BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse med, a Folkeinge nu forlanger, a udenlandsk arbejdskraf skal have kvalifikaionerne i orden, inden de udfører farlig arbejde i Danmark Side 3 Overvågning af arbejdspladser bliver mere og mere udbred. BAT opfordrer il, a spørgsmåle om overvågning behandles i virksomhedens SU Side 10 Den danske model har igen vis sin robushed Løsningsmodellen for Lavalsagen, som Beskæfigelsesminiseren har præsenere, er e robus forsvar for den danske model i EU. Efer EF-Domsolens kendelse i Lavalsagen den 18. december 2007 var opgaven i Danmark a sikre e konflikgrundlag overfor ikke organiserede udsaionerende udenlandske virksomheder, som ligger på samme niveau som de konflikgrundlag, der eksiserer overfor ikke organiserede danske virksomheder. Denne opgave må siges a være løs. Løsningsmodellen indeholder også e forsvar for den danske arbejdsres auonomi og e forsvar for hele de arbejdsrelige sysems opreholdelse. Med hensyn il den løn, der skal udbeales il de udsaionerende arbejdsagere, er de ikke alene en mindsesas der er udgangspunke. Ifølge løsningsmodellen kan akkord, prisliser, personlige illæg og saisik indgå i beregningsgrundlage, når lønkrave beregnes for en ilrædelsesoverenskoms. Der vener nu e sor arbejde på alle overenskomsområder, hvor de respekive overenskomsparer nu skal forsøge a udfylde løsningsmodellens rammer. De lægger i løsningsmodellens forudsæninger, a de vil være særdeles ønskelig, om de grundlag som de ilpassede ilrædelsesoverenskomser overfor udsaionerende virksomheder udarbejdes på, sker i fællesskab og under fælles godkendelse mellem overenskomsparerne. Hvis ikke overenskomsparerne kan opnå denne enighed, må lønmodagerorganisaionerne bære dee ansvar alene. Evenuelle uenigheder om konkree konflikers lovlighed vil blive afgjor af arbejdsreen, på samme måde som de sker i dag. Indhold Sop for voksenlærlinge - igen Byggefagene akker Folkeinge for bedre sikkerhed Byggeries lønudvikling flader ud på høj niveau - men udhules nu af inflaion Byggeskadefondens årsrappor 2007 viser, a kvalieen i de almene byggerier fasholdes rods sor ravlhed BvB berening 2007: Procenen for væsenlige svig og skader er for førse gang 0! Videoovervågning er e ilagende fænomen Vismænd: Byggebeskæfigelse falder med 10.000 personer frem mod 2010 Fagforeningernes rolle i de ausralske samfund Sore udfordringer med udenlandsk arbejdskraf i Ausralien Hez mod de ausralske fagforeninger 2 3 4 6 7 9 10 11 13 14 16
Sop for voksenlærlinge - igen Af Sidse Buch Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer De er en kaasrofe for en række byggefag, a voksenlærlingepuljen nu for 2. gang i år er brug op. Ordningen har ind il nu være en bragende succes voksne ufaglære får en kompeencegivende uddannelse, ubesae lærepladser bliver besa og der bliver uddanne folk il fag, som har mangel på arbejdskraf. E sop for ordningen giver e signal il branchen om, a der ikke er behov for flere lærlinge, og i sidse ende risikerer vi, a der skabes en negaiv spiral, som vil smie af også på de ordinære lærlingeområde. I en id, hvor der er brug for så mange faglære hænder i byggerie, som kan opdrives, er de åbelig a afskaffe en succesordning som denne. Danmark skal overleve globaliseringen på kompeenceudvikling og uddannelse; kor sag, en velkvalificere arbejdssyrke. De er alle, såvel regering som arbejdsgivere og lønmodagere, enige om. Derfor er de også uforsåelig, a en arbejdsmarkedspoliisk succes som voksenlærlingeordningen ikke for længs er bleve gjor permanen. Som fagforbund må vi konsaere, a hvis man fraager virksomhederne ilskudde, kommer der ikke voksne i lære. Fra dag é, hvor voksenlærlingepuljen var brug op, var de slu med nyansæelser. De fremgår med al ønskelig ydelighed af allene. A soppe ilgangen il voksenlærlingeordningen hænger ikke sammen med de fine meldinger om livslang læring og behov for kompeenceløf bland ufaglære, som regeringen ved flere lejligheder, fremhæver som en forudsæning for bevarelse af velfærdssamfunde. Soppe for flere voksenlærlinge får de hele il a ligne floskler og omme ord. På papire kan man næsen ikke ønske sig en mere velvillig regering, men når de kommer il realieerne, viser den sig a være anderledes negaiv sem. En række undersøgelser og prognoser peger på, a der i fremiden vil blive mangel på faglære i Danmark og være overskud af ufaglære. Derfor er de en oplag mulighed a uddanne ufaglære voksne, som ønsker a få en faglær uddannelse. Neop voksenlærlingeordningen er e konkre værkøj il a få gang i kompeenceudvikling for de kores uddannede, som ellers er en mege sor udfordring a få sa i gang. Når de oven i købe særlig sker il områder med mangel på arbejdskraf, giver de særdeles god mening a opkvalificere arbejdskrafen. Særlig inden for insallaionsfagene sår der voksne på spring il a blive blikkenslagere og elekrikere, og neop disse fag har problemer med a skaffe nok unge lærlinge il pladserne. Samidig har der indenfor blik-, rør- og elfagene i mange år være mangel på arbejdskraf en siuaion, som ikke bliver bedre med dee sop for voksenlærlingeilskud. BAT opfordrer il, a miniseren og Folkeinge med de samme finder penge il a genåbne ordningen og i samme åndedrag gør ordningen permanen, så virksomheder og medarbejdere ved, hvad de har a holde sig il. Den hididige sop-and-go poliik er uholdbar for de mennesker, som gerne vil uddanne sig, og for de virksomheder, som sår klar il a uddanne. Voksenlærlingepuljen er en invesering i fremiden, og a fjerne ilskudde er en særdeles korsige løsning. 2
Byggefagene akker Folkeinge for bedre sikkerhed Af Ulrik Spannow Byggefagene i BAT er mege ilfredse med, a Folkeinge nu forlanger, a udenlandsk arbejdskraf skal have kvalifikaionerne i orden, inden de udfører farlig arbejde i Danmark Folkeinge vedog den 12. juni en vigig ændring af arbejdsmiljøloven. Ændringen gør, a udenlandsk arbejdskraf, der arbejder midleridig i Danmark, skal leve op il de samme krav, som silles il dansk arbejdskraf. De er e opgør med de hididige regler, hvor der er bleve sille lempeligere krav il udenlandsk, midleridig arbejdskraf. Lovændringen gør den danske implemenering af EU s anerkendelsesdirekiv mere spiselig for byggefagene. I BAT er vi glade for, a Folkeinge nu bringer direkives undagelser i spil. Undagelser fra direkives sive regler kan ske, når arbejde har beydning for den offenlige sundhed og sikkerhed og de er neop ilfælde ved bl.a. silladsarbejde, arbejde med kraner og fjernelse af asbes i bygninger. Danske krav på 9 områder Ændringen af arbejdsmiljøloven beyder, a Arbejdsilsyne skal anerkende den udenlandske arbejdskrafs kvalifikaioner på følgende 9 områder: Elevaormonør Gaffelruckfører Kedelpasser Kranfører (dog kun mobilkraner og årnkraner) Kølemonør Silladsopsiller (dog ikke rullesilladser) Arbejde med eleskoplæsser Arbejde med asbes Svejsning Fra 1. juli 2008 må midleridig udenlandsk arbejdskraf kun udføre arbejde på disse 9 områder, hvis de kan fremvise e anerkendelsesbrev fra Arbejdsilsyne. I BAT havde vi gerne se, a flere end de 9 uddannelser var omfae af de nye regler, men heldigvis er der ale om en dynamisk lise, som senere kan blive udvide il a omfae flere områder med krav om uddannelse, fx arbejde med epoxy og opsæning af rullesilladser, lyder meldingen fra BAT. BAT er mege ilfreds med, a Arbejdsilsyne nu i deres screening vil konrollere, om udenlandske arbejdsagere er i besiddelse af gyldig dokumenaion, når de udfører arbejde, hvor der er krav om særlig uddannelse i Danmark. Før og efer Før anerkendelsesdirekive skulle al udenlandsk arbejdskraf have forhåndsgodkend deres kvalifikaioner i Arbejdsilsyne, hvis der var krav om uddannelse i DK. Efer 1. implemenering blev arbejdskraf, der er midleridig eller lejlighedsvis beskæfige i DK, undage for forhåndsgodkendelsen. Den nye lovændring genindfører e krav om forhåndskonrol for 9 uddannelser. 3
Byggeries lønudvikling flader ud på høj niveau - men udhules nu af inflaion Af Bo Sandberg For fjerde kvaral i ræk fik en håndværker i gennemsni mere end 5% eksra i lønposen sammenligne med ilsvarende periode åre før. Men siden årsskife er reallønnen bleve noge udhule af den sigende inflaion Siden overenskomsfornyelsen på de privae arbejdsmarked i foråre 2007 har lønudviklingen for byggebranchens arbejdere være hhv. 5,2 % (2. kv. 07); 5,0 % (3. kv. 07); 5,6 % (4. kv. 07) og senes 5,7 % (1. kv. 08). De fremgår af DA s kvaralsvise lønsaisik, som blev offenliggjor i maj. Man skal ilbage il 2000 for a finde lige så høje nominelle lønsigninger. De er ypisk mod sluningen af en højkonjunkur, man ser de krafigse lønsigninger. De skyldes, a ilpasninger på arbejdsmarkede i modsæning il fx akie- og valuamarkede - sker gradvis og over en længere årrække. Med de o senese kvaralsal er oppunke dog nok nåe i denne omgang. Byggeries lønudvikling vil herefer sandsynligvis flade ud på de høje niveau omkring 5½ pc. e par kvaraler endnu - for så a falde il mellem 4 og 5 % mod sluningen af åre. De senese 7 års udvikling i hhv. byggeløn og inflaion fremgår af figuren nedenfor. OK07 gav beydelig løf i byggeløn pensionsforbedringer up fron OK07 gav e pæn løf i byggeries lønudvikling fra e niveau i underkanen af 4 % il over 5 %. Ved OK07 fik man i byggerie placere den afale pensionsudbygning på 2 x 0,6 % up fron dvs. pr. 1. juli 2007 og 1. juli 2008. I de flese andre brancher - bl.a. indusrien - er pensionsforbedringen placere hhv. i 2008 og 2009 - og de er en væsenlig årsag il, a byggeries lønudvikling p.. ligger over de samlede gennemsni på 4,6 % for de privae arbejdsmarked. For hele DA-område blev den gennemsnilige årlige lønsigning 4,6 % i 1. kv. 08. Lønsigningsaken er dermed uændre. Så rods den krafig sigende inflaion, er der ikke ale om en accelererende lønudvikling, som ellers er en af forudsæningerne for, a man kan ale om en egenlig såkald løn-pris-spiral. 4
Byggeskadefondens årsberening 2007 viser, a kvalieen i de almene byggerier fasholdes rods sor ravlhed Af Camilla Vakgaard Den senese opgørelse fra Byggeskadefonden viser, a man kan bygge fejlfri og uden svig og mangler Ved 1-års efersyn i 2007 var der i kun 2 % af byggerierne så alvorlige svig, a de normal anerkendes som dækningsbereigede, hvis de anmeldes som skader. De er de hidil lavese anal i fondens over 20-årige hisorie, og de er bemærkelsesværdig i en id, hvor byggeprodukionen ligger på e hisorisk høj niveau, og hvor der er sor ravlhed hos alle byggeries parer. De alvorlige svig drejer sig ofes om projekeringsfejl, og forklaringen på de lave anal i en id med sor ravlhed er formenlig, a de almene bygherrer og de projekerende har formåe a fasholde fokus på a forebygge fejl i de væsenligse og mes risikofylde forhold, således som de kræves i bekendgørelsen om kvaliessikring. Analle af øvrige svig blev ikke reducere i 2007 de lå på samme niveau som åre før og må anses som ilfredssillende. På rods af den sigende ravlhed er kvaliessikringen ikke forringe. Her er imidlerid sadig e sor poeniale for forbedring og besparelser for alle parer, da der forsa er svig i ca. 20 % af de ca. 15.000 bygningsdele, der hver år regisreres ved 1-års efersynene. De sabile, lave al for svig i almene byggerier må i øvrig beegnes som overordenlig ilfredssillende ved sammenligning med analle af fejl og mangler ved afleveringsforreningerne i ikke-almene byggerier. De drejer sig ofes om sjusk og fejl fra de udførendes side, og her yder målinger og skøn på, a analle af fejl og mangler har være krafig sigende i forhold il åre før. Usædvanlig lav skadedækning og høje ersaninger Der blev i 2007 kun udbeal skadedækninger på 37 mio. kr., hvilke er de hidil lavese siden 1996. Skadedækningerne oppede i 2000-2002 med omkring 120 mio. kr. om åre. Herefer er de falde, således a der gennemsnilig er udbeal knap 100 mio. kr. om åre i den mellemliggende periode. Samidig blev der indvunde knap 12 mio. kr. i ersaninger fra ansvarlige projekerende og enreprenører. De er de højese ersaningsbeløb, fonden hidil har indvunde på é år. Faka om Byggeskadefonden Byggeskadefonden blev opree ved lov i 1986 og er en selvejende insiuion med re overordnede formål: 1. A foreså og afholde udgifer il efersyn af søe boligbyggeri 2. A yde søe il dækning af byggeskader 3. A bidrage il erfaringer om byggeprocessen og byggerie il byggeries parer med henblik på a forebygge byggeskader og fremme kvalie og effekivie i byggerie. Herudover kan fonden med socialminiserens godkendelse delage i øvrige akivieer, der har il formål a fremme byggeries kvalie og effekivie. Der foreages både e 1-års efersyn (svig) og e 5-års efersyn (konrol). Ved efersynene vurderes bygningernes ilsand og evenuelle skader regisreres. Fonden kan yde dækning af indil 95% af bygningsejerens udgifer il udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggerie. Fonden yder dækning il skader, der anmeldes senes 20 år efer byggeries afleverings- eller skæringsdao. Ny byggeskadeforsikring for priva boligbyggeri Folkeinge vedog i 2007, a der med virkning fra 1. april 2008 skal egnes en priva byggeskadeforsikring for hovedparen af de privae nybyggeri af boliger. Ordningen er obligaorisk og har o formål: A indføre en forbrugerbeskyelse og a hæve kvalieen i de privae boligbyggerier. Den privae ordning besår af de samme elemener som Byggeskadefonden: 1-års og 5-års efersyn, skadeforsikring og forebyggende erfaringsformidling. De er målsæningen, a ordningen kan give de samme kvaliesforbedringer som Byggeskadefonden har medfør. Mege afhænger dog af, hvordan efersynene udføres, og især af hvordan resulaerne formidles e forhold, der ikke er re høj prioriere i den privae ordning. De er ikke afklare, om fonden skal medvirke i den nye ordning. Skadedækning og anal anmeldelser holder samme niveau Der blev anmeld byggeskader i 166 byggerier i 2007, hvilke var lid færre end i 2006, hvor der blev anmeld 5
185 sager. De svarer il niveaue i de sidse 10 år, hvor fonden har modage i underkanen af 200 anmeldelser om åre. Der blev afslue 160 skadesager i 2007. Endelig byggeregnskab blev godkend i 81 sager, hvor skaderne er udbedre, og 75 sager blev afvis fra dækning. Heril kommer endelig afsluning af e anal langvarige ansvarssager, hvor byggeregnskabe var bleve afslue i idligere år. Den gennemsnilige skadedækning i de 81 afsluede byggeregnskaber i 2007 var ca. 430.000 kr. De svarer il 2006-niveaue og er lavere end i 2001-2002, hvor den gennemsnilige skadedækning var ca. 750.000 kr. Den faldende skadedækning skyldes, a de gennemsnilige udbedringsomkosninger er falde væsenlig i de afsluede sager siden 2002, og a bygningsejernes gennemsnilige egenbealinger er sege fra 15 % il 41 % af udbedringsomkosningerne. 40 % af anmeldelserne afvis Af de 189 afgørelser, der blev ruffe i 2007, blev 114 anerkend som dækningsbereigede og 75 blev afvis fra dækning. I mange af de anerkende sager er der også forhold, som er bleve afvis. De 75 afvisninger svarer il 40 % af afgørelserne i 2007, og afvisningerne skyldes, a bekendgørelsens beingelser for skadedækning ikke var opfyld. I de senese år har andelen af afvisninger ligge på e ilsvarende niveau. Hvor er skaderne? Der blev anmeld forholdsmæssig færres byggeskader vedrørende ældreboliger. Kun 22 % af anmeldelserne vedrøre disse byggerier, der ilsammen udgør 28 % af alle de byggerier, der høre under fonden ved saren af 2007. Der blev anmeld forholdsmæssig fles skader i byggerier med privae andelsboliger, da 33 % af alle anmeldelser vedrøre disse byggerier, som udgjorde 22 % af alle byggerierne. 4/5 eller 133 anmeldelser vedrøre skader i byggerier, der blev aflevere i 1987-1995. Den reserende 1/5 eller 33 anmeldelser i 2007 vedrøre byggerier aflevere 1996-2005 Analle af anmeldelser af konsrukive forhold er falde markan i de senere år. De samme gælder for anmeldelse af nedbrude age med eglsen. Sidsnævne fald skyldes anagelig milde vinre. 1-års efersyn Fonden afsluede i 2007 sagsbehandlingen af 244 bebyggelser med 6.047 boliger. I 6 bebyggelser svarende il god 2 % blev der regisrere i al 6 svig i gruppe 4 1, der skal udbedres i umiddelbar forlængelse af 1-års efersyne, og som normal omfaes af fondens dækning. De er de hidil lavese omfang. Analle var knap 30 % i de byggerier, der blev aflevere i saren af 1990 erne. De 6 svig i gruppe 4 fordeler sig med 3 svig i bærende og sabiliserende konsrukioner. De drejede sig primær om udførelsesfejl, men der var også projekeringsfejl. De øvrige 3 svig fordeler sig med 1 svig i hhv. age, vådrum og fundamener. Tabel 1: Svig i gruppe 4 og 5 2 ved 1-års efersyn Svig i gruppe 4 og 5 2003 3 % 2004 4 % 2005 4 % 2006 3 % 2007 2 % Kilde: Byggeskadefondens Årsberening 2007 s. 9 De almene bygherrer og de parer, der opfører almene byggerier, fasholder dermed de mege markane kvaliesforbedringer, der blev påbegynd i saren af 1990 erne. Den byggeekniske kvalie i privae nybyggerier regisreres ikke på samme måde som i Byggeskadefonden, men byggeries parer og vidensinsiuioner vurderer, a der er væsenlig færre svig og fejl i almene end i privae nybyggerier. Bl.a. derfor er der nu indfør en byggeskadeforsikringsordning for priva boligbyggeri. 5-års efersyn Fonden afsluede i 2007 sagsbehandlingen af 376 bebyggelser med 8.393 boliger. Der har idligere være foreage 1-års efersyn af disse bebyggelser. I 13 af bebyggelserne svarende il god 3% blev der regisrere 13 svig i gruppe 4, der skal udbedres i umiddelbar forlængelse af 5-års efersyne. Ved 1-års efersynene blev de 13 svig i 1 Gruppe 4: Bygningsemne har byggeekniske svig eller byggeskade af sor omfang. Der er sor sandsynlighed for, a der udvikles en byggeskade, eller a en byggeskade udvikles yderligere. Der skal foreages udbedring i forlængelse af efersyne. 2 Gruppe 5: Bygningsemne har byggeekniske svig eller byggeskade, der er alvorlige og af beydning for personsikkerheden. Der skal omgående gribes ind med forebyggende foransalninger. 6
Tabel 2: Sagsbehandlede 1-års efersyn 2007 Almene familieboliger Privae andelsboliger Ældreboliger Ungdomsboliger I al Anal sagsbehandlede bebyggelser 70 11 152 11 244 Anal sagsbehandlede boliger 1.727 178 3.547 595 6.047 Byggerier med svig i gruppe 4 3 0 3 0 6 Boliger med svig i gruppe 4 140 0 36 0 176 Byggerier med svig i gruppe 4 i forhold il bebyggelser i al Boliger med svig i gruppe 4 i forhold il boliger i al Kilde: Byggeskadefondens Årsberening 2007 s. 10 4 % 0 % 2 % 0 % 2 % 8 % 0 % 1 % 0 % 3 % gruppe 4 regisrere således: I 3 bebyggelser var svigene også vurdere il gruppe 4, i 9 bebyggelser blev svigene vurdere il gruppe 2 eller 3 og i 1 bebyggelse blev svigene ikke regisrere. De 13 svig er alså forværre i løbe af den 4-årige periode og de ansvarlige har enen ikke foreage udbedringer eller har foreage delvise, men ikke ilsrækkelige udbedringer. Fonden indføre derfor en ny praksis i 2004, således a fonden nu 1½ år efer, a e byggeri med gruppe 4-svig er bleve aflevere og age i brug, konrollerer, om bygningsejeren har fåe foreage udbedring af svigene. Ved 1-års efersynene var der svig i gruppe 4 i 11 svarende il 3 % af de 376 bebyggelser. Heraf var der i 3 af bebyggelserne forsa svig i gruppe 4 ved 5-års efersynene, fordi svigene fra 1-års efersynene kun var bleve udbedre mege mangelfuld eller sle ikke. De beyder, a der i de øvrige 8 bebyggelser ved 5-års efersynene ikke længere var svig i gruppe 4. De vise sig dog ved 5-års efersynene, a svigene i disse 8 bebyggelser kun var delvis udbedre, men så mege, a de reserende svig ved 5-års efersynene ikke længere blev vurdere il gruppe 4. Der blev regisrere 13 svig i gruppe 4 fordel Tabel 3: Svig i gruppe 4 og 5 i 5-års efersyn Svig i gruppe 4 og 5 2003 10 % 2004 8 % 2005 6 % 2006 4 % 2007 3 % Kilde: Byggeskadefondens Årsberening 2007 s. 12 på 13 bebyggelser. I 6 ilfælde drejede de sig om projekerings- og udførelsessvig ved de bærende og sabiliserende konsrukioner, herunder speciel agkonsrukionernes sivhed og fasgørelse il yder- og indervægge. I 5 ilfælde drejede de sig om svig vedrørende ydervægge herunder især, a erræne omkring bygningerne ligger for høj, og a ydervæggene og soklerne ikke er vandæe, hvorved der med iden kan opså fug-, skimmel- og rådskader i gulve og vægge. I 1 ilfælde drejede de sig om svig i en uvenilere agkonsrukion, hvor der allerede ved 1-års efersyne var egn på bl.a. fugskader og sidse svig vedrører VVS arbejde. Tabel 4: Sagsbehandlede 5-års efersyn 2007 Almene familieboliger Privae andelsboliger Ældreboliger Ungdomsboliger I al Anal sagsbehandlede bebyggelser 168 32 163 13 376 Anal sagsbehandlede boliger 3.222 669 4.006 496 8.393 Byggerier med svig i gruppe 4 6 3 4 0 13 Boliger med svig i gruppe 4 149 57 155 0 361 Byggerier med svig i gruppe 4 i forhold il bebyggelser i al 4 % 9 % 2 % 0 % 3 % Boliger med svig i gruppe 4 i forhold il boliger i al 5 % 9 % 4 % 0 % 4 % Kilde: Byggeskadefondens Årsberening 2007 s. 13 7
BvB berening 2007: Procenen for væsenlige svig og skader er for førse gang 0! Af Camilla Vakgaard Formåle med BvB s efersyn er a regisrere svig og skader, så der hurigs mulig kan rejses krav om udbedring overfor de ansvarlige parer. For ejendomme, hvor ejeren har fåe ilsagn om offenlig søe inden 1. januar 1998 (gammel ordning), skal BvB kun gennemføre e 5-års efersyn. For ejendomme med ilsagn efer 1. januar 1998 (ny ordning) kan BvB gennemføre o efersyn, nemlig 1- og 5-års efersyn. BvB har siden 1995 gennemfør 5-års efersyn af 2.376 ombygninger efer gammel ordning, og 1-års efersyn af 705 ombygninger efer ny ordning. Af sidsnævne er der endvidere gennemfør 5-års efersyn af 369 ejendomme. Gammel ordning 5-års efersyn I 2007 er der gennemfør 24 efersyn og é særlig byggeeknisk efersyn. Der er regisrere svig og skader i 70 ud af 373 bygningsdele. Dee svarer il e gennemsni på 19 %. Der er ikke regisrere væsenlige svig og skader. Ny ordning 1-års efersyn I 2007 er der gennemfør 55 efersyn. Der er regisrere svig og skader i 93 ud af 569 bygningsdele. Dee svarer il e gennemsni på 16 %. Der er ikke regisrere væsenlige svig og skader. Ny ordning 5-års efersyn BvB har i 2007 gennemfør 5-års efersyn i 83 sager, hvor der idligere er gennemfør 1-års efersyn, og é særlig byggeeknisk efersyn. Der er regisrere svig og skader i 267 ud af 1.022 bygningsdele. Dee svarer il e gennemsni på 26 %. Der er ikke regisrere væsenlige svig og skader. Udviklingen i svig og skader BvB har siden 1995 gennemgåe ca. 47.500 bygningsdele. Niveaue for alle yper svig og skader er næsen halvere, siden de førse efersyn blev gennemfør i 1995. Hovedparen af disse konsaerede svig og skader er af mindre omfang eller væsenlighed. Procenen for ejendomme med væsenlige svig og skader har være mege lav de senese år. I 2005 og 2006 har andelen udgjor 1 % og i 2007 er procenen for førse gang falde il 0. Der er ingen vivl om, a muligheden for a gennemføre e efersyn inden 8 måneder efer byggeries aflevering har haf en væsenlig effek på denne udvikling. Siden de førse 1-års efersyn blev gennemfør i 1999 har de være klar for rådgivere og enreprenører, a arbejde bliver eferse kor id efer byggeries aflevering, og dee har haf en posiiv indflydelse på de færdige resula. En medvirkende årsag il den posiive udvikling er også erfaringsopsamlingen og den ilhørende formidling, som er en af BvB s vigige opgaver. BvB har gennem årene bl.a. fremhæve brugen af robuse og gennemprøvede løsninger f.eks. inden for age og vådrum. Svig er, når maerialer, konsrukioner eller bygningsdele ikke har de egenskaber, som de bør have i henhold il indgåede afaler, offenlige forskrifer eller almindelig god byggeskik. Skade er, når svig giver sig udslag i brud, lækage, deformering, ødelæggelse eller svækkelse. En væsenlig skade, ud fra en byggeeknisk og økonomisk vurdering, kan være dækningsbereige. BvB yder økonomisk søe il udbedring af væsenlige byggeskader, der hidrører fra gennemførelsen af byggeri eller ombygninger søe efer byfornyelsesloven. Den forsikringsmæssige side af BvB s virke er bl.a. knye sammen med krave om kvaliessikring af såvel projek som arbejdes udførelse, så analle af byggeskader minimeres. Fra de idspunk, hvor byggerie er aflevere, har enreprenører og rådgivere e 5-årig ansvar. 8
I den periode har de både re og plig il a udbedre svig eller skader, som de er ansvarlige for. I samme periode dækker BvB derfor kun væsenlige byggeskader i de ilfælde, hvor enreprenøren eller rådgiveren er gåe konkurs eller på anden måde ikke er i sand il a opfylde deres forpligelser. I praksis volder de imidlerid en del bygherrer problemer a få enreprenører og rådgivere il a udføre den udbedring, de er ansvarlige for. I de ilfælde, hvor de drejer sig om væsenlige byggeskader, hjælper BvB bygherren med a få sagerne løs ved forligsforhandlinger, syn og skøn eller voldgif. Fra de 5. il de 20. år dækker BvB indil 95 % af udgifen il udbedring af væsenlige byggeskader efer fradrag for opbrug leveid og evenuelle forbedringer i den byggeekniske kvalie. Den reserende del afholdes af ejeren som en slags selvrisiko. Byggeskader skal anmeldes inden 20 år efer afleveringen. Anmelde skader BvB har i 2007 modage 18 skadeanmeldelser mod 22 anmeldelser åre før. Analle ligger lid under gennemsnie for de 5 forudgående år. Erfaringerne viser imidlerid, a analle af skadeanmeldelser kan variere mege fra år il år. De akkumulerede anal anmelde skader har siden 2001 udgjor ca. 5 6 % af de akkumulerede anal efersyn. I al har BvB siden sin opreelse modage 222 skadeanmeldelser. Heraf er god en redjedel anerkend som dækningsbereigede. BvB har idligere modage lid over halvdelen af anmeldelserne i ilknyning il sine efersyn og resen efer udløbe af den 5-årige ansvarsperiode. De senese år har der imidlerid være en signing i analle af anmeldelser, hvor den 5-årige ansvarsperiode er udløbe. Disse sager udgør nu ca. 72 % af nye skadeanmeldelser. BvB får alså således fles anmeldelser i de ældse ombygninger. Tage er forsa de sørse problem Skader på ag udgør forsa den sørse andel af de skader, der anmeldes il og anerkendes som dækningsbereigede af BvB. Anmelde skader på ag udgør 41 % af alle anmelde skader. Anerkende skader på ag udgør 51 % af de anerkende skader. Tagskader skyldes ofe e samspil af flere forskellige fakorer, men fælles for dem er, a de regisrerede problemer knyer sig il fejl både ved projekeringen og udførelsen. Tagskader er forholdsmæssig dyre a udbedre bland ande på grund af de ofe sore udgifer il sillads. Skader på ag udgør således 59 % af de anslåede udbedringsudgifer. 9
Videoovervågning er e ilagende fænomen Af Ulrik Spannow Overvågning af arbejdspladser bliver mere og mere udbred. BAT opfordrer il, a spørgsmåle om overvågning behandles i virksomhedens SU Flere og flere virksomheder indfører videoovervågning for a bekæmpe svind og yveri på arbejdspladserne. Men samidig med a videoovervågning kan bekæmpe kriminalie, gør overvågningen de mulig a konrollere, om med - arbejderne er effekive og de kan selvsag være e sor pres. I BAT hører vi jævnlig om medarbejdere, der oplever, a videoovervågning er ubehagelig og medfører dårlig semning og rivsel på arbejdspladsen. En sag for SU Samarbejdsudvalge (SU) er sede, hvor ledelse og medarbejdere kan være i dialog om spørgsmål, der har beydning for medarbejdernes rivsel og virksomhedens konkurrenceevne. Selvom Samarbejdsafalen mellem DA og LO ikke aler direke om videoovervågning, vil de være naurlig, a SU inddrages i spørgsmåle om videoovervågning på arbejdspladsen. Videoovervågning er e anliggende for SU, fordi videoovervågning er e spørgsmål, der kan have beydning for medarbejdernes rivsel der er ale om forhold på de personalepoliiske område der er ale om de lokale arbejds- og velfærdsforhold, og der er ale om indsamling og opbevaring af persondaa Dee er al sammen områder, som hører il i SU. Afale om konrolforansalninger Videoovervågning kaldes også for en konrolforansalning, og de er neop emae for en afale, som DA og LO har indgåe. De fremgår bl.a. af afalen, a konrolforansalninger skal være saglig begrunde i drifsmæssige årsager og have e fornufig formål ikke må være krænkende over for lønmodagerne ikke må forvolde lønmodagerne ab eller nævneværdige ulemper skal være indree således, a der er e rimelig forhold mellem mål og midler. Arbejdsgiveren skal underree lønmodagerne om nye konrolforansalninger senes 6 uger inden, de iværksæes. Afalen om konrolforansalninger gælder ikke, hvis der i den relevane overenskoms er fassa egne regler om konrolforansalninger. Derfor må man som SU-medlem huske a se efer i overenskomsen, om der sår noge om videoovervågning. Hvad kan der gøres i SU? Opgaven i SU kan siges a være a faslægge principper for videoovervågning i virksomheden. Sådanne principper kan bl.a. omfae de forhold, der følger af afalen om konrolforansalninger. Men i SU kan de også være relevan a afklare hvorfor de er nødvendig med videoovervågning? hvordan overvågningen skal ske? hvor overvågningen skal ske? er de nødvendig i de påænke omfang? hvad de indsamlede daa skal bruges il? hvem der har adgang il disse daa og under hvilke omsændigheder? hvor og hvor længe opagelserne opbevares? Der er flere love, der har indflydelse på videoovervågning, bl.a. lov om v-overvågning. Her fremgår de, a der alid skal oplyses om, a der foregår overvågning ved skilning eller på anden ydelig måde. Hvis du har spørgsmål il arbejde i SU, er du alid velkommen il a ree henvendelse il BAT s samarbejdskonsulen, Ulrik Spannow; elefon 88 92 11 11 eller ulrik.spannow@bakarelle.dk 10
Vismænd: Byggebeskæfigelse falder med 10.000 personer frem mod 2010 Af Bo Sandberg De Økonomiske Råds formandskab (vismændene) forudser i den nye vismandsrappor e samle fald på 10.000 beskæfigede i byggebranchen i de re prognoseår 2008, 2009 og 2010 ilsammen. BAT har i de hele age gennemlæs vismandsrapporen med byggebriller. De er der komme denne arikel ud af 10.000 misede byggejob på re år er en markan ilbagegang, der svarer il e gennemsnilig årlig fald i byggeakivieen på 2 % - men er ikke en dommedagsprofei, som man ellers nogen gange søder på i mediebillede i denne id. Trods beydelig usikkerhed i den nuværende siuaion er BAT ilbøjelig il a være enig i DØR s konjunkurvurdering og de akuelle fald i byggebeskæfigelsen skal ses på baggrund af ca. 27.000 nye årsværk i byggebranchen (neo) fra 2004 il 2007. BAT mere pessimisisk i 2008 I forhold il 2008 - isolere se - er BAT dog noge mere pessimisisk end vismændene. DØR regner kun med e fald i byggebeskæfigelsen på 1.000 personer i 2008. BAT forvener e fald i beskæfigelsen på minds 4.000, men måske mere pga. de åbelige, unødvendige og konjunkurmedløbende lof over kommunernes anlægs- og vedligeholdelsesakivieer i Finansloven for 2008. Mege sor usikkerhed i 2009 og 2010 De er alid særlig vanskelig a komme med økonomiske spådomme i iden omkring en konjunkurvending. Usikkerheden på boligmarkede og de inernaionale markeder gør de ikke leere. Derfor er der en vis risiko for, a konjunkurudviklingen herhjemme og dermed også byggeakivieen ager e krafigere dyk end DØR forudser. Fakisk er de lang sværere a forudse byggebranchens akiviesmæssige udvikling i 2009 og 2010 end i årene fra 2012 og frem - for il den id vil Femernbro, Mero Ciyring og energirenovering af den eksiserende boligmasse igen sikre beskæfigelse i byggerie. Krafig nedjusering i DØR-skøn over boliginveseringer Den accelererende nedadgående udvikling i boligmarked og byggeakivie har før il en krafig nedjusering af DØR s skøn over boligbyggeri & -vedligeholdelse: På blo e halv år har DØR ændre si skøn for boliginveseringer fra e samle fald på 4,7 % (november 2007) il nu e fald på 11,0 % for den samlede periode 2008-2010. Høj inflaion speeder ilpasningen på boligmarkede op: Øge risiko for kold yrker Vismændene forudser re moderae gennemsnilige fald i boligpriserne: -0,9 %, -1,0 % og -1,6 % i de re år 2008, 2009 og 2010 respekive. Heril skal dog lægges, a den nuværende inflaion på over 3 % for den enkele familie indebærer e sørre real prisfald på boligen. Dermed fører de høje forbrugerpriser reel il en hurigere ilpasning i nedadgående rening på hele boligmarkede. Konsekvensen er en forøge risiko for en kold yrker. Endnu en runde om de afdragsfrie lån Siden inrodukionen af afdragsfrie lån i 2003 har DØR være nød il a ændre syne på disse flere gange. Til a begynde med blev de vurdere il ikke a have realøkonomisk effek overhovede. De synspunk er undervejs gennem boligprisernes himmelflug bleve moderere og i 2008 er DØR s vurdering (s. 52): Boligprissigningerne har være dreve af den gode konjunkursiuaion, lave rener, skaesoppe, og sandsynligvis har der også være en vis effek af de afdragsfrie lån. DØR kan dog ligeså god droppe orde sandsynligvis. Der er nemlig ingen vivl om, a de 11
afdragsfrie lån har bidrage markan il en krafigere signing i boligpriserne end ellers og dermed også en overvurdering i markede, som den nuværende nedgang i boligpriserne forsøger a korrigere for. De er de, som i økonomisk eori hedder overshooing, Poliik-anbefalinger en pose blandede bolsjer DØR vurderer, a den srukurelle ledighed befinder sig på ca. 125.000 fuldidsledige. Dermed har man reel ikke ændre de skøn nedad siden eferårsrapporen (men kun foreage en mekanisk ændring som følge af Danmarks Saisiks ændrede opgørelsesmeode). De skøn er dog overvurdere. Hvis man i nuidens økonomi overhovede eferhånden kan ale om en srukurel ledighed, så er den snarere mellem 80.000 og 100.000 end på 125.000. Der er så megen ineri og ilpasnings-ræghed på arbejdsmarkede, a selv korvarig nedbringelse af ledigheden har langsigede (i den nuværende konjunkursiuaion) posiive effeker på den såkalde srukurelle ledighed. Gammel hes rækkes af salden DØR foreslår en forkorelse af dagpengeperioden fra 4 il 2½ år. De er selvfølgelig ingen naurlov, a dagpengeperioden skal være på 4 år men de er svær a se nogen presserende grund il en selvpinerisk nedskæringsøvelse, som DØR foreslår. Hvis dagpengeperioden forkores il fx 3½ eller 3 år, skal de som minimum kompenseres provenuneural med ilsvarende højere dagpengeydelser i saren af ledighedsperioden (dvs. en forhøjelse af dagpengemaksimum på 703 kr. pr. dag). DØR redegør for, a dagpengemax i flexicuriyhøjborgen Danmark i øjeblikke blo svarer il ca. 60 % af gennemsnislønnen i den privae sekor. I Norge er de ilsvarende al 70 %. Fokus på skævheder i pensionsilværelsen DØR sæer il gengæld en spændende dagsorden med forslage om e lof over pensionsindbealinger på 100.000 kr. pr. år en øvelse, der vil indbringe e provenu på 3 mia. kr., der kan bruges il a hæve opskaegrænsen med 27.000 kr. Derved kan næsen 250.000 lønmodagere undgå a skulle beale opska. Også idéen om en obligaorisk pensionsordning for overførselsmodagere er en sympaisk idé og en nødvendig deba a sæe i gang. I dag opsår der jo groeske forskelle i de økonomiske vilkår for fremidens pensioniser bl.a. beinge af forskelle i deres ledighedsrisiko, mens de var på arbejdsmarkede. 12
Indryk fra Ausralien Af Gunde Odgaard BAT-karelles medarbejder Sidse Buch modog i 2005 Den gule Mursen fra Boligfonden Kuben, som er e rejselega på 30.000 kr. Legae bruge hun il en sudieur il Ausralien i re måneder i vineren 2008, og her følger re arikler med indryk fra rejsen. Fagforeningernes rolle i de ausralske samfund Af Sidse Buch Den generelle modvilje mod fagforeninger i Ausralien har nødvendiggjor, a der benyes en række forskellige alernaiver il a organisere arbejdskrafen og skaffe sig opmærksomhed i medierne Der er en generel modvilje mod fagforeninger i Ausralien: De flese vil gerne have de fordele, som fagforeningerne kan forhandle sig frem il med virksomhederne, men de er kun de få, som også er indsille på a bidrage il fællesskabe ved a være medlem. Fællesskabsfølelse og solidarie er ikke ord, som klinger sød i ørene på sore dele af befolkningen, og i de hele age har fagbevægelsen hårde odds, når de gælder organisering af bygningsarbejdere i Ausralien. Kun 20 % organisaionsgrad I CFMEU, Consrucion, Foresry, Mining and Elecrical Union, som er den sørse ausralske fagforening i bygge- og anlægsindusrien, er organisaionsgraden lav ca. 20 %. Desuden har man ingen generel dækkende brancheafaler, men forhandler afaler hjem med enkele virksomheder, hvoraf de flese som regel endda kun gælder for enkele byggepladser. En CFMEU-afale giver ypisk bygningsarbejderne sore forbedringer i form af bedre pensionsforhold, højere løn, færre arbejdsimer, forsikring i forbindelse med uheld mv. Sikkerhed er omdrejningspunk for foreningens arbejde Fagforeningen er mege opage af a øge sikkerheden i byggerie og ager i den forbindelse en række iniiaiver. På dee område gør man i høj grad brug af medierne og den offenlige mening. Der dør ca. 50 mænd som følge af ulykker i den ausralske byggeindusri om åre ud af en samle byggebeskæfigelse på ca. 900.000 personer. Deril kommer dem, som dør af følgesygdomme som asbes og hjereanfald sam de uallige skader og sygedage. Man bruger konkree sager il a sæe fokus på og skabe mediebevågenhed omkring de sore problemer vedrørende sikkerhed i byggesekoren. Som eksempel blev en mand af Maoriafsamning (de oprindelige folk i New Zealand) dræb på en byggeplads i november 2007. Arbejdsgiveren havde ikke indbeal den lovpligige forsikring, så der var ingen ersaning il de eferlade. Enken var knap 40 år, uuddanne og har 5 børn i alderen 5 16 år, og familien var hel afhængig af mandens indkoms. Efer mandens død så familiens siuaion forvivlende ud, og bl.a. var den ældse pige nød il a opgive sin skolegang for a age job i en fas food-resauran for a delage i forsørgelsen af familien. Manden var ikke medlem af fagforeningen; men alligevel hjalp CFMEU enken med a skabe opmærksomhed om sagen, og efer re måneders inens kamp med blokade og proes gik bygherren i 13
mars 2008 ind på a beale 155.000 ausralske dollars i ersaning ca. 725.000 kr. il enken. Sagen vake mediernes opmærksomhed, og enken sod frem og ale varm for værdien af a være medlem af en fagforening. På den måde fik begge parer noge ud af a arbejde sammen. Hjælp il alkoholafvænning Udover organisering og sikring af ordenlige løn- og arbejdsforhold i byggerie ilbyder fagforeningen i vid omfang hjælp og bisand il medlemmerne på de personlige plan. F.eks. ilbydes programmer il alkohol- eller narkoafvænning, hjælp il eferlade i forbindelse med dødsfald, eablering af seder, hvor folk kan prakisere deres ro, og der afholdes arrangemener, hvor medlemmer har mulighed for a være sammen i feslig lag. I de hele age gør fagforeningen en del for a få rollen som samlingspunk i e lokalområde, hvor de er naurlig a mødes på værs. F.eks. lægger CFMEU lokaler il afholdelse af en buddisisk gudsjenese for nogle af de kinesiske medlemmer hver lørdag, indil de igangværende byggeri af e empel bliver færdiggjor. Miljø- og kulurforkæmpere CFMEU har være foregangsmand for a indføre Green Bans, hvilke især var brug i 1970 erne. De gik ud på a udsede e forbud mod nedrivning og udførelse af bygningsarbejde il søe for bevarelse af hisoriske bygninger eller miljø. F.eks. skulle de gamle bygninger i The Rocks i Sydney - de sed, hvor de hele begynde, og hvor alle sraffefanger sae førse fod på ausralsk jord - have være jævne med jorden og ersae af moderne højhuse i sål, glas og beon, ligesom sørsedelen af bygningerne i Sydneys cenrum. Men så iværksae byggefagforeningen e Green Ban, og bygningerne blev bevare. Lignende akioner har være iværksa i andre sammenhænge og har før il bevarelse af en række hisoriske bygninger, havneområder og bevaringsværdige grønne områder. I de hele age ager byggefagforeningen en række iniiaiver, som er basere på solidarie, medfølelse og refærdighed. En mege vigig sidegevins i denne sammenhæng er e bevids fokus på posiiv omale i medierne med de formål a få flere medlemmer og dermed blive sørre, særkere og mere indflydelsesrig. Sore udfordringer med udenlandsk arbejdskraf i Ausralien Af Sidse Buch Den ausralske byggesekor er oversvømme af udlændinge og illegale arbejdere med sore konsekvenser for uddannelsessyseme og løn- og arbejdsforholdene Sammenligne med ausralske forhold er de danske udfordringer i forbindelse med udenlandsk arbejdskraf små. Den sørse udfordring for Danmark ligger i a finde en ruinemæssig måde a ackle problemerne på, fordi udenlandsk arbejdskraf førs er komme på dagsordenen inden for de senere år. For Ausralien er udenlandsk arbejdskraf ikke e ny fænomen. Den ausralske befolkning på god 21 millioner mennesker er en smeledigel af mange forskellige naionalieer, som løbende igennem landes god 200-årige hisorie er bleve mere og mere mulienisk. Særlig i iden efer 2. verdenskrig og frem il i dag er der løbende ske udvidelser af befolkningen med personer fra mange forskellige folkeslag. Af den grund er de ausralske samfund også på mange måder lang mere oleran end de danske. På rods heraf er lande præge af en række sociale spændinger, som særlig blev skærpe i perioden 1996-2007, hvor lande var underlag e ulraliberal syre. De konservaive paris le- 14
der, John Howard, ledede lande inspirere af Reagans og Thachers minimalsaspoliik med krafig redukion af saen og svækkelse af fagforeningerne il følge. Ved parlamensvalge i november 2007 overog Labourparie imidlerid magen ved en jordskredssejr, og med Kevin Rudd ved rore håber mange, a såvel indenrigssom udenrigspoliikken nu får e mere human udryk. Nemmere fodfæse for udenlandsk arbejdskraf I årene under liberal syre blev der slække krafig på reglerne for ansæelse af udenlandske arbejdere. Tidligere var de nødvendig med en permanen opholdsilladelse for a kunne age arbejde, mens de nu er illad a ansæe midleridige gæsearbejdere i mellem 3 måneder og 4 år. I løbe af en 10 års periode er analle af udsede midleridige visas sege med 225% fra knap 200.000 i 1996-97 il ca. 450.000 i 2005-2006. Regeringens raionale for a løsne op for reglerne har være a råde bod på manglen på faglige kvalifikaioner, som angivelig har såe i vejen for væksen i ausralsk økonomi. Udviklingen har imidlerid vis, a der imporeres arbejdskraf il områder, hvor der er ledige ausralske arbejdere, og samidig er der kræfer, som arbejder for også a åbne op for impor af ufaglær arbejdskraf. Fagforeningerne er selvklar bange for, a dee yderligere vil underminere arbejdsmarkedes løn- og arbejdsforhold. I forvejen arbejder de flese gæsearbejdere på minimallønsasen, som ikke svarer il arbejdsmarkedes gængse niveau. Desuden er der bland de svag sillede og ubeskyede gæsearbejdere lang flere arbejdsulykker end bland ausraliere. Deril kommer, a den lee adgang il faglær udenlandsk arbejdskraf har medfør, a arbejdsgiverne i vid udsrækning undlader a uddanne lærlinge og eferuddanne svendene. De ellers velfungerende uddannelsessysem er således i fuld gang med a blive underminere, og manglen på arbejdskraf får på den måde en selvforsærkende effek, fordi der på lang sig vil blive endnu sørre mangel på faglære. Udover de legale gæsearbejdere på midleridig opholdsilladelse esimeres analle af illegale arbejdere i Ausralien il a være ca. 60.000 personer (2007). Herudover ager mange veslige uriser og backpackere hver år midleridig arbejde i byggerie på e såkald arbejdsferievisa. Analle er også her eksplodere: i 1995-96 blev der udsed ca. 35.000 visas, mens alle i 2005-06 var 112.000 visas svarende il en signing op 320 %. Derudover er analle af sudenervisas næsen firedoble i perioden, il nu a omfae næsen 200.000. Sudener har i de flese ilfælde mulighed for a arbejde 20 imer om ugen. I al er beskæfigelsen i Ausralien ca. 10.700.000 personer, mens arbejdsløsheden er på 4,2 % (april 2008). Legale og illegale arbejder især i byggeog anlægsindusrien Sørseparen af såvel legale som illegale gæsearbejdere arbejder i bygge- og anlægsindusrien, alernaiv på de grønne område eller i rengøringsbranchen, fordi de her er lees for udenlandsk arbejdskraf a få fodfæse på de ausralske arbejdsmarked. For de førse er de ikke sreng nødvendig a kunne ale engelsk for a udføre opgaverne i disse brancher, og for de ande er der mangel på arbejdskraf, hvilke i særlig grad gælder i byggesekoren. De beyder, a naionalieerne i byggerie spænder bred, fra sudanesere, kinesere, indere, vienamesere, burmesere, koreanere, filippinere, haier og maorier il ialienere, porugisere, grækere, øseuropæere og iranere. Lang fra alle aler engelsk, og fagforeningen har være nød il a indree sig efer a kunne håndere denne siuaion. Der ales f.eks. 10 forskellige sprog på Sydney-konore af den sørse fagforening i bygge- og anlægsindusrien, CF- MEU, Consrucion, Foresry, Mining and Elecrical Union. Man har desuden ansa fremmedsprogede konsulener, som ikke laver ande end a opsøge udenlandske arbejdere på byggepladserne. Udviklingen i den danske byggesekor går i rening af flere udlændinge Sammenligne med Ausralien er Danmark lang fra a have problemer med udenlandsk arbejdskraf. Men hvis ikke der konsan er fokus på område risikerer vi a ende i samme liga om nogle år. De vil være en kaasrofe for den danske byggesekor, hvis mesrene undlader a age lærlinge, fordi de er nemmere a ansæe billig udenlandsk arbejdskraf. Desuden vil alle ilag i rening af a forbedre kvalieen og produkivieen i sekoren blive endnu svære a gennemføre, fordi mange ilag kræver, a folkene på pladsen kan ale og forså dansk. 15
Hez mod de ausralske fagforeninger Af Sidse Buch De ausralske fagforeninger har være under hård pres i de sidse 12 års liberale syre og har mise hård ilkæmpede reigheder. Tegn i de danske samfund går i samme rening, og vi skal lære af de ausralske erfaringer Udgive af BAT-karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon 70 300 300. Fax 88 92 11 29. e-mail adresse: ba@bakarelle.dk Hjemmeside: hp://www.bakarelle.dk Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) produkion fagblade 3F ryk: Schulz Grafisk redakionen slue 25/6 2008 De ausralske fagforeninger er daglig oppe i mod en række udfordringer, som ikke kan sammenlignes med de danske. Udfordringerne er af en hel anden kaliber, men alligevel er der egn på, a holdnin9gerne og udviklingen i de danske samfund bevæger sig i rening af mere liberalisme, mere ulighed og accep af sækkede fagforeninger ligesom i Ausralien. Derfor skal vi lære af, hvad der sker andre seder, også selvom de foregår på den anden side af jordkloden. Fagforeningerne hård ram af den liberale regeringsperiode Medarbejderne i den sørse ausralske fagforening i bygge- og anlægsindusrien, CFMEU, Consrucion, Foresry, Mining and Elecrical Union, er i de daglige oppe imod en række udfordringer. Organisaionsprocenen er lav, der er mange illegale arbejdere i branchen, overenskomsforhandlinger foregår på virksomhedsniveau og er mege idskrævende; bare for a nævne nogle sykker. Heril kommer, a den liberale regering, som syrede lande i perioden 1996-2007, indføre en række begrænsninger i fagforeningernes arbejde. Nogle af disse begrænsninger var skræddersye il særlig a ramme byggefage, fordi CFMEU idligere var en mege særk fagforening. Byggepladspolii I dag eksiserer der således e særlig byggepladspolii, he Ausralian Building and Consrucion Commissioner, som har re il uanmeld a dukke op på byggepladserne og bl.a. udspørge bygningsarbejderne om indholde af fagforeningsmøder. Der er skrappe resrikioner for, hvad der må ales om på møderne, og hvilke maeriale, der må uddeles. Byggepladspoliie har re il a vinge arbejdere il a svare på spørgsmål uden a blive sille foran en dommer. Der er eksempler på, a fagforeningsfolk er komme i fængsel, fordi e møde har vare i længere id end frokospausens længde, eller fordi man har næge a udale sig. Fagforeningsfolkene må desuden kun besøge byggepladser, hvor der i forvejen arbejder organiserede folk, og besøgene må kun foregå i den halve ime, som er afsa il frokospause. Tidligere havde man også en pause om formiddagen, men den er, ligesom flere andre reigheder, bleve inddrage. F.eks. har den idligere regering inddrage fagforeningens skoler og indfør love imod undervisning i arbejdsiden. Derfor har fagforeningerne i dag svær ved a få uddanne illidsfolk. Ikke længere yringsfrihed Hezen mod fagforeningerne under de liberale syre gik så lang som il a blande sig i sprogbrugen i de kollekive afaler og beklædningen på byggepladsen. F.eks. er orde union bleve bandlys i de kollekive afaler må man ikke længere skrive union agreemen. De hedder nu employee agreemen, ligesom union represenaive nu hedder employee represenaive. På byggepladsen må bygningsarbejderne ikke have fagforeningsbadges på eller sæe klisermærker på hjelmene, som har relaion il fagforeningen. De vil sige, a man fakisk har indskrænke yringsfriheden for bygningsarbejderne i de ellers demokraiske land. Alle disse regler gælder endnu i 2008, og fagforeningerne har ikke mege ilro il, a de vil blive ophæve foreløbig. Vurderingen lyder, a den nyilråde Labourregering ikke ør røre al for mege ved arbejdsmarkedslovgivningen i embedsperioden, for man vil hels ikke nøjes med kun a sidde en enkel valgperiode på abureerne! 16 B a - n y n r 4 / 2 0 0 8