Undervisningsbeskrivelse (spørgsmålene i parentes er tænkt som en hjælp og bedes derfor fjernet efter besvarelsen. Det er således det med fed-markerede, som skal besvares direkte) 11. Titel og emne a. Titel på forløb: Vand som ressource b. Emnekategori : c. Kort beskrivelse af emnet: De projekter som eleverne har arbejdet med, er foregået i samarbejde med Lemvig Vand og Spildevand (LVS). Derfor har det været naturligt at arbejde med vand og vandforsyning. Vi har taget udgangspunkt i vandets kredsløb og vandbalanceligningen og set på grundvandsdannelsen i forskellige områder i Danmark, specielt forskellen mellem sandede og lerede områder. Vi har behandlet kravene til drikkevandet, forureningstruslerne i forhold til drikkevandet, og hvad vi gør for at beskytte drikkevandet. Vi har set på hvilke komponenter, der indgår i prisen på drikkevand og spildevandsafledning, og sammenlignet priserne i Lemvig med hovedstadsområdet. Vi har gået lidt i detaljer med vandforsyningen i Lemvig, bl.a. hvor indbyggerne i Lemvig Kommune får deres vand fra, og hvor spildevandet behandles. Vi har generelt undersøgt hvilken behandling vand får på vandværkerne og hvordan spildevandet behandles og efterfølgende har vi besøgt rensningsanlægget i Lemvig by, og vandværket i Klosterheden og fået en forklaring på hvordan disse fungerer. Vi har besøgt Lemvig Kommune, og fået en introduktion til Lemvig Kommunes klimatilpasningsplan, specielt i relation til nedbørssituationen. Ud over ovenstående har vi set på vandkonflikter, eksemplificeret ved vandsituationen omkring Jordanfloden (Israel, palæstinenserne, Libanon, Syrien, Jordan). 2. Deltagere a. Fag: Naturgeografi B b. Elever 2.g, STX, 11 elever c. Ekstern/-e partner/-e: Lemvig Vand og Spildevand
3. Struktur og omfang a. Hvordan er forløbet bygget op i forhold til struktur? Forløbet har kørt i perioden 17/8-22/10. Den teoretiske del foregik d. 17/8-9/9, og projektdelen d. 10/9-26/10. Dog med besøg på Klosterhede Vandværk 30/9. b. Forbrug af timer (ca.): 49 lektioner af 45 minutter i alt, heraf 17 lektioner til den teoretiske del, 26 lektioner til projektdelen og 6 lektioner ud af huset (Lemvig Kommune, Lemvig rensningsanlæg og Klosterhede Vandværk) 4. Rum og lokaler Hvor finder forløbets faser sted? a. På skolen? Hovedparten af arbejdet har foregået på skolen i naturgeografilokalet. b. Udenfor skolen? Vi har været på besøg på rensningsanlægget og vandværket i Klosterheden, og på kommunen (Lemvig Kommunes klimatilpasningsplan). Desuden har vi besøgt regnvejrsbassiner i Lemvig sammen med vores kontaktperson fra Lemvig Vand og spildevand og eleverne har også selv besøgt regnvejrsbassinerne. Kun de elever der har arbejdet med regnvejrsbassiner har besøgt disse. 5. Refleksioner mht. formål og arbejdsformer a. Hvad er det faglig-didaktiske mål med forløbet? (Har I andre mål med forløbet ud over at udvikle et undervisningsforløb, der gør eleverne i stand til at koble innovation med egnsudvikling? Hvis ja, hvilke?) b. Hvad skal eleverne lære? c. Hvilke arbejdsformer og evt. medier anvendes? (Anvendes nye eller særlige arbejdsformer i dette forløb?) 6. Refleksioner mht. styringen a. Hvem identificerer innovationsbehov og problemer? Det har været læreren i samarbejde med den eksterne partner. Mulighederne har været ret begrænsede. b. Skal eleverne arbejde selvstændigt (projektorienteret) eller skal de igennem et stramt styret forløb? Den teoretiske del har været ret stramt styret, hvor i mod projektdelen har været selvstændig. c. Bedømmes resultaterne før cuppen?
Det var planen, at den eksterne partner skulle være med til bedømmelsen, men det blev kun læreren, der var til stede. d. Er der samlet set høj eller lav lærerstyring? Moderat lærerstyring. 7. Refleksioner mht. det innovative a. Hvordan lærer eleverne om og forholder sig reflekterende til innovation og bæredygtighed? Eleverne har kendt bedømmelseskriterierne, og vi har kort omtalt de forskellige innovationsdefinitioner. Hvordan lærer eleverne at udføre noget innovativt og bæredygtigt? Ved selv at skulle arbejde med det b. Laver eleverne kun skitser, prototyper og simulationer - eller implementerer de også virkelige forbedringer? I de projekter vi har lavet, har det kun været muligt at skitsere ideerne, ikke at udføre dem i praksis. c. Er der indlagt loops, så eleverne prøver at forbedre noget, ser hvordan det virker og dernæst igen prøver at udtænke og producere noget endnu bedre, osv.? Nej, det var ikke muligt. d. Hvilken/hvilke innovationsforståelser involverer forløbet? Hovedsageligt den alment orienterede innovationsforståelse, og lidt den fagligt orienterede innovationsforståelse). e. Hvad vil I gerne afprøve af nyt, anderledes eller eksperimenterede i forhold til at være nytænkende/innovative? 8. Refleksioner vedrørende progression Beskriv progressionen mellem de tre forløb (to i foråret 2015 og ét i efteråret) Jeg har ikke været med i de to første, så det har jeg ingen mening om. 9. Andre kommentarer: Sammenfatning af din egen læring fra forløbet mht. at undervise i innovation (vælg selv punkter, som du vil fremhæve) Vurdering af forløbet samlet set: Var der noget, som du blev glad for eller ligefrem begejstret for, og som du samtidigt tænker, du vil kunne bruge i andre sammenhænge? På nogle måder kan det være en spændetrøje, at det skal foregå med en partner, man kunne nok få mere interessante og innovative forløb, hvis man ikke behøvede dette. Forløbet var udmærket, men det faglige udbytte stod ikke mål med den tid, der blev brugt. Forløbet har gjort at jeg godt kan tænke mig at undervise i innovation en anden gang.
10. Uddybende kommentarer til ovenstående Ad 1: Titel og emne a. Hvorfor er emnet godt i relation til at arbejde med innovation, bæredygtighed og egnsudvikling? Arbejdet med at omdanne regnvandsbassiner til rekreative områder var interessant og lærerigt og jeg synes eleverne lavede et godt produkt. b. Hvilke mulige innovations- og bæredygtighedsproblematikker knytter sig til emnet? Ad 2: Deltagere og deres rolle og bidrag a. Ved flere fag: hvad bidrager de forskellige fag med? Er innovationen sket i nogle fag, mens andre har leveret baggrundsviden? Hvordan sikres sammenhæng? Er der blevet undervist helt klassisk i nogle fag i forløbet? Er der undervist på en innovativ måde i andre fag? Har faget være en vidensbank, eleverne kunne trække på efter behov? Hvad har jeres/fagenes opgaver/roller været i de forskellige faser? b. Elever: Studieretning? Særlige typer af elever? Det er elever med Samfundsfag A og Naturgeografi B. Det var det hold, der var muligt at bruge, da det er 2-årigt forløb, så vi har den fornødne tid at afsætte. c. Ekstern/-e partner/-e: Den eksterne partner har været med til at finde de projekter eleverne kunne arbejde med, og har ydet praktisk bistand. Ad 3: Struktur og omfang forløbsplan indsættes her, eller vedhæftes. Hvad skal ske - lektion for lektion? Dato og fag Varighed (fx 90 min.) Indhold (hvad blev der undervist i) Undervisningsmetode (fx læreroplæg, gruppearbejde, klassedialog) 12/8 45 Intro til CUP Læreroplæg + eleverne undersøgte Lemvig Vand og Spildevands hjemmeside 17/8-20/8 225 Vandets kredsløb, vandforsyning, drikkevandstrusler Klasseundervisning, gruppearbejde Materialer (fx sidetal i en lærebog, artikler, websider etc., henviser til materialelisten under skemaet) Naturgeografi Jorden og mennesket, GO-forlaget, 2006, s. 200-214 Formål At få et grundlæggende kendskab til vandets kredsløb, grundvandsdannelse,
24/8-26/8 27/8-31/8 180 Sammenligning af drikkevandspriser, vandbehandling på vandværk og rensningsanlæg 135 Landbrugets miljøproblemer, vandmiljøplanerne 3/9 90 Besøg på kommunen om Klimatilpasning, herunder i forhold til nedbørshåndtering Gruppearbejde og Gruppearbejde, Ekskursion oplæg og diskussion http://lemvigvandogspildevand.dk/ http://www.hofor.dk/ 1. www.vandetsvej.dk. Naturgeografi Jorden og mennesket, GO-forlag 2006, s. 279-280 grundvandsforurening, grundvandsbeskyttelse. At få kendskab til hvad vandprisen incl. Spildevandsrensningen koster, samt hvordan vandet behandles på vandværket og på rensningsanlægget. Vandprisen i Lemvig sammenlignes med prisen i hovedstadsområdet. At kende til landbrugets miljøproblemer, specielt i relation til drikkevandet. At kende til vandmiljøplanerne og deres virkemidler. Få viden om kommunens klimatilpasningsindsats 4/9-7/9 180 Vandkonflikter omkring Jordan floden 9/9 90 Besøg på Lemvig Rensningsanlæg 30/9 90 Besøg på Klosterhede Vandværk 10/9-26/10 26 lektioner a 45 min Projektarbejde Gruppearbejde, Ekskursion Ekskursion Naturgeografi Vores verden, GOforlaget 2011, s. 142-154 Få viden om hvordan et rensningsanlæg fungerer, og se det ved selvsyn. Få viden om hvad der sker på et vandværk og hvordan vandet behandles før det sendes ud til forbrugerne.