Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Relaterede dokumenter
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Nordvestskolens værdigrundlag

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Mål for GFO i Gentofte Kommune

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Hornbæk Skole Randers Kommune

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Greve Kommunes skolepolitik

Inklusionspolitik på Nordfyn

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Politik for mad, måltider og bevægelse

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Skolepolitik

I skolepolitikken anvendes en række begreber, som kræver en nærmere definition.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Lær det er din fremtid

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Sprog- og Læsestrategi

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014

Politik for mad, måltider og bevægelse

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Ny Nordisk Skole-institution.

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Skolens DNA (værdigrundlag)

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

Regnskab 2011 og Budget april 2012

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Skole. Politik for Herning Kommune

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Transkript:

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1

Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal derfor udvikle kompetencer hos børn, som sætter dem i stand til at håndtere menneskelivets kompleksitet. Skolen skal give børn mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, udvikle selvværd og empati, samt bevare nysgerrigheden og evnen til at undre sig. Barnet skal stå på tæer for at leve op til skolens forventninger, og høj faglig kvalitet i undervisningen skal sikre, at barnets potentialer til stadighed udfordres optimalt. 2

Målsætninger for Nordfyns Kommunale Skolevæsen I Nordfyns Kommunes skolevæsen gør vi en forskel. Flest mulige børn skal inkluderes i folkeskolens normalundervisning. Den enkelte elev er udgangspunkt for undervisningens tilrettelæggelse og organisering. Skolen bidrager aktivt til at skabe helhed og sammenhæng i barnets liv og udvikling fastholder og udvikler den røde tråd. Med henblik på at sikre elevernes alsidige udvikling, udvikles og styrkes samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Skolen er med til at sikre et helhedsorienteret udviklingsaspekt i forhold til børn indgår med en central rolle i de tværfaglige distriktsteams. Skolens liv skal bygge på fællesskaber, på tolerance og på respekt og omsorg for individet. Skolen bidrager aktivt til at udvikle en sund livsstil blandt børn og unge. Samarbejdet mellem elever, forældre og medarbejdere skal bygge på afklarede gensidige forventninger. Skolen skal på basis af refleksion og evaluering til stadighed udvikle sig. I respekt for de fælles målsætninger har den enkelte skole mulighed for at udvikle egen tydelig profil og egne værdier. Skolen skal praktisere udsyn ved at se sig selv som en del af verden. De pædagogiske målsætninger skal afspejles i udviklingen af de fysiske undervisningsmiljøer. 3

Uddybning af målsætningerne I Nordfyns Kommunes skolevæsen gør vi en forskel. der er tydelige forventninger til alle medarbejdere om at deltage i et forpligtende teamsamarbejde, som omfatter alle relevante faggrupper. den enkelte medarbejder oplever at være værdsat i dagligdagen. der udarbejdes et fælles kodeks for god ledelse. der udarbejdes uddannelsesplaner for alle medarbejdere og ledere. der udarbejdes rekrutterings- og fastholdelsespolitikker til alle jobfunktioner. det fysiske og psykiske arbejdsmiljø vægtes højt og indgår i arbejdspladsvurderingerne. Flest mulige børn skal inkluderes i folkeskolens normalundervisning. igangsætte udvikling af fleksible pædagogiske læringsmiljøer, tilpasse skolens organisation til Bæredygtige, Selvstyrende Teams. videreudvikle helhedsskolemodellen. udvide det konsultative samarbejde med Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning. udvikle Adfærd-Kontakt-Trivsel arbejdet. håndtere støtte- og specialressourcerne fleksibelt og uddelegere dem i Bæredygtige Selvstyrende Teams. sammensætte alsidige undervisningstilbud på baggrund af en nuanceret forståelse af børns læring. 4

Den enkelte elev er udgangspunkt for undervisningens tilrettelæggelse og organisering. basere skolens organisation på teambaseret samarbejde i Bæredygtige Selvstyrende Teams og en ressourceudlægning, som gør det muligt for teamet at udnytte ressourcen optimalt i forhold til aktuelle behov. Skolen bidrager aktivt til at skabe helhed og sammenhæng i barnets liv og udvikling fastholder og udvikler den røde tråd. fastlægge og udvikle hensigtsmæssige procedurer omkring overgangene i barnets opvækst. Eksempler på vigtige overgange: Daginstitution skole/skolefritidsordning, skole fritidsklub, skole ungdomsuddannelse. Med henblik på at sikre elevernes alsidige udvikling, udvikles og styrkes samarbejdet mellem pædagoger og lærere. inddrage begge faggruppers kompetencer i arbejdet med at planlægge og tilrettelægge pædagogisk udviklende aktiviteter for eleverne i den udvidede indskoling og i specialpædagogikken. 5

Skolen er med til at sikre et helhedsorienteret udviklingsaspekt i forhold til børn indgår med en central rolle i de tværfaglige distriktsteams. alle skolens pædagogiske medarbejdere sammen med de relevante eksterne samarbejdspartnere opstiller fælles mål for børns udvikling og sikrer den efterfølgende udmøntning. skolens pædagogiske personale sikrer den tidlige og forebyggende indsats i forhold til børn, hvis trivsel er truet. Skolens liv skal bygge på fællesskabet, på tolerance og på respekt og omsorg for individet. skolen involverer børnene i levende fællesskaber, byggende på demokratiske værdier som f.eks. medbestemmelse, tolerance overfor andres holdninger og levevis samt respekt for individet. skolen udarbejder politikker vedrørende god trivsel og det gode undervisningsmiljø. skolen udarbejder beredskabsplaner i forhold til personlige og fælles sorg- og krisesituationer. Skolen bidrager aktivt til at udvikle en sund livsstil blandt børn og unge. informere børn og unge om betydningen af at leve sundt og dyrke motion. 6

etablere madordninger på skolen, hvor tilbuddet til eleverne er varieret og sundt. integrere fysiske aktiviteter i undervisningen. Samarbejdet mellem elever, forældre og medarbejdere skal bygge på afklarede gensidige forventninger. at der afholdes gensidige forventningssamtaler, f.eks. ved skolestart og skift. at skolerne udmelder tydelige forventninger til samarbejdet. Skolen skal på basis af refleksion og evaluering til stadighed udvikle sig. udvikle en systematisk evalueringskultur på den enkelte skole. udvikle kraft- og ressourcecentre ved skolevæsenet eller på specifikke skoler med konsulentfunktioner i forhold til alle skolerne. Eksempler: IT-konsulent, specialundervisning, Adfærd-Kontakt-Trivsel indsats, fagkonsulenter, pædagogiske udviklingscentre (bibliotek). formulere og løbende opdatere efter - og videreuddannelsesplaner for skolevæsenet. I respekt for de fælles målsætninger har den enkelte skole mulighed for at udvikle egen tydelige profil og egne værdier. 7

udarbejde tydelige aftaler vedrørende mål og rammestyring. arbejde med kvalitetsrapportering. Skolen skal praktisere udsyn ved at se sig selv som en del af verden. skolerne udfylder rollen som lokale kulturbærere og oplever sig som en naturlig del af det omgivende samfund. den internationale dimension gøres til et naturligt integreret element i skolen og i undervisningen. De pædagogiske målsætninger skal afspejles i udviklingen af de fysiske undervisningsmiljøer. der udarbejdes bygningsplaner, som understøtter de pædagogiske visioner og målsætninger for Nordfyns Kommunes Skolevæsen. bygningsplanerne inkluderer overvejelser og beskrivelser vedrørende det gode undervisnings- og arbejdsmiljø samt bygningsmæssig æstetik og kvalitet. bygningsplanerne sikrer tilgængeligheden for handicappede. Undervisningsafdelingen, den 31. marts 2008 8