Mennesker og Teknologi i Leontjevs virksomhedsteori 1 Klaus B. Bærentsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet 2011.11.04 Indhold Mennesker og Teknologi i Leontjevs virksomhedsteori...1 Oversigt...2 Tematisk referat af tekster...3 Automatisering og genstandsmæssiggørelse...5 Teknologi i virksomhedsteoriens begrebssystem...6 Kulturhistorie, genstandsmæssiggørelse og individualisering...18 Litteratur...23 1 Indlæg på 22.Virksomhedsteori konference. Røsnæs 4.-6. November 2011 1
Klaus B. Bærentsen Oversigt Tabellarisk indholdsoversigt emne tekst 1961 1963 1964 1970 kommunistpartiets program m.m. x x x 0 menneskeartens fylogenese x 0 0 0 menneskeartens kulturhistoriske udvikling (kunstige organer) mennesker som det samfundsmæssige arbejdes subjekt (produktivt arbejde) x x x x tilegnelse af kulturhistorisk arv x (x) (x) 0 udvikling af funktionelle hjernesystemer x x 0 0 tilegnelse som individualisering xx 0 0 0 samfundsmæssige uligheder xx 0 0 (x) fremtidig samfundsudvikling x 0 0 x ingenieurpsykologiens udvikling 0 x x 0 mennesker vs maskiner funktion (teknisk modellering - AI) 0 xx (x) x ydre praktisk - indre mental virksomhed (virksomhedens strukturelle konstituenter - virksomhed, handling, operationer) 0 x 0 x interiorisering 0 x 0 0 eksteriorisering 0 x 0 0 mennesker vs maskiner funktion udvikling (automatisering af operationer) 0 x x xx funktionsdeling i menneske - maskine systemer (mms) 0 x x (x) planlægning og design af mms 0 0 x (x) mennesker som operatører i automatiske mms (arbejde med informationsmodeller af arbejdsobjektet) 0 0 x 0 mentale operationer i operatørens virksomhed 0 0 xx x kodning & præsentation af information i mms 0 0 x 0 2
Teknologi i Leontjevs perspektiv Tematisk referat af tekster Artiklen Leon ev (1961) indeholder en indledning og 6 afsnit. Indledningen rumme generelle synspunkter på videnskabens retningsvisende betydning og rejser spørgsmålet om menneskets natur. I det første afsnit gøres kortfattet rede for menneskeartens fylogenetiske tilblivelse. Afsnit 2 behandler menneskeartens kulturhistoriske udvikling, og individernes ontogenetiske udvikling. Afsnit 3 behandlers spørgsmål om individernes tilegnelse af den kulturhistoriske arv som dannelse af funktionelle organer. Tilegnelsesprocessens indhold og betingelser diskuteres videre i afsnit 4. I afsnit 5 behandles tilegnelsesprocessen som individualiseringsproces, og i den sammenhæng spørgsmål om årsager til menneskelig ulighed, racisme osv, og deres forhold til genetiske forskelle. I det afsluttende afsnit 6 behandles spørgsmål om den fremtidige udvikling af menneskearten, igen knyttet til en diskussion om genetiske forskelle mellem individer. Artiklen af Leont ev & Panov (1963) indeholder en indledning og 5 hovedafsnit. I indledningen henvises i generelle ideologiske vendinger til tekstens relation til det kommunistiske partis program. Afsnit 1 beskæftiger sig med arbejdspsykologiens historiske udvikling, hovedsagelig i form af ingenieurpsykologien og arbejdet med menneske-maskine systemer. Afsnit 3 beskæftiger sig med spørgsmål om sammenligning af menneskers og maskiners respektive kapaciteter og funktionsmuligheder. Afsnit 3 diskuterer menneskers særtræk som subjekt for arbejdsvirksomheden og de deraf følgende roller som tilkommer redskaber og maskiner indenfor denne. I afsnit 4 behandles forholdet mellem ydre praktisk og indre mental virksomhed. Endelig behandles i afsnit 5 udvikling af menneskelige funktioner og maskiners funktioner. Artiklen af Zinchenko, Leont ev & Panov (1964) har seks nummererede afsnit. Første afsnit (1) er en indledning med omtale af politiske og almene problemer knyttet til udvikling af automatiske systemer. Afsnit 2 beskæftiger sig med mennesket som arbejdsvirksomhedens subjekt. I afsnit 3 gives en generel karakteristik af menneskers virksomhed som operatør i automatiserede kontrolsystemer. Afsnit 4 omhandler hensyntagen til den menneskelige faktor ved planlægning af kontrolsystemer. Afsnit 5 omhandler effektiv kodning af information relateret til perceptionshastighed. Afsnit 6 afslutter teksten med en generel diskussion af ingenieurpsykologiens indhold og betydning for psykologi generelt. 3
Klaus B. Bærentsen Leontjev (1970) teksten er uden inddeling i afsnit. Såvidt jeg kan se behandles følgende emner: 1. Forskellige fortolkninger af det semantisk indhold i termen automatisering. 2. Ændring af arbejdsvirksomheden i forbindelse med automatisering af produktionen. 3. Menneskelig tænkning vs. maskinel tænkning, automatisering som genstandsmæssiggørelse af operationer. 4. Automatisering som ændring af teknosfæren. 5. Strategi for projektering af automatiske systemer. 4
Automatisering og genstandsmæssiggørelse Figurer fra Zinchenko et al 1963 Teknologi i Leontjevs perspektiv Figure 1 ikke-automatiseret kontrolsystem med tre hierarkisk organiserede kontrolniveauer: niveau I med 5 operatører (1-5). Operatør1-3 er under overordnet kontrol fra niveau III (operatør 7), som de også kan kommunikere med, mens operatør 4-5 kontrolleres fra niveau II af operatør 6, som står i kommunikativ forbindelse med operatør 7, der også her har den overordnede kontrol. Figure 2 automatiseret kontrol. Alle operatører på niveau I er erstattet af computere, som præsenterer en informationsmodel af kontrolobjektet for operatør 1 på niveau II, og operatør 2 på niveau III. De to operatører kan kommunikere med hinanden. 5
Klaus B. Bærentsen Teknologi i virksomhedsteoriens begrebssystem En analyse af begrebsstrukturen i virksomhedsteori, som den skildres i Petrovskij & Jarosjevskijs ordbog fra 1985 (præsenteret på Røsnæs i 2006), kunne man se, at der i opslaget virksomhedsteoretisk tilgang henvises til opslag om 13 hovedbegreber (se fig. ). Blandt disse optræder interiorisering og eksteriorisering som nr. 7 og 8 (numrene henviser til den rækkefølge hvor begreberne optræder i det primære opslag). Denne analyse blev gentaget for opslag på alle de 13 hovedbegreber, for på denne måde at afdække begrebernes indbyrdes relationer (henvisninger til hinanden), og deres henvisninger til andre psykologiske begreber (henvisninger ud af kredsen af hovedbegreber). På denne måde ses det, at selvom såvel interiorisering som 6
Teknologi i Leontjevs perspektiv eksteriorisering indgår i kredsen af hovedbegreber, er de tilsyneladende på ingen måde centrale i teorien. Der er således seks hovedbegreber, som rummer henvisning til interiorisering, blandt hvilke findes begrebet eksteriorisering. Derimod er der ingen opslag på de andre hovedbegreber, som rummer henvisning til eksteriorisering. Dette er bemærkelsesværdigt når det tages i betragtning, hvor stor betydning der overordnet set tillægges menneskehedens kulturhistoriske udvikling. De to begreber interiorisering og eksteriorisering som er tættest relateret til teknologi er blandt de som har mindst sammenhæng med de øvrige hovedbegreber, og begreber som f.eks. gensandsmæssiggørelse (objektivering) optræder slet ikke. Begrebet findes slet ikke repræsenteret i ordbogen, ligesom arbejde heller ikke optræder.. 7
Klaus B. Bærentsen 2. Virksomhed 8
Teknologi i Leontjevs perspektiv 5. Ontogenese 9
Klaus B. Bærentsen 9. Billede 10
Teknologi i Leontjevs perspektiv 11. Bevidsthed 11
Klaus B. Bærentsen 12. Motiv 12
Teknologi i Leontjevs perspektiv 7. Ineriorisering 13
Klaus B. Bærentsen 8. Eksteriorisering 14
Teknologi i Leontjevs perspektiv Interne forbindelser 15
Klaus B. Bærentsen Eksterne forbindelser 16
Teknologi i Leontjevs perspektiv Begreber i prioriteret rækkefølge efter antal af externe divergerende henvisninger: efter antal af interne konvergerende henvisninger: 1) Virksomhed: 34 1) Virksomhed: 7 2) Personlighed: 29 2) Bevidsthed: 7 3) Billede: 18 3) Psyke: 6 4) Genspejling: 12 4) Interiorisering: 6 5) Motiv: 12 5) Ontogenese: 5 6) Psyke: 11 6) Personlighed: 5 7) Personlig mening: 10 7) Genspejling: 4 8) Bevidsthed: 10 8) Billede: 4 9) Fylogenese: 8 9) Personlig mening: 3 10) Aktivitet, sit.uafh.: 7 10) Motiv: 3 11) Interiorisering: 5 11) Aktivitet, sit.aufh.: 3 12) Ontogenese: 2 12) Fylogenese: 2 13) Eksteriorisering: 0 13) Eksteriorisering: 1 Begreber i prioriteret rækkefølge efter samlet antal af externt divergerende og internt konvergerende henvisninger: 1) Virksomhed: 41 2) Personlighed: 34 3) Billede: 28 4) Psyke: 22 5) Genspejling: 22 6) Motiv: 20 7) Bevidsthed: 17 8) Personlig mening: 13 9) Fylogenese: 10 10) Aktivitet, sit.uafh.: 10 11) Interiorisering: 11 12) Ontogenese: 7 13) Eksteriorisering: 1 17
Klaus B. Bærentsen Kulturhistorie, genstandsmæssiggørelse og individualisering Teknisk betingede funktionsdelinger Teknisk begrundet arbejdsdeling og specialisering mellem individerne, baseret på de forskellige faser i produktionen. Fremstilling og anvendelse af redskaber tilfalder forskellige individer (stensmed hhv jæger). Forskellige faser i redskabsfremstillingen tilfalder forskellige individer, (fremskaffelse af egnet stenmateriale - selve redskabsfremstillingen). Virksomhedens motiver (og underliggende behov) behøver ikke længere afspejle sig direkte i den individuelle aktivitets konkrete mål (f.eks. fremstilling af en stenøkse). På længere sigt frembringes der teknisk begrundede forskelle i individernes erfaringsdannelse indenfor den samme kollektive livskontekst. Kognitive krav til individet i kollektiv virksomhed 18
Teknologi i Leontjevs perspektiv Forstå den kollektive sammenhæng og indbyrdes afhængighed mellem individuelle livsvirksomheder. Forstå egne aktiviteters meningsfulde plads i den kollektive helhed. Overskue det tidsperspektiv som den kollektive virksomhed forløber i. Beherske specialiserede samfundsmæssigt dannede praksis- og sædvaneformer. Overskue langstrakte faseinddelte målrettede individuelle handlingssekvenser. Samfundsmæssig virksomhed Individets virksomheder er indlejret i systemet af samfundsmæssige relationer. Materielle og åndelige interaktioner mellem mennesker i samfundet. Formerne for individets virksomheder bestemmes af de samfundsmæssige interaktioners former og redskaber. De samfundsmæssige interaktionsformer indeholder Motiver og mål for individets virksomhed. Midler (redskaber) og metoder individets virksomhed. Samfundet er ikke noget individet står overfor. Samfundet er det strukturerede system af interaktioner, som de involverede personer udfolder i forhold til hinanden. Individets virksomhed er ikke kun en personificering af samfundets relationer og kultur, men udgøres af individets selvbevægelse indenfor systemet af samfundsmæssige virksomheder. 19
Klaus B. Bærentsen 20
Teknologi i Leontjevs perspektiv Organisatoriske funktionsdelinger Det sociale samliv vokser ud over de umiddelbart overskuelige situationers dimensioner, såvel i geografisk, som tidsmæssig og genstandsmæssigt kvalitativ henseende. Geografisk spredte, teknisk arbejdsdelte grupper udveksler goder med hinanden, bl.a formidlet ved handel og anden formaliseret cirkulation. Behovsobjekterne omfatter en stor mængde af differentierede typer goder, fremstillet af specialiserede professioner (mennesker, færdigheder, redskaber). Arbejdsprocesser strækker sig over lange tidsperioder, måneder og år. Produktion, oplagring, udveksling, og anvendelsen af produkter skal administreres løbende (=> udvikling af astronomi, geometri, regnskabsførelse). Administrationen specialiseres i administrative professioner (=> udvikling af skriftsprog og regnekunst matematik, jura og logik). Det åndelige samkvem administreres af særlige professioner (præster osv.). I takt med at høvdingeværdigheden understøttes af faste krigere (hær) sker en differentiering af samfundsmedlemmernes adgang til at nyde udkommet af de produktive anstrengelser (=> voldsmagt og disciplinering). Kognitive konsekvenser af de samfundsmæssige differentieringer 21
Klaus B. Bærentsen Den individuelle erfaringsdannelse bliver stadig mere specialiseret, bestemt af individets placering i den teknisk- administrative- og sociale praksissammenhæng. Individets mulighed for at gøre erfaringer indskrænkes til dele af det samfundsmæssige samlivs processer. Muligheden for at forstå den individuelle skæbnes sammenhæng med organiseringen af samlivet bliver af sprogligt kommunikativ formidling af erfaringer. Sproget som symbolsk kommunikation af erfaringer bliver inddraget i den generelle differentierings- og specialiserings- proces. Forskellige sociale grupper sprogliggør deres forskellige erfaringer på forskellige måder. En kompliceret udviklingsproces, som i sig selv afspejler og uddyber de samfundsmæssige differentieringer. Sprogliggørelsen afspejler de forskellige gruppers materielle interesser. 22
Teknologi i Leontjevs perspektiv Litteratur Леонтьев, А. Н. (1961) Человек и культура. Москва 1961, с. 1-29. [Leont ev, A.N.: Menneske og kultur. ] Eng.overs. Leontiev, A. N. (1961) Man and Culture. Moscow, p. 31-55. Russ. Genudgivelse: Леонтьев, А. Н. (1981) Человек и культура. В кн. Проблемы развития психики. 4-е изд. Изд-во.Московского университета. Москва с. 410-435. Леонтьев, А. Н. & Д. Ю. Панов (1963) Психология человека и технический прогресс. В кн. Философские вопросы физиологии высшей нервной деятельности и психологии. Изд.во. Академии Наук СССР. Москва 1963 с. 393-424. [Leont ev, A. N & D. Ju. Panov: Menneskets psykologi og den tekniske udvikling.] Ty.overs. Leontjew, A. N. & D. J. Panow (1963) Psychologie des Menschen und technischer Fortschritt. Probleme und Ergebnisse der Psychologie. Sonderheft Ingeniurpsychologie. Zinchenko, V. P.; A. N. Leont yev, D.Yu. Panov (1964) Problems of Engineering Psychology. In A. N. Leont yev, V. P. Zinchenko & D. Yu Panov (red) Inzhenernaya Psikhologiya. Chp 2, p. 2-36. Consultants Bureau Washington DC. Russ. Original. Зинченко, В. П.; А. Н Леонтьев & Д. Ю. Панов (1964) Проблемы инженерной психологии. В кн.: Леонтьев, А. Н. Зинченко & Д. Ю. Панов Инженерная психология. Москва с. 5-23. Леонтьев, А. Н. (1970) Автоматизця и человек. Психологические исследования. Вып. 2, с. 3-12. Изд-во.Московского университета. Москва 1970. [Oprindelig et indlæg på 1. Fransk - Sovjetisk kollokvium om automatisering, Paris 21.-22. Nov. 1967.] Russ. Genudgivelse: Леонтьев, А. Н. (1977) Автоматизця и человек. В кн. Научно-техническая революция и человек. с. 172-181. Изд-во.Науко. Москва 1970. 23