Synopsis 1. semester Eksamen Januar 2013 Anslag: 7.351 af Fylla Giessing
Indholdsfortegnelse Præsentation... 3 Milestone... 3 European Youth Award... 3 Usability & Philosophy of Science... 4 Problemer og udfordringer... 4 Litteratur... 5 Personlig udvikling... 6 Appendix... 7 Feedback... 7 1. Flow Chart... 13 2. Videnskabsteoretiske tilgange... 14 3. Hofstede... 14 4. Tidsplan... 15
Præsentation Et kort resumé af de tre projekter. Milestone Dette projekt var det første I rækken. Her oprettede vi vores eget virtuelle firma, PetShare, som udviklede en mobilapp med henblik på at forbedre sikkerhedsfølelsen hos forbrugerne. Vi var ude og hos en hundedagpleje 1 for at undersøge på hvilket teknologisk niveau og behov dem og deres kunder har. Efter flere overvejelser ang. outsourcing, valgte vi en dansk leverandør 2 med produktion i udlandet (Kina) til udvikling af app en. PetShare har berørt CSR i deres markedsføring, samt overvejet lande Sverige og USA i deres internationale forretning. PetShares strategis funktionalitet er endnu uvis, idet den ikke har været afprøvet i praksis. Derfor har det været svært at konkludere på dette. Vi kan dog konstatere at den research der er foretaget eks. brugerundersøgelsen ang. app en, har præges af brugernes ønsker og derfor skulle der gerne være en højere chance for at den bliver en succes. European Youth Award 3 I dette projekt fik vi tildelt konceptet Aura 4 og skulle føre et kortvarigt internationalt samarbejde. Vi var tre danskere, to finnere, en spanier, som skulle arbejde med et koncept fra Italien, der skulle fremlægges i Østrig. Konceptet Aura er en kjole til gravide, der fungerer som en måde at kommunikere mellem par over langdistance. Vi undersøgte hvorvidt det danske marked var potentielt og hvordan vi kunne finde en metode på at udvinde hvordan brugernes ønsker til designet kunne opfyldes. Vi undersøgte ved at spørge brugerne og ud fra dette udviklede vi et dressingroom med en virtuel påklædningsdukke, hvor brugerne kunne vælge sin ønskede beklædningsdel og oprette sit eget design med accessoirers og farver. Dette betød at brugerne fik en løsning der i høj grad kunne brugerdefinere og visualisere deres ønsker til designet af konceptet. 1 Koldings hundecenter (http://www.koldinghundecenter.dk/vitilbyder/8-hundecenter/14-hundedagpleje). 2 ChinaSoft (http://chinasoft.dk/). 3 http://eu-youthaward.org. 4 http://www.marcorighetto.it/portfolio/project/aura/.
Usability & Philosophy of Science Sidst men ikke mindst UX & PoS som omhandlede spillet Pixeline 5 Skolehjælp da vi havde en hypotese om at udbyderen KREA s salgsorienterede strategi 6 påvirkede kvaliteten af brugernes lærings- og spilleoplevelse, på grund af den dårlige omtale 7 spillet og lign. 8, havde fået Vi benyttede en positivistisk tilgang til projektet, men brugte også andre tilgange til de forskellige dele 9. Vi afgrænsede vores undersøgelse til kun at indhente data fra de mest relevante interessenter som børn, fagkyndige og forældre. Hertil udførte vi følgende metoder; observation, spørgeskema og interview på grupperne. Ud fra analysen og behandlingen af data kunne vi konstatere, at vi ikke direkte kunne bevise vores hypotese, men at vi til gengæld kunne udlede andre interessante data. 5 http://www.pixelineland.dk/ og http://www.kreagames.dk/pixeline/. 6 Appendix 1. Flow Chart. 7 http://www.trustpilot.dk/review/www.pixeline.dk. 8 http://iphoneguide.dk/nyheder/sm%c3%b8lfespil-kosterl%c3%a6ser-6-500-kroner/ og http://www.recordere.dk/indhold/templates/design.aspx?articlei d=5743&zoneid=5. 9 Appendix 2. Videnskabsteoretiske tilgange. Problemer og udfordringer Milestone: jeg vil påpege at PetShare s spørgeskemaundersøgelse, ikke udledte så mange brugbare data og derfor har vi stillet de forkerte spørgsmål med et forkert fokus i forhold til de ønskede data. Herudover vil jeg genoverveje PetShares valg om til hvilket marked app en skal eksponereres. Jeg vil tage fokus på det svenske marked. Idet jeg mener at det er der PetShare primært skulle have satset på, da jeg tror at app en vil falde igennem på det danske marked på trods af den teknologiske kulturforskel 10. Aura: vi arbejdede sammen med internationale, hvilket har sat nye udfordringer som ikke var altid har været nemme at gebærde sig i. Eksempelvist har ens sprogbrug markant betydning, og der skal tages hensyn til tid- og kulturforskellen, tillid, navigation og frem for alt motivationen som har spillet en vigtig rolle ud fra vores erfaringer. UX & PoS: overvejelsen og forberedelsen af tests og behandlingen af data har været en udfordring, da det har krævet nye overvejelser vi ikke har gjort brug af før. Dette erfarede vi, i et tidligere projekt, hvor udfaldet ikke var optimalt. Til opsætning af rapporten har jeg en rettelse, da jeg finder opsætningens rækkefølge rodet i forhold til det 10 Appendix 3. Hofstede
oprindelige. Desuden glemte vi at medtage vores tidsplan 11. Generelt for projektledelse i projekterne har det været en udfordring at bruge de forskellige udviklingsmetoder, og det har ikke altid foregået lige efter bogen, men det er vi heldigvis blevet bedre til. Det har kun været lærerigt og har medvirket til at skabe overblik og forståelse for tidsbrugen under de forskellige processor. Det har været svært at arbejde sammen med så mange i en gruppe. Under dette semester har jeg endnu engang fået bekræftet at der skal mere end god kemi til, for at ende med et godt resultat. Der er mange andre vigtige aspekter i et projekt som er uhyre vigtige, så som god planlægning, tålmodighed, motivation, tolerance, fleksibilitet og frem for alt selvdisciplin. Tid og anslag har været den største og sværeste udfordring. Vi har haft problemer med at holde os til det givne antal. Litteratur Rubin, J. & Chrisnell, D.: Handbook of Usability Testing, 2. udgave. En bog som viser hvordan man designer, opstiller og planlægger usabilitytests detaljeret fra punkt til punkt. Den har givet værktøjer som har været til god hjælp til planlægning under forberedelsen til at vide hvilke data man helt konkret skal udlede med hvilke spørgsmål. Beck Holm, A.: Videnskab i virkeligheden. En grundbog i videnskabsteori jeg finder interessant, men også tung læsning, da dens indhold kombinerer en grundig gennemgang af videnskabsteoretiske problemstillinger med perspektivering af videnarbejdernes udfordringer i erhvervslivet. Den hjælper dog med at huske de mange begreber, da den fremhæver nøglebegreberne, og giver opsummering af kapitlerne, med følgende refleksionsspørgsmål. Med denne bog føler jeg at jeg er blevet bedre til at se kritisk på mit arbejde. 11 Appendix 4. Tidsplan
Personlig udvikling Mine forventninger til denne uddannelse, er i den grad blevet indfriet. Jeg har følt at niveauet har ligget højt idet kravene selvfølgelig er steget, så det er en BA værdig. Mine forventninger i Project Management har gavnet mig. Det at lære om disse værktøjer, har hjulpet mig med at forstå vigtigheden i udelegeringen af arbejdsopgaverne. At det ikke kun er ønsket og den faglige kompetence der tæller, men også det at tage højde for den individuelles behov og imødekomme disse for at opretholde motivationsniveauet. På denne måde mindsket konflikter og produktiviteten øges derved. En ting man umiddelbart ikke tænker på, er at fastholde brugernes interesse. Det vigtigt at vedligeholde og opdatere, især når man arbejder med sociale medier. Denne erfaring har rustet mig og fået mig til at tænke længere og i detaljer. Jeg holder specielt af UX & PoS, da jeg finder faget meget interessant. I undervisningen forlanges større selvstændighed af os og vi har friere rammer for hvordan vi gør tingene, men med større ansvar, følger større konsekvenser. Derfor vil jeg forsøge på at forberede mig, så jeg kan høste endnu bedre resultater i fremtiden.
Appendix Feedback Milestone Team Project: Petshare Students: Charlotte Frost, Fylla Harshada Korsgaard Giessing, Marie Marisela Gudsø, Ida-Marie Jockwich Lundsgaard Feedback: E-concept development part Grade: 7 Good problem formulation. (Don't forget to mention if a technological solution is the appropriate solution, too!) On page 5, you mention that you asked people on Dog websites, don't forget to say WHAT dog websites you asked on. You should include links in the footnotes. You should also say what kind of countries you surveyed (is this a danish dog problem, or world wide?) And also what type of dog owners you are interested in. For example, is this for the family pet, the pedigree breeder, large dogs, small dogs, etc. On page 6 I think you really need to state your target audience here. You should perhaps state a user case scenario BEFORE presenting survey results. For example, you ask people if they would like to press a button to remotely give their dog a treat, so the user has to look after their dog but yet they are using a service where they can't look after their dog so someone else should. This could be useful in some cases (eg I am in hospital so cannot look after my dog, but can still show love by giving a treat ) and not useful in other cases (eg I am on vacation and in a different time zone so I cant look after my dog and feel bad about it ) Page 7 is very good, but remember you can always put a picture of your APP in there (screenshot) to show your idea more clearly. Page 8 Can Iphoto really identify and auto-tag dogs, even if they are of the same breed? It would be nice to see this in practice. Did you test it for example? This would be the PERFECT technology test.
Page 9 Great ideas. But you could say how you will test them and how you will know if it is valuable. Page 10, you may have missed some stakeholders. What about Vets? Also, what about the children and other family members? For example it could be that the one who pays for the dog-care could be the Dad, but it is the children who love/miss the dog. They may be upset if the dog is looking sad. So there could be negative issues. I would also like you to explain more the type of issues that the dog-care would come into contact with, and to see if other companies do similar things. For example http://www.bestfriendspetcare.com/waltdisneyworldresort/ Has live webcams, but dogs only get a photo taken if they stay overnight, because otherwise there is not enough time to get a photo of the dog. Page 14 Good team role reflection Page 22, You talk about a loan, but this is a bit of a gamble. Why not get a party interested first, and then get them to put the money up? It seems like your plan is to monetize it later and this is a BIG oversight. On Page 23 you may have not thought all of this through. I would seriously think about ALL points you make on this page. Page 25 Great growth / international considerations. It would be nice if you put a few more figures into finding the country who spend the most on dogs. For example: http://www.theatlantic.com/business/archive/2012/11/the-dogeconomy-is-global-but-what-is-the-worlds-true-canine-capital/265155/ Watch out for references to Wikipedia. Overall, this is a fairly nice report, but I feel that it is missing some innovation and overall clarity. It would be nice to see more creative ideas, comparisons to other products, and better insight. Also, you should mention the ideas you rejected and why. You also need to clearly describe the user case scenario. Next time, include touchpoints and experience maps to really make your ideas come alive.
Feedback E- Projektledelse petshare: Karakter 4/7 ANTAL ANSLAG SKAL STÅ PÅ FORSIDE AF OPGAVE. Se eksamensopgave for hvor meget I må skrive. ( gerne Flere referencer i opgaven) en generelt god opgave, som ved lidt opstramning/oprydning vil hænge lidt bedre sammen. Den har gode reflektioner men ved sammenhængende læsning tyder det på at gruppemedlemmerne har sammenstykket opgaven, uden helt at få den til at blive en reel helhed. husk at Gantt ikke hedder Gannt ang research: hvor mange har besvaret jeres henvendelser? I starter allerede side 2 med at tale om "e-konceptet" uden at i har defineret hvad det er? I skriver s5. undersøgelsen gik ud på at få respondenter til at forholde sig til om de synes at konceptet er en god ide, men research skal være med til at kortlægge hvilke behov brugerne måtte have? vær mere bevidste om at research ikke er for at få bekræftet om en målgruppe synes det er en god ide, men i denne fase skal i kortlægge selve behovet. hvad er det som gør hundeejere utrygge? hvad er det de bruger nettet til, hvilken dialog har de til hundepassere? Dernæst bør I redegøre for hvordan I bruger denne information i konceptudvilkingsprocessen? s5 lanceres opdateringer og " den løsning vi ønsker at udvikle", dvs. stadigt ingen ide-genererings processer. s9 første gang I rent faktisk fortæller hvad hundedagpleje rent faktisk er. Dette skal ind som noget af det første i opgaven. Derefter kommer overvejelserne om hvad appen skal kunne - dette er reelt e-konceptudviklingsdelen s10-flot mission, vision, værdier Men hvorfor bruger i virksomhedsbogens stakeholder definitioner, hvorfor ikke den fra projektledelsesbogen? f.eks. for at kortlægge hvilke stakeholdere er kærne, primær og sekundær stakeholder?
SWOT: enkelte af argumenterne er meget uklare - svaghed-økonomisk? styrke-fleksibel måde at have medarbejdere? Mulighed - finanskrisen opfordrer til samarbejde? s17-ikke helt klart hvorfor lige præcist prince2/vandfaldsmetoden anvendes, hvorfor er den relevant til dette projekt? s29 uklart hvorfor man laver scrum processer i designfasen, hvorfor ikke før?, hvordan teamet rent faktisk prioriterer mellem produkt backlog issues, og hvem som er product owner. Hvilke roller har man i teamet? UX DSB Uddannelseskort: Ida-Marie, Fylla, Marie og Charlotte PLUSSER: Fint med konkret afsæt i hypotesedannelse og at verificere/falsificere denne. Går igennem som en rød tråd. Problemstilling klar Klare spørgsmål (p.4) TAT: Testforløb her klart og struktureret. Gode relevante opgaver, dog kunne nogle af jeres problemfelter fra fokusgr. have været lavet opgave til og testet. Får udmærket verificeret hypotese om problem med 2 sites m.m. Observationer konkrete og brugbare. Fint fokus på performacedata og klik-effektivitet. God opstilling i skema. Fint med opdeling i reference og performancespørgsmål. Dog vend tilbage til jeres kriterier og konkluder med reference hertil: effciency og accuracy + emotionelt respons p. 8 Fint at anvende termer som effeciency og accuracy + emotionelt respons p. 8 Evaluering god. MINUSSER: Ingen egentlig testplan. I klientrapport: adskil problem identifikation fra forbedringsforslag f.eks. p. 12 Guide + place link. At TAT s hovedformål er at teste brugerens oplevelse er upræcist jf. performancespørgsmål.
I anvender ikke kun hermeneutik som videnskabsteoretisk tilgang, men da også positivistisk obs-baseret hypoteseopstilling. Ikke mange konkrete reference til hvordan hermeneutik anvendes undervejs p. 3 Ukorrekt: ikke deduktiv tilgang men induktiv, da afsættet er observationer og ikke teori p. 3: tydeliggør her bedre hvorfor måling af Conversion Rate understøtter hypotese om navigationsproblemer p. 4 udlede 80% fejl hvad underbygger dette postulat? Fokusgruppe:?! Ville det ikke have været bedre slet og ret at udføre en TAT test på erfarne brugere og førstegangsbrugere? 2 personer IKKE nok til at opnå fokusgruppedynamik Konkluder på Fokustest efter afsnit. LIdt ustruktureret men Ok udbytte. Cart sorting out come jo nærmest en gentagelse af fokusgr. out come. Problem: I har for meget fokus på at forbedringer af siten og I gør delvist test-personerne til meddesignere! Hvordan selve C.S er tilrettelagt og gennemført skal fremlægges I en testplan. Delkonklusionen på dette afsnit er noget generel og tynd. Med venlig hilsen Erik Feedback fra DSB selv Kære Charlotte, Fylla, Ida-Marie og Marie Tak for jeres rapport om køb af Uddannelseskort. Undskyld det sene svar, men det skyldes at jeres rapport har været rundt i DSB, bla. hos den afdeling der varetager Uddannelseskort. De har den overordnede support af de Uddannelseskort som DSB udsteder, samt kontakt til f.ekskortproducenten. Ligeledes har product manager for Uddannelseskort læst jeres rapport. Deres bemærkninger til rapporten er sammenskrevet her i Kundecentret. ******** Jeres rapport afdækker nogle af de samme problemer og opmærksomheds-punkter som den rapport samarbejdet omkring Uddannelseskort fik udarbejdet i foråret 2012 af firmaet Creuna.
Dels at det er uklart, hvem der egentlig står for Uddannelseskort. Dels at det kan forekommer uklart, hvad det er man er i gang med at købe. Vi kan konstatere at vi (DSB) i rapporten får en relativ venlig behandling, mens den egentlige bestillingsside (uddannelseskort.dk) er mere i skudlinien. Uddannelseskort.dk ejes af Styrelsen for Videregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte. (VUS). - På baggrund af rapporten fra Creuna og forslag fra bl.a. DSBs kundeambassdør er vi (VUS, DSB og øvrige trafikselskaberne) i gang med at lave en helt ny portal, som gerne skulle være klar til det nye skoleår. I den forbindelse ændres forløbet, så det er mere tydeligt at man først skal have en godkendelse hos VUS og derefter går til en side, hvor man bestiller Uddannelseskortet og aftaler betaling mm. Det kan virke som en modsigelse af det, der efterlyses i rapporten her, men til gengæld skulle det være mere gennemskueligt, hvor man er i forløbet. Som vi oplyste i mail d. 9.10.2012 administreres bestillingssiden af Styrelsen for Videregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte (VUS). Dette gjorde vi for at sikre at jeres rapport ikke blev lavet ud fra den fejlopfattelse at Uddannelseskort er et DSB produkt. Beklageligvis refererer I flere steder i jeres rapport, primært i indledningen (side 3, 4 og 5) til DSBs hjemmeside i forbindelse med køb af Uddannelseskort. DSBs hjemmeside kan ikke benyttes til bestilling eller køb af Uddannelseskort, det er en informationsside på samme måde som andre trafikselskabers hjemmeside. På side 8 under "Think Aloud Test" skriver I at de fem testpersoner højst sandsynlig har udvundet 80 % af de fejl, der måtte være på DSBs hjemmeside for Uddannelseskort. Dette bekymrede os meget, da DSBs hjemmeside for Uddannelseskort som oplyst er en informationsside. Er der fejl i de informationer vi giver om Uddannelseskort vil vi meget gerne havde dem tilsendt. Vi vurderer dog at de omtalte 80 % af fejl, ikke relaterer sig til DSBshjemmeside men til Uddannelseskort.dk. Vi er derfor glade for at der under delkonklusionen på side 11 står, at det nemt at finde informationer hvis man starter fra DSB. Uddannelseskort er ikke et DSB produkt, det er en rabat, som VUS giver ret til. Når man har tilsagn om rabat, kan man købe sit kort hos et Trafikselskab. På Sjælland er det altid DSB, da vi efter aftale også udsteder Uddannelseskort for Movia. I resten af landet kan det ud over DSB være det lokale trafikselskab, dvs. Fynbus,MidtTrafik, NT eller Sydtrafik der udsteder kortet, alt efter hvor man rejser. Det er forklaringen på den opdeling, rapporten også registrerer. Det sjove er så, at netop forsøget på at samle alt et sted, nemlig på portalen mituddannelseskort, åbenbart er med til at give denne usikkerhed, fordi de studerende automatisk forbinder offentlig transport med DSB. Vi kan konstatere, at hvor systemet er konstrueret ud fra en forventning om, at kundens primære fokus må være, at de skal have et Uddannelseskortuanset trafikselskab, så starter de altså med at gå på stationen (til DSB.dk). Det er muligt at klare hele bestillingen via uddannelseskort.dk, men når det ikke er top of mind, så giver det en skæv indgang til forløbet. Med venlig hilsen Torben Jensen DSB Kundecenter
1. Flow Chart
2. Videnskabsteoretiske tilgange 3. Hofstede
4. Tidsplan