gode tage gode vådrum erfaringsformidling beretning 2012 eftersyn skadedækning økonomi organisation byggeskader håndværkere praktik tekniske skoler temauddannelse efteruddannelse hovedforløb byggeriets uddannelser dansk byggeri læring B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E
B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse er en selvejende institution, der blev oprettet ved lov i 1990. BvB s virksomhed er reguleret af bestemmelserne i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er ressortministerium. BvB s formål er at gennemføre eftersyn, at yde økonomisk støtte til udbedring af skader, at opsamle og formidle erfaringer af bygge teknisk art, at deltage i andre aktiviteter, der kan fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Ny Kongensgade 15 1472 København K Telefon 8232 2400 bvb.dk fotos beretning 2012 Beretningen er i år illustreret med fotos fra to uddannelsessteder for kommende håndværkere samt fra Skills 2013 i Århus.
bvb beretning 2012 tema byggeskader og uddannelse BvB sætter i årets beretning fokus på udførelsen og specielt på uddannelsen af de kommende håndværkere. Vi har talt med en række mennesker om, hvordan vores viden om byggeskader kommer endnu bedre ud til håndværkeruddannelserne. 3 4 5 7 8 10 11 12 14 bvb introduktion besøg euc sjælland næstved interview preben larsen faglærer euc sjælland samtale gabriel nielsen tømrerlærling euc sjælland interview torsten poulsen byggeriets uddannelser besøg københavns tekniske skole rødovre samtale stephen nielsen faglærer københavns tekniske skole interview michael h. nielsen dansk byggeri bvb videnformidling til uddannelserne beretning 17 20 22 28 30 32 2012 erfaringsformidling 2012 eftersyn 2012 skadedækning case en skadesag 2012 økonomi 2012 regnskab 2012 organisation 1
tema : byggeskader og uddannelse 2
Tema : byggeskader og uddannelse Vi vil have BvB s erfaringer endnu mere ind i uddannelserne og ud på byggepladserne BvB sætter fokus på udførelsen BvB har i en årrække målrettet en stor del af erfaringsformidlingen primært mod bygningsejerne og rådgiverne. Nu sætter vi fokus på udførelsesdelen på entreprenørerne og på håndværkerne. Dette fokus hjælpes godt på vej af vores to store formidlingsprojekter Gode tage og Gode vådrum, som jo i høj grad henvender sig til de udførende. og specielt på de kommende håndværkere I forhold til de udførende kan man vælge primært at fokusere på uddannelsen af de kommende håndværkere, på efteruddannelsen eller på de håndværkere, der allerede er i gang på byggepladserne. Dette tema er i særlig grad optaget af uddannelserne. Det er ikke mindst i uddannelsen og på skolerne, at ny viden og nye vaner skal vinde indpas. BvB ser gerne, at indfaldsvinklen hvordan undgår vi byggeskader kommer ind under huden på de unge helt fra starten i håndværkeruddannelsen, og vi vil gerne bidrage med de erfaringer, vi opsamler ved eftersyn og skadesager. BvB har allerede et rigtig godt samarbejde med mange skoler om netop det, men vi er sikre på, at det kan gøres endnu bedre. Vi vil gerne i samarbejde med skolerne målrette vores formidling yderligere, så den matcher skolernes behov på de forskellige uddannelsestrin og så det giver mening præcis der, hvor man er i uddannelsen. lidt om håndværkeruddannelsen Der er en lang række erhvervsuddannelsessteder i Danmark, som tilbyder bygge- og anlægsfag. En erhvervsuddannelse på en teknisk skole består af: Grundforløb på skole varer typisk fra 10 til 60 uger Hovedforløb på skole inddelt i skoleforløb Praktik i virksomhed eller alternativt skolepraktik En svendeprøve på en erhvervsuddannelse består af en teoridel og en praktisk del, som enten kan afvikles som faste opgaver eller som et projektforløb. Erhvervsuddannelsen kan fx udbygges på: Konstruktørskole 3 uddannelsesteder i Danmark Ingeniørhøjskole 2 uddannelsessteder i Danmark input og synspunkter Vi har derfor været ude og tale med en række mennesker på skolerne, i skolernes bagland og i branchen. Det har givet en række gode input, som vi vil bruge til at styrke vores erfaringsformidling. Det har samtidig givet et lille billede af håndværkeruddannelserne og en række interessante synspunkter på byggeri, renovering, byggeskader, uddannelse og læring, som vi gerne vil dele med andre i dette tema. 3
tema : byggeskader og uddannelse besøg på euc sjælland, næstved 4
interview med preben larsen, faglærer euc sjælland Hele vores uddannelse er jo bygget op om, at vi skal lave tingene med kvalitet undervisning og byggeskader Jeg har undervist siden 1996, og jeg synes stadig det er et godt job, selv om vi da bliver trykket her og der. Det er altid skægt at have med de unge mennesker at gøre. I sidste ende er det jo skolens opgave at levere nogle gutter med ordentlige karakterer, så vi går ret hårdt efter bekendtgørelsen, når vi tilrettelægger uddannelsesforløbene. Det er typisk ret store temaer, vi skal igennem, så byggeskader når sjældent at blive et decideret selvstændigt emne, men det indgår jo løbende, at vi skal lave tingene med kvalitet. Vi har undervisningsmateriale, slides mv, som viser hvordan det ser ud, når tingene går galt, og de unge ser det jo også ude i den virkelige verden. Derudover tager vi selvfølgelig udgangspunkt i kendt litteratur, foreliggende anvisninger, montagevejledninger osv. Vi er meget glade for BvB s materiale og vil også gerne bruge jer endnu mere. Jeres udstillinger kan selvfølgelig kræve lidt planlægning, men det løser vi. Der indgår også andre eksterne kræfter i vores undervisning, mest i form af producenter. Det giver selvfølgelig en noget blandet kvalitet. De gode giver god information om materialerne og deres funktion i byggeriet, de mindre gode har mere nogle produkter, de skal sælge. Vi har ikke på skolen nogle konkrete øvelser i samarbejde mellem fagene. Vi vil aldrig kunne lave det så komplekst som på byggepladsen, det vil kræve nogle ressourcer, vi ikke har. fotocollage Men det er klart, at samarbejde på tværs af fag er en meget vigtig forståelse for eleverne at have. praktikforløbet Mit gæt er, at ca. 60% af tømrereleverne har virksomhedspraktik og resten skolepraktik. Praktikforløbet er hængt op på en logbog, hvor mesteren er forpligtet til at give de unge opgaver, hvor bestemte ting indgår. Logbogen stemples og underskrives til slut af mester og fagforening som dokumentation for, at praktikforløbet har haft et relevant indhold. Der har været eksempler på drenge, der er dumpet, fordi de i praktiktiden bare blev sat til at sætte gips op i tre et halvt år. Det giver selvfølgelig nogle pegefingre til virksomhederne. preben larsen er faglærer og uddannet tømrer og bygningskonstruktør Der er rigtig mange gode oplysninger på godetage.dk fx hvis man vil se, hvordan en dampspærre skal udføres. 5
interview med preben larsen, faglærer euc sjælland Vi håndværkere er visuelle vi vil gerne have formidling i medier som modeller, film osv... euc sjælland ErhvervsUddannelsesCenter Sjælland har afdelinger i Haslev, Køge og Næstved. Centret i Næstved tilbyder blandt andet uddannelser som bygningsmaler, murer, smed, træfagenes byggeuddannelse og vvs-energiuddanelsen. tema : uddannelse visuel formidling Ikke alle håndværkere er lige læse- eller skrivestærke, så vi vil gerne have formidling i medier som modeller, film osv. Det vil fx være meget brugbart med læringsmateriale, der er bygget op om billedsekvenser det er noget vi kan bruge. Der kan man også vise forhold, der senere bliver skjult, fx skotrender som jo typisk er så detaljerede, at det ikke er muligt at vise bare ved en gennemskæring. Når jeg underviser i dampspærrre, starter jeg gerne med at sætte en kedel vand til at koge og passe sig selv, mens jeg fortsætter mit oplæg. Når jeg så har snakket i 20 minutter og kedlen er kogt tør, spørger jeg eleverne, hvor alt det vand fra kedlen nu er blevet af. Det er jo ude i rummet. På den måde prøver jeg at visualisere, hvorfor man skal lave tingene tætte og korrekte. nye redskaber Jeg tror generationsproblemet med ældre svende og unge smarte lærlinge med ipads osv er ved at være overstået. Det er ikke længere noget stort problem, som vi oplever det. Den er fesen ind, at der er nye brugbare redskaber på banen og de erfarne svende har fået en sund ydmyghed overfor den nye teknologi. Teknikken giver jo fx mulighed for, at tømreren kan gå ind i sin DropBox og altid have adgang til de senest opdaterede tegninger. Så risikerer man ikke som i gamle dage pludselig at gå i gang mandag morgen med at bygge efter tegning 3, når det er i mellemtiden er blevet tegning 4, der er gældende. Her er tingene virkelig blevet lettere. certificering Vi faglærere efteruddanner os primært gennem AMU kurser, men det er ganske lidt og stort set kun certificeringskurser. Faktisk ville det efter min mening være konstruktivt, hvis håndværker uddannelsen endte i, at man blev certificeret til fx tagværk, dampspærre, undertag, bjælkelagsopbygninger, branddøre osv. Alle de steder, hvor fejl og skader kan blive fatale. Så kan alt det mere simple med opsætning af gipsvægge osv. foregå som nu. Men det bliver nok lidt tungt at flytte på sådan noget. Hvorfor ikke certificering i udførelse af undertag, dampspærre osv de steder, hvor det kan gå rigtig galt. 6
gabriel nielsen er 20 år og tømrerlærling på sidste år Vi lærer ikke direkte om byggeskader men vi lærer selvfølgelig at bygge efter forskrifterne samtale med gabriel nielsen, tømrerlærling euc sjælland byggeskader i undervisningen Vi har selvfølgelig snuset til det med skader, men det indgår ikke som et særligt emne i vores uddannelse. Vi får mere at vide, hvordan vi kan gå ind og søge viden for at sikre, at vi laver arbejdet korrekt. Vi bruger meget tid på tagene og på sidste hovedforløb laver vi vådrum indpasset i etager, og det er jo steder, hvor der jo let kan opstå problemer. Så på den måde arbejder vi med at undgå skader. Jeg har set udstillingerne med både Gode vådrum og Gode tage. Det er rigtig godt, at man på de første hovedforløb kan bruge modellerne til at lære efter, og det lyder da som en god ide at supplere jeres materiale med nogle flere I vådrumsbussen er det især det digitale på skærmene, der giver noget her ser man fra A til Z, hvordan det skal gøres. film det vil gøre det lettere for mange at forstå tingene. I vådrumsbussen er det især det digitale på skærmene, der giver noget her ser man fra A til Z, hvordan det skal gøres. I praktikperioden går de ud fra, at vi kan bygge efter forskrifterne og så kommer de selvfølgelig og checker op. Vi bygger, hvad de skriver, og hvis ikke de skriver, hvordan man kan bygge tingene, så tager vi selv stilling eller ringer typisk hjem til mester for at vælge den rigtigste løsning. Jeg synes ikke, der er problemer med samarbejdet i praktikperioden. Det er klart, at man skal tage hensyn til andre på pladsen, og det er ikke nyt for mig at samarbejde, det har jeg skullet i andre jobs. De gamle svende har selvfølgelig nogle erfaringer og kan nogle ting, men der er også mange ting, de har glemt. De fleste svende lytter da til, hvad vi siger. Der er selvfølgelig nogle, der bare rækker fingeren i vejret og siger fuck det, nu bygger vi sådan her, for det har vi gjort i 20 år. fremtiden Jo tak, det ser rimelig lyst ud med fremtiden efter skolen. Jeg vil gerne være tømrer i nogle år, og så er det min plan at læse videre på konstruktørskolen. 7
interview med Torsten lindum Poulsen, Byggeriets Uddannelser Dagens lærlinge er informationssøgende og projektorienterede og derfor bedre rustet til at finde fejl fra reproduktion til løsninger Jeg synes godt man kan tale om et paradigmeskift i håndværkeruddannelserne i disse år. Faget har jo traditionelt været reproduktivt en gang udlært, altid udlært, som man sagde. Men erhvervsuddannelser i dag kan ikke bygges på, hvad man skal kunne resten af arbejdslivet det handler lige så meget om at give forudsætninger for at lære som det handler om at kunne lave fx et tag fra A til Z. I dag har øvelser på skolerne langt hen ad vejen form som opgaver ude hos kunden, hvor eleven selvstændigt skal finde løsninger, der inddrager overvejelser som kvalitet, sikkerhed, pris og tid. Denne nye slags lærlinge giver også nogle andre praktikforløb. Praktikforløbet har jo traditionelt været ret bagudskuende, man lærte af tidligere erfaringer, og lærlingenes skoletid blev af mange svende betragtet som et ferieophold på Hjerl Hede. Nu er der nye toner. Når lærlingene kommer ud i praktik, kan de informationssøge, aflæse digitalt tegningsmatriale, tegne digitalt, og en masse andet. Det giver nogle ret sjove situationer, når svenden siger, at det her skal bare laves sådan og sådan, og lærlingen så hiver sin mobil frem og siger, jamen hvad så med denne her anvisningstegning. Torsten lindum Poulsen er souschef i Byggeriets Uddannelser Det er rart at vide, at nogle kilder er kvalitetssikrede, som når man fx henter materiale hos BvB... kvalificeret informationssøgning Når man går fra reproduktion til selvstændige løsninger, får man også bedre forudsætninger for fejlfinding, eleverne trænes så at sige i kvalitetssikring på en mere selvstændig måde. Byggeskadeproblematiken bliver på den måde en integreret del i de enkelte opgaveforløb eller burde blive det. Problemet i dag er jo meget at sortere i informationerne. Internettet er fx fyldt med amatørfilm med tvivlsomme gør-det-selv håndværkerløsninger. Når der er så mange informationer at vælge mellem, er det rart at vide, at nogle kilder er kvalitetssikrede, som når man fx henter materiale hos BvB. Byggeriets Uddannelser laver undervisningsmateriale, hvor BvB selvfølgelig indgår som link. På den måde vil eleverne 8
byggeriets uddannelser Byggeriets Uddannelser er et fælles sekretariat for uddannelserne inden for bygge området og ledes af en bestyrelse, der er sammensat af Dansk Byggeri og 3F Fagligt Fælles Forbund. Byggeriets Uddannelser medvirker til alle former for kompetenceudvikling indenfor byggeriet og har daglig kontakt med bl.a. tekniske skoler, AMU-centre, virksomheder, lærlinge, ministerier og organisationer. tema : uddannelse også møde BvB s informationsmateriale, men BvB kunne sagtens udfordre det digitale spor mere end I gør. Hvis I vil ramme målgruppen, er det den vej, det går. implementering af ny viden Nye materialer og nye løsninger introduceres i dag i langt højere tempo end tidligere, og det stiller også krav til håndværkerne. Erhvervsuddannelsessystemet har jo en vis træghed i optagelse af ny viden, det siger sig selv. Der går typisk fem år fra ny viden anerkendes, over dialog med diverse parter, ændring af bekendtgørelser og frem til, at det slår igennem i en uddannelse. I AMU systemet kan vi derimod reagere stort set umiddelbart og oprette et nyt kursus, når der fx kommer nyt bygningsreglement. Her er flowet fra behov til efteruddannelse sådan set meget smidigt. Efteruddannelse gør en forskel Efteruddannelse er jo helt klart et af de steder, hvor man gør en forskel i forhold til kvaliteten. Selv om efteruddannelse kan være et klemt område i en periode, hvor økonomien kniber, har bygge og anlæg en høj efteruddannelsesgrad i forhold til andre erhverv. Der er over 30.000 personer årligt igennem vores meget brede efteruddannelsestilbud, og det vi ser, er at over 50% af de, der tager efteruddannelse, i dag er faglærte, hvor det tidligere primært var de ufaglærte, der opgraderede kompetencer. Certifikatkurserne trækker naturligvis en stor del af efteruddannelsen. Men blødere fag som samarbejde, kvalitetssikring og ledelse er faktisk ret efterspurgte i virksomhederne, så AMU systemet sørger for at tilbyde såvel hårde som bløde kurser. vilje til samarbejde Håndværkerfagene er jo meget traditionsbundne, men alligevel synes jeg, der er en stor vilje til at kigge på knudepunkter imellem fagområderne i stedet for bare at kigge på egne Man mister ikke sin faglighed, fordi man skal lave noget sammen med andre faggrupper tværtimod. løsninger. I uddannelsen kommer det mest til udtryk i praktiktiden og ikke så meget på skolen, selv om der sikkert er skoler, hvor det faktisk er slået igennem i planlægningen. En dansk skole, der har erfaringer med det tværfaglige, er Bornholms Erhvervsskole, som på grund af sin beliggenhed er nødt til at have det hele sammen i de samme lokaler. De har opbygget nogle ret spændende muligheder for at lave noget på tværs uden at hvert fag mister sin faglighed. Man mister jo ikke sin faglighed, fordi man skal lave noget sammen med andre faggrupper tværtimod. For nogle år siden var jeg på besøg på en teknisk skole i Tyskland og så blandt andet en skoleopgave, hvor elever fra forskellige fag i samarbejde skulle udføre et samlet bygningshjørne med vægge og tag. Den tværfaglige tilgang kommer også til os, hvilket vi jo fx allerede har set i et initiativ som GI s Danmarksmesterskaber i ener gi renovering ved DM i Skills. 9
tema : byggeskader og uddannelse besøg på københavns tekniske skole, rødovre 10
samtale med stephen nielsen, faglærer kts rødovre Vores elever lærer at håndtere en kompleks byggesituation med kundekommunikation og det hele nye krav til eleverne En svendeprøve i dag er jo noget helt andet, end da jeg blev svend. Udover tegneopgave, teoridel og praktisk opgave er det først og fremmest den store projektopgave, som stiller helt nye krav. Her skal eleverne over tre uger tage stilling til en samlet løsning af fx en kompleks renoveringssituation med udskiftning af et tag. Hvordan vil man gøre det? Eleverne skal ikke bare finde de byggetekniske løsninger, men inddrage overvejelser som planlægning af byggeplads, arbejdsmiljø, stilladsforhold, hvad et skur koster i Rødovre Kommune osv, osv. De skal regne priser, og ikke mindst skal de gøre rede for hele forløbet med kunden, forventningsafstemning inden igangsætning, instruks om efterfølgende vedligeholdelse osv. Det hele fremlægges på powerpoint til prøven og bedømmes af to skrappe skuemestre. fotocollage formidlingen fra bvb Vi har flere gange haft besøg af BvB s tagmodeller og også af den mobile vådrumsudstilling. Tagmock-upperne er noget, lærerne bruger meget i undervisningen. Når de står sammen med de unge, som skal lave kviste og flunker, så er det ret nyttigt lige at kunne gå hen og se nogle løsninger i 1:1. Eleverne bygger jo i virkeligheden hele tiden selv deres egne mock-upper og i den proces, er det jo genialt, at de kan gå hen og se på BvB s mock-upper og plancher. Noget andet, der er nyttigt for de unge, er gennemgange med skadebilleder. Det er meget engagerende at se, hvor galt det kan gå, og på den måde få en kobling mellem det teoretiske og det praktiske ude i virkeligheden. Vi har vores egne skadebilleder, men det udvikler sig jo hele tiden, så vi har nok at se til med at holde det opdateret. glæden ved kvalitet Jeg er selv københavnertømrer og har i tidernes morgen ikke lavet andet end at lægge forkerte banevarer. Det er sgu en fornøjelse nu at arbejde med brædder og faste undertage og give den form for kvalitet videre i undervisningen af de unge. stephen nielsen er faglærer og uddannet tømrer Det er virkelig nyttigt for en faglærer at kunne trække eleven hen til en model og forklare tingene i 1:1. 11
interview med michael H. Nielsen, dansk byggeri Vi er meget optaget af, hvordan vi får læring ud at arbejde i vores virksomheder glade for samarbejdet med Bvb Jeg oplever BvB som en meget professionel og en meget grundig samarbejdspartner og videnformidler. Det har vi blandt andet set i DUKO samarbejdet, som vi i Dansk Byggeri er glade for at være en del af, og som nu forhåbentlig udvides til at omfatte dampspærreprodukterne. Den fokus, som DUKO satte på undertagene fra starten af 2000 erne, har bidraget til at gøre undertagsmarkedet mere reguleret og til at at vi ikke længere ser de mange retssager om fejl og mangler ved undertagskonstruktioner. BvBs projekt Gode tage har været brugt rigtig mange steder, fx har det jo inspireret nogle af materialeproducenterne til at lave et tagakademi, hvor branchens aktører bliver uddannet. Vådrumsbussen giver også gode muligheder for at se de rigtige løsninger i 1:1. Jeg synes BvB er gode til at tage afsæt i indsamlet og dokumenteret viden og formulere anbefalinger, vi kan bruge i branchen. fokus på renovering Jeg tror vi skal blive bedre til at erkende de særlige forhold, der gør sig gældende på renoveringsområdet. Vi skal i retning af at have mere funktionsbaserede krav, og vi skal måske supplere Bygningsreglementet på renoveringsområdet. Vi står overfor en energirenoveringsdagsorden, hvor vi skal til at isolere endnu mere. Hvordan påvirker det skadebilledet, og hvordan undgår vi at få nye problemer med råd og svamp? Et emne som håndtering af fugt og korrekt anvendelse af damspærrer bliver helt centralt, og her er det jo ikke bare at vælge en dampspærre udfordringen ligger i at have en helhedstænkning overfor hele renoveringssituationen. Det er her, man får sorteret fårene fra bukkene i de, der kan finde ud af helheden, og de der ikke kan. Dansk Byggeri har fra Energifonden fået støtte til et projekt vi kalder Energi på tværs. Her prøver vi at ruste lærlinge på de erhvervsfaglige grunduddannelser til at agere på markedet for energirenoveringer og til at forstå helheden i bygningen. Vi laver undervisningsmateriale sammen med tre skoler og prøver på den måde at hjælpe faglærerne med at sætte energirenovering på skemaet. Jeg er sikker på, at hvis man kan tilbyde skolerne et undervisningsprodukt efter modellen tilsæt kun vand, ja så vil vi også nemmere få budskaberne. dansk byggeri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. mange slags videnformidling Videnformidling i byggeriet er meget vigtigt. Vi er meget optaget af, hvordan vi får både vores og andres viden og læring ud at arbejde i virksomhederne. Skolerne er et naturligt og vigtigt sted at sætte ind på den lange bane. Men hvad med de, der er i branchen i dag? Vi bruger mange kanaler for at nå vores mange især mindre virksomhedsmedlemmer. 12
Det rykker på tingene, når branchen sætter en fælles dagsorden, og flere sætter fokus på de samme udfordringer i byggeriet. tema : uddannelse Michael H. Nielsen er direktør i dansk byggeri Vores analyser viser, at tømmerhandlerne er en vigtig kilde til viden for vores medlemmer, men måske også en vigtig kilde til at sprede fejl. Forkert eller ufuldstændig viden fra en leverandør kan hurtigt spredes, det har vi set i forskellige sammenhænge. Så her er et klart behov for en indsats. Et andet område, vi arbejder med, er at undgå aflæring, altså det at viden fra skolerne møder sådan plejer vi ikke at gøre ude i virksomhederne. Det kan give nogle udfordringer, ligesom det kan være et langt sejt træk at ændre den fagtænkning, som har sin oprindelige basis i akkordsystemet. en fælles dagsorden Noget, vi tror meget på, er når hele branchen sætter ind med en fælles dagsorden og måske koordinerer indsatsen i en form for kampagner. Vi har set med DUKO og undertagene, hvor godt det virker, forhåbentlig kan vi se noget af det samme med dampspærrerne. Det handler om ikke at fokusere på for mange ting, hvis budskabet skal stå skarpt. Og så er der jo en god symbiose mellem byggeskadefondene som de uvildige og vi andre kommercielle aktører i byggeriet. På læringsområdet kunne man godt forestille sig de centrale parter Dansk Byggeri, byggeskadefondene og måske andre gå mere målrettet ud med efteruddannelsestilbud til faglærerne og bidrage til en løbende opkvalificering. En anden mulighed i uddannelsessystemet kunne ligge i at anvende de erhvervsfaglige skoler som læringssted over hele døgnet for forskellige målgrupper. Skole for de unge om dagen og møder og efteruddannelse for udførende om aftenen. Det findes der allerede gode eksempler på fx i Svendborg, hvor der arbejdes med et utal af firmaarrangementer på skolerne udenfor den normale skoletid. Det er også en god måde at få skolerne tættere på virksomhederne. den gode historie Vi gør i Dansk Byggeri en stor indsats for at informere vores medlemmer om byggetekniske problemer og gode erfaringer. Nogle gange bliver vi oplevet som rejsende i fejl og elendighed, når vi med afsæt i fx byggeskadefondenes årsrapporter viser hvor galt det kan gå. Men samtidig møder vi byggeerhvervets aktører med anvisninger og erfaringer om, hvordan fejl og mangler imødegås, så arbejdet kan laves fagligt rigtigt første gang. Jeg tror det er vigtigt, at vi husker også at fortælle den positive historie om byggeriet at fejlkurven faktisk er knækket og at byggeriet gennem de seneste 10 til 15 år faktisk har leveret bedre kvalitet. Byggeskadefondenes tal viser, at det nu er under 3% af byggerierne, der har alvorlige fejl. Den udvikling ser jeg netop som resultat af en samlet indsats, hvor mange parter er gået ind og har taget ansvar. 13
bvb videnformidling til uddannelserne Brug BvB s viden om byggeskader til at styrke håndværkeruddannelsen det koster ikke noget Vi har tilpasset videnformidling til hvilke unge vi står overfor og hvor de er i uddannelsen uvildig erfaringsopsamling BvB har en omfattende byggeteknisk viden samlet sammen gennem mere end 20 år. Vi er gennem vores eftersyn kommet vores mobile udstillinger tage og vådrum BvB s undervisningstilbud kan naturligt knyttes op på vores to store formidlingsprojekter Gode tage og Gode vådrum, men behøver ikke at blive det. Vi kommer så at sige både med som uvildige iagttagere på et stort antal byggepladser og færdige byggerier og har en systematisk opsamling af byggeteknisk viden skadebilleder, god byggeskik osv specielt på ningsmæssige og praktiske muligheder. Gode tage er bygget og uden de mobile udstillinger, alt efter behov samt planlæg- renoveringsområdet. Vi arbejder løbende med at formidle op over et antal mobile tagmodeller, mens Gode vådrum er denne viden ud til parterne i byggeriet bygningsejere, projekterende og udførende håndværkere. Og ikke mindst til de www.godetage.dk og www.godevaadrum.dk udstillet i en særlig bus. Se mere om de to projekter på: unge mennesker, som nu er under uddannelse til kommende håndværkere. formidling til undervisere BvB har også undervisningstilbud til faglærerne. Vi kan fx tilpasset formidling holde oplæg på faglærerkonferencer eller på fagmesser, eller BvB har en bred vifte af formidlingstilbud til uddannelsessektoren. Vi kommer ud og holder oplæg for elever på blandt gruppe af faglærere. vi kan tilbyde mere skræddersyede arrangementer for fx en andet tekniske skoler og byggetekniske videregående uddannelser. Vores oplæg er fleksible og kan altid tilpasses den konkrete undervisningssituation til hvor eleverne præcis er et typisk oplæg fra BvB i deres uddannelsesforløb. Om vi fx er i grundforløbet på en teknisk skole eller nærmer os afslutning på en konstruktørskole. Har uddannelsesstedet et aktuelt tema i undervisningen BvB hvad og hvem er det? Introduktion tilpasser vi vores materiale og vores oplæg i forhold til det. Lovgivning, bygningsreglement, førregistrering, Alt gennemføres uden udgifter for skolerne. kvalitetssikring hør mere om mulighederne Kontakt os gerne og hør, hvordan vores undervisningstilbud kan indgå i uddannelsen hos jer: byggeteknik Gennemgang af relevante bygningsdele, fx: Tage, Vådrum, Rørinstallationer, Grundfugt, Facader skadescenarier god byggeskik, det skal du være opmærksom på bvb Johan Elsass Nørby 8232 2422 jon@bvb.dk Frank Beyer Reigstad 8232 2411 fbr@bvb.dk gennemgang 1:1 Mock-up modeller af gode tagløsninger Udstillingsbus med gode vådrum 14
tema : uddannelse BvB s videnformidling er tilpasset hvilke unge vi står overfor og hvor de er i uddannelsen 15
2012 : beretning foto fra skills 2013 i aarhus vådrumsbussen på pladsen 16
2012 beretning erfaringsformidling Succesfyldt år for GODE TAGE og GODE VÅDRUM. Projekterne er kendte og bliver flittigt brugt på tekniske skoler. Hjemmesiderne er velbesøgte, og de mange digitale værktøjer bliver brugt både i undervisningen og i forbindelse med projekteringsopgaver. GODE TAGE Den mobile udstilling GODE TAGE og hjemmesiden godetage.dk er blevet en fast ingrediens i forbindelse med undervisning om renovering af tagkonstruktioner på tekniske skoler, konstruktøruddannelserne og ingeniørhøjskolerne. Hjemmesiden er velbesøgt, og de mange tegninger bliver desuden ofte brugt i forbindelse med projekteringsopgaver. For de internationale bygningskonstruktørklasser, hvor hovedparten er udenlandske studerende, foregår foredrag og diskussioner på engelsk. Filmene Dampspærre og Undertag (GODE TAGE) og Fliser og Støbning (GODE VÅDRUM) er de mest sete film. BYGGECENTRUM Den permanente udstilling GODE TAGE flyttede i efteråret til Byggecentrum i Middelfart og besøges her både af fagfolk og private boligejere. BvB har desuden deltaget i Byggecentrums arrangementer Boligen fra A til Z, Boligen udvendig, og Boligen indvendig. GODE TAGE har i 2012 været opstillet 19 gange på forskellige tekniske skoler. Derudover har BvB holdt indlæg for både lærlinge og studerende, uden at udstillingen var med. GODE VÅDRUM Den mobile udstillingstrailer GODE VÅDRUM er også kommet godt fra start. BvB får positive tilkendegivelser for 1:1 modellerne, de digitale værktøjer som film, 3D animationer og hjemmesiden godevådrum.dk, hvor det er muligt at opbygge et virtuelt vådrum. Traileren har i 2012 været opstillet 21 gange på forskellige tekniske skoler. Derudover har teknikere fra GI og BvB holdt indlæg for både lærlinge og studerende, uden at udstillingen var med. GI har i 2012 bevilget 1,1 mio. kr. til en udvidelse af informationsomfanget i traileren med bl.a. flere modeller af vådrumstyper. YOU TUBE I 2012 oprettede BvB to kanaler på YouTube for at vise de mange film, der er knyttet til GODE TAGE og GODE VÅDRUM. Filmene bliver flittigt besøgt både via de nye kanaler, via projekternes egne hjemmesider, via ejendomsviden.dk (forbedring og vedligehold af ældre ejendomme) og BvB.dk. TUN-MESSEN 2012 BvB deltog på TUN-Messen 2012 med GODE TAGE og GODE VÅDRUM. De ca. 26.000 håndværkere, ingeniører, entreprenører og andre fagfolk i byggeriet havde mulighed for at besøge de to stande, og mange benyttede sig af det. Ud over tag-mock-upperne og vådrumsbussen kunne de via QR koder se de film, der findes på YouTube. FAGLÆRERKONFERENCE BvB medvirkede i juni 2012 ved faglærerkonferencen i Herning for murerfaglærere fra de tekniske skoler. Formidlingsprojekterne GODE TAGE og GODE VÅDRUM blev overordnet præsenteret samt grundlaget for deres etablering. Desuden blev erfaringerne fra typiske skadeanmeldelser gennemgået. Konferencen bød på en god dialog med faglærerne og en stor interesse for BvB s erfaringer og formidlingen heraf, samt muligheden for at inddrage disse i undervisningen på de enkelte skoler. LANDSMØDE FOR BYGGE OG ANLÆG 2012 Ved Landsmødet for Bygge og Anlæg 2012 for uddannelseslederne for de Tekniske skoler, som blev afholdt i København, præsenterede BvB formidlingsprojekterne GODE TAGE og GODE VÅDRUM. 17
erfaringsformidling Desuden kan man finde oplysninger om, hvilke svigt og skader BvB ser ved eftersyn, og når skader anmeldes. På websiden kan man også downloade BvB s publikationer, se hvor de mobile udstillinger befinder sig, og teste sin viden om bl.a. tage eller vådrum. SAMARBEJDE MED GI BvB arbejder sammen med GI om at udvikle bygningsrenoveringen. I 2012 har samarbejdet bl.a. bestået i en fælles stand på Tun-Messen 2012, og i foredrag på tekniske skoler i forbindelse med den mobile udstilling GODE VÅDRUM. GI kan finansiere initiativer, projekter og forsøg inden for bl.a. byfornyelse, byøkologi og istandsættelse af den ældre boligmasse. SAMARBEJDE MED BYG-ERFA BvB er repræsenteret både i BYG-ERFA s bestyrelse og i teknikergruppen, der står for kvalitetssikringen af BYG-ERFA s erfaringsblade. BYG-ERFA bladene formidler erfaringer om byggetekniske problemer, både med henblik på at undgå uhensigtsmæssige løsninger i byggeriet, men også med viden om hvordan man kan rette op og afhjælpe, når det er gået galt. BYG-ERFA bladene er derfor oplagte at bruge som supplement, når BvB sender eftersynsrapporter og BvB s sammenfatning til ejerne. SAMARBEJDE MED BYGGERIETS UDDANNELSER BvB og GI holder halvårlige orienteringsmøder med Byggeriets Uddannelser, hvor vi gensidigt orienterer hinanden om fremtidige tiltag, og hvor samarbejde i forhold til uddannelserne på de tekniske skoler drøftes. bestyrelse og teknikergruppe. DUKO er en uvildig klassifikationsordning for undertagsprodukter. Formålet er at hjælpe bygherrer, rådgivere og udførende med at vælge det rette undertag. I 2012 har teknikergruppen og bestyrelsen arbejdet ihærdigt med at etablere grundlaget for en tilsvarende klassifikationsordning for dampspærresystemer. VIDEN OM BYGGERI BvB er medlem af foreningen Viden om Byggeri, og er repræsenteret i bestyrelsen. Viden om Byggeri har etableret en hjemmeside, som samler autoriseret byggeteknisk viden ét sted. STAKEHOLDERANALYSE BvB s formidlingsindsats BvB har i efteråret gennemført en STAKEHOLDERANALYSE for at få belyst, om bl.a. BvB s formidlingsindsats rammer rigtigt, og om der er informationer, der mangler. Tilbagemeldingerne var meget positive både fra branchen og fra de tekniske skoler som overordet finder, at BvB er en central og vigtig institution, som står for troværdig og kompetent viden samt for dygtig og nytænkende formidling. Især udstillingerne GODE TAGE og GODE VÅDRUM har gjort sig stærkt og positivt bemærket. Analysens anbefalinger er bl.a., at BvB bør fokusere på at få udbredt de roste materialer og formidlingsaktiviteter endnu mere, samt opbygge en tættere kontakt til uddannelsesstederne. DUKO BvB er sammen med Dansk Byggeri og Byggeskadefonden for det støttede nybyggeri stifter af DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS). BvB er repræsenteret i både 18