal gerne være nogenlunde ens. Det er lidt sværere at vurdere på Sacroiliacaleddene, men hvis man mærker på begge sider af Sacrum ved overgangen til Ilium, så skulle der ligeledes gerne være nogenlunde symmetri. Der kan være rigtigt mange årsager til, at der ikke er symmetri alle disse steder, men den kvikke læser vil blandt andet kunne relatere det til mange af de muskler, vi tidligere har gennemgået :-) 11

Skulderen og skulderbæltet Denne gang i månedens muskel skal vi begynde med at kigge på skulderen og skulderbæltet. Skulderen er et meget bevægeligt led, der består af leddet mellem brystbenet (sternum) og nøglebenet eller kravebenet (clavicula), leddet mellem nøglebenet og skulderbladet (scapula), leddet mellem overarmen (humerus) og skulderbladet. Som sådan kan man også sige, at der er et led mellem skulderbladet ogbrystkassen. Den største bevægelighed findes i glenohumeralleddet eller det humeroscapulære led, der er leddet mellem overarmen og skulderbladet. I dette led er ledhovedet ca. fire gange større end ledskålen, hvilket gør, at bevægeligheden er stor. Det betyder også, at der skal holdes rigtigt godt styr på leddet med muskler og ledbånd (ligamenter). Jeg vil i de følgende måneder komme ind på hvilke muskler, der virker over skulderen, og hvad det betyder i forhold til den siddende stilling. Det interessante her er også, at en stor del af de muskler, der har indflydelse på skulderens bevægelser også har indflydelse på halsens og hovedets stilling. Ligeledes har visse af musklerne også indflydelse på underarmens stilling. De bevægelser, der kan laves over skulderen er: Depression skulderen presses nedad Elevation skulderen løftes opad Retraktion skulderen trækkes bagud Protraktion skulderen trækkes fremad Abduktion albuen løftes ud til siden Adduktion albuen føres ind foran eller bagved kroppen Fleksion albuen føres fremad Ekstension albuen trækkes bagud Indadrotation underarmen føres ind foran kroppen Udadrotation underarmen føres ud til siden Circumduktion armen svinges hele vejen rundt. Denne sidste bevægelse er en skøn blanding af en del af de øvrige bevægelser, men er et godt udtryk for, hvor bevægelig skulderen er. I næste udgave vil jeg gennemgå skulderbladet og nogle af de muskler, der udspringer herfra. Ligeledes vil jeg gennemgå hvilke fejlstillinger, der kan opstå og hvilken indflydelse, det kan have på resten af kroppen. 12

I denne omgang vil jeg gennemgå skulderbladet (scapula) og nogle af de muskler, der udspringer herfra. Skulderbladet er en flad knogle, der sidder bag på skulderen. Det danner direkte led med overamen og kravebenet og ligger som udgangspunkt tæt op ad brystkassen bagtil. Man man tydeligt mærke visse strukturer på skulderbladet og i visse tilfælde kan de tydeligt ses også. Nogle af de fremtrædende strukturer er: Angulus inferior, der er den nederste spids af skulderbladet Spina scapula, der er den kam, der kan mærkes helt ude fra skulderleddet og skråt bagud og nedad Akromion, der er den øvre kant af skulderbladet og en fortsættelse af spina scapula Margo lateralis og medialis, der er henholdsvist den ydre og indre kant af skulderbladet. De første muskler, der bliver gennemgået er de fire muskler i rotatormanchetten. De er: Musculus Subscapularis Musculus Teres Minor Musculus Supraspinatus Musculus Infraspinatus Rotatormanchetten er en gruppe af muskler, der virker over leddet mellem skulderbladet og overarmen og er meget vigtige for stabiliteten af netop dette led. De sidder omkring leddet, som navnet antyder, som en manchet og holder det på plads ved bevægleser. Subscapularis udspringer på fremsiden af skulderbladet (facies costalis scapulae) fossa subscapularis, der vender ind mod brystkassen og hæfter på overarmen på tubeculum minus. Den indadroterer primært overarmen med udgangspunkt i neutralstilling og innerveres af nervus subscapularis Teres Minor udspringer fra den midterste til øverste totredjedele del af margo lateralis på bagsiden af skulderbladet (facies dorsalis scapulae) og hæfter på tuberculum majus på overarmen. Den udaroterer overarmen med udganpunkt i neutralstilling og innerveres af nervus axillaris. Supraspinatus udspringer i det rum, der ligger ovenfor spina scapula (fossa supraspinata) og hæfter på tuberculum majus på overarmen. Den løber ovenfor skulderleddet og abducerer derved overarmen i neutralstilling og innerveres af nervus suprascapularis. Infraspinatus er den sidste muskel i rotatormanchetten og udspringer i det rum, der ligger nedenfor spina scapula (fossa infraspinata) og hæfter også på tuberculum majus på overarmen. I neutralstilling udadroterer den overarmen og innerveres af nervus suprascapularis. I næste omgang vil jeg komme ind på, hvilke fejlstillinger og problematikker, der kan opstå ved problemer med disse fire muskler. 13

I denne omgang vil jeg gennemgå nogle af de skader, der kan forekomme i forbindelse med rotatormanchetten og deres betydning for armens stilling. Rotatormanchetten er et samspil mellem de fire muskler, supraspinatus, infraspinatur, teres minor og subscapularis. Disse muskler løber omkring glenohumeralleddet, der er leddet mellem overarmen og skulderbladet. De samles i en senemanchet, der stabiliserer leddet og holder hovedet af overarmen på plads i den lille ledskål på skulderbladet. Da leddet er meget fleksibelt, stilles der store krav til rotatormanchetten. Der kan forekomme skader i alle de fire muskler, men supraspinatus er den, der oftest er udsat. De hyppigste rotator cuff skader er supraspinatusrupturer, hvor senen enten er revet helt eller delvist over. Skaden sker oftest ved luksation eller traume. Subscapularis- og infraspinatus rupturer ses oftest ved at man forsøger at bremse en henholdsvis indad- eller udadrotation. Der vil typisk være smerter i forbindelse med rupturerne og øget instabilitet. Hvis en af musklerne i rotatormanchetten bliver beskadiget er de andre nødt til at arbejde hårdere for at stabilisere skulderen. Dette kan medføre overbelastningsskader i disse. Ved patienter med øget tonus eller ukontrollerede bevægelser kan rotatormanchetten ligeledes beskadiges. Der behøver dog ikke være skader på manchetten for at man kan opleve fejlstillinger i skulderleddet. Dette kan opstå ved øget tonus eller kontrakturer i visse af de fire muskler. Ved øget aktivitet eller kontrakturer i udadrotatorerne ses ofte "hurrastillingen", hvor armene holdes som om, der er blevet sagt "hands up". Ved øget aktivitet eller kontrakturer i indadtotatorerne ses ofte en protraheret og indadroteret skulder, hvor subscapularis sammen med pectoralierne forhindrer skulderen i at komme tilbage til neutralstilling. Denne stilling kan meget ofte vise sig at have indflydelse på halsens forløb og hovedets stilling, da den ofte medfører øget fleksion i de nederste halshvirvler og øget ekstension i de øverste halshvirvler. I forbindelse med kørestolsbrugere er denne tilstand ofte en udfordring i form af at få en nakkestøtte til at støtte korrekt og kravet er ofte, at skuldrene skal trækkes tilbage på plads og derfor er det væsentligt at vurdere, hvorvidt der er en skade, der medfører smerte. 14

- Pectoralis major Denne gang skal vi kigge på den store brystmuskel, der hedder pectoralis major. Det er en stor og vifteformet muskel, der sidder på forsiden af brystkassen. Den er delt op i to dele, hvor den ene (pars sternocostalis) udspringer fra brystbenet (sternum) og de seks øverste ribben og deres tilhørende brusk, den anden del (pars clavicularisudspringer fra den mediale del af nøglebenet (clavicula). De to dele fæster samlet øverst på overarmen ( humerus) på den yderste del af furen til bicepssenen. Da den løber hen på forsiden af skulderleddet og fæster på overarmen, er den en del af de muskler, der har indflydelse på skulderen. Den innerveres af nervus pectoralis medialis og lateralis. Pectoralis major har flere funktioner. Den både adducerer og indadroterer overarmen i skulderleddet, men den er også med til at indadrotere og abducere skulderbladet. Den øverste del af musklen (pars clavicularis) flekterer isoleret set i skulderen, hvor pars sternocostalis ekstenderer den flekterede arm. Denne muskel er en fasisk muskel og er en hjælpemuskel ved anstrengt respiration, da den ved punktum fiksum på armen, er med til at løfte brystkassen. Da det er en fasisk muskel, ser man ofte, af den bliver kort og stram og derved er med til at protrahere skuldrene. Dette ses blandt andet ofte hos uerfarne bodybuildere, der træner den rigtigt meget og derved bliver rundryggede på grund af fremtrukne skuldre. Ligeledes ser man ofte, at armen er indadroteret og skulderen fremtrukket på grund af øget aktivitet i musklen. Det medfører den sammensunkne holdning, hvor den øvre del af thorakalcolumna og nedre del af cervikalcolumna kyfoseres og derved hyperlordoseres den øvre del af cercikalcolumna, hvis man skal kunne se lige frem. - Musculus serratus anterior Denne gang skal vi kigge på serratus anterior, der er en stærk og pladeformet muskel. Den udspringer på de ni øverste ribben på deres forreste og midterste tredjedel. Den hæfter på brystsiden af skulderbladet på facies costalis scapulae, angulus superior, margo medialis og angulus inferior. Over halvdelen af fibrene hæfter på angulus inferior. Den innerveres af nervus thoracicus longus., Selve musklen har en savtakket forkant ved udspringet, der kan ses under armhulen hos muskuløse mennesker. Dens funktion er at abducere scapula, men den deltager også i sænkning og lateralrotation af scapula. Serratus anterior er en meget vigtig muskel i forhold til stabilisering af scapula ved brug af armene, da den holder scapula tæt på brystkassen. Hvis den er for svag eller helt lammet, ser man ofte at skulderbladet vipper ud med den mediale del og ikke flugter brystkassen. Dette kaldes englevinger eller scapula alata og gør at skulderen ikke er stabil ved brug af armene og skulderleddet ikke har optimale vilkår. Hos ellers raske mennesker, kan man se scapula alata, når de skal skubbe til noget eller ved armstrækkere, hvor der kommer et hul ved ryggen mellem skulderbladene. Ved kontrakturer i serratus anterior vil det være svært at flektere og abducere armen over 90 grader samt udadrotere og der vil være scapula alata. 15

- Musculus Rhomboideus major Den sidste muskel, vi havde fat i, var serratus anterior. Denne gang skal vi snakke lidt om musculus Rhomboideus major og Rhomboideus minor. Disse to muskler danner en rhombe (en firkant med lige lange sider, men ikke kvadratisk). De udspringer på de nederste halshvirvler og de fem øverste brysthvirvler på disses torntappe (processus spinosi). Fibrene løber skråt nedad og hæfter på den mediale kant på skulderbladet (margo medialis) fra spina scapula til den nederste spids (angulus inferior). De innerveres af nervus dorsalis scapula og kan ikke umiddelbart ses, da de ligger under den store hættemuskel (trapezius). Disse muskler spiller en stor rolle for skulderbladets stabilitet og den bevægelse, de kan udføre er at løfte og adducere skulderbladet og medialrotere, således at skulderens ledhovede vinkles nedad. Adduktionen betyder her, at skulderbladet trækkes ind mod rygsøjlen, men også at det holdes tæt ind mod brystkassen i samarbejde med serratus anterior. Det vil sige, at de spiller en stor rolle, hvis man skal trække noget ind til sig. Dette gøres ofte med armene, men hvis skulderbladet ikke følger med tilbage, så bliver vilkårene for ledhovedet i skulderleddet for trange. Hos de af os, der sidder meget ned og arbejder med hænderne foran kroppen ser man ofte, at rhomboideerne bliver for lange og for svage og derved kan man få en holdning, hvor det er svært at rette overkroppen helt op og få skuldrene tilbage. Derfor bør man så ofte som muligt stå helt ret og skyde brystet frem eller trække skuldrene tilbage. Det er dog ikke let, hvis der er skader eller lammelser af rhomboideerne, hvilket ofte kan ses ved manglende stabilitet af skulderbladet ved brug af armene eller ved fremadtrukne skuldre eller ved scapula alata. Mange oplever også stikkende smerter i rhomboideerne, hvis de er på overarbejde og/eller fleksibiliteten i thorakalcolumna er begrænset. - Levator Scapulae Denne gang skal vi kigge lidt på levator scapulae, der er en aflang muskel, som udspringer på tværtappene (processus transversi) af de fire øverste halshvirvler og løber næsten lodret ned og hæfter på skulderbladet på den øverste del af margo medialis. Den er innerveret af nervus dorsalis scapulae og musklen er i vid udstrækning dækket af musculus trapezius, som vi skal kigge på næste gang. Levator scapulaes funktion er, som navnet antyder, blandt andet at løfte skulderbladet, som når man trækker på skuldrene (det ved jeg ikke), men den er også med til at medialrotere skulderbladet, så selve skulderleddet peger nedad. Den er også med til at stabilisere skulderbladet, når armen bruges. I og med, at den udspringer på siden af halshvirvlerne, så er den også med til at lateralflektere og ekstendere cervikalcolumna, når scapula er punktum fiksum. Man ser ofte overbelastningsskader og kontrakturer i levator scapulae, der som regel kommer til udtryk ved en stiv nakke, hvor skulderen er trukket lidt op i den afficerede side. Der til kommer ofte smerter ved rotation af hovedet til afficerede side og stramhed i muskulaturen ved rotation til modsatte side. Ligeledes opleves ofte palpationsømhed svarende både til udspring og hæfte. Disse skader opstår som regel ved dårlige arbejdsstillinger og/eller manglende eller for høj understøttelse af underarmene og kan være særdeles smertefulde. 16

- Musculus trapezius Nu skal vi have kigget på musculus trapezius, der også kaldes hættemuskelen. Trapezius er en af de overfladiske rygmuskler og den er er delt op i tre dele, der samlet udgør en flad og trekantet muskel. Når man ser på, hvordan muskelen ser ud på begge sider af columna, så danner de to trekanter en trapezform. De tre dele, som muskelen deles op i, er navngivet efter den retning, fibrene i muskelen har. De tre dele er: pars ascendens (opadgående fibre), pars horisontalis (vandrette fibre) og pars descendens (nedadgående fibre). Den udspringer på den mediale del af linea nuchae superior, der er den nedre bagkant på kraniet, ligamentum nuchae (nakkebåndet) og torntappene på den nederste halshvirvel samt alle brysthvirvler (processus spinosi). Den ascenderende del hæfter på spina scapulae, den horisontale del på akromion og den descenderende del hæfter på bagkanten af den yderste del af clavicula. Selv om den bliver betegnet som en rygmuskel, så gør dens tilhæftning på clavicula og scapula, at den bliver beskrevet her under skulderens muskler. Den innerveres af den 11. hjernenerve, nervus accesorius. Descenderende del af trapezius er en del af "tyrenakken" og er med til at løfte skulderbæltet, hvor den horisontale del abducerer scapula og ascenderende del sænker scapula og er med ved retraktion af skuldrene. Når den ascenderende del og den descenderende del arbejder sammen med serratus anterior er de med til at dreje skulderbladet udad, så man kan få skulderleddet opad ved løft af armen. I og med at øverste udspring er på kraniet, så kan trapezius også bøje hovedet bagud, når tilhæftningen er punktum fixum og ved unilateral kontraktion trækkes skulderen bagud og hovedet drejes til modsat side. Ved skader, lammelser eller manglende aktivitet i trapezius vil man typisk se, at skulderen i den påvirkede side er sænket og det er svært at løfte armen over vandret. Ved kontrakturer vil man ofte opleve en løftet eller bagudtrukket skulder eller et lateralflekteret eller let roteret hovede. er Musculus latissimus dorsi Så er det blevet tid til at kigge på endnu en af de store overfladiske rygmuskler, der har funktion over skulderen. Latissimus betyder bredest og som navnet antyder, så er latissimus dorsi den bredeste muskel på ryggen og er en stor, flad og trekantformet muskel, hvor trekantens øvre spids peger opad og lateralt. Den udspringer fra en del områder. Det store senespejl (fascination thoracolumbalis), hoftekammen (crista iliaca), torntappene (processus spinosi) på de fem lændehvirvler samt de nederste (op til) seks brysthvirvler, kammen midt på korsbenet (crista sacralis mediana), de tre nederste ribben og den nederste spids på skulderbladet (angulus inferior scapulae). Den er en del af den bagerste aksilvæg og hæfter på crista tuberculi minoris, mellem pectoralis major og teres major, på forsiden af humerus og dækkes i sin øverste del på ryggen af trapezius. Den innerveres af nervus thoracodorsalis. Latissimus dorsi er meget tydelig hos trænede personer og fremstår som "vinger" under armene og funktionen af den er at ekstendere, indadrotere og adducere overarmen. Derudover medvirker 17

den til at medialrotere (dreje angulus inferior scapulae ind mod columna) og adducere skulderbladet. Det vil sige, at når armene er strakt over hovedet, så trækker latissimus dorsi nedad, for eksempel ved armhævninger og hvis man skal have sænket skulderen for at nå noget på gulvet, så hjælper den også der. I kraft af, at den også adducerer scapula, så er den også med til at holde skuldrene tilbage og sikre en god holdning. Ikke mindst på grund af, at den udspringer nede i lænden og hæfter så højt og derved virker som stabilisator over en stor del af ryggen. Det er relativt sjældent, at der opstår skader i latissimus dorsi, men typisk vil den ikke være så stærk, som den burde. Isoleret set vil kontrakturer i latissimus dorsi medføre en sænket skulder og indadroteret overarm og eventuelt en retraktion af skulderen og det vil være svært at løfte armen over hovedet. - Musculus Deltoideus Så er det blevet tid til at kigge på den mest laterale muskel på skulderen, musculus Deltoideus. Deltoideus eller "deltamusklen" er en stor og trekantet muskel, der dækker skulderleddet og den øverste del af overarmen og er en temmeligt stærk muskel over skulderleddet. Deltoideus er den muskel, der sammen med skulderleddet gør, at der kommer en runding på ydersiden af skulderen og ved træning gør os brede over skuldrene. Ligeledes er den hyppigt brugt til at give indsprøjtninger i hos lægen, når de skal gives i muskler. Den er delt i tre dele, forreste, midterste, og bagerste del. Deltoideus' forreste del udspringer på den laterale del af forkanten af clavicula, den midterste del udspringer på den yderste kant af akromion og den bagerste del udspringer på den nedre kant på spina scapulae på bagsiden af skulderbladet. De tre dele hæfter samlet på ydersiden af overarmen på tuberositas deltoidea, der sidder lige der, hvor det gør aller mest ondt at få en "lammer" og den innerveres af nervus axillaris. Fibrene for henholdsvist den forreste og bagerste del løber på forsiden og bagsiden af skulderleddet og nærmest i lige linje fra udspring til hæfte, hvor fibrene i den midterste del løber ud over skulderleddet. Fibrene i den midterste del er multipennate, hvilket gør denne del temmeligt stærk. Multipennat betyder, at der er mange små senetilhæftninger med mange muskelfibre. Sammen med musculus supraspinatus abducerer den midterste del af Deltoideus overamen. Både den forreste og bagerste del adducerer, men ved abduktion over 60 grader kommer trækket på oversiden af skulderleddet og derved ændres funktionen til, at de abducerer. Derudover flekterer den forreste del overarmen og den bagerste del ekstenderer. Hvis skulderen er lukseret kan det typisk ses på Deltoideus, da den falder sammen og man bliver knapt så bredskuldret. 18

- musculus biceps brachii Nu har vi været omkring de store skuldermuskler, der sidder på ryggen og brystet, samt skulderbladet. Der findes dog flere muskler, der har virkning over skulderleddet. Overarmens muskler er meget væsentlige for skulderens funktion. Biceps brachii og coracobrachialis, som er overarmens muskler, fungerer som fleksorer sammen med pectoralis major og deltoideus. I dag skal vi kigge lidt nærmere på musculus biceps brachii (herefter omtalt som biceps). De fleste kender biceps, da det er den muskel, der sidder på forsiden af overarmen og er typisk den muskel, der vises frem, hvis man skal vise, at man har mange kræfter, da den hos nogle fremstår som en markant "kugle" ved kontraktion. Som navnet antyder, så har biceps to hoveder, Caput longum og Caput breve (langt hovede og kort hovede), der fungerer som udspring for musklen. Biceps er en lang og ten-formet muskel, der virker både over skulderleddet og albueleddet idet den udspringer på scapula og hæfter på underarmen. Det lange hovede udspringer på tuberculum supraglenoidale, der er et lille forhøjning på skulderbladet lige ovenfor selve skulderleddets ledkapsel. Det korte hovede udspringer på processus coracoideus, der er et fremspring på skulderbladet, der kan mærkes lige under clavicula og medialt for selve skulderleddet. Biceps hæfter på tuberositas radii, der er et fremspring på radius, der er den lange underarmsknogle, som er yderst hvis tommelfingeren peger udad. Ligeledes er tilhæftningen i aponeurosis musculus bicipitis, der er et senespejl, der hæfter på margo dorsalis ulna, på bagsiden af den anden knogle på underarmen. Biceps innerveres af nervus musculocutaneus fra plexus brachialis. Som tidligere nævnt fungerer biceps som fleksor over skulderleddet, hvor det lange hovede også bruges til at holde hovedet af overarmen på plads i skulderleddet. Derudover fungerer biceps som fleksor af albuen og er underarmens kraftigste supinator (drejning af underarm, så håndfladen peger opad). 19

- Musculus triceps brachii Nu skal vi have fat i den store strækkemuskel på bagsiden af overarmen. Den bliver herefter omtalt som triceps. Triceps har som navnet antyder tre hoveder, Caput longum (det lange hovede), Caput laterale (det yderste hovede) og Caput mediale (hovedet mod midten). De tre hoveder betyder, at triceps har tre forskellige udspring, men den har et samlet fæste i en sene, der hæfter på den øverste del af olecranon, der er den øverste bagkant af ulna (den mediale underarmsknogle når håndfladen vender frem). Olecranon er selve spidsen af albuen, når armen er bøjet. Det lange hovede (Caput longum) af triceps udspringer på skulderbladet på tuberculum infraglenoidale, der er et lille fremspring på den laterale del af scapula lige under skulderleddet. De to andre hoveder (caput laterale og caput mediale) udspringer på bagsiden af overarmen (humerus). Den innerveres af nervus radialis fra plexus brachialis. Funktionen af triceps er primært at strække albuen, men da Caput longum kommer fra scapula, så kan den også ekstendere sammen med latissimus dorsi, teres major og de bagerste fibre i deltoideus, samt adducere i skulderleddet. Den fungerer også som stabilisator for overarmen i skulderleddet sammen med blandt andet skulderens fleksorer ved brug af hånden. Triceps fylder stort set hele bagsiden af overarmen og ved trænede personer fremstår den laterale del af musklen ofte som en skrå kant på ydersiden af overarmen. Ved skader i triceps vil ekstensionen over albuen være påvirket og ved kontrakturer vil fleksionen være indskrænket og en retraktion over skulderen vil kunne være til stede. 20